Hvordan præger landbrug det danske landskab?
Landbrugsarealet udgjorde i 2017 62% af Danmarks samlede areal. Det fremgår af artiklen ”Næsten to tredjedele af Danmarks areal er landbrug” fra Danmarks Statistik (se kilder). Det gør Danmark til Europas mest opdyrkede land. Samlet set er kun 26% af EU's areal opdyrket.
Landbrugserhvervet krydsede ifølge artiklen ”Færre end 10.000 heltids-landbrug tilbage i Danmark” en vigtig milepæl i 2016, da antallet af heltidslandbrug dykkede under 10.000, hvilket er næsten en halvering på 10 år. Antallet af deltidslandbrug er ikke præget af samme nedgang og udgjorde i 2016 18.445 bedrifter.
4/5 af Danmarks opdyrkede areal bliver brugt til at dyrke foder til dyr, særligt svin og malkekvæg.
Hvor stor betydning har landbruget for dansk økonomi?
Økonomiprofessor Niels Kærgård skriver i artiklen ”Dansk landbrug i fortid, nutid og fremtid” (se kilder), at der er sket et dramatisk fald i landbrugets økonomiske betydning siden 2. Verdenskrig. I 1946 var over 525.000 danskere ansat i landbruget. Men det tal var i 1980 faldet til 195.000, og i dag er det nede på kun 63.000, hvilket svarer til 2-3% af arbejdsstyrken. Hvis man ser på landbrugets andel af bruttonationalproduktet, er landbrugets andel nede på 2-3%, mens det lå på cirka 20% i årtierne frem mod 1950. Ser man på eksporten, er andelen noget højere – med 13% af vareeksporten og 8% af den samlede eksport.
En del aktører, herunder landbrugets egne organisationer, tager ofte udgangspunkt i den såkaldte fødevareklynge, som inkluderer en række virksomheder omkring fødevareproduktion, eksempelvis mejerier og producenter af landbrugsmaskiner, når de analyserer landbrugserhvervets samfundsmæssige betydning. Det forøger sektorens betydning. Men ifølge Niels Kærgård er konklusionen stadig: ”at landbruget i dag økonomisk set er et erhverv med en vis, men ikke afgørende betydning for dansk økonomi og beskæftigelse; heller ikke for beskæftigelsen i Udkantsdanmark spiller landbruget nogen afgørende rolle.”
Hvad er økologisk landbrug?
Man deler normalt de danske landbrug op i to hovedgrupper. Konventionelt landbrug, der omfatter langt størstedelen af de danske landbrug, og økologisk landbrug. Økologisk fødevareproduktion er karakteriseret ved, at man ikke bruger kunstgødning og pesticider, ligesom husdyrholdene skal fodres med ikke-sprøjtet foder og leve op til en række krav om dyrevelfærd. Økologisk landbrug bygger på den kredsløbstankegang, der også tidligere prægede dansk landbrug. Gården producerer i høj grad selv plantefoder til dyrene, som til gengæld producerer husdyrgødning til markerne.
Salget af økologiske føde- og drikkevarer anslås i rapporten ”Økologisk markedsnotat 2019” (se kilder) at udgøre 11,5% af det samlede salg af føde- og drikkevarer i Danmark i 2018. 10,5% af Danmarks samlede landbrugsareal dyrkes økologisk. Både det økologiske areal og salget af økologiske fødevarer har været stigende igennem mange år, men ligger altså stadig væsentligt lavere en salget af produkter fra det konventionelle landbrug.
Landmand Svend Erik Jørgensen fortæller om skiftet fra konventionelt til økologisk landbrug.
Hvilken rolle spiller EU for dansk landbrug?
Formålet med EU's landbrugspolitik er ifølge artiklen ”Støtten fra EU er fortsat vigtig for danske landbrug” fra Danmarks Statistik (se kilder) blandt andet at sikre en rimelig levestandard for landbefolkningen. Man får landbrugsstøtte til sine arealer ved at leve op til fælles standarder indenfor miljø, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed. Støtten er ikke afhængig af, hvor meget man producerer, så den er med til at stabilisere indkomsten for landmandsfamilier mellem år, hvor priser eller udbytter svinger meget. Under den nuværende ordning gives omkring 80% af EU’s landbrugsstøtte som støtte til landbrugsjorden.
Chefkonsulent i Danmarks statistik Henrik Bolding Pedersen udtaler i artiklen: ”Set i forhold til produktionens størrelse er støtten til landbruget i Danmark ikke så stor sammenlignet med andre EU-lande, men det er den derimod, når vi sammenligner landmændenes indkomst. (...) Tallene her viser, at mange landmænd ville få det svært, hvis man fjernede eller skar kraftigt i EU’s landbrugsstøtte fra den ene dag til den anden.”
Der arbejdes i EU med en revision af landbrugspolitikken fra 2020, hvor capping (omfordeling fra store til mindre landbrug), greening (miljø- og klimaindsats) og mere støtte til yngre landmænd er vigtige temaer.