Hvad betyder læsning for børns udvikling?
Om det er gode skønlitterære fortællinger, fakta og faglitteratur, læsning på nettet, aviser, tegneserier eller andet. Vejen til viden, oplevelse, læring og udvikling går i høj grad gennem det skrevne ord. Som det beskrives i rapporten Børns læsning 2017 – en kvantitativ undersøgelse af børns læse- og medievaner i fritiden (se kilder) udgivet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker: “Læsning er fortsat en yderst vigtig grundkompetence i forhold til børns læring og udvikling, og når de seneste PISA-undersøgelser viser, at omkring 15 procent af de danske elever har meget svage læsefærdigheder, vækker det bekymring.” Et forskningsforsøg med en gruppe danske enæggede tvillinger har vist, at den tvilling, der er blevet læst højt for, klarer sig bedre i livet. Det kan man læse i artiklen “Hver femte dansker læser aldrig bøger” i Kristeligt Dagblad (se kilder). Her forklarer Mads Meier Jæger, professor i sociologi ved Københavns Universitet, som har stået for studiet, hvordan det dokumenterer, at bøger og kulturel kapital har afgørende betydning for uddannelse, beskæftigelse og succes i livet: “Det er ret entydigt, at boglæsning – især af faglitteratur og andet end den allerletteste skønlitteratur – er en vigtig del af, hvad man kunne kalde en samlet livsstilspakke. En pakke, som sikrer, at man får kontrol over sit liv og kommer til at ligge højt i det sociale hierarki.” Undersøgelser viser, at børn, der får læst højt derhjemme og har bøger til rådighed i hjemmet, får et kæmpe forspring i forhold til børn fra hjem uden bøger og uden tradition for at læse. Det fremgår bl.a. af rapporten Sprog og læselyst hos små børn – Kortlægning af danske initiativer, udfordringer og uudnyttede potentialer (se kilder).
YouTube: Dialogisk læsning med Lotte Salling. BørnehaveReolen, 2021-08-30. Børnebogsforfatter Lotte Salling fortæller om dialogisk læsning med børn.
Hvor meget læser børn i dag?
I undersøgelsen Børns læsning 2017 (se kilder) har forskerne kortlagt elever fra 3. til 7. klasses læsevaner i fritiden. 35 procent af 3. klasse-eleverne svarer, at de læser næsten hver dag, 25 procent læser et par gange om ugen, mens 22 procent kun sjældent læser, og fem procent aldrig læser i fritiden. 33 procent af 4. klasse-eleverne svarer, at de læser hver dag, 29 procent flere gange om ugen, 21 procent sjældent og fem procent aldrig. Læsevanerne er stort set de samme for 5. klasse-eleverne, mens der sker et fald fra 6. klasse. Her svarer 21 procent, at de læser hver dag, 26 procent flere gange om ugen, 28 procent sjældent og syv procent aldrig. Kun 15 procent af eleverne i 7. klasse læser hver dag, 22 procent flere gange om ugen, 35 procent svarer, at de sjældent læser, og ni procent læser aldrig. Center for Anvendt Skoleforskning er i gang med at gennemføre en ny national undersøgelse af danske skoleelevers læsevaner, som følger op på de i denne artikel nævnte undersøgelser, og forskningscenteret er derfor i gang med at rekruttere skoler til at deltage i undersøgelsen, fremgår det på centrets hjemmeside (se kilder).
Hvordan har børns læsning udviklet sig?
Undersøgelsen Børns læsning 2017 (se kilder) viser, at der fra 2010 til 2017 er sket et fald i, hvor ofte børn læser i fritiden. Det gælder på tværs af køn, sproglig baggrund og klassetrin. Den samlede andel af børn, der sjældent eller aldrig læser, er steget fra 25 procent til 30 procent. Særligt pigerne læser mindre end tidligere. I 2010 læste 68 procent af pigerne jævnligt, dvs. mindst flere gange om ugen, mens det gjaldt 53 procent af drengene. I 2017 var disse tal faldet til 59 procent for pigernes vedkommende og 52 procent for drengenes. Piger læser fortsat oftere end drenge, men forskellen er mindsket, fordi pigerne ikke læser så ofte i 2017 som i 2010, og fordi antallet af daglige læsere er steget lidt hos drengene.
Faldet i børns læsetid er en del af en bredere tendens i befolkningen. Også voksne bruger mindre tid på at læse skøn- og faglitterære bøger i dag end tidligere, bl.a. på grund af stigende forbrug af digitale medier. Udviklingen er mest markant blandt 30-39-årige, hvor der er registreret et fald på 9,3 procent fra 2010 til 2016. Faldet gælder både mænd og kvinder, mens knap en femtedel af de voksne danskere aldrig læser, kan man læse i årsrapporten Bogens og litteraturens vilkår 2017 fra kulturministerens Bog- og Litteraturpanel (se kilder). Undersøgelser viser, at 16 procent af danske unge i alderen 15-16 år mangler læsefærdigheder, og ifølge en dansk undersøgelse fra 2014 er der en tydelig sammenhæng mellem danske elevers læsefærdigheder i 15-16-års alderen og de samme personers læsefærdigheder 10-11 år senere, ligesom der tegner sig en klar sammenhæng mellem læsefærdighed, og hvor godt man klarer sig senere i livet uddannelsesmæssigt, på arbejdsmarkedet og i andre sociale sammenhænge, kan man læse i specialrapporten Pejlemærker i aktuel forskning om læsning, som Bogpanelet står bag (se kilder).
Hvordan står det til med læselysten i Norge og Sverige?
Også i Norge og Sverige er andelen af børn, der læser i deres fritid, faldende. F.eks. er der i Norge fra 2009 til 2019 sket et fald på ti procent blandt 15-årige, der læser i fritiden. Og når det kommer til læselyst, ligger Danmark, Sverige og Norge i bunden blandt alle lande i PISA 2018, langt lavere end gennemsnittet for eleverne i OECD-landene. Dog kan der i Danmark spores en opbremsning i den dalende læselyst inden for de seneste år. Den lave læselyst bekymrer forskere og skolefolk, da der er en positiv sammenhæng mellem læselyst og udvikling af læsekompetence, kan man læse i specialrapporten Pejlemærker i aktuel forskning om læsning, som Bogpanelet står bag (se kilder).
Hvordan påvirker børns medieforbrug deres læsning?
Mens børn og unge bruger stadigt mere tid på digitale medier, bruger de mindre tid på at læse bøger. Og der er en klar sammenhæng mellem de to tendenser – særligt for pigernes vedkommende. Det viser en større undersøgelse af børn og unges læsevaner foretaget af tænketanken Fremtidens Biblioteker i 2017.
“Det er tydeligt, at der sker et markant fald i børns boglæsning mellem 5. og 6. klasse og så igen mellem 6. og 7. klasse. Her har børnene nået en alder, hvor deres brug af sociale og digitale medier stiger markant. Det giver sandsynligvis mindre tid til fritidslæsning,” siger Stine Reinholdt Hansen, der står bag undersøgelsen, citeret fra pressemeddelelsen “Ny dansk læseundersøgelse: Pigerne dropper bøgerne” (se kilder).
Børn bruger mest tid på at læse beskeder på telefon, tablet og computeren, f.eks. beskeder på sociale medier. 70 procent af alle børn læser den type tekst hver dag. Herefter kommer tekster på websider, film, videoer og streamingtjenester. 42 procent af alle børn bruger en-tre timer dagligt på YouTube og streamingtjenester, mens 43 procent af alle børn bruger op til en time om dagen på at læse historier og tekster i bøger og blade. Interessen for bøger og blade falder med alderen. Men skolebørns brug af eReolen, som tilbyder lån af e-bøger, har været stigende, og særligt er børnenes interesse for netlydbøger steget, kan man læse i specialrapporten Pejlemærker i aktuel forskning om læsning udgivet af Bogpanelet (se kilder).
Hvordan kan børns medieforbrug styrke deres læsefærdigheder?
Undersøgelser viser, hvordan børn hjemmevant navigerer online og bruger en bred vifte af digitale medier. Her er de oftest også nødt til at læse tekster for at kunne begå sig. Børns interesse for digitale medier er gennemgående høj. Og hermed ligger der et potentiale i at anvende digitale medier i træningen i at læse. Som Marianne Würtz, lektor i dansk og pædagogisk IT-konsulent ved University College Nord, formulerer det i artiklen “Børns multimodale tekstverden som potentiale i undervisningen” på Videnomlæsning.dk (se kilder): “Internettet udgør sammen med computerspil, tegneserier, film og tv en rig materialeressource for børns læsning og skrivning – og nettet er i stigende grad den foretrukne ‘platform’ for alle disse.”
Hvilken rolle spiller forældrene for børns læsefærdigheder?
Flere undersøgelser dokumenterer en klar sammenhæng mellem forældres interesse for læsning og deres ordforråd (antallet af ord, de anvender, og som børnene hører) og deres børns læsefærdigheder. PISA-undersøgelsen fra 2009 konkluderede f.eks., at elever, hvis forældre havde læst dagligt eller stort set dagligt for dem, da de gik i 1. klasse, klarede sig bedre i læsetesten som 15-årige end de elever, hvis forældre kun læste en-to gange om ugen for dem (se kilder). I artiklen “Det er, hvad forældrene gør, og ikke hvem de er, der har betydning” i tidsskriftet Viden om Literacy (se kilder) kan man f.eks. læse om et studie, der viser, hvor afgørende betydning forældrenes samtaler og ordforråd har for børns sproglige udvikling i de første leveår. Og barnets sproglige færdigheder ved skolestart hænger nøje sammen med senere læsefærdigheder, viser studiet. I artiklen peger Anna Gellert fra Københavns Universitet på fire mulige forklaringer:
1) at elever med et begrænset ordforråd vil støde på flere ukendte ord i tekster, de læser i skolen.
2) at elever, der er gode læsere, generelt har større viden om et emne og derfor bedre kan forstå teksten.
3) at hyppig læsning giver mange, gentagne møder med nye ord, så den i forvejen gode læser kommer til at udvide sit ordforråd mere end den knap så gode læser.
4) at forskellen mellem de elever, der er gode til at forstå en tekst, og dem, der ikke er, kan hænge sammen med forskel i evner til at lære, altså faktorer, der ikke har noget med hverken ordforråd eller læsning at gøre.
Hvad betyder forældrenes uddannelsesniveau?
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har lavet en kortlægning af, hvor meget mødre læser højt for deres børn. Den viser, at mødrenes uddannelsesniveau spiller en stor rolle for, hvor meget og ofte mødrene læser højt for deres børn. 34 procent af mødrene med en grunduddannelse læser højt for deres barn, mens det gælder 63 procent af mødrene med en lang videregående uddannelse. Det kan man læse i artiklen “Mødre med lang uddannelse læser oftere højt for deres børn” på Dr.dk (se kilder). Uanset forældrenes uddannelse, indkomst og sociale status har hjemmelæringsmiljøet dog størst betydning. Det viste undersøgelsen The Effective Provision of Pre-School Education, der fra 1997 til 2004 fulgte 3.000 familier for at identificere, hvilke faktorer der har betydning for barnets sociale og kognitive udvikling frem mod skolen. Det afgørende er, at forældrene engagerer sig i at læse for deres barn, taler med barnet, ikke kun til barnet, fortæller for barnet, lærer det sange og rim, maler og tegner, leger med bogstaver og tal, besøger biblioteket, lærer det alfabetet og talrækken og lader barnet komme ud mellem andre børn, lyder konklusionen. Det kan man læse i artiklen “Det er, hvad forældrene gør, og ikke hvem de er, der har betydning” i tidsskriftet Viden om Literacy (se kilder).
Forskningsprojektet READ har undersøgt, hvor stor indflydelse det har, at forældre læser med deres børn. 2017-01-17.
