Hvordan bliver Danmarks miljø og natur påvirket af landbruget?
Det er i de seneste årtier blevet diskuteret heftigt, hvordan og hvor meget dansk landbrug påvirker miljø og natur. To af de vigtigste aktører i debatten er landbrugets brancheorganisation, Landbrug & Fødevarer (L&F), og Danmarks Naturfredningsforening (DN).
I artiklen ”Kæmpe faktatjek slår fast: Intensivt landbrug presser dyr og natur” (se kilder) udtaler den daværende formand for DN, Ella-Maria Bisschop-Larsen: ”(...) der er ingen tvivl om, at det meget intensive industrilandbrug i Danmark er en af kerneudfordringerne for at få skabt bedre vilkår for naturen.” Naturen presses særligt af landbrugets brug af sprøjtegifte og gødning, som mindsker biodiversiteten og truer vandmiljøet. Andelen af beskyttet natur er også meget lav i Danmark.
Landbrug & Fødevarer lægger på deres hjemmeside (se kilder) vægt på, at dansk landbrug er højeffektivt samtidig med, at man siden 1985 har formået at nedsætte blandt andet kvælstof- og fosforoverskuddet fra markerne samt brugen af sprøjtegift. Landbruget har ifølge Landbrug & Fødevarer på den måde blandt andet været medvirkende til, at Danmarks grundvand fortsat kan drikkes ubehandlet.
Selv om DN og L&F generelt er meget uenige, lavede de i 2019 et fælles forslag, der skal gøre det muligt for landmændene at tage lavtliggende, dårlig landbrugsjord ud af drift til gavn for natur, klima og vandmiljø. I et fælles debatindlæg ”Naturformand og landbrugsformand: Derfor er vi kravlet op af skyttegravene” (se kilder) lægger de to organisationer op til, at landbrug og natur ikke behøver at være hinandens modsætninger.
Hvordan bliver klimaet påvirket af Danmarks landbrug?
I de senere år har der været debat om, hvor meget dansk landbrug belaster klimaet og er medvirkende til at skabe klimaforandringer ved at udlede klimagasser. Landbruget udleder flere forskellige drivhusgasser, og det sker på mange måder. Det bevirker tilsammen, at landbruget står for cirka en femtedel af Danmarks udledning af drivhusgasser. I artiklen ”Ko-bøvser og lattergas: Her er landbrugets store klimaproblemer” (se kilder) udpeges landbrugets to største kilder til drivhusgasser. Det er metangasudslip fra køer og andre drøvtyggeres bøvser, prutter og afføring samt udledningen af lattergas fra gylletanke og marker gødet med kvælstofgødning.
Landbrugets vigtigste organisation Landbrug & Fødevarer konkluderer i pressemeddelelsen ”Ny rapport: Nedskæring af dansk landbrug vil øge den globale klimabelastning” (se kilder) med henvisning til en beregning fra Det Miljøøkonomiske Råd, at: ”Hvis dansk landbrugsproduktion presses ud af landet, så vil en stor del af produktionen flytte til udlandet, og resultatet vil blive, at det samlede klimaaftryk fra den globale landbrugsproduktion vil stige. (...) Det skyldes, at Danmark har et af de mest klimaeffektive landbrug i verden.” Landbrug & Fødevarer præsenterede i 2019 en klimavision om, at hele det danske fødevareerhverv skal være klimaneutralt senest i 2050.
Det diskuteres blandt forskere, hvor meget dansk landbrug belaster klimaet sammenlignet med landbrug i andre lande. Op til valgkampen i 2019 tjekkede TV2 i artiklen ”Faktatjek: Er dansk landbrug verdens mest klimavenlige, og har regeringen skåret i udviklingsbistanden?” (se kilder), om det kunne passe, at dansk landbrug var et af verdens mest klimaeffektive. Konklusionen er uklar, for i de to mest citerede studier, når det ene frem til, at dansk landbrug er blandt de laveste udledere i EU, mens det andet når frem til, at Danmark ligger i den tunge ende. Forskellen handler blandt andet om, hvordan man medregner udledningen fra importeret sydamerikansk soja til foder i danske svinestalde.
Hvordan har dyrevelfærden det i dansk landbrug?
Fødevarestyrelsen foretager hvert år en stribe kontrolbesøg på danske landbrug for at undersøge, om reglerne for dyrevelfærd bliver overholdt. I rapporten ”2017 – Dyrevelfærd i Danmark” (se kilder) kan man læse, at 16% af kontrolbesøgene udløste indskærpelser, påbud eller politianmeldelser til de landmænd, der blev kontrolleret. Svinebesætningerne havde klart størst problemer med dyrevelfærden. Her havde næsten en tredjedel af de undersøgte besætninger problemer med dyrevelfærden.
Landbrugets største interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, mener dog, at dansk landbrug klarer sig rigtig godt i forhold til dyrevelfærd: ”På den internationale scene inden for dyrevelfærd udmærker Danmark sig, og på en række områder er den danske lovgivning om dyrevelfærd mere vidtgående end EU's krav. Det gælder f.eks. reglerne om hold af grise samt ikke mindst transport af dyr, der er strammere i Danmark end i EU,” fremgår det af organisationens hjemmeside (se kilder).
Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening er dog ikke enige. I statistiksamlingen ”Sådan ligger landet” (se kilder) skriver de to organisationer, at 97% af de danske grise halekuperes, selv om rutinemæssig halekupering er forbudt, og at 51% af søerne får mavesår. Det fortælles også i rapporten, at 24.300 pattegrise om dagen dør som følge af selvdød, dødfødsel eller aflivning. Rapporten fortæller også, at ifølge de seneste tal kan under 1% af slagtekyllingerne i konventionel produktion gå normalt og ubesværet.
Når det gælder malkekøer, kommer 25% af alle danske malkekøer på græs om sommeren. I 2003 var det 75%. De 25% dækker både økologiske og ikke-økologiske køer. Ser man alene på de ikke-økologiske besætninger, er det kun 15% af køerne, der kommer på græs.
Hvilken betydning har landbrugets gæld?
Ifølge ”Dansk landbrugs strukturudvikling siden 2. Verdenskrig” (se kilder) kan et mellemstort landbrug ikke fås for under 30 millioner kroner og det gør det umuligt for unge landmænd at få fod under eget bord.
Landbrugets samlede gæld udgør 360 milliarder kroner, og mange landmænd har svært ved at afdrage gælden og optage nye lån. I artiklen ”Konkurs-boom i landbruget” (se kilder) fortælles det, at de 126 konkurser i første halvdel af 2019 allerede overstiger de 121 konkurser i landbruget i hele 2018. Landmændene har haft svært ved at tjene penge på grund af lave priser på mælk og svinekød. Den langvarige tørke i 2018 gav også mange landmænd en dårlig høst.
TV Avisen: Krise i dansk landbrug – fra august 2015.