Hvordan er det danske sundhedsvæsen opbygget?
Sundhedsvæsenet er samfundets samlede indsats for at kunne forebygge, diagnosticere og behandle syge, både i offentligt og privat regi. Også forskning i sundhedsvidenskab er en del af sundhedsvæsenets opgave. Kommunerne skal forebygge sygdom ved at tilbyde borgerne forskellige sundhedstilbud, og regionerne er ansvarlige for at drive sygehuse. Serviceloven og Sundhedsloven sætter rammerne for sundhedsvæsenet i Danmark.
Hvad er det primære sundhedsvæsen?
Det primære sundhedsvæsen er den del af sundhedsvæsenet, der er tættest på borgeren i hverdagen. Det består bl.a. af egen praktiserende læge, sundhedspleje, hjemmepleje og forskellige plejecentre.
Film om det nære sundhedsvæsen. KLdktv. Kommunernes Landsforening, 14. marts 2012.
Hvad er det sekundære sundhedsvæsen?
Det sekundære sundhedsvæsen er den del af sundhedsvæsenet, der overtager eller fortsætter behandlingen af patienten på hospitalet eller hos en speciallæge, efter at patienten har været i kontakt med det primære sundhedsvæsen. Det sker f.eks., hvis en patient går til sin praktiserende læge og derfra bliver henvist til en speciallæge som en øre- eller øjenlæge.
Hvad er Sundhedsstyrelsen?
Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark og hører under Ældre- og Sundhedsministeriet. Sundhedsstyrelsen hjælper sundhedsministeren og ældreministeren og rådgiver en række kommunale og regionale myndigheder. Styrelsen skal sørge for, at patienterne får sundhedsydelser af høj faglig kvalitet. Styrelsens hovedopgave er at forebygge sygdom ved at oplyse borgerne om en sund livsstil, at påvirke uddannelsen af sundhedspersonale og lægge planer for sundhedsvæsenet, så det fungerer optimalt, fremgår det af Sundhedsstyrelsens hjemmeside (se kilder).
Hvad er Lægemiddelstyrelsen?
Lægemiddelstyrelsen godkender og kontrollerer lægemiddelvirksomheder (virksomheder, der producerer medicin og andre lægemidler) og lægemidler på det danske marked, holder øje med bivirkninger ved lægemidler, godkender kliniske forsøg (dvs. test af medicin), beslutter, hvilke lægemidler der skal have tilskud, fører tilsyn med medicinsk udstyr, som er tilgængeligt i Danmark, og overvåger alvorlige hændelser med medicinsk udstyr, udpeger apotekere, tilrettelægger apoteksstrukturen og fører tilsyn med apoteker og forhandlere. Herudover er styrelsen med til at udvikle politik og regler på lægemiddelområdet, både i Danmark og i dialog med EU’s lægemiddelmyndigheder. Lægemiddelstyrelsen er en del af Sundheds- og Ældreministeriet, fremgår det af Lægemiddelstyrelsens hjemmeside (se kilder).
Hvad er Styrelsen for Patientsikkerhed?
Styrelsen for Patientsikkerhed er den overordnede sundhedsfaglige tilsynsmyndighed i Danmark. Styrelsen holder øje med, at behandlingssteder, læger, kirurger og andet sundhedspersonale udfører deres arbejde, som de ifølge loven skal og bør, og giver dem tilladelser til at arbejde i det danske sundhedsvæsen. Styrelsen holder også øje med smitsomme sygdomme, f.eks. epidemier (dvs. sygdomme som spreder sig meget hurtigt i et bestemt område) og rådgiver og oplyser befolkningen i forbindelse med smitsomme sygdomme, vandforurening og kemiske udslip. Det er også Styrelsen for Patientsikkerheds opgave at tage imod og indrapportere anonymiserede utilsigtede hændelser (f.eks. lægefejl under operationer eller medicinering) i Dansk Patientsikkerhedsdatabase og bruge indberetningerne til at afværge, at noget lignende sker igen for andre patienter, kan man læse på styrelsens hjemmeside (se kilder).
Styrelsen for Patientsikkerhed. Sådan holder vi øje med sundhedsvæsenet. 13. juni 2017.
Hvordan hænger økonomien i sundhedsvæsenet sammen?
Med strukturreformen i 2005 blev finansieringen af det danske sundhedsvæsen ændret. Amterne blev nedlagt, og fem regioner overtog administration og drift af sundhedsvæsenet. Før reformen betalte amterne ca. 70 procent af de offentlige sundhedsudgifter, der gik til drift af sygehuse, sygesikring (f.eks. praktiserende læger) og medicin, og kommunerne stod for ca. 30 procent af udgifterne, især til ældrepleje og hjemmesygepleje. Efter reformen skulle hver kommune nu være med til at betale udgifterne til hospitalsbehandling af kommunens borgere, som amterne indtil da havde betalt for. Ideen var at få kommunerne til at gøre sig mere umage med at gøre den enkelte patients forløb mere sammenhængende – og arbejde på at forebygge sygdom hos borgerne. Efter reformen giver staten tilskud til regioner og kommuner til deres sundhedsudgifter ud fra en særlig fordelingsnøgle, der tager hensyn til, hvor meget den enkelte kommunes borgere bruger sygehusvæsenet. Det kan man læse i oversigtsnotatet “Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen?” (se kilder).
Hvor mange penge bruger Danmark på sundhedsvæsenet sammenlignet med andre OECD-lande?
Der findes forskellige måder at opgøre udgifterne til sundhedsvæsenet på, så det er ikke let at afgøre, hvad det samlede beløb reelt er, fremgår det af artiklen “Sundhedsøkonom: Dumt spørgsmål, men hvad koster sundhedsvæsenet?” på Altinget.dk (se kilder), hvor professor i sundhedsøkonomi ved SDU (Syddansk Universitet), Kjeld Møller Pedersen, efterlyser en ny og gennemskuelig måde at beregne de offentlige sundhedsudgifter på. Men ifølge rapporten Hvordan opgør man de danske sundhedsudgifter? løb de samlede danske offentlige sundhedsudgifter i 2019 op på 185.441 milliarder kroner, baseret på tallene fra OECD’s Health Statistics 2019 (se kilder).
Vi bruger i Danmark i gennemsnit lidt mindre eller det samme på sundhedsvæsenet som andre medlemslande i OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling), som vi typisk sammenligner os med. I Danmark bruger vi lidt mindre af vores BNP (bruttonationalprodukt) eksklusive pleje- og omsorgsudgifter end gennemsnittet blandt de 22 mest sammenlignelige OECD-lande. Men medregner vi udgifter til pleje og omsorg, ligger Danmark meget tæt på gennemsnittet. Sundhedsudgifterne per indbygger er i Danmark højere end i Finland og England, men lavere end i Sverige, Tyskland, Holland, Norge og Schweiz. Danmark brugte i 2017 omkring 165 mia. kr. på sundhedsområdet, svarende til 31 procent af det samlede offentlige forbrug. Det fremgår af rapporten Flere ældre og nye behandlinger – Hvad kommer det til at koste? fra VIVE – Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (se kilder).