En ung pige omfavner glædestrålende en efterskolekammerat.
Eleverne på Dronninglund Efterskole vender tilbage til skolen mandag den 1. marts 2021, efter at efterskolerne i Nordjylland har været hjemsendt på grund af frygt for coronasmitte.
Foto: Claus Bjørn Larsen/Scanpix

Efterskoler

journalist Malene Fenger-Grøndahl, januar 2022.
Top image group
En ung pige omfavner glædestrålende en efterskolekammerat.
Eleverne på Dronninglund Efterskole vender tilbage til skolen mandag den 1. marts 2021, efter at efterskolerne i Nordjylland har været hjemsendt på grund af frygt for coronasmitte.
Foto: Claus Bjørn Larsen/Scanpix

Indledning

Der findes i alt 241 efterskoler i Danmark, og i skoleåret 2021/2022 begyndte i alt 31.745 unge på efterskole. Det var det højeste antal nogensinde. Efterskolerne tilbyder undervisning for unge mellem 14 og 18 år i en kostskoleform, hvor der er vægt på både det sociale og faglige. Efterskoler er en særlig dansk opfindelse, som udviklede sig i 1800-tallet inspireret af blandt andre N.F.S. Grundtvig og Christen Kolds tanker om skoler og pædagogik. Efterskolerne har dermed en tæt sammenhæng med højskolebevægelsen, og mange af nutidens danske efterskoler bygger ligesom mange af højskolerne på et grundtvig-koldsk grundlag. Efterskolerne adskiller sig dog fra højskolerne ved at have undervisning, som leder frem mod folkeskolens afgangsprøver, og dermed er skoleformen på efterskolerne knap så fri som på højskolerne. De fleste efterskoler profilerer sig dog på linje- og valgfag som fx musik, idræt, friluftsliv og kunst, og for mange unge er et efterskoleår en mulighed for at fordybe sig fagligt og samtidig udvikle sig personligt.

 

Se første afsnit af dokumentarserien “Efterskolen", som havde premiere på DR i juni 2021. Serien følger en årgang på Klejstrup Musikefterskole ved Hobro. Instrueret af Thea Lorentzen. 

To unge kysser hinanden i solnedgangen

Artikel type
faktalink

Baggrund og historie

Print-venlig version af dette kapitel - Baggrund og historie

Hvad er en efterskole?

En efterskole er ”et kostskoletilbud til alle unge mellem 14 og 18 år med fokus på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse”, som det fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets infoside om efterskoler (se kilder). Eleverne bor altså på efterskolen, hvor de både spiser og sover og i det hele taget har en dagligdag, der rummer både undervisning og socialt samvær. Efterskolerne tilbyder 8., 9. og 10. klasse – nogle efterskoler tilbyder alle tre klassetrin, mens andre efterskoler tilbyder et eller to klassetrin.

Ifølge Lov om efterskoler og frie fagskoler (se kilder) er efterskolernes undervisning tilrettelagt med henblik på ”elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse”.

Hvordan opfyldes efterskolernes formål i praksis?

Praksis er meget forskellig fra efterskole til efterskole. Nogle efterskoler bygger på et religiøst livssyn, andre på en bestemt pædagogik eller faglig profil. Nogle efterskoler har fokus på  for eksempel musik, teater, friluftsliv eller idræt, og det afspejler sig typisk i en særlig fagsammensætning på skolen med valg- eller linjefag inden for det eller de fagområder, skolen har valgt som sit særkende. De særlige fagområder må dog aldrig overskygge, at undervisningen skal have bred almen karakter og skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Nogle efterskoler har særlige tilbud til elever med behov for specialpædagogisk støtte, for eksempel ordblinde eller elever med indlæringsvanskeligheder. En efterskole må planlægge og gennemføre undervisningen på en anden måde end folkeskolen, men eleverne skal til eksamen som alle andre elever i folkeskolens ældste klasser. Dog er der en undtagelse for 10. klasses-elever.

Hvilke særlige regler gælder der for elever i 10. klasse på efterskolerne?

Eleverne i 10. klasse på en efterskole skal:

  • modtage en undervisning i dansk, engelsk og matematik, som står mål med undervisningen i folkeskolens 10. klasse i disse fag.
  • i brobygning til en ungdomsuddannelse.
  • have udarbejdet en uddannelsesplan i samarbejde med forældrene.
  • lave den obligatoriske selvvalgte opgave.
  • tilbydes prøver i de obligatoriske fag.

Efterskolerne kan dog også vælge at tilbyde undervisning på 10. klassetrin, uden at det leder frem til 10. klasses afsluttende prøve, som den foregår i folkeskolen. Derfor tilbyder nogle efterskoler særlige 10. klasses-forløb, hvor eleverne for eksempel arbejder med større projektopgaver og bruger skoleåret på at udvikle sig inden for særlige fagområder og blive mere afklaret med sig selv både fagligt og socialt.

Hvornår blev de første efterskoler oprettet?

Da de første efterskoler blev oprettet fra midten af 1800-tallet, var der syv års undervisningspligt i Danmark. Derfor blev de blandt andet kaldt ”fortsættelsesskoler”. Først i 1930 blev der vedtaget en lov om efterskoler.

  • 1851: Den første efterskole – under navnet ’højere bondeskole’ – blev grundlagt i landsbyen Ryslinge på Fyn af Christen Kold, som var inspireret af den danske salmedigter, teolog, præst og højskolemand N.F.S. Grundtvig. Dengang var grænsen mellem efterskole, ’dagefterskole’ og højskole flydende. Efterhånden blev der dog sat en klar aldersgrænse for eleverne på 18 år mellem efterskoler og højskoler. 
  • 1874: Der blev grundlagt en række efterskoler nær den daværende tyske grænse med skoletilbud til unge fra det danske mindretal i Slesvig i Tyskland. Efterskolerne blev oprettet som kostskoler, så eleverne ikke skulle krydse grænsen, hver gang de skulle til og fra skole.
  • 1879: Galtrup Efterskole på Mors, der var den første efterskole inspireret af N.F.S. Grundtvigs og Christen Kolds skoletanker blev startet. Den var direkte inspireret af Ryslinge Højskole, som kan føres helt tilbage til 1851, da Christen Kold startede en højskole i et bondehus uden for Ryslinge. Galtrup Efterskole er den ældste stadig eksisterende efterskole.

Efterskolernes historie beskrives i en baggrundsartikel på Efterskolernes hjemmeside (se kilder).
Omkring halvdelen af landets 241 efterskoler bygger på et grundtvig-koldsk skolesyn, altså inspireret af N.F.S. Grundtvigs og Christen Kolds skolesyn.

Hvad var hensigten med og målgruppen for de tidlige efterskoler?

De fleste af de første efterskoler blev oprettet efter Grundtvigs død i 1872, men mange af dem var direkte inspireret af hans pædagogiske tanker. De blev oprettet af kredse af forældre, der ønskede at give deres børn mere undervisning og oplysning som supplement til undervisningspligten. Ideen var at udvikle en fri undervisningsform uden statsligt fastlagt pensum, prøver og eksamen. 

Da den første ændring af efterskoleloven blev vedtaget i 1942, var der 58 efterskoler i Danmark. Også dengang var omkring halvdelen grundtvig-koldske. I undervisningen blev der lagt vægt på fortælling og samtale suppleret med praktiske fag, og dermed en vekselvirkning mellem håndens og åndens arbejde.

Hvordan udviklede efterskolebevægelsen sig i første halvdel af 1900-tallet?

  • 1921: Efterskolerne ved grænsen til Tyskland fik efter den nye grænsedragning mellem Danmark og Tyskland i 1920 den samlede betegnelse “Kongeåskolerne” og lavede en fælles formålsbeskrivelse. Staten gav herefter øget tilskud til skolerne for at støtte det danske mindretal i Slesvig.
  • 1930: Lov om efterskoler og frie fagskoler blev vedtaget. Loven gælder fortsat, men med store ændringer vedtaget i 1942, 1954, 1967, 1970, 1991, 1994, 1996, 2000, 2011 og 2015.
  • Efter 2. Verdenskrig voksede interessen for efterskoleundervisningen, og de fleste efterskoler indrettede nu undervisningen sådan, at eleverne blev forberedt til den statsligt regulerede 9. klasses afgangsprøve. Indtil da havde det været almindeligt, at drengene gik på vinterskole og pigerne på sommerskole, men nu blev de fleste efterskoler fællesskoler med 8-10 måneders kurser for begge køn. Efterskolen blev et populært alternativ til folkeskolens ældste klasser, også fordi de unge på efterskolerne fik mulighed for at udvikle sig intensivt både fagligt, personligt og socialt i et tæt fællesskab.

Foruden baggrundsartiklen på Efterskolernes hjemmeside (se kilder) bliver efterskolernes historie også beskrevet på Grundtvigsk Forums hjemmeside (se kilder).

Hvilken sammenhæng har efterskoler med højskolebevægelsen?

Mange af de efterskoler, der blev oprettet fra 1870’erne og frem var inspireret af højskolebevægelsen, som Grundtvig og Christen Kold også var centrale aktører i. Efterskolerne skulle – ligesom højskolerne – give dannelse til livet ved ikke kun at fokusere på faglige kompetencer, men også personlig og menneskelig udvikling i et socialt fællesskab. Derigennem skulle de unge blive klogere på livet og på sig selv.

I en artikel på Efterskolerne.dk (se kilder) opsummerer Thorstein Balle, tidligere forstander på Den Frie Lærerskole i Ollerup, Grundtvigs skoletanker, som ifølge Balle bl.a. omfatter følgende:

  • Skolens undervisning skal være livsoplysning. Derfor skal den have fokus på elevernes liv her og nu og hjælpe dem til at blive klogere på, hvad der er meningen med deres liv.
  • Skolens undervisning skal sigte på det hele menneske. Den skal dermed ikke være præget af udenadslære, men vægte fantasi, følelser og krop såvel som ånd.
  • Skolens undervisning skal vægte det levende ord. Det betyder, at samtalen skal have størst plads.
  • Skolens undervisning skal være historisk-poetisk. Eleverne får kendskab til den historie, de har fælles med andre, og bliver inspireret til at finde sine drømme og forhåbninger om livet.
  • Skolen skal være en levende vekselvirkning. Det betyder blandt andet, at samværet mellem elev og lærer er centralt. Lærer og elev er ligeværdige, når det drejer sig om at blive klog på livet, og skal lære af hinanden.
  • Skolen skal oplyse og oplive. Det betyder, at den skal give kundskaber og færdigheder, men også glæde ved livet, som giver eleverne mod til at forandre det, der skal forandres.

Hvordan adskiller efterskoler sig fra højskoler?

Eleverne på efterskolerne er mellem 14 og 18 år, altså yngre end på højskolerne, hvor alle elever – med undtagelse af enkelte ungdomshøjskoler – er over 18 år. På efterskolerne kan der også optages elever på over 18 år, hvis det anbefales i en udtalelse fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller UU-vejledningen (Ungdommens Uddannelsesvejledning) i elevens skolekommune. Men generelt er efterskoleeleverne altså yngre end højskoleelever. Desuden tilbyder efterskolerne undervisning, som skal stå mål med folkeskolens, og i 8. og 9. klasse skal eleverne på efterskolerne op til de samme prøver og eksamener som i folkeskolen. Til forskel herfra er højskolerne fri for prøver og eksamener. Mens højskolerne tilbyder kurser fra en uge og op til adskillige måneder, er opholdet på en efterskole et helt skoleår – fra august til juni.

Da eleverne på efterskolerne generelt er under 18 år, gælder der også andre regler for f.eks. indtagelse af alkohol, seksuelt samkvem m.m. På efterskolerne har kontaktlærerne for de enkelte elever også jævnligt kontakt med elevernes forældre. De indbydes også til forskellige arrangementer på skolen og til samtaler med elevens kontaktlærer om elevens udvikling og trivsel.

Udvikling og status

Print-venlig version af dette kapitel - Udvikling og status

Hvordan har efterskolerne udviklet sig i moderne tid?

I 1960’erne var der faldende elevtal på efterskolerne, og det blev diskuteret, om efterskolerne skulle tilbyde prøver ligesom folkeskolen. Det førte til, at efterskolerne fra 1967 fik lov at tilbyde enkelte af folkeskolens afgangsprøver. Undervisningen på efterskolerne blev herefter mere præget af pensum og prøvekrav. Fra 1975 fik efterskolerne lov at tilbyde alle folkeskolens afgangsprøver, og det betød, at efterskolerne nu blev søgt af langt flere. Antallet af elever og antallet af efterskoler blev fordoblet fra 1975-2000. Fra 1994 blev der indført obligatorisk statslig elevstøtte til efterskoleophold. Dermed fik flere råd til at tage på efterskole. Samtidig blev der indført flere krav om evaluering og detaljerede undervisningsplaner.

Mange efterskoler profilerer sig i dag på særlige linjefag som idræt, friluftsliv, kunst, e-sport, teater, dans eller landbrug eller på at have særlige tilbud til børn og unge med indlæringsvanskeligheder eller forskellige former for handicap. I en artikel i Kristeligt Dagblad i september 2021 (se kilder) beskrives det, at 164 ud af 241 danske efterskoler tilbyder friluftsliv og udendørsaktiviteter enten som valg- eller linjefag i skoleåret 2021-2022, mens 101 efterskoler tilbyder gymnastik, og 96 efterskoler tilbyder fodbold som fag.

Hvor mange efterskoler findes der i dag – og hvor mange går på efterskole?

I skoleåret 2021/2022 begyndte i alt 31.7.45 unge på en af landets 241 efterskoler. Det var det højeste antal nogensinde – og en stigning på 1076 elever i forhold til det foregående skoleår, hvor der var det samme antal efterskoler. Det fremgår af et notat fra Efterskoleforeningen fra august 2021 (se kilder). Det høje antal elever skyldtes især en stor stigning i 10.-klasseelever. Antallet af efterskoleelever i 8. og 9. klasse faldt derimod en smule i forhold til året før.

“Tallene viser, at flere unge prioriterer 10. klasse for blandt andet at fordybe sig og ruste sig bedre til en ungdomsuddannelse. Udviklingen af 10. klasse står højt på efterskolernes dagsorden, og jeg glæder mig over, at det vigtige skoleår fortsat er attraktivt for både unge og samfundet,” udtalte formand for Efterskoleforeningen, Torben Vind, i notatet (se kilder).

Hvad koster det at gå på efterskole?

Prisen er både afhængig af forældrenes indkomst og af den enkelte efterskole. Skolepengene, som er den pris, det i udgangspunktet koster at gå på en efterskole, kan variere en del, men ligger ofte på ca. 2500 kr. pr. uge. Hertil kan komme udgifter til rejser og lign. Egenbetalingen afhænger af, hvor meget statslig elevstøtte forældrene er berettiget til. Alle elever i Danmark er berettigede til indkomstbestemt elevstøtte fra staten til deres efterskoleophold, men omfanget beregnes ud fra forældrenes indkomst. På Efterskoleforeningens hjemmeside (se kilder) er der en prisberegner, hvor man kan indtaste indkomst, skoleår og vælge skole og herudfra beregne prisen for et efterskoleophold.

Hvordan er dagligdagen på en efterskole?

Et efterskoleophold er præget af, at det er en kostskoleform, hvor ikke kun faglig undervisning, men også socialt samvær og forskellige former for praktiske opgaver er en del af dagsrytmen for alle elever. På de enkelte efterskolers hjemmesider er der typisk en detaljeret beskrivelse af dagsrytmen, der ofte indeholder disse punkter:

  • Værelsestjek og morgenmad
  • Morgensamling
  • Undervisning
  • Formiddagspause med kaffe og te
  • Undervisning
  • Frokost
  • Undervisning
  • Kaffe- og tepause
  • Områderengøring
  • Fri tid
  • Aftensmad
  • Lektietid
  • Fri tid
  • Aftensamling
  • Sengetid

Der kan være perioder med projektforløb eller rejser, hvor dagsrytmen brydes. De fleste weekender kan eleverne selv bestemme, om de vil blive på skolen, men i nogle weekender er det obligatorisk at blive og i enkelte weekender lukker skolen. I weekenderne er der oftest forskellige aktiviteter, man kan vælge at deltage i.

På de fleste efterskoler hjælper eleverne på skift i køkkenet med madlavning til hele skolen. Eleverne er inddelt i kontaktgrupper, som mødes jævnligt for bl.a. at tale om deres trivsel og om, hvordan fællesskabet fungerer.