Hvad bruges doping til?
På Netdoktors hjemmeside om doping (se kilde 3) defineres doping som en ”indgift af stoffer, der menes at virke fremmende på en organismes fysiske præstationer”. Doping er derfor relateret til sportsverdenen, hvor sportsudøvere benytter doping med det formål at forbedre deres præstationer – særligt i forbindelse med konkurrencer. Doping findes både inden for elitesport og i almindelige motionsmiljøer og forekommer desuden inden for alle typer sportsgrene. Ifølge Netdoktor søger sportsudøveren typisk at opnå en præstationsfremmende effekt ved at tage stoffer (eller bruge metoder), der kan:
- virke opkvikkende
- øge muskelstyrke, knoglestyrke eller senestyrke
- virke afslappende og nedsætte nervøsitet
- give hurtigt vægttab eller generelt holde vægten nede
- øge evnen til at kunne præstere over lang tid (udholdenhed)
- øge evnen til at kunne præstere højintenst over kort tid
- nedsætte smertefornemmelsen
- sløre dopingbrugen
Hvilke former for doping findes der?
Det internationale antidopingagentur WADA (World Anti-Doping Agency) opererer på sin hjemmeside (se kilde 4) med 14 forskellige former for doping, som alle er forbudte. De mest udbredte – og de medfølgende og ofte farlige bivirkninger – er ifølge Den Store Danske (se kilde 5):
- Stimulerende stoffer. Stoffer, som fremmer reaktionsevnen, øger præstationsevnen og slører træthed, som f.eks. amfetamin. Ved intensivt og regelmæssigt brug udvikler man aggressivitet, hyperaktivitet, søvn- og spiseforstyrrelser, som kan udvikle sig til angst og depression.
- Narkotiske stoffer. Dæmper typisk smerter og træthed. Nogle virker euforiserende, andre beroligende. Hovedbivirkningen er afhængighed.
- Anabole (anaboliske) stoffer. Anvendes for at forøge muskelmassen, så kroppen kan trænes hårdere og længere. Det udsætter den dog i højere grad for skader, fordi muskulaturens styrke øges hurtigere end styrken i knogler og sener, ligesom bivirkninger kan være hårtab (for mænd), skægvækst (for kvinder) og påvirkning af kroppens hormoner.
- Sløringsstoffer (også kaldet diuretika). Vanddrivende lægemidler, som anvendes for hurtigt at nedbringe kropsvægten eller fortynde urinen, så andre dopingstoffer sløres. Langvarig og omfattende brug kan bl.a. medføre hjerterytmeforstyrrelser samt udløse sukkersyge.
- Hormonstoffer. F.eks. væksthormon eller testosteron. Et udbredt dopingmiddel inden for denne kategori er EPO, som forøger dannelsen af røde blodlegemer, hvilket forstærker kroppens evne til at optage ilt. Stofferne kan udløse allergiske reaktioner.
- Bloddoping. Foregår ved blodtransfusioner af eget lagret blod eller blod fra en donor. Ved blodtilførslen øges antallet af røde blodlegemer, hvilket påvirker præstationsevnen positivt.
Endvidere er farmakologisk, kemisk og fysisk manipulation med det formål at undgå at blive opdaget ved en dopingkontrol forbudt. WADA’s liste omfatter derudover en række midler, f.eks. alkohol, marihuana og betablokkere, som er forbudt at indtage i visse idrætsgrene.
Hvornår blev dopingbekæmpelse og dopingkontrol en integreret del af eliteidræt?
Ifølge bogen ”Doping: A Sporting History” (se kilde 2) kom gennembruddet i bekæmpelsen af doping i 1967 efter en række dopingrelaterede dødsfald. Derfor nedsatte Den Internationale Olympiske Komite (IOC) en medicinsk komité, der siden OL i 1968 har stået for dopingkontroller under legene. Det var også i 1967, at IOC lavede den første liste over forbudte dopingstoffer. Men hele tiden opstod der nye måder at dope sig på, så det var svært for myndighederne at være foran. Eksempelvis ved hjælp af anabole steroider. Op gennem 1990’erne og 2000’erne kom præstationsfremmende midler og metoder som EPO og blodtransfusioner til, særligt i cykelsport og andre udholdenhedssportsgrene. Det resulterede bl.a. i dopingskandalen under Tour de France i 1998 og Operation Puerto i 2006, hvorefter der blev indført strengere straffe og skarpere metoder til at afsløre dopingen.
Hvor udbredt er doping i dag?
Fordi doping er forbudt og mange steder også tabubelagt, foregår det ofte i det skjulte. ”Derfor er der pt. ikke valide tal for, hvor udbredt det er at bruge doping,” skriver Anti Doping Danmark på sin hjemmeside (se kilde 1). Ifølge tal fra 2019 lavede WADA i alt 375.447 dopingprøver over hele verden det foregående år – både i og uden for konkurrence. Det var en stigning i forhold til året før, og antallet af dopingprøver er i det hele taget vokset markant fra 2010 til 2018 – og det er også andelen af positive fund. Opgørelsen fra WADA (se kilde 4) viser en stigning i positive/afvigende prøver: fra 1,87 procent i 2010 til 4,9 procent i 2018. Langt de fleste prøver blev foretaget af nationale antidoping-forbund – som eksempelvis Anti Doping Danmark vedrørende de danske dopingtest. På Anti Doping Danmarks hjemmeside (se kilde 1) fremgår det, at der i 2019 i alt blev foretaget 2.028 dopingprøver i dansk idræt, hvoraf 9 viste sig at være positive. Herudover foretager Anti Doping Danmark kontrolbesøg i foreninger og fitnesscentre. I 2019 blev det til 1.506 besøg, som resulterede i, at 263 blev indkaldt til test. Det endte i 99 dopingsager, hvor den mest udbredte straf var karantæne eller udelukkelse.
BOKS: Tal og grafer
Den tidligere professionelle cykelrytter Lance Armstrong blev frataget alle sine syv Tour de France-titler, efter at det i 2012 stod klart, at han havde dopet sig. Han indrømmede senere over for den amerikanske talkshow-værtinde Oprah Winfrey, at hele hans karriere var ”én stor løgn”, og at han havde dopet sig i årevis. I en beregning foretaget af Bloomberg (se kilde 6) fremgår det, at Armstrong tjente over 218 millioner dollars (cirka 1,5 milliarder danske kroner) på sine sejre og sponsorater. Det betyder ifølge Bloomberg, at ingen anden sportsudøver har tjent så mange penge og haft et så stærkt brand som Lance Armstrong.
Anti Doping Danmark gennemførte i 2021 i alt 1.885 dopingtest i regi af den organiserede konkurrenceidræt. Testene indbefattede 1.411 urinprøver, 148 blodprøver, 256 blodpasprøver og 70 blodprikprøver. Det fremgår af organisationens hjemmeside (se kilde 7), hvor man kan se de forskellige sportsgrene. De 1.885 dopingtest førte til i alt 110 indberetninger, men det fremgår ikke, hvor mange af dem der førte til egentlige dopingsager.
