to piger
Laura på 12 år har været syg af angst, men har det godt i dag.
Foto: Linda Kastrup / Scanpix

Angst

cand.mag. Tine Stoltenberg, Bureauet, juni 2018.
Top image group
to piger
Laura på 12 år har været syg af angst, men har det godt i dag.
Foto: Linda Kastrup / Scanpix

Indledning

Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser i Danmark. Man skelner mellem normal angst og sygelig angst. Normal angst er en naturlig reaktion på situationer, der opleves som farlige eller truende, mens sygelig angst som regel ikke har en umiddelbar årsag. Der findes forskellige former for angstlidelser, og de optræder i forskellige grader fra mild angst til svær, invaliderende angst.

Man anslår, at omkring 300.000 danskere har en eller anden form for angstlidelse, og mindst hver tiende rammes en gang i livet af en angsttilstand. I de sidste ti år er især antallet af børn og unge, der får en angstdiagnose, steget kraftigt. Dette kan til dels skyldes, at vi er blevet bedre til at diagnosticere. Men flere peger også på et øget præstationspres som årsag.

 

Ledende overlæge Klaus Müller-Nielsen fortæller om, hvad angst er, og hvordan det føles, suppleret af Anne Lykkeskov Hansen der som 19-årig selv fik social angst.

Artikel type
faktalink

Baggrund om angst

Hvad er angst?

Angst er en fælles betegnelse for en række psykiske tilstande. Angsten giver sig udslag i både psykiske og fysiske symptomer og kan have betydning for ens adfærd. Det er vigtigt at skelne mellem normal angst og sygelig angst. Normal angst er en naturlig reaktion på situationer, der opleves som farlige eller truende. Sygelig angst har derimod som regel ikke en umiddelbar årsag. Der findes forskellige former for angstlidelser, og de optræder i forskellige grader fra mild angst til svær, invaliderende angst.

Angst kan også være en del af andre psykiske sygdomme for eksempel depression eller skizofreni. Angsttilstande fører ofte til betydelig grad af nedsat livskvalitet og nedsat social funktionsevne, hvilket begrænser personen i almindelig social udfoldelse som at være sammen med venner, dyrke fritidsinteresser og gå på arbejde eller i skole.

Hvilke former for angst findes der?

I 1961 blev den første klinik til behandling af voksne med angsttilstande oprettet i det danske sundhedssystem. I behandlingssystemet går angstsygdomme under betegnelsen angstneuroser, men den betegnelse blev ændret op gennem 1980'erne – først i det amerikanske diagnosesystem DSM (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders) og senere i WHO's ICD-10 (International Classification of Disorders). WHO’s ICD-10 er det diagnosesystem, der anvendes i Danmark (se kilder), og her skelnes der mellem følgende former for angst:

Fobiske angsttilstande:

· Agoraforbi: Angst for at færdes alene uden for hjemmet, være på steder med mange mennesker, rejse alene i tog, bus eller fly.

· Socialfobi: Angst for sociale situationer, for at blive kritisk observeret, for at gøre noget pinligt, ofte ledsaget af lav selvagtelse og frygt for kritik.

· Enkeltfobi: Angst i specielle situationer, f.eks. angst for dyr, mørke, tordenvejr, højder, lukkede rum eller ved synet af blod, edderkopper eller slanger.

Andre angsttilstande:

· Panikangst: Tilbagevendende anfald af panikagtig angst, som ikke er begrænset til særlige situationer, og som optræder uforudsigeligt.

· Generaliseret angst: Længerevarende perioder med anspændthed og almen ængstelse. Men ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder.

Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD):

Tilbagevendende tvangstanker eller tvangshandlinger. Angst er næsten altid til stede hos en person med OCD, især hvis personen forsøger at modstå tvangshandlingerne.

Reaktion på svær belastning:

· Akut belastningsreaktion: Forbigående tilstand, reaktion på exceptionel fysisk eller psykisk belastning f.eks. naturkatastrofer, krigshandlinger, tortur, voldsomme ulykkestilfælde, grove voldshandlinger, voldtægt m.v. Med det psykiske traumes sværhedsgrad stiger risikoen for at udvikle posttraumatisk belastningsreaktion.

· Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD): Tilstand, der opstår nogen tid efter en traumatisk begivenhed, se eksempler under Akut belastningsreaktion. Symptomer er påtrængende minder, søvnløshed, mareridt og stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder om traumet.

Hvilke former for angst ses hos børn og unge?

· Separationsangst: Barnet har overdreven frygt for at være væk fra forældre eller anden omsorgsperson og forsøger at undgå at skilles fra dem. (Symptomerne skal være begyndt før 6-årsalderen).

· Social angsttilstand i barndommen: Barnet er overdrevent genert, frygter andres meninger og er bange for fremmede. (Symptomerne skal være begyndt før 6-årsalderen).

· Generaliseret angsttilstand i barndommen: Barnet er overdrevent bekymret for, hvad der kan ske i alle situationer. Bruger al sin mentale energi på at bekymre sig på forhånd og er ofte rastløs, irritabel, har koncentrationsbesvær og søvnbesvær. (Symptomerne skal være begyndt før 18-årsalderen.

· Fobisk angsttilstand i barndommen: Barnet er ekstremt bange for enkeltstående ting som mørke, store dyr, højder eller vand og hæmmes af det.

· Panikangst: Pludselig angst uden nogen åbenbar årsag, hjertebanken, svedtendens, rysten, mundtørhed, åndedrætsbesvær, ofte angst for at dø. (Forekommer sjældent før pubertetsalderen).

Derudover kan angst optræde samtidigt med en række andre psykiske lidelser (komorbide lidelser) som depression, OCD, autismespektrumforstyrrelse, hyperaktivitet, adfærdsforstyrrelse, tilpasningsforstyrrelse, posttraumatisk stresstilstand og psykotisk tilstand.

Hvor udbredt er angst i dag?

Der er usikkerhed om, præcis hvor udbredt angsttilstande er, men mange undersøgelser tyder på, at tallet er højt. En undersøgelse iværksat af WHO, som omfatter 51.500 mennesker i 21 lande, konkluderer f.eks., at ca. en tiendedel af befolkningen i løbet af et år har en angsttilstand. Undersøgelsen er refereret i artiklen ”Kun en ud af ti med angst får tilstrækkelig behandling” (se kilder).

Ifølge ovenstående artikel handler 5% af konsultationerne hos de praktiserende læger i Danmark om angst. Mindst hver tiende kvinde eller mand bliver på et tidspunkt i livet ramt af en angsttilstand. Angsttilstande ses hos dobbelt så mange kvinder som mænd.

Angsttilstande kan opstå allerede i barndommen eller ungdommen, og i dag er angst den mest udbredte form for psykisk lidelse hos børn og unge. Antallet af børn og unge, der bliver diagnosticeret med angst, er tredoblet de seneste ti år, viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen, ”Prævalens, incidens og aktivitet i sundhedsvæsenet. For børn og unge med angst eller depression, ADHD og spiseforstyrrelser”, som blev offentliggjort i 2018 (se kilder).

Hvilke symptomer er der på angst?

Sygelig angst har både kropslige og psykiske symptomer. De udløses lettere end ved normal angst og kommer ofte helt uden varsel.

Typiske kropslige symptomer er, at personen begynder at ryste, svede, får hjertebanken, brystsmerter, svimmelhed, åndenød, kvælningsfornemmelse og kvalme.

Typiske psykiske symptomer er, at personen får uvirkelighedsfølelse, frygter at blive sindssyg, får dødsangst, koncentrationsbesvær, rastløshed, søvnbesvær og frygter nye anfald (bliver angst for angsten).

Hvorfor får man angst?

Man kan ikke pege på en enkelt årsag, og det afhænger desuden af, hvilken type angst der er tale om. Forskere er dog enige om, at følgende faktorer har indflydelse på, hvor ængstelige vi er, hvor meget vi bekymrer os, og hvor meget bekymringerne og ængstelsen påvirker os:

· Hvordan vi er blevet opdraget

· Hvad der sker med os gennem livet

· De gener, vi er født med, og som kontrollerer, hvordan vores krop og hjerne udvikler sig

· Balancen mellem forskellige vigtige kemiske stoffer i hjernen.

Hvordan diagnosticeres angst?

Voksne kan få stillet diagnosen hos en praktiserende læge. Børn og unge henvises til en børne-ungepsykiater enten af praktiserende læge eller af PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning).

Ofte har en person symptomer fra flere forskellige angstsygdomme på samme tid, eller man kan have angst som led i andre psykiske sygdomme. Lægen spørger den angste person ud om symptomerne, og hvordan de har udviklet sig. Bestemte kendetegn ved sygehistorien vil ofte være nok til at stille diagnosen.

Hvordan har synet på angst ændret sig gennem historien?

Definitionen af angst har gennem historien været omstridt, og det giver sig blandt andet udslag i, at udtrykket i dag bruges i to hovedbetydninger. I moderne psykologi opfatter man angst som en form for frygt, men teologer og filosoffer, baseret på f.eks. den danske filosof og teolog Søren Kierkegaard (1813-1855), beskriver angst som et særligt fænomen, der adskiller sig fra frygt.

En af de første læger, der arbejdede videnskabeligt med angst, var den østrigske læge Sigmund Freud i 1890'erne. Han mente, at årsagen til angst var manglende seksuel tilfredsstillelse, og senere føjede han undertrykte følelser til som årsag. Andre væsentlige personer, der har bidraget med teorier om angst, er: psykologen Aaron T. Beck (f. 1921), en af hovedpersonerne bag udviklingen af kognitiv terapi, og John Bowlby (1907-1990), der har udviklet en teori om den tidlige tilknytning mellem mor og barn.

Opfattelsen af angst som modsætning til frygt formuleres første gang teoretisk af Søren Kierkegaard i hans bog ”Begrebet Angest” (1844). For Kierkegaard er angsten eksistentiel og ethvert frit menneskes vilkår. Han beskriver angsten som en drivkraft og ikke en sygelig tilstand, men det kræver, at mennesket forstår at leve med og acceptere angsten for sin egen fejlbarlighed.

 

Interview med forfatter Mads Tobias Bundsgaard om hans bog ”Sørens”, som han skrev efter en periode med depression og social angst. Bogen er skrevet, så den kan læses af børn i 12-13 årsalderen og giver en introduktion til den danske filosof Søren Aabye Kierkegaard, der bl.a. skrev værket ”Begrebet Angest”.

Livsvilkår for mennesker med angstlidelser

Hvilke udfordringer har mennesker med angst?

Med angst følger ofte såkaldt undgåelsesadfærd. Undgåelsesadfærd vil sige, at personen, der lider af angst, forsøger at undgå situationer, der kan øge risikoen for et angstanfald. Det kan være en god ting på kort sigt, men på langt sigt betyder det væsentlige indskrænkninger i hverdagen, hvis man f.eks. ikke længere tør gå alene på gaden eller opholde sig i rum med andre mennesker.

For nogle mennesker bliver angsten og den undgåelsesadfærd, de udvikler, så invaliderende, at de ikke længere kan varetage et job og må sygemeldes og i yderste konsekvens tilkendes førtidspension. Det kan føre til ensomhed, depression og lavt selvværd, når man ikke føler, man slår til.

Nogle dulmer deres angst ved hjælp af stoffer eller alkohol, hvilket igen fører til nye problemer på grund af misbruget.

Mange, der oplever angst, skammer sig og tier om det af frygt for, hvad andre vil tænke. Frygten for at blive ’afsløret’ i, at man har angst, kan være angstfremkaldende i sig selv.

Hvilke samfundsmæssige konsekvenser har angst?

Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport ”Sygdomsbyrden i Danmark” fra 2015 (se kilder) koster angst hvert år 9,5 milliarder kroner. Heraf går 10% til behandling, og resten er tabt produktion for virksomheder samt førtidspension og andre overførselsindkomster ved sygemelding. Op mod halvdelen af alle angstlidelser er startet i barndommen eller i ungdommen, og ubehandlet angst kan føre til kronisk angst, depression eller misbrug.

Antallet af danskere, der får tilkendt førtidspension pga. angst, er stigende, bl.a. fordi mange ikke får behandling i tide. Det skyldes dels, at angstlidelser er svære at få øje på, hvis ikke den angstramte selv er åben omkring sin angst, dels, at der er for få behandlere, der kan give den rette psykologiske behandling.

Hvordan behandles angst?

Angst kan behandles med medicin og samtaleterapi. Lægen vil ofte foreslå en kombination af disse:

Medicinsk behandling:
· Antidepressiva (også kendt som lykkepiller): Bruges ofte til behandling af depression, men kan også hjælpe mennesker med angst.
· Benzodiazepiner: Har god effekt på psykiske og fysiske symptomer på angst. Bruges i dag kun som nødbehandling, da der er stor risiko for afhængighed og toleransudvikling (dvs. man skal have større og større dosis for at få en effekt).
· Betablokkere: Bruges normalt i behandling af højt blodtryk og hjertesygdom. De kan hjælpe angste personer, hvor hjertebanken er et generende symptom, men hjælper ikke på andre symptomer.

Samtaleterapi:
· Psykoedukation: Samtalebehandling, hvor angstramte får information om tilstanden.
· Kognitiv terapi: Gennem samtale afdækker man uhensigtsmæssige tankemønstre hos den angste person, og man lærer teknikker til at få bedre kontrol over de situationer, som giver angst.
· Kognitiv adfærdsterapi og eksponeringsbehandling: Den angstramte udsættes gradvist for det, der fremkalder angsten. På den måde kan den ubegrundede frygt efterhånden forsvinde.

Hvilke vanskeligheder oplever børn og unge med angst?

Et barn med angst trives generelt dårligt, og angsten kan gribe så meget om sig, at barnet ikke kommer i skole, isoleres fra kammeraterne og hæmmes i sin udvikling. Børn med angst kan være svære at spotte. De gør ikke meget væsen af sig, dagdrømmer ofte i timerne og tøffer rundt for sig selv i frikvartererne, indtil den dag, hvor angsten helt holder dem væk fra skolen.

Når børns angst ikke behandles i tide, har det store konsekvenser for barnet, familien og samfundet. Barnet præsterer dårligere i skolen pga. koncentrationsbesvær og bekymringer, har færre venner og dropper ofte fritidsaktiviteter med jævnaldrende. Barnet har desuden ofte meget sygefravær, hvilket betyder, at mor eller far også må sygemelde sig eller gå på orlov, og det koster penge for samfundet. Undersøgelser viser desuden, at mange børn og unge med ubehandlet angst, tager angsten med sig videre ind i voksenlivet.

 

Behandlingsprogrammerne Cool Kids og Chilled bruges i behandling af børn og unge med angst. I dette videoklip fortæller psykolog Søren Benedikt Pedersen om, hvordan man kan arbejde med angst hos børn og unge.

Hvordan behandles angst hos børn og unge?

Et væsentligt princip i behandling af angst er at lære at ”gå imod angsten”, og til dette benyttes kognitiv adfærdsterapi. Adfærdsterapi går ud på gradvist at øve sig i at gøre de ting, som man er bange for, f.eks. at træne at være blandt andre, være adskilt fra sine forældre eller være i andre situationer, der normalt udløser angst. Forældre til et barn med angst kan reagere med skyld, angst, sorg, overbeskyttelse, hjælpeløshed, vrede eller opgivenhed. Forældre bliver derfor altid inddraget i behandlingen af et barn med angst.

Mange unge kan have gavn af gruppebehandling og selvhjælpsgrupper, hvor man kan støtte hinanden i at gøre de ting, der er angstfremkaldende.

Der er en høj succesrate i behandling af børn og unge med kognitiv adfærdsterapi.

Perspektiv på angst

Er angst blevet en folkesygdom?

I 2015 udsendte Sundhedsstyrelsen en rapport med titlen ”Sygdomsbyrden i Danmark” (se kilder), der bl.a. viste en kraftig stigning i antallet af angstdiagnoser. Angst blev i flere medier udråbt til at være en ny folkesygdom. Det skete bl.a. i artiklen ”Angst er blevet en folkesygdom” i Berlingske (se kilder), hvor formand for psykiatrifonden, Anne Lindhardt, udtalte: ”Det kan være, at det nu bliver mere tydeligt for omverdenen og politikere, at psykiske sygdomme er folkesygdomme. Det er nogle af de samme mekanismer, der forårsager stress. Når folk føler sig utilstrækkelige og ikke kan leve op til samfundets krav, kan det slå indad i form af angst.”

DR har i 2018 sat fokus på angst blandt børn og unge med en række radio- og tv-programmer om angst, og i beskrivelsen på DR's hjemmeside ”Unge skjuler de har angst” lyder det igen, at ”angst er blevet en psykisk folkesygdom” (se kilder).

Det er dog ikke alle, der mener, at angst skal ses som en sygdom hos folket men snarere som en samfundstendens. I Kristeligt Dagblad kunne man i 2017 læse følgende i kronikken ”Angst er drivkraften i præstationssamfundets hamsterhjul”, at ”angst kan også fortolkes som et kulturelt fænomen, der i høj grad kan kædes sammen med det at leve i et præstationssamfund” (se kilder). Og sociolog Anders Petersen har i Ugebrevet A4 i stillet spørgsmålet: ”Hvad nu, hvis diagnosen er, at det er samfundet, der er sygt og skal fikses – og ikke menneskene i det?” (se kilder).

 

Raben Rosenberg fra Center for Psykiatrisk Forskning i Aarhus fortæller om depression og angstlidelser.

Hvorfor stiger antallet af angstdiagnoser især blandt børn og unge?

I foråret 2018 udsendte Sundhedsstyrelsen rapporten ”Prævalens, incidens og aktivitet i sundhedsvæsenet. For børn og unge med angst eller depression, ADHD og spiseforstyrrelser” (se kilder), der viste, at tre gange så mange børn og unge får diagnosen angst eller depression som for ti år siden. Eksperter peger på flere årsager til denne stigning.

En af årsagerne er en større opmærksomhed omkring angst, og at vi er blevet bedre til at diagnosticere. Ifølge overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup, Pia Jeppesen, er det positivt med øget opmærksomhed på angst og bedre diagnosticering. Men hun påpeger samtidig i artiklen ”Unge skjuler de har angst” på DR.dk (se kilder): ”Man skal jo også finde en balance, for der er jo også normal ængstelse, som kommer, når man skal ud i nogle nye udfordringer, og al udvikling er jo forbundet med en eller anden form for ængstelse”.

I artiklen ”Flere børn og unge får diagnosen angst eller depression” (se kilder) udtaler formanden for organisationen Sind Ungdom, Helge Toksvig Bjerre: ”Man er blevet bedre til at diagnosticere, og man får brudt tabuet langsomt, så vi opdager flere børn og unge, der ikke har det godt.” Men ifølge Bjerre er bedre diagnosticering ikke den eneste forklaring på stigningen. Han mener også, at flere børn og unge reelt har fået det dårligere de senere år.

Flere peger på, at de mange valgmuligheder og krav, børn og unge mødes af fra samfundets side, kan være med til at skabe grobund af angst. Bente Boserup fra Børns vilkår udtrykker det således i et interview til TV2 (se kilder): ”Det præstationspres, børn er udsat for i dag, så vi ikke for 10-15 år siden. Det er ikke nok at være dygtig, populær og få likes. Man skal være den dygtigste, den mest populære og have flest likes. Du har ansvaret for, hvordan du klarer dig, og du har et hav af valgmuligheder, hvor det gælder om at vælge rigtigt.”

20-årige Klara Strand Mathiasen, der medvirker i et af programmerne i DR's tema om angst, er heller ikke i tvivl. I artiklen ”Unge skjuler de har angst” på DR.dk siger hun (se kilder): ”Folk får angst på grund af et stigende samfundspres. Der er for mange muligheder og for mange valg at tage. Det skaber en angst for ikke at være god nok i det her sindssyge ræs for at komme til tops.”

 

Formand for Dansk Psykolog Forening, Maria Secher Mathiasen i tv-programmet Debatten om konkurrencestaten.

Baggrundskilder

Fanget af angst – Carolines historie 1. Dokumentar på DR, 2018-06-18.
Fanget af angst – Dittes historie 2. Dokumentar på DR, 2018-06-18.
Gæsteblogindlæg. 2015-03-12.

Foreninger

Her er der bl.a. informationer om angst og symptomer og rådgivning og støtte.
Børne- og ungdomspsykologisk klinik, hvor der både arbejdes med Cool Kids Program og Chilled Program i behandlingen af børn og unge, der lider af angst.
CALMO - Center for familiebehandling og angsthåndtering. 29. januar 2019.
CALMO - Center for familiebehandling og angsthåndtering. 16. januar 2019.

Artikler

Dansk Psykolog Forening, 2017-08-24.
Rosenberg, Nicole K.: Fra angstneurose til panikangst – fra psykoanalyse til emotionsregulering. In: Psyke & Logos, 31, 2010, 767-788. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Tv-udsendelser

Tværs DR3, 2018.
DR dokumentar, 2018.

Radioudsendelser

Podcast P3, 2018-05-28.

Bøger

Arendt, M. & Kjær, S.: Kort og godt om Angst. Dansk Psykologisk Forlag, 2017.
Willetts, L. & Waite, P.: Skal jeg fortælle dig om angst? Dansk Psykologisk Forlag, 2015.
Amita, J.: Skal jeg fortælle dig om OCD? Dansk Psykologisk Forlag, 2013.
Kirkegaard, Søren: Begrebet Angest. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Borgen, 2004. Oprindelig udgivet 1844.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på angst