lille dreng læser
En lille dreng læser.
Foto: Mads Jensen / Scanpix

Børns læsning

journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, august 2018.
Top image group
lille dreng læser
En lille dreng læser.
Foto: Mads Jensen / Scanpix

Indledning
Læsning har i hele skolehistorien stået centralt på skoleskemaet. For læsning er en nøgle til læring. Kan man læse, kan man tilegne sig viden og blive klogere på verden. Men læsning er meget mere end læring. Bøger og skriftlige fortællinger kan åbne en verden af underholdning og dannelse, som kan udvikle ens forestillingsevne og empati og styrke evnen til koncentration og fordybelse. Børns læsevaner har dog forandret sig de seneste årtier, blandt andet fordi læsningen har fået konkurrence fra nye medier og digitale tilbud, som optager en stor del af mange børns opmærksomhed og tid. Børn kan generelt godt lide at læse, men oplever, at de mangler tid til det, viser undersøgelser, som også peger på, at folkebiblioteker og forældre spiller en afgørende rolle for børns læselyst. Både skoler og biblioteker inddrager i stigende grad digitale medier, når de vil give børn smag for læsning.

 

Om hvordan pædagoger kan fremme børns forståelse af tekster og ord. Produceret af Nationalt Videncenter for Læsning.

Artikel type
faktalink

Introduktion til børns læsning

Hvad betyder læsning for børns udvikling?

Om det er gode skønlitterære fortællinger, fakta og faglitteratur, læsning på nettet, aviser, tegneserier eller andet. Vejen til viden, oplevelse, læring og udvikling går i høj grad gennem det skrevne ord. Som det beskrives i rapporten ”Børns læsning 2017 – En kvantitativ undersøgelse af børns læse- og medievaner i fritiden” (se kilder) udgivet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker: ”Læsning er fortsat en yderst vigtig grundkompetence i forhold til børns læring og udvikling, og når de seneste PISA-undersøgelser viser, at omkring 15 procent af de danske elever har meget svage læsefærdigheder, vækker det bekymring”. Et forskningsforsøg med en gruppe danske enæggede tvillinger har vist, at den tvilling, der er blevet læst højt for, klarer sig bedre i livet. Det kan man læse i artiklen ”Hver femte dansker læser aldrig bøger” i Kristeligt Dagblad (se kilder). Her forklarer Mads Meier Jæger, professor i sociologi ved Københavns Universitet, som har stået for studiet, hvordan det dokumenterer, at bøger og kulturel kapital har afgørende betydning for uddannelse, beskæftigelse og succes i livet: ”Det er ret entydigt, at boglæsning – især af faglitteratur og andet end den allerletteste skønlitteratur – er en vigtig del af, hvad man kunne kalde en samlet livsstilspakke. En pakke, som sikrer, at man får kontrol over sit liv og kommer til at ligge højt i det sociale hierarki”.

Hvor meget læser børn i dag?

I undersøgelsen ”Børns læsning 2017” (se kilder) har forskerne kortlagt elever fra 3. til 7. klasses læsevaner i fritiden. 35% af 3. klasses-eleverne svarer, at de læser næsten hver dag, 25% læser et par gange om ugen, mens 22%-kun sjældent læser, og 5% aldrig læser i fritiden. 33% af 4. klasses-eleverne svarer, at de læser hver dag, 29% flere gange om ugen, 21% sjældent og 5% aldrig. Læsevanerne er stort set de samme for 5. klasses eleverne, mens der sker et fald fra 6. klasse. Her svarer 21%, at de læser hver dag, 26% flere gange om ugen, 28% sjældent og 7% aldrig. Kun 15% af eleverne i 7. klasse læser hver dag, 22% flere gange om ugen, 35% svarer, at de sjældent læser, og 9% læser aldrig.

Hvordan har børns læsning udviklet sig?

Undersøgelsen ”Børns læsning 2017” viser, at der fra 2010 til 2017 er sket et fald i, hvor ofte børn læser i fritiden. Det gælder på tværs af køn, sproglig baggrund og klassetrin. Den samlede andel af børn, der sjældent eller aldrig læser, er steget fra 25% til 30%. Det er særligt pigerne, der læser mindre end tidligere. I 2010 læste 68% af pigerne jævnligt, dvs. mindst flere gange om ugen, mens det gjaldt 53% af drengene. I 2017 var disse tal faldet til 59% for pigernes vedkommende og 52% for drengene. Piger læser fortsat oftere end drenge, men forskellen er mindsket, fordi pigerne ikke læser så ofte i 2017 som i 2010, og fordi antallet af daglige læsere er steget lidt hos drengene (se kilder).
Faldet i børns læsetid er en del af en bredere tendens i befolkningen. Også voksne bruger mindre tid på at læse skøn- og faglitterære bøger i dag end tidligere blandt andet på grund af stigende forbrug af digitale medier.
Udviklingen er mest markant blandt 30-39-årige, hvor der er registreret et fald på 9,3% i fra 2010 til 2016. Faldet gælder både mænd og kvinder, mens knap en femtedel af de voksne danskere aldrig læser, kan man læse i årsrapporten ”Bogens og litteraturens vilkår 2017” fra kulturministerens Bog- og Litteraturpanel (se kilder).

Hvordan påvirker børns medieforbrug deres læsning?

Mens børn og unge bruger stadigt mere tid på digitale medier, bruger de mindre tid på at læse bøger. Og der er en klar sammenhæng mellem de to tendenser – særligt for pigernes vedkommende. Det viser en større undersøgelse af børn og unges læsevaner foretaget af tænketanken Fremtidens Biblioteker i 2017.
”Det er tydeligt, at der sker et markant fald i børns boglæsning mellem 5. og 6. klasse og så igen mellem 6. og 7. klasse. Her har børnene nået en alder, hvor deres brug af sociale og digitale medier stiger markant. Det giver sandsynligvis mindre tid til fritidslæsning,” siger Stine Reinholdt Hansen, der står bag undersøgelsen, citeret fra pressemeddelelsen ”Ny dansk læseundersøgelse: Pigerne dropper bøgerne” (se kilder).

Hvordan kan børns medieforbrug styrke deres læsefærdigheder?

Undersøgelser viser, hvordan børn hjemmevant navigerer online og bruger en bred vifte af digitale medier. Her er de oftest også nødt til at læse tekster for at kunne begå sig. Børns interesse for digitale medier er gennemgående høj. Og hermed ligger der et potentiale i at anvende digitale medier i træningen i at læse. Som Marianne Würtz, lektor i dansk og pædagogisk it-konsulent ved University College Nord, formulerer det i artiklen ”Børns multimodale tekstverden som potentiale i undervisningen” på Videnomlæsning.dk (se kilder): ”Internettet udgør sammen med computerspil, tegneserier, film og tv en rig materialeressource for børns læsning og skrivning – og nettet er i stigende grad den foretrukne ’platform’ for alle disse”.

Hvilken rolle spiller forældrene for børns læsefærdigheder?

Flere undersøgelser dokumenterer en klar sammenhæng mellem forældres interesse for læsning og deres ordforråd (antallet af ord, de anvender, og som børnene hører) og deres børns læsefærdigheder. PISA-undersøgelsen fra 2009 konkluderede f.eks., at elever, hvis forældre havde læst dagligt eller stort set dagligt for dem, da de gik i 1. klasse, klarede sig bedre i læsetesten som 15-årige end de elever, hvis forældre kun læste 1-2 gange om ugen for dem (se kilder). I artiklen ”Det er, hvad forældrene gør, og ikke hvem de er, der har betydning” i tidsskriftet Viden om Literacy (se kilder) kan man f.eks. læse om et studie, der viser, hvor afgørende betydning forældrenes samtaler og ordforråd har for børns sproglige udvikling i de første leveår. Og barnets sproglige færdigheder ved skolestart hænger nøje sammen med senere læsefærdigheder, viser studiet. I artiklen peger Anna Gellert fra Københavns Universitet på fire mulige forklaringer: 1) at elever med et begrænset ordforråd vil støde på flere ukendte ord i tekster, de læser i skolen

2) at elever, der er gode læsere, generelt har større viden om et emne og derfor bedre kan forstå teksten

3) at hyppig læsning giver mange, gentagne møder med nye ord, så den i forvejen gode læser kommer til at udvide sit ordforråd mere end den knap så gode læser

4) at forskellen mellem de elever, der er gode til at forstå en tekst, og dem, der ikke er, kan hænge sammen med forskel i evner til at lære, altså faktorer, der ikke har noget med hverken ordforråd eller læsning at gøre.


Hvad betyder forældrenes uddannelsesniveau?

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har lavet en kortlægning af, hvor meget mødre læser højt for deres børn. Den viser, at mødrenes uddannelsesniveau spiller en stor rolle for, hvor meget og ofte mødrene læser højt for deres børn. 34% af mødrene med en grunduddannelse læser højt for deres barn, mens det gælder 63% af mødrene med en lang videregående uddannelse. Det kan man læse i artiklen ”Mødre med lang uddannelse læser oftere højt for deres børn” på Dr.dk (se kilder). Uanset forældrenes uddannelse, indkomst og sociale status har hjemmelæringsmiljøet dog størst betydning. Det viste undersøgelsen ”The Effective Provision og Pre-School Eduction”, der fra 1997 til 2004 fulgte 3.000 familier for at identificere, hvilke faktorer der har betydning for barnets sociale og kognitive udvikling frem mod skolen. Det afgørende er, at forældrene engagerer sig i at læse for deres barn, taler med barnet, ikke kun til barnet, fortæller for barnet, lærer det sange og rim, maler og tegner, leger med bogstaver og tal, besøger biblioteket, lærer det alfabetet og talrækken og lader barnet komme ud mellem andre børn, lyder konklusionen. Det kan man læse i artiklen ”Det er, hvad forældrene gør, og ikke hvem de er, der har betydning” i tidsskriftet Viden om Literacy (se kilder).

 

Forskningsprojektet READ har undersøgt, hvor stor indflydelse det har at forældre læser med deres børn.

Litterære tendenser for børn

Hvor finder børn inspiration til at læse i fritiden?

Det er primært vennerne, der er inspirationskilde til børns læsning. Det kan man læse i undersøgelsen ”Børns læsning 2017” (se kilder). 32% svarer, at de bliver inspireret til at læse af deres venner. Dernæst er film, de har set, en afgørende inspirationskilde. 31% svarer, at det er her, de henter inspiration. Andre inspirationskilder er: hos min mor (29%), fra mine fritidsinteresser (26%), hos bibliotekaren på min skole (23%), fra nettet (22%), hos min far (20), hos en af mine lærere (18%), hos mine søskende (16%), hos andre i familien (14%) og hos bibliotekaren på et bibliotek uden for skolen (13%).

Hvilke slags læsning er mest populært?

Både drenge og piger bruger mest tid på at læse undertekster på tv: det gør 40% af drengene og 37% af pigerne dagligt. Næstmest tid bruger både drenge og piger på historier og romaner: 34% af pigerne og 25% af drengene læser historier og romaner mindst flere gange om ugen. Der er en tendens til, at drenge lidt oftere end piger læser faktabøger: 22% af drengene læser dem mindst flere gange om ugen, mens det er 18% af pigerne. Digte, aviser og religiøse tekster læses meget lidt af begge køn, hvor pigerne dog bruger mere tid på at læse digte, mens drenge oftere læser aviser end piger. Drenge læser oftere tegneserier end piger: 17% af drengene gør det mindst flere gange om ugen over for 8% af pigerne. Det samme gælder instruktioner og manualer, som 16% af drengene læser mindst flere gange om ugen, mens det er 6% af pigerne. 90% af både drenge og piger læser sjældent eller aldrig religiøse tekster. I undersøgelsen er børnene også blevet spurgt om, hvilken type bøger de bedst kan lide at læse. Den mest populære genre er humor og sjove bøger (46%). Herefter kommer seriebøger (44%), fantasy/science fiction (40%), faktabøger (38%) og eventyr (38%) og gyser/spøgelses- og horrorbøger (31%), krimi/detektivbøger (29%), historier om børn og unges liv (29%), krigs- og spionbøger (18%), engelske bøger (16%) og digte (4%). Det kan man læse i undersøgelsen ”Børns læsning 2017” (se kilder).

Hvor meget og hvad læser børn digitalt?

I undersøgelsen ”Børns Læsning 2017” er børnene blevet spurgt, hvor ofte de læser forskellige tekster på digitale medier. Den type tekster, de oftest læser, er beskeder på telefon, PC og tablet. 70% af både drenge og piger læser den type tekster hver dag. Websider fundet via søgetjenester som Google, Wikipedia eller f.eks. Facebook læses også ofte. 50% af alle læser sådanne tekster næsten hver dag og 71% mindst flere gange om ugen. Lydbøger og netaviser høres/læses af de færreste. Henholdsvis 83% og 84% hører eller læser sjældent eller aldrig denne type tekster. E-bøger og blogs er heller ikke så populære. 79% af alle børn svarer, at de sjældent eller aldrig læser e-bøger, mens 10% læser e-bøger mindst flere gange om ugen. Sangtekster er en populær genre. 29% af alle læser denne type tekster mindst flere gange om ugen.

Hvor meget læser børn trykte tekster?

49% af pigerne og 36% af drengene læser historier og tekster i bøger og blade i op til en time om dagen. 10% af pigerne og 6% af drengene bruger 1-3 timer om dagen på at læse trykte tekster, mens 39% af pigerne og 55% af drengene svarer, at de slet ikke bruger tid på at læse trykte tekster. Bogen er det medie, der prioriteres højest, når børn vil lære eller vide noget. Og bogen prioriteres i højere grad som kilde til viden end som underholdning. Det fremgår af undersøgelsen ”Børns læsning 2017” (se kilder).

Hvor meget deler børn deres læseoplevelser?

Børn snakker ikke så meget med deres venner og klassekammerater om det, de læser. Kun 8% svarer, at de gør det flere gange om ugen, 14% svarer flere gange om måneden, mens 43% svarer, at de sjældent deler deres læseoplevelser med andre, og 32% svarer aldrig. Det kan man læse i undersøgelsen ”Børns læsevaner 2017” (se kilder). Piger snakker mere med deres venner om det, de læser, end drenge. 15% af pigerne gør det mindst flere gange om ugen, mens det kun er 7% for drengenes vedkommende. Det hænger godt sammen med, at flere piger end drenge er enige i, at læsning er cool (56% over for 42%), og at piger generelt læser mere end drenge. 

Hvad er multimodalitet?

Multimodalitet er et begreb, der dækker over, at tekster i dag ofte består af andet end trykte ord. Tekster på digitale medier består oftest af en kombination af udtryksformer som billeder, video, tale og tekst. Eksperter, der forsker i børns læsning, taler om multimodale tekstlandskaber og argumenterer for, at der ligger et stort potentiale i at bruge børns evner som digitalt indfødte i disse multimodale tekster til at styrke deres motivation for at læse og styrke deres læsefærdigheder. Som Marianne Würtz, lektor i dansk og pædagogisk it ved University College Nord beskriver det i artiklen ”Børns multimodale tekstverden som potentiale i undervisningen” i tidsskriftet Viden om læsning (se kilder): ”Blyanterne er blevet suppleret med tastatur, mus og mikrofon, og papiret er suppleret med skærm og programmer til billedredigering, videoredigering og multimedieredigering. Disse digitale redskaber giver adgang til at skrive med et større repertoire af udtryksformer” (se kilder).