Whistleblower

Hvad er en whistleblower?

En whistleblower er en person, der informerer om forhold, som vedkommende mener, er kritisable eller direkte ulovlige, og som derfor bør komme til offentlighedens kendskab.

Ordet whistleblower, som direkte oversat fra engelsk betyder ”fløjteblæser,” begyndte for alvor at blive brugt i amerikanske og britiske medier i 1960erne. Ordet refererer til fodbolddommere og dommere i andre sportsgrene, der blæser i fløjten, når de får øje på en strafbar handling.

Ofte påpeger whistlebloweren problemer i selskaber, institutioner eller organisationer, hvor personen selv er ansat, har været ansat eller på anden måde har en relation til.

En whistleblower bringer i mange tilfælde sin egen ansættelse eller sikkerhed i fare for at oplyse om forhold, som personen mener, at offentligheden bør kende til. Whistleblowere kan risikere at begå ulovligheder, idet de lækker oplysninger. Når whistleblowere ønsker at lække oplysninger, sker det ofte ved at gå til medierne.

Hvem er nogle af de mest omtalte whistleblowere i Danmark?

Mange whistleblowere kender vi ikke identiteten på, da de forbliver anonyme. Men når whistleblowere stiller sig frem i den danske offentlighed, får de ofte stor opmærksomhed i medierne. Her er nogle af de mest kendte danske whistleblowere:

· Frank Grevil: I 2004 valgte Frank Grevil, der var ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) at bryde sin tavshedspligt og give Berlingske Tidende flere hemmeligstemplede trusselsvurderinger (se kilder). Dokumenterne viste, at FE var væsentligt mere usikre på Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben, end regeringen havde fortalt, inden Danmark valgte at gå i krig i Irak i 2003. Der blev dermed sået tvivl om Danmarks grundlag for at gå i krig i Irak. Grevil blev idømt fire måneders fængsel for at lække oplysningerne, skriver DR.dk (se kilder).

· Jørgen Lindhardt: I februar 2012 var Jørgen Lindhardt med til at sætte gang i en af danmarkshistoriens største korruptionsskandaler, da han informerede journalister på avisen BT om, at daværende borgmester i Farum Kommune, Peter Brixtofte, svindlede med kommunens penge. Afsløringerne viste blandt andet, at Brixtofte drak dyr rødvin på kommunens regning og forvaltede kommunens økonomi uansvarligt, skriver Politiken i overbliksartiklen “Brixtofte-sagen – det skete der” (se kilder). Lindhardt var dengang direktør i Farum Boldklub, og hans informationer var medvirkende til, at Brixtofte Tidende måtte trække sig som borgmester og blev idømt i alt fire års fængsel, skriver Berlingske Tidende (se kilder).

· Anders Koustrup Kærgaard: Mens han var efterretningsofficer i Forsvaret, fortalte Anders Koustrup Kærgaard i 2012 til Ekstra Bladet (se kilder), hvordan han i 2004 havde set danske soldater filme og overvære irakiske soldater mishandle civile, uden at de danske soldater greb ind. Hans oplysninger belastede Forsvaret, som ellers hævdede, at de ikke havde viden om overgreb mod civile i Irak. Whistlebloweren blev idømt en bøde på 13.000 kr., da han ikke ville oplyse, hvem der havde filmet videoen.

I 2015 vandt Anders Koustrup Kærgaard Menneskerettighedsprisen, som bliver uddelt Institut for Menneskerettigheder

Hvem er nogle af de mest omtalte whistleblowere i udlandet?

Nogle whistleblowere har leveret så opsigtsvækkende informationer, at de er blevet berømte verden over; det gælder bl.a.:

· Mark Felt: Han er måske den mest omtalte whistleblower i verdenshistorien, men i mange år kun kendt under kodenavnet Deep Throat. Som vicedirektør i det amerikanske efterretningsvæsen, FBI, fodrede han journalisterne Carl Bernstein og Bob Woodward med oplysninger under den såkaldte Watergate-skandale, der til sidst førte til, at den daværende amerikanske præsident, Richard Nixon, måtte træde tilbage i 1974. Først i 2005 stod Mark Felt frem med navn, skrev Berlingske Tidende (se kilder). Felts oplysninger bekræftede dengang, at Nixon og Det Hvide Hus havde forbindelse til et indbrud i Demokraternes hovedkontor.

· Edward Snowden: I 2013 lækkede Edward Snowden oplysninger fra den amerikanske efterretningstjeneste NSA, der afslørede, at NSA systematisk har overvåget amerikanske og udenlandske borgeres adfærd på internettet. Oplysningerne viste også, at USA har aflyttet telefoner tilhørende statsledere verden over, skriver DR.dk i artiklen “OVERBLIK: Her er Snowdens mange afsløringer” (se kilder). Snowden lever i dag i Ruslands hovedstad, Moskva, for at undgå at blive udleveret til USA, hvor han vil blive retsforfulgt for sine lækager.

· Wikileaks: Wikileaks er en organisation, der kæmper for at fremme åbenhed primært ved at publicere hemmelige dokumenter online. De blev for alvor verdenskendte i 2010, da de offentliggjorde hundredtusindvis af hemmelige filer og dokumenter vedrørende USAs og Vestens krige i Afghanistan og Irak, skriver Kristeligt Dagblad (se kilder). Wikileaks frigav blandt andet en video, der viste, hvordan en amerikansk militærhelikopter dræbte en gruppe civile i Baghdad. Siden har Wikileaks også offentliggjort mindst 200.000 dokumenter fra amerikanske ambassader verden over. Stifteren af Wikileaks, Julian Assange, er en kontroversiel skikkelse. Han lever i eksil på Ecuadors ambassade i London af frygt for at blive udleveret til USA. I USA er han anklaget for at bringe landets sikkerhed i fare, og i Sverige er han mistænkt for tre tilfælde af seksuelle krænkelser. Du kan læse mere i faktalink-artiklen ”Wikileaks”.

· Chelsea Manning (født Bradley Manning): Som soldat og efterretningsanalytiker hos det amerikanske forsvar lækkede Chelsea Manning enorme mængder af hemmelige dokumenter om USAs krigsførelse i Irak og Afghanistan. Dokumenterne blev publiceret offentligt af Wikileaks. Dokumenterne afslørede blandt andet drab på civile og mangel på beviser mod fanger, der blev fængslet i fangelejren i Guantanamo Bay, skriver DR.dk (se kilder). Tre år efter lækagen blev hun idømt 35 års fængsel. Men i 2017 valgte den daværende præsident Barack Obama at benåde hende, og hun blev dermed løsladt. I januar 2018 kom det frem, at Chelsea Manning vil forsøge at blive valgt i det amerikanske senat for Demokraterne.

Interview med den amerikanske whistleblower Edward Snowden:

Hvilken lovgivning findes der om whistleblowere i Danmark?

Der findes ikke en lovgivning i Danmark, der direkte beskytter whistleblowere.

Men som whistleblower i Danmark er man i høj grad beskyttet af ytringsfriheden, som er sikret af Grundloven (se kilder). Det vil sige, at man som privatperson kan udtale sig kritisk om forhold på sin arbejdsplads, skriver Anne Rahbek Holm i afhandlingen “Offentligt ansattes ret og pligt til whistleblowing” (se kilder).

Modsat kan nogle offentligt ansatte dog også være underlagt tavshedspligt, der normalt betyder, at man ikke kan videregive fortrolige informationer. I tilfælde, hvor en ansat ønsker at meddele pressen om ulovlige forhold eller misbrug af midler, kan en whistleblower dog i mange tilfælde straffrit videregive fortrolige oplysninger, da det er i offentligheden interesse, at oplysningerne kommer frem. Den ret er sikret af straffelovens §152 (se kilder).

Det er flere gange blevet foreslået at gennemføre en såkaldt whistleblowerordning, hvor offentlige myndigheder har pligt til at oprette et nævn, hvor ansatte kan informere om problematiske forhold. Et ekspertråd nedsat af regeringen afviste dog den løsning i 2015, skriver Berlingske Tidende (se kilder).

I mange store danske virksomheder findes der allerede whistleblowerordninger, hvor ansatte anonymt kan informere internt om korruption, uetisk adfærd og lignende. I marts 2016 havde 494 virksomheder valgt at indføre sådan en ordning, skriver DR.dk (se kilder).

Hvad siger lovgivningen i andre lande og internationale konventioner om whistlebloweres rettigheder?

I vores nabolande Sverige og Norge er der love, der beskytter whistleblowere i højere grad end i Danmark, forklarer juraprofessor Michael Gøtze til fagbladet Journalisten (se kilder), hvor han nævner, at det eksempelvis i disse lande er vanskeligere at fyre whistleblowere fra en arbejdsplads: “I Norge har man en bevisbyrderegel om, at det er arbejdsgiveren, der skal forklare, hvorfor man har afskediget eller reageret, som man har. Det er meget afgørende, når man taler jura. Og i Sverige har man regler, som er meget klarere og mere håndfaste end det, vi har i dansk ret”.

I Sverige blev der i 2017 indført en ny lov, der betyder, at private arbejdsgivere kan blive pålagt bøder, hvis de fyrer, diskriminerer eller nedsætter lønnen for en medarbejder, der har lækket informationer, som vedkommende har fundet kritisable.

I 2003 underskrev 140 FN-lande den såkaldte Konvention mod Korruption. Heraf fremgår det, at alle landene bør inkorporere beskyttelse af whistleblowere i deres lovgivning og sikre, at personer, der påpeger korruption, ikke bliver straffet uberettiget (artikel 32 og 33, se kilder). Konventionen er dog ikke juridisk bindende for medlemslandene.

I 1999 stemte EU-landene for en konvention, der forpligtiger medlemslandene til at sikre, at virksomheder og myndigheder ikke kan straffe medarbejdere, der i god tro har påpeget korruption (se kilder).

Hvorfor bliver whistleblowere hyldet?

Når whistleblowere afslører magtmisbrug eller kriminelle handlinger, bliver de ofte hyldet. Whistleblowere er uundværlige for demokratiet og en vigtig del af samfundets kontrol med, at magthavere ikke i al hemmelighed kan overskride deres beføjelser og befolkningen kan fastholde deres rettigheder. Det skriver den slovenske filosof Slavoj Zizek f.eks. i kronikken “Whistleblowere som Manning og Snowden er vor tids helte” i Politiken (se kilder). Her argumenterer Zizek for, at befolkningen ingen mulighed havde for at vide, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA ulovligt kunne overvåge borgere over hele verden. Men med whistleblowere som Edward Snowden, der råber op, når magthaverne går for vidt, har befolkningen en bedre mulighed for at vinde deres privatliv tilbage, mener han.

Den kendte tyske filosof Jürgen Habermas mener også, at de seneste års whistleblowere har kæmpet en vigtig kamp for, at offentligheden kender til sandheden om magthaverne. Whistleblowerne vælger ofte at svigte deres egen arbejdsgivere for i stedet at handle i hele samfundets interesse, har han påpeget:

“Demokrater kan kun have respekt folk som Manning og Snowden. De har udvist en civil courage, som er eksemplarisk,” siger han ifølge avisen Information (se kilder) – med henvisning til Chelsea Manning, der lækkede flere hundredetusinde dokumenter fra USA's krige i Irak og Afghanistan; og Edward Snowden, der afslørede, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste NSA overvåger borgere verden over.

En undersøgelse fra DR viser, at halvdelen af alle danskere betragter whistleblowere “som helte” (se kilder).

Hvorfor bliver whistleblowere nogle gange beskrevet som forrædere?

Whistleblowere bliver dog ikke af alle opfattet som helte, der er med til at sikre demokratiet. Nogle mener modsat, at whistleblowere kan bringe samfund og mennesker i fare, når de lækker hemmelige informationer. Det synspunkt høres ofte fra regeringer og efterretningstjenester. Da Edward Snowden eksempelvis afslørede, hvordan NSA overvåger borgere i hele verden, blev det vanskeligere for efterretningstjenesten at udføre sit arbejde, og de lækkede informationer kan bruges af fjender, fastslog et udvalg i Kongressen i Washington i 2016, skriver Information (se kilder).

Når whistleblowere bliver anklaget og retsforfulgt for at være forrædere, handler det i bund og grund om et argument, der lyder, at hensynet til beskyttelse af statens sikkerhed kan være højere end hensynet til offentlighedens kendskab til vigtige forhold, forklarer mediejurist Oluf Jørgensen i artiklen “Helt eller forræder?” i Information (se kilder).

Hvorfor betaler whistleblowere ofte en høj pris for deres afsløringer?

Mange af de whistleblowere, som er nævnt i denne artikel, har betalt en høj personlig pris for at lække oplysninger. De amerikanske whisteblowere kan blive ramt af USAs hårde straffe for spionage, som kan bruges mod whistleblowere i efterretningstjenester og militæret.

Chelsea Manning, som stod bag Wikileaks-lækket af dokumenter fra krigene Irak og Afghanistan blev f.eks. i 2010 idømt 35 års fængsel ved en militærdomstol i USA, men blev dog benådet og løsladt i 2017. I 2016 forsøgte hun at tage sit eget liv i fængslet, skriver TV2 (se kilder). Hvis Edward Snowden vender hjem fra sit eksil i Moskva, vil der formentlig vente ham en retssag og en mulig lang fængselsstraf, skriver Politiken i artiklen “Politikere i USA: Lækagemand skal hjem til straf” (se kilder).

Også nogle af de mest berømte danske whistleblowere har lidt store personlige nederlag, efter at de stillede sig frem som whistleblowere, skriver fagbladet Journalisten i artiklen “Prisen for at fløjte” (se kilder). Jørgen Lindhardt fortæller i artiklen, at det har været vanskeligt for ham at finde arbejde, efter han afslørede sin chef, Peter Brixtofte: “Det har helt klart betydet, at mit søgefelt blev smallere, og det har kostet mig et års løn, før jeg var så heldig at få chancen herude,” siger Lindhardt, der altså siden har fundet nyt arbejde.

Frank Grevil, der lækkede hemmelige dokumenter fra Forsvarets Efterretningstjeneste, blev idømt fire måneders fængsel for at skade efterretningstjenesten, og han har senere haft perioder med depression og alkoholproblemer, har han fortalt til Euroman (se kilder).

For Anders Koustrup Kærgaard, der afslørede, at danske officerer havde filmet irakiske soldaters mishandling af civile, betød det, at han blev udstødt af både sin familie og Forsvaret. Flere af hans nære venner og familiemedlemmer var eller havde været i Forsvaret og slog hånden af ham, har han fortalt til TV2 (se kilder): “Jeg synes, det har været helt urimeligt hårdt, og jeg synes, det har været sindssygt, at jeg har skullet betale så høj en pris for at sikre, at vi som myndighed overholder loven”.