Digital dannelse

Med internettet og sociale mediers indtog i hverdagen er det at kunne begå sig ’dannet’ på nettet blevet afgørende for at klare sig godt fagligt, socialt og psykisk. Begrebet digital dannelse dækker over både evnen til at forholde sig kritisk til oplysninger på nettet, evnen til at anvende digitale medier samt viden om, hvordan man optræder såkaldt digitalt dannet på nettet; hvordan man efterlader såkaldte digitale fodspor, som både kan skabe muligheder og begrænsninger for fremtiden. Internettet er en central kilde til viden og et sted, vi mødes og skaber identitet, og derfor bliver det stadig vigtigere at tilegne sig digital dannelse – ikke mindst for børn og unge. Både politikere og uddannelsesinstitutioner debatterer og prioriterer digital dannelse, og nogle mener ligefrem, at digital dannelse skal på skoleskemaet som selvstændigt fag.

Digital dannelse dækker over evnen til at kunne begå sig socialt, etisk og kritisk i den virtuelle virkelighed og til at reflektere over digitale muligheder og udfordringer. Der findes ikke en entydig definition af begrebet, der dækker over både it-færdigheder, kritisk informationssøgning og kompetencer til at agere socialt og etisk på nettet. Begrebet digital dannelse blev, ifølge artiklen ”Uden digital dannelse bliver vi generelt dummere” i Berlingske Tidende, skabt af professor i medievidenskab på Syddansk Universitet Kirsten Drotner tilbage i 1990’erne (se kilder).

     Ifølge Center for Digital Dannelse kan man opnå digital dannelse ”ved at indgå i trygge og værdiskabende samspil med andre mennesker i den virtuelle verden (…), forholde sig positivt, men også kritisk til andre brugere. Og nøje overveje egne og andres intentioner, handlinger og udtryksformer i den virtuelle virkelighed.” (se kilder).

I takt med at digitale medier, og særligt de sociale medier, er blevet unges primære forum for socialisering og hermed afgørende for deres opbygning af identitet, social og faglig læring, vokser behovet for digital dannelse tilsvarende. For at kunne begå sig på nettet og i de forskellige digitale fora er det en forudsætning at kende spillereglerne i de digitale mediers universer, på samme måde som det er vigtigt at kende de sociale spilleregler i andre sociale sammenhænge. Tilsvarende handler digital dannelse om at styrke evnen til at forholde sig kildekritisk til viden indhentet via digitale medier.

     Som skaberen af begrebet digital dannelse Kirsten Drotner formulerer det i artiklen ”Uden digital dannelse bliver vi generelt dummere”: ”En meget stor del af den måde, mennesker i hele verden skaffer sig kundskab og viden på, går via digitale medier. Hvis vi ikke forstår at anvende dem kreativt, konstruktivt og kritisk, bliver vi ikke bare dummere på det digitale, men på verden og os selv” (se kilder).

Ifølge en undersøgelse af 8.-klasses elevers computer- og informationskompetencer i 21 lande, foretaget af DPU på Aarhus Universitet i november 2014, ligger 46 % af de danske 8.-klasses elever på et middelgodt niveau med basale færdigheder inden for informationssøgning og indsamling af viden. Til gengæld kan eleverne blive bedre til at forholde sig kritisk til oplysninger på nettet. Kun 30 % af eleverne er ifølge undersøgelsen bevidste om graden af troværdighed i webbaseret indhold (se kilder).

     En undersøgelse fra Børnerådets Børne- og Ungepanel viser blandt andet, at elever i folkeskolens ældste klasser ikke har kontrol over deres onlineliv og efterspørger viden om, hvordan deres data indsamles og til hvilke formål. F.eks. er mange ikke klar over, at de overgiver rettighederne over deres billeder på Facebook til virksomheden Facebook, eller at såkaldte cookies opsnapper deres søgninger, så virksomheder kan fange de unges opmærksomhed igennem målrettede reklamer.

     ”Rigtigt mange børn og unge er i princippet på herrens mark her. De evner ikke at tage hånd om deres privatliv på en ordentlig måde, og mange af dem er faktisk også ret ligeglade med det. Men de unges færden spores og bruges, blandt andet i markedsføringsøjemed. Nettet glemmer ikke, og det skal vi sikre os, at vores børn og unge er klar over, når de nu bruger så meget af deres tid online”, siger Børnerådets formand, Per Larsen, i en pressemeddelelse på Børnerådets hjemmeside (se kilder).  Samme manglende viden om dataindsamling og egenkontrol online viste en række fokusgruppeinterviews blandt 15-16-årige, foretaget af Medierådet for Børn og Unge og Tænketanken Digitale Unge i efteråret 2013 (se kilder).

De sociale medier har de seneste år fået enorm indflydelse på unges hverdag som deres primære kanal til kontakt med hinanden, fremgår det af en undersøgelse foretaget af Tænketanken Digitale Unge (se kilder) i efteråret 2013. Derfor bliver digital dannelse afgørende for de unges identitet og sociale fællesskaber – online såvel som offline.

     I specialet ”Digital dannelse – en undersøgelse af unges identitetsarbejde og fællesskaber på sociale medier og det hertil knyttede behov for digital dannelse” konkluderer cand.mag. i Æstetik og Kultur Louise Ørum-Petersen, at øget fokus på digital dannelse spiller en afgørende rolle i udviklingen af børn og unges individuelle og sociale kompetencer. F.eks. er kildekritik i forhold til at vurdere troværdigheden af oplysninger på nettet vigtig for de unges tilegnelse af viden. Ligesom det er vigtigt for de unges venskaber og adgang til fællesskaber, at de kender koderne for kommunikation på sociale medier og i andre fora, de indgår i på nettet. Digital dannelse udstyrer de unge med overblik og kritisk distance til deres egen identitetsdannelse online, argumenterer Louise Ørum-Petersen (se kilder).

     De unge er selv ganske opmærksomme på, at sociale medier har afgørende betydning for deres identitet. De opfatter deres profiler på sociale medier som et væsentligt redskab til at skabe en online profil af den person, de ønsker at blive opfattet som. Som en af de unge siger i rapporten, udgivet af Tænketanken Digitale Unge (se kilder): ”Det er jo lidt ligesom om, at man har investeret så meget tid i det og så meget fokus på, at sådan her fremstår du. Og det her er dine venner. Så det er nærmest et projekt. Det er en del af en”.

Danmark er en del af det globaliserede vidensamfund, hvor it og medier bliver stadig vigtigere værktøjer på fremtidens arbejdsmarked. Dermed bliver digital dannelse en stadig vigtigere forudsætning for at klare sig godt i uddannelsessystemet og et plusord på CV’et, når uddannelsen er i hus, og jagten på drømmejobbet går ind.

     Blandt andet derfor er digital dannelse for alvor kommet på den politiske dagsorden som indsatsområde. Kulturstyrelsen har sammen med Medierådet for Børn og Unge sat sig for at dokumentere danskernes ”media literacy”, Kulturministeriet har gjort ”mediekundskab” til et kerneområde i sin børne- og ungesatsning, og digitale færdigheder er blevet skrevet ind i folkeskolereformen, så det er et krav, at folkeskolen skal klæde eleverne på til både at mestre anvendelse af it- og nye teknologier til at indsamle, analysere, producere og kommunikere viden og forstå konsekvenserne af deres egen adfærd på nettet og mediernes indflydelse på kultur og samfund (se kilder).

Digitale fodspor er de spor, vi efterlader os, når vi søger informationer på nettet, ser en video eller skriver informationer om vores liv på Facebook, Instagram eller et andet medie. Når vores såkaldt digitale fodspor er til debat, er det, fordi deres aftryk online, til forskel fra vores fodspor offline, lagres på nettet ved hjælp af såkaldte cookies og bruges af virksomheder til at målrette reklame til netop os. Og fordi de oplysninger, vi generelt deler på nettet i offentlige fora, bliver gemt og derfor potentielt kan ’forfølge’ os resten af livet.

Ifølge den europæiske undersøgelse ”EU Kids online – Risks and safety on the internet: The perspective of European children” (se kilder) bruger 75 % af alle danske børn og unge mellem 9-16 år internettet fra deres eget værelse. Undersøgelsen viser også, at 28 % af de unge har haft deciderede ubehagelige oplevelser på nettet i form af f.eks. mobning, seksuelle henvendelser af forskellig art i form af chat, billeder, beskeder og kontakt til fremmede, eller besøg på negative brugergenererede sider som for eksempel fora, hvor anorektikere deler slankemetoder, eller andre selvskadesider. Til sammenligning tror kun 15 % af de unges forældre, at deres barn har haft ubehagelige oplevelser på nettet. Disse tal viser, at det er vigtigt, at forældre taler med deres børn om deres oplevelser på nettet for på den måde at styrke børnenes digitale dannelse.

Under overskriften ’Der er så meget, forældre ikke forstår’ har Medierådet for Børn og Unge, Red Barnet og Center for Digital Dannelse udgivet en guide (se kilder) til forældre til børn mellem 7 og 12 år. Guiden giver en række råd til, hvad forældre bør have fokus på for at styrke deres børns digitale dannelse, og peger på, at forældrene bør tænke over, hvordan deres egne medievaner påvirker børnene, da de fungerer som rollemodeller for børnene, også hvad angår digital dannelse. Som medieforsker og ph.d. ved Aarhus Universitet Stine Liv Johansen formulerer det i guiden: ”Det er vigtigt, at man som voksen tør tale med børnene om det, de ser og oplever online. Selvom man er vokset op med digitale medier, er man ikke nødvendigvis superbruger. Man kan stadig have brug for råd og vejledning fra en voksen, som er oprigtigt interesseret i det, man selv er optaget af” (se kilder).

Digital dannelse handler om at lære børn og unge på den ene side at tage mediernes muligheder i forhold til identitetsdannelse og sociale fællesskaber til sig og på den anden side at passe på sig selv og forholde sig kritisk til deres liv og oplevelser på nettet. Flere stemmer i debatten om digital dannelse peger på, at digital dannelse af borgerne bør betragtes som en central samfundsopgave. Digital dannelse er en forudsætning for, at de unge kan færdes og deltage sikkert på nettet, gennemskue og udnytte nettets muligheder, fordi samfundet kræver det af dem. ”Den oplyste medborger i det politiske demokrati skal ikke længere blot kunne læse og skrive, rette sin selvangivelse og sætte sit kryds på en stemmeseddel. Den oplyste medborger skal også kunne tilgå sin digitale post fra det offentlige, deltage aktivt og ansvarligt i en vifte af online politiske fora”, argumenterer blandt andre formand for Medierådet for Børn og Unge, Anne Mette Thorhauge, i en artikel i fagbladet Folkeskolen den 9. december 2014 (se kilder).

Der er flere risici forbundet med de digitale fodspor, man efterlader online. Når alle de oplysninger, vi efterlader os, bliver gemt af såkaldte cookies, afgiver vi samtidig dyrebar viden til virksomheder, som tjener penge på at kende vores særlige interesser. Det er derfor, der kan dukke et par jeans af ens yndlingsmærke frem i rækken af annoncer på ens personlige Facebookprofil allerede sekunder efter, at man har foretaget en søgning efter varen online. Der følger altså i stigende grad en storm af reklamer i hælene på vores digitale fodspor. Samtidig overgiver vi rettigheder over fotos, vi deler på de sociale medier, til virksomhederne bag disse medier, og vores opdateringer lagres, så vi kan risikere at blive konfronteret med dem senere i livet i situationer, hvor vi ikke ønsker at blive associeret med dem. Det kan f.eks. skabe problemer, hvis en arbejdsgiver, man søger job hos, finder materiale om én på nettet, som giver et billede af ens evner og personlighed, som man ikke selv finder repræsentativt.

Ifølge professor og forsker i it og læring Birgitte Holm Sørensen fra Aalborg Universitet er det særligt vigtigt, at folkeskolen fokuserer på digital dannelse i undervisningen, fordi digital dannelse i de kommende år vil blive en stadig vigtigere kompetence i både uddannelses- og jobmæssig sammenhæng. Det gør skoler og lærere da også. For it er blevet en central del af de nye læringsmål – altså målene for, hvad eleverne skal lære på forskellige klassetrin. Som Birgitte Holm Sørensen forklarer det i artiklen ”Den digitale dannelse skal på dagsordenen” i Danske Kommuners Nyhedsmagasin (se kilder): ”Tidligere var der måske hensigtserklæringer om at bruge it, men når det nu er i læringsmålene, så tager lærerne det seriøst, og det er der brug for”.

Ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad viste en analyse foretaget af Børnerådets Børne- og Ungepanel blandt 2000 unge i maj 2015, at hver femte teenager har fået grove beskeder eller har oplevet, at billeder af dem er blevet offentliggjort på nettet mod deres vilje. Formanden for Børnerådet, Per Larsen, oplever ifølge artiklen, at tonen på de sociale medier generelt er blevet hårdere, fordi afsenderne af de grove kommentarer på nettet kan gemme sig bag anonymitet. I artiklen bragt i maj 2015 berettede Kristeligt Dagblad (se kilder) for eksempel om en 12-årig pige, der havde oplevet, at anonyme mobbere via Instagram havde lagt billeder op af hende og skrevet hånende beskeder som ”Du er klam, indse det nu”, ”Ingen vil have sådan en som dig” og ”Dø med dig”. I artiklen fortæller Jonas Ravn fra den socialøkonomiske virksomhed Center for Digital Pædagogik, der arbejder med børns brug af digitale medier og netetik, at det er blevet en levevej for ham at rådgive skoler og lærere i håndtering af mobbesager på sociale medier, fordi mobbesagerne bliver stadigt flere. Sager som disse er en konsekvens af manglende digital dannelse.

Undersøgelser viser, at vi bruger stadigt længere tid på nettet og på sociale medier. Men det er ikke nødvendigvis det samme som, at flere bliver afhængige af nettet med negative konsekvenser til følge. Først når vores brug af de nye medier indebærer, at vi mister kontrollen og evnen til at mærke efter, hvad vi har brug for, er der tale om egentlig afhængighed, der er problematisk. De seneste år oplever flere imidlertid, at de er blevet for afhængige af sociale medier. Nogle så massivt, at de er stået offentligt frem og har fortalt, hvordan de har oplevet at være besat af sociale medier og derfor helt har droppet dem for en tid.

     Ifølge psykolog Henrik Tingleff har afhængigheden rod i det faktum, at vi lever i en tid, hvor vi er individorienterede som aldrig før. Som han formulerer det i artiklen ’Sådan kapper du afhængigheden af Facebook’ på Dr.dk (se kilder): ”Vi er i højere grad blevet human-doings frem for human-beings. Vi er ikke bare, nej vi er, det vi gør”.

Det er oftest de mange risici forbundet med vores digitale fodspor, der giver anledning til debat. Men der er også mange fordele ved at kunne træde en sti online, som er stærkt synlig for offentligheden, og som promoverer os, som vi ønsker at blive set, med fokus på det, vi kan og står for. Der findes adskillige eksempler på succesfulde karrierer, der er fostret på sociale medier, hvor ejeren af fodsporene i form af opdateringer har skabt massiv opmærksomhed. Blandt dem kan nævnes popidolet Justin Bieber, der har opbygget fortællingen om sig selv online.

Et eksempel er de unge piger Laura Arnesen og Marie Wivel fra Gentofte på henholdsvis 14 og 15 år, som via Instagramprofilen HairAndNailInspiration delte deres ideer og færdigheder inden for hårfletning med over 75.000 følgere over hele verden. Deres succes på Instagram førte til udgivelsen af bogen ”Fletninger – en step by step guide”, hvori man kan lære 20 forskellige slags fletninger og få tips og inspiration til sit hår. Det var netop deres digitale fodspor på det sociale medie Instagram, der førte til bogideen og promoveringen af deres fletteprojekt, og som placerede dem som nummer 1 på de danske bestsellerlister over fagbøger. Det fremgår af artiklen ”Flettepigerne erobrer bestsellerlisterne” på Lokalavisen.dk (se kilder).

Børn og unges sociale liv udspiller sig i stadigt højere grad online. Her flyder kommunikationen mellem dem. Det, der tidligere blev sagt og gjort på et værelse, i omklædningsrummet eller skolegården, er nu med et enkelt klik online til skue for offentligheden. En analyse lavet af Børnerådets Børne- og Ungepanel viser, at mellem fire og otte procent af de unge er blevet udsat for digital mobning flere gange på en uge eller et par gange om måneden. Digital dannelse skal blandt andet klæde børn og unge på for at undgå, at de ender med at føle sig som ”jaget vildt”, som chef for Børnetelefonen, Bente Boserup, formulerer det. Hun oplever børn, der SMS’er til Børnetelefonen fra skoletoiletter, hvor de har søgt tilflugt, og som føler sig jaget 24 timer i døgnet. De unge efterspørger mere digital dannelse, så de i højere grad bliver i stand til at forstå og gennemskue, hvordan de beskytter sig mod misbrug af deres persondata og tilsvining i den digitale gabestok, viser Børnerådets undersøgelse (se kilder).

Når vi kommunikerer online, er vi frataget muligheden for at bruge vores kropssprog, fordi vi har mediet som filter til forskel fra ansigt til ansigt-kommunikation i samme fysiske rum. Dermed bliver det vanskeligere at afkode mellemmenneskelige signaler som varme, opmærksomhed og tillid. Det sætter den gensidige tillid, som i det fysiske rum kan opstå ved kaffemaskinen, over frokosten eller i skolegården, på prøve, argumenterer internetsociolog og forfatter til artiklen ”Medieeffekt – har det nogen betydning?”, Anders Skov, på Center for Digital Dannelses hjemmeside (se kilder).

Selv om it i høj grad er blevet en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen, er danske børn og unge endnu langt fra at være ’digitalt indfødte’, når det kommer til at forholde sig kritisk til oplysninger på nettet. Jeppe Bundsgaard, ph.d. og lektor i kommunikative kompetencer ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, er medforfatter til bogen ”Digitale Kompetencer”, som bygger på resultaterne af en stor international undersøgelse af blandt andre 1.800 danske 8. klasseelevers it-kompetencer. ”Selv om der bliver brugt rigtig meget IT i skoleundervisningen, kommer en stor gruppe elever ikke længere end til helt basal brug af en computer og kan eksempelvis ikke stille sig kritisk over for information på nettet,” forklarer Jeppe Bundsgaard i en artikel i Information (se kilde). Det er netop denne kritiske stillingtagen og viden om de cookies, vores digitale fodspor efterlader, som kan gøre danske børn og unge til mere kritiske forbrugere.