Hvordan har corona-pandemien påvirket sundhedsvæsenet?
Corona-pandemien har bragt et i forvejen presset sundhedsvæsen næsten i knæ. Operationer er blevet udskudt, behandlinger aflyst, og ventetiderne er vokset som følge af det pres, pandemien har lagt på sundhedsvæsenet. Samtidig presser det sygehusenes økonomi, at mange kræftpatienter og andre alvorligt syge patienter bliver væk fra behandling, fordi de er bange for smitte, kan man læse i artiklen “De syge bliver væk: Coronavirus kan få økonomien til at skride på sygehuse” på Berlingske.dk (se kilder). Alene i corona-pandemiens første år løb merudgifterne til sundhedsvæsenet op i mindst 12 milliarder kroner, kan man læse i artiklen “Så meget kostede COVID-19 sundhedsvæsenet i 2020” på dssnet.dk (se kilder). I baggrundspapiret: “NOTAT til ekspertgruppen for en langsigtet strategi for genåbning af Danmark – sundhedsvæsenet” fra 15. september 2021 (se kilder) anslår ekspertgruppen, at det vil koste 275 millioner kroner at indhente udsatte behandlinger som følge af corona-pandemien i 2021. Det ekstraordinære pres på sundhedsvæsenet, som corona-pandemien har forårsaget, fik i december 2021 Regeringen og en række af Folketingets partier til at afsætte en milliard kroner ekstra til at fastholde sundhedspersonale og styrke aktiviteten på sygehusene, kan man læse i artiklen “Coronavinterpakke giver en milliard ekstra til et presset sundhedsvæsen” på Dr.dk (se kilder).
Hvordan påvirkede sygeplejerskekonflikten sundhedsvæsenet?
Den 19. juni 2021 udbrød en sygeplejerstrejke som konsekvens af utilfredshed med udfaldet af forårets overenskomstforhandlinger. Sygeplejerskerne var utilfredse med, at deres løn ligger langt under lønningerne hos klassiske sammenlignelige mandefag, hvis løn er fastsat af samme reform, Tjenestemandsreformen af 1969. 4.750 sygeplejersker begyndte den 19. juni strejken, den 17. august blev strejken udvidet med 225 sygeplejersker. Strejken varede ti uger, indtil et flertal af Folketingets partier bestående af regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance ved en debat i Folketinget den 27. august i Folketinget sommerferie vedtog et lovindgreb i form af en hastelov. Det fik sygeplejersker på en række hospitaler, f.eks. Rigshospitalet, Roskilde Hospital, Horsens og Aarhus Universitetshospital, til at afholde ulovlige strejker, såkaldte time-strejker, hvor de nedlagde arbejdet for at demonstrere deres utilfredshed, selv om de risikerede bøder, erstatningskrav og bortvisning. Det fremgår af artiklen “Sygeplejersker i ulovlig strejke: Bare prøv at fyre os – så vil sundhedsvæsenet jo kollapse” på Dr.dk (se kilder). Allerede i efteråret 2021 var der knap 5.000 ubesatte sygeplejerskestillinger i Danmark ifølge artiklen “Kortlægning: Der mangler næsten 5.000 sygeplejersker og flere hundrede læger” på sundhedspolitisktidsskrift.dk (se kilder). Og i notatet “Prognose for sygeplejemangel 2030”, som DSR Analyse har udarbejdet for Dansk Sygeplejeråd (se kilder), vurderes det, at der i 2025 vil mangle 6.423 sygeplejersker.
Strejken ramte et i forvejen coronapresset sundhedsvæsen. Alene i strejkens første uge fik flere tusinde patienter aflyst deres operation, kunne man læse på DR.dk i artiklen “Se kortet: Flere end 2.500 patienter får aflyst operation i strejkens første uge” (se kilder).
Ifølge en beregning, som Sundhedsstyrelsen lavede i august 2021, vil det tage to år at indhente efterslæbet af strejken, hvis regionerne øger aktiviteterne med fem procent, kan man læse i notatet “Sundhedsstyrelsens aktuelle vurdering af konsekvenser af sygeplejestrejken” på sst.dk (se kilder).
Hvordan udfordrer teknologi og ny viden sundhedsvæsenet?
Teknologi og ny viden er blandt de største udfordringer for det danske sundhedsvæsen de næste 10-20 år. Det viser rapporten Fem megatrends der udfordrer fremtidens sundhedsvæsen (se kilder).
Dels skaber den voksende mængde af informationer til patienterne et A- og et B-hold, da der er stor forskel på patienternes evne til selvstændigt at opsøge og forstå informationerne, lyder en af konklusionerne i rapporten. Den teknologiske udvikling udfordrer også, fordi den nye viden og dens muligheder ikke altid kan realiseres i praksis. F.eks. er det svært at få kunstig intelligens ind på hospitalerne. Selv om Danmarks ambitioner er høje – ifølge regeringens Life Science-strategi skal Danmark være “et udstillingsvindue” for kunstig intelligens – så kæmper forskerne med at få godkendt projekter, så de kan anvendes på hospitalerne. F.eks. giver ny teknologi som brug af algoritmer og kunstig intelligens mulighed for at læse røntgen- og scanningsbilleder mere ensartet og automatiseret til gavn for patienten, hospitalet og samfundet. Men teknologien er vanskelig at implementere, fordi der mangler et godkendelsessystem og en måde at opdatere det indkøbte udstyr på. Den nye teknologi er baseret på algoritmer, der ændrer sig over tid, og som løbende skal gentrænes for at kunne bearbejde de data, den præsenteres for. Det er en tung proces, bl.a. pga. persondataloven, som forskerne kalder “en kæmpe bremseklods i det økosystem, der skal være til stede for at overholde sundhedsloven”, kan man læse i artiklen “Forskere oplever kæmpe benspænd i at få kunstig intelligens ind på hospitalerne” på sundhedspolitisktidsskrift.dk (se kilder). Det er ambitionen, at brug af kunstig intelligens på hospitalerne skal forbedre forebyggelse, diagnostik og behandling og effektivisere sundhedsvæsenet, fremgår det af Region Hovedstadens hjemmeside (se kilder). Det er også planen, at kunstig intelligens skal afhjælpe det pres på sundhedsvæsenet, som corona-pandemien har skabt, ved at hjælpe til at identificere, hvilke covid-patienter der får brug for intensiv behandling, f.eks. ved ud fra kliniske data og scanningsbilleder af covid-patienters lunger at give en hurtig kvalificeret vurdering af, hvilke patienter der får brug for behandling på en intensivafdeling, fremgår det på innovationsfonden.dk (se kilder).
Hvordan påvirker manglen på læger sundhedsvæsenet?
Et stort problem for det danske sundhedsvæsen er, at der mangler uddannede læger og sygeplejersker, og at denne mangel ser ud til at stige. Der er mangel på læger både i mange små byer og i Københavnsområdet. De Praktiserende Lægers Organisation, PLO, vurderer i en analyse, at 300.000 patienter vil stå uden egen læge i 2023, kan man læse på laeger.dk (se kilder). Da der vil blive flere ældre borgere i Danmark fremover og flere borgere med kroniske sygdomme som KOL og type 2-diabetes, vil endnu flere få brug for hjælp fra deres praktiserende læge, og det gør lægemanglen til et endnu større problem. Det kan man læse i artiklen “Sundhedsminister og læger: Lægemanglen er en tikkende bombe under det danske sundhedsvæsen” på Jyllands-Posten.dk (se kilder).
Hvilke etiske dilemmaer medfører den stigende brug af data i sundhedsvæsenet?
Når vi besøger vores egen læge, er på hospitalet eller er i kontakt med sundhedsvæsenet på andre måder, registrerer læger, sygeplejersker og andre ansatte mange forskellige oplysninger om vores helbred. Det kan f.eks. være oplysninger om diagnoser, indlæggelser, medicin og genoptræning eller om gener, blodprøver og laboratoriesvar. Sundhedspersonalet er forpligtet til at føre journal af hensyn til patientsikkerheden, og derfor registrerer de alle disse oplysninger, som kaldes sundhedsdata. Digitalisering og nye IT-systemer giver mulighed for, at fagpersoner på tværs af afdelinger i sundhedsvæsenet kan dele patientoplysninger, og de gør det lettere for patienten at få direkte indsigt i egen journal. Men digitaliseringen af sundhedsdata har også medført debat om, hvorvidt sikkerheden er stor nok, så de personfølsomme data ikke pludselig bliver delt med personer eller virksomheder, der kan misbruge dem. En anden etisk problemstilling omkring øget brug af data er de tilfælde, hvor sundhedspersonale pludselig får indblik i data om f.eks. en patients genetiske disposition for bestemte sygdomme. Skal lægen f.eks. fortælle sin patient, hvis en gentest ved et tilfælde afslører, at patienten er genetisk disponeret for at udvikle en sygdom, som man ikke kan behandle i dag? Risikoen for, at sundhedsdata bliver et mål for cyber- og hackerangreb, stiger også. F.eks. blev det britiske sundhedsvæsen, National Health Service, i maj 2017 ramt af et angreb, der medførte aflyste behandlinger, og at mange patienter måtte omdirigeres, kan man læse i rapporten Sundhed i fremtiden – Ansvarlig brug af data til gavn for patienten (se kilder), udarbejdet af Sundheds- og Ældreministeriet. Den beskriver også, hvordan danske myndigheder forsøger at styrke cyber- og informationssikkerheden i sundhedsvæsenet.
Hvor godt fungerer sundhedsvæsenet i Danmark sammenlignet med i andre europæiske lande?
Mens Danmark for et par år siden blev placeret på en tredjeplads i en undersøgelse, som den private svenske tænketank Health Consumer Powerhouse hvert år foretager, landede Danmark i Tænketankens seneste undersøgelse i 2018 på en fjerdeplads. Tænketanken foretager undersøgelsen en gang om året og sammenligner 35 europæiske landes sundhedssystemer ved at kigge på bl.a. overlevelse efter operation, forebyggelse, patientinformation og -rettigheder samt adgang til hospitaler. Ifølge undersøgelsen er det danske sundhedsvæsen særligt godt på områderne for patientrettigheder og -information, hvor kun Norge og Holland klarer sig bedre. Det kan man læse i artiklen “Det danske sundhedsvæsen er det fjerdebedste i Europa” på Politiken.dk (se kilder).
Hvordan vil danske politikere forbedre sundhedsvæsenet?
Politikerne i Folketinget laver de overordnede prioriteringer af, hvordan pengene skal fordeles i sundhedsvæsenet og fastsætter de overordnede rammer. I Sundhedsaftalen 2019-2023, som trådte i kraft 1. juli 2019, kan man læse om de udfordringer og målsætninger, der præger sundhedsvæsenet i disse år. Aftalen skitserer også de fælles visioner for udviklingen af det danske sundhedsvæsen og oplister en række nationale mål for sundhed. I overskrift lyder visionerne:
- Mere sammenhæng i borgerens forløb
- Mere lighed i sundhed
- Mere samspil med borgeren
- Mere sundhed for pengene.
Sundhedsaftalen fastlægger samtidig nationale mål for følgende områder:
- Bedre sammenhængende patientforløb
- Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
- Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
- Behandling af høj kvalitet
- Hurtig udredning og behandling
- Øget patientindragelse
- Flere sunde leveår
- Mere effektivt sundhedsvæsen.
Man kan læse mere om de forskellige fokusområder, om Sundhedskoordinationsudvalgets arbejde med at følge op på målene og om den administrative styregruppes arbejde med at sikre overblik og varetage de praktiske opgaver med sundhedsaftalens fokusområder og mål. Styregruppen har det overordnede ansvar for arbejdet med sundhedsaftalen. Regeringens sundhedsreform fra 2019, ‘Danmarks nye sundhedsvæsen’ (se kilder), indeholder 22 initiativer fordelt på fire indsatsområder: nærhed, sammenhæng, kvalitet og stærke patientrettigheder. Her kan man bl.a. læse, at regeringen støtter etablering af nye sundhedshuse, at en nærhedsfond på seks milliarder kroner skal sikre, at flere patienter kan blive behandlet tæt på deres hjem, og at man vil styrke uddannelsen af sygeplejersker, så der kan optages minimum 150 sygeplejerskestuderende mere om året.