Debat om whistleblowere – helte eller forrædere?

Hvorfor bliver whistleblowere hyldet?

Når whistleblowere afslører magtmisbrug eller kriminelle handlinger, bliver de ofte hyldet. Whistleblowere er uundværlige for demokratiet og en vigtig del af samfundets kontrol med, at magthavere ikke i al hemmelighed kan overskride deres beføjelser og befolkningen kan fastholde deres rettigheder. Det skriver den slovenske filosof Slavoj Zizek f.eks. i kronikken “Whistleblowere som Manning og Snowden er vor tids helte” i Politiken (se kilder). Her argumenterer Zizek for, at befolkningen ingen mulighed havde for at vide, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA ulovligt kunne overvåge borgere over hele verden. Men med whistleblowere som Edward Snowden, der råber op, når magthaverne går for vidt, har befolkningen en bedre mulighed for at vinde deres privatliv tilbage, mener han.

Den kendte tyske filosof Jürgen Habermas mener også, at de seneste års whistleblowere har kæmpet en vigtig kamp for, at offentligheden kender til sandheden om magthaverne. Whistleblowerne vælger ofte at svigte deres egen arbejdsgivere for i stedet at handle i hele samfundets interesse, har han påpeget:

“Demokrater kan kun have respekt folk som Manning og Snowden. De har udvist en civil courage, som er eksemplarisk,” siger han ifølge avisen Information (se kilder) – med henvisning til Chelsea Manning, der lækkede flere hundredetusinde dokumenter fra USA's krige i Irak og Afghanistan; og Edward Snowden, der afslørede, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste NSA overvåger borgere verden over.

En undersøgelse fra DR viser, at halvdelen af alle danskere betragter whistleblowere “som helte” (se kilder).

Hvorfor bliver whistleblowere nogle gange beskrevet som forrædere?

Whistleblowere bliver dog ikke af alle opfattet som helte, der er med til at sikre demokratiet. Nogle mener modsat, at whistleblowere kan bringe samfund og mennesker i fare, når de lækker hemmelige informationer. Det synspunkt høres ofte fra regeringer og efterretningstjenester. Da Edward Snowden eksempelvis afslørede, hvordan NSA overvåger borgere i hele verden, blev det vanskeligere for efterretningstjenesten at udføre sit arbejde, og de lækkede informationer kan bruges af fjender, fastslog et udvalg i Kongressen i Washington i 2016, skriver Information (se kilder).

Når whistleblowere bliver anklaget og retsforfulgt for at være forrædere, handler det i bund og grund om et argument, der lyder, at hensynet til beskyttelse af statens sikkerhed kan være højere end hensynet til offentlighedens kendskab til vigtige forhold, forklarer mediejurist Oluf Jørgensen i artiklen “Helt eller forræder?” i Information (se kilder).

Hvorfor betaler whistleblowere ofte en høj pris for deres afsløringer?

Mange af de whistleblowere, som er nævnt i denne artikel, har betalt en høj personlig pris for at lække oplysninger. De amerikanske whisteblowere kan blive ramt af USAs hårde straffe for spionage, som kan bruges mod whistleblowere i efterretningstjenester og militæret.

Chelsea Manning, som stod bag Wikileaks-lækket af dokumenter fra krigene Irak og Afghanistan blev f.eks. i 2010 idømt 35 års fængsel ved en militærdomstol i USA, men blev dog benådet og løsladt i 2017. I 2016 forsøgte hun at tage sit eget liv i fængslet, skriver TV2 (se kilder). Hvis Edward Snowden vender hjem fra sit eksil i Moskva, vil der formentlig vente ham en retssag og en mulig lang fængselsstraf, skriver Politiken i artiklen “Politikere i USA: Lækagemand skal hjem til straf” (se kilder).

Også nogle af de mest berømte danske whistleblowere har lidt store personlige nederlag, efter at de stillede sig frem som whistleblowere, skriver fagbladet Journalisten i artiklen “Prisen for at fløjte” (se kilder). Jørgen Lindhardt fortæller i artiklen, at det har været vanskeligt for ham at finde arbejde, efter han afslørede sin chef, Peter Brixtofte: “Det har helt klart betydet, at mit søgefelt blev smallere, og det har kostet mig et års løn, før jeg var så heldig at få chancen herude,” siger Lindhardt, der altså siden har fundet nyt arbejde.

Frank Grevil, der lækkede hemmelige dokumenter fra Forsvarets Efterretningstjeneste, blev idømt fire måneders fængsel for at skade efterretningstjenesten, og han har senere haft perioder med depression og alkoholproblemer, har han fortalt til Euroman (se kilder).

For Anders Koustrup Kærgaard, der afslørede, at danske officerer havde filmet irakiske soldaters mishandling af civile, betød det, at han blev udstødt af både sin familie og Forsvaret. Flere af hans nære venner og familiemedlemmer var eller havde været i Forsvaret og slog hånden af ham, har han fortalt til TV2 (se kilder): “Jeg synes, det har været helt urimeligt hårdt, og jeg synes, det har været sindssygt, at jeg har skullet betale så høj en pris for at sikre, at vi som myndighed overholder loven”.