Urban rigger
Byudvikling i København. Bjarne Ingels Group (BIG) har udviklet et nyt koncept for containerhusbåde med navnet Urban Rigger.
Foto: Torben Huss / ritzau/scanpix

Urbanisering

Anne Anthon Andersen, journalist og cand.comm. Bureauet, april 2018.
Top image group
Urban rigger
Byudvikling i København. Bjarne Ingels Group (BIG) har udviklet et nyt koncept for containerhusbåde med navnet Urban Rigger.
Foto: Torben Huss / ritzau/scanpix

Indledning
Siden slutningen af 1800-tallet har danskerne i stadigt stigende grad søgt fra landet mod byerne. Urbanisering er en global tendens, og i 2007 oversteg andelen af verdensbefolkningen, der bor i byer, den landlige befolkning. Tilstrømningen til byerne fortsætter, og FN vurderer, at 70% af verdens befolkning i 2050 vil bo i byer. Bevægelsen mod byerne skaber flere forskellige udfordringer. Mens de største danske byer kæmper med blandt andet boligmangel, trafikpropper, forurening og støj, kæmper landsbysamfund for at tiltrække indbyggere, der kan være med til at betale til kommunekassen og skabe liv og udvikling. Samtidig arbejder danske politikere på forskellige løsninger som højhusbyggerier i byerne og udflytning af arbejdspladser til mindre byer og landdistrikter for at sikre et mere homogent Danmark.

 

Urbaniseringens historie fra 3.700 f.Kr. til år 2000.

Artikel type
faktalink

Baggrund om ubanisering

Hvad er urbanisering?

Begrebet urbanisering dækker over en stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne, fordi befolkningen flytter fra land til by. Der er forskel fra land til land på, hvor mange mennesker der skal bo i en by, før end man kan tale om en by. I Danmark skal der kun bo 200 mennesker, førend man kalder det en by. I andre lande skal der bo 5.000-10.000 mennesker, for at den kaldes en by. Det kan man læse på Geotema.dk (se kilder).

Hvornår blev begrebet urbanisering beskrevet første gang?


På verdensplan er urbaniseringen tiltaget voldsomt siden 1700-tallet. Den amerikanske statistiker Adna F. Weber var en af de første, der konstaterede og gjorde opmærksom på urbaniseringen. I bogen "The Growth of Cities in the Nineteenth Century. A Study in Statistica", udgivet 1899, forklarede Adna F. Weber urbaniseringen som et udtryk for menneskers vilje til at opnå den bedst mulige udnyttelse af et lands ressourcer. Befolkningen vil bosætte sig der, hvor de har udsigt til de højeste lønninger, og dens bosættelsesmønster påvirkes derfor af ændringer i produktionen, mente hun.

Hvornår begyndte folk at søge mod byerne i Danmark?
 

I Danmark tog urbaniseringen for alvor fart fra 1840 og frem. Da den moderne bys periode begyndte, var Danmark stadig et udpræget landbrugssamfund, hvor de fleste mennesker boede på landet. Blot 20% af befolkningen boede dengang i byerne. Her boede de ofte tæt inden for byernes endnu bestående volde eller hegn uden megen lys og luft. Da voldene omkring København blev nedlagt i 1850’erne, begyndte købstæderne at brede sig. Hermed blev der skabt plads til den øgede befolkning, der under industrialiseringen begyndte at vandre fra landet til byerne. De første brokvarterer, Nørrebro og Vesterbro, opstod i København fra omkring 1850, og fra 1880erne og 1890erne kom lignende brokvarterer med lejligheder i karréejendomme til i provinsbyerne. I 1847 blev jernbanen mellem Roskilde og København anlagt, og fra 1860’erne blev jernbanenettet udbygget markant. Det var også en vigtig faktor i byernes vokseværk. For Århus betød jernbanen i 1862 f.eks., i kombination med byens nye kysthavn, at Århus kom ind i en vækstperiode, der på blot fire årtier øgede befolkningstallet fra 11.000 indbyggere i 1860 til 52.000 indbyggere i 1901, hvormed Århus blev landets næststørste by. I 1900 boede 42% af befolkningen i Danmark i byerne, en fordobling siden 1840.

 

Elevproduceret film om industrialiseringen udarbejdet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet.

 

 

Hvorfor søgte folk fra land mod by fra midten af 1800-tallet?

Med industrialiseringen fulgte nye jobfunktioner og arbejdspladser i byerne. Og da næringsfrihedsloven blev indført i 1858, krævede det ikke længere særlig tilladelse at drive en lang række forretninger. Det fik flere til at flytte til byen for at etablere forretning. Det blev kort og godt mere attraktivt at bosætte sig i byerne. I flere byer opstod også et rigt foreningsliv, politisk og socialt. Der blev etableret forsamlingshuse, hvor folk mødtes. Foreningerne var med til at integrere tilflyttere, der var kommet fra landet for at blive arbejdere i bysamfundet. Der blev også iværksat foreninger til løsning af sociale udfordringer, f.eks. Danmarks første boligforening, der blev etableret i København i 1912, og som siden spredte sig til alle landets større byer. Det kan man læse i artiklen ”Demografisk urbanisering” på byhistorie.dk (se kilder).

 

Jyske Bank tv: Urbanisering – stigende pres på byerne

 

Hvordan har urbaniseringen udviklet sig globalt?

I både industrialiserede lande og udviklingslande verden over søger befolkninger mod byerne. Storbyer med mere end 10 millioner indbyggere kaldes megabyer. I 1950 var kun New York en megaby. I 2015 var der på verdensplan 23 megabyer, flere af dem så store, at de kunne betegnes som dobbelt megabyer. 19 ud af 23 megabyer er placeret i udviklingslande. Der findes megabyer i blandt andet Kina, Japan, USA, Mexico, Indien og flere lande i Afrika. Det viser tal fra UN Habitat, fremgår det af artiklen ”Verdens storbyer vokser eksplosivt” i Ugebrevet A4. Her finder du også hele listen over megabyer (se kilder).

Hvordan fordeler danskerne sig mellem land, provins og by?

I 2016 boede 1.549.215 personer, svarende til 27,1% af den samlede danske befolkning (5.707.251 personer) i hovedstaden København med omegn. 1.548.694 personer, svarende til 27,1%, boede i de tilsammen 29 større provinsbyer, mens 2.609.342 personer, svarende til 45,7%, boede i mindre provinsbyer eller landområder. Det kan man læse i analysenotatet ”Urbaniseringen i Danmark siden1926” (se kilder) udarbejdet af Kommunernes Landsforening (KL). I analysenotatet ”Danmarks geografiske udfordringer og muligheder” udarbejdet af DI (se kilder) kan man læse, at Danmark er blandt de mindst urbaniserede lande i Europa. Ifølge EU-Kommissionen bor 24% af danskerne mellem 18 og 64 år i storbyområder, målt med Eurostats terminologi, og Danmark er dermed det land i Vesteuropa, hvor den laveste andel af befolkningen bor i byer. Til gengæld er Danmark et af de europæiske lande, hvor flytning fra land til by i øjeblikket foregår hurtigst.
 

Udfordringer og bud på løsninger

Hvilke udfordringer skaber urbaniseringen for byerne?

De mange nye byboere skaber boligmangel i de større danske byer. Ifølge en analyse fra Dansk Byggeri (se kilder) vil der være behov for at bygge 178.000 byboliger frem mod år 2025. Det svarer til knap 20.000 nye boliger hvert år. ”Der sker en markant udvikling i vandringen fra land til by i de her år, når mere end hver fjerde dansker om bare ni år vil bo i en af landets fire største byer. Behovet for at bygge boliger vil være størst i Aarhus og omegn samt hovedstadsområdet og store dele af Sjælland”, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri Maria Schougaard Berntsen i artiklen ”Tilvækst og urbanisering øger boligmangel i byer” på dagensbyggeri.dk (se kilder).

I mange af verdens stor- og megabyer medfører urbaniseringen fattigdom og slum. Afrika og Asien står tilsammen for 90% af urbaniseringen, og byerne på de to kontinenter vokser samlet med 70 millioner indbyggere hvert år ifølge FN's Befolkningsfond, UNFPA (se kilder). Her er tilflytningen til storbyerne ikke primært drevet af attraktive arbejdspladser og muligheder for at forbedre tilværelsen, men snarere af manglende muligheder i landområderne. Folk flytter ikke af lyst, men af nød og i et diffust håb om en bedre fremtid i byerne. Det kan man læse i artiklen ”Verdens fattige flytter til byerne” i Kristeligt Dagblad (se kilder). Herudover er trafikale udfordringer og forurening almindelige konsekvenser af urbaniseringen i verdens største byer. I megabyen Mexico City har man f.eks. konstateret fostre med bly i giftige mængder i blodet, som er tilført fostret gennem den luft, deres mødre indånder under graviditeten, kan man læse i artiklen ”Megabyer giver forureningsmareridt” i Kristeligt Dagblad (se kilder). Og i megabyer som kinesiske Beijing er luftforureningen nu så slem, at internationale skoler vælger at overdække legepladser med telte, hvor ventilationssystemer renser luften, mens myndigheder i perioder anbefaler indbyggerne at blive inden døre, ganske enkelt fordi det er sundhedsskadeligt at opholde sig ude i byens smog. Det beskriver artiklen ”Fly kan ikke lette, og fabrikker må lukke: så slem er forureningen i millionby” på Tv2.dk (se kilder). 

 

En af verden største byer, Mexico City, er hårdt ramt af forurening blandt andet fra trafikken. Nu forsøger bystyret at skabe en mere mere bæredygtig byudvikling.

 

Hvordan søger man at løse udfordringerne i danske storbyer?

I København er boligmangel et varmt politisk emne, og kommunalpolitikerne har de seneste år drøftet forskellige muligheder for at skaffe særligt flere relativt billige boliger til studerende og almene boliger til borgere med relativt lav indkomst. Artiklen ”Sådan vil politikerne løse problemer med boligmangel i hovedstaden” på Tv2Lorry.dk (se kilder) beskriver, hvordan politikerne blandt andet har drøftet Amager Fælled som en mulig byggegrund. En befolkningsprognose fra Københavns Kommune fra foråret 2017 viste, at der kommer til at mangle 45.000 boliger i København frem mod 2027, fremgår det af artiklen ”København mangler 45.000 boliger” på Børsen.dk (se kilder). En anden mulighed er at bygge flere højhuse, så hovedstaden kan huse flere borgere pr. kvadratmeter. Det er der dog en del modstand imod, da hovedstaden er kendt for sine relativt lave huse, og en del borgere ønsker at bevare dette særpræg. I Aarhus arbejder man blandt andet på at nedbringe forureningen ved at erstatte tog med en letbane og omlægge trafikken, så antallet af biler minimeres, mens cykelstier og offentlig transport får mere plads. Det beskrives f.eks. i artiklen ”Forsker: I Aarhus tænker man ikke længere mobilitet som vejnet for biler” i Jyllands-Posten (se kilder). Af artiklen fremgår det, hvordan lokalpolitikerne i Aarhus forsøger at gøre byen grønnere, give mere plads til børnefamilier og opnå byens klimamål ved at omlægge trafikken radikalt. Blandt andet skal alle veje indsnævres for at give plads til mere beplantning, og kollektiv transport og cyklisme skal prioriteres højere end bilisme. Det er blot et par eksempler på, hvordan danske storbyer søger at løse urbaniseringens udfordringer.   
 

Hvilke udfordringer skaber urbaniseringen i landområderne?

For virksomheder længere væk fra de større byer medfører urbanisering ofte vanskeligheder med at tiltrække medarbejdere. Eksempelvis er det i Danmark kun 3% af de beskæftigede fra en bykommune, der pendler til et job i en kommune længere væk fra en større by. Særligt virksomheder i Sønderjylland oplever problemer med skaffe arbejdskraft, fremgår det af analysenotatet ”Danmarks geografiske udfordringer og muligheder” udarbejdet af DI (se kilder). Samtidig er det svært for mange landkommuner at tiltrække borgere, der kan skabe liv i området, sørge for tilslutning til kommunens skoler og daginstitutioner, biblioteker og andre offentlige tilbud og være med til at bidrage til kommunekassen og hermed finansieringen af udgifterne til at vedligeholde byens faciliteter.

Hvordan søger man at løse udfordringerne i landområderne i Danmark?

I 2015 tog den daværende Venstre-regering initiativ til at flytte 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstaden ud i 49 byer over hele landet. Udflytningen er et af flere tiltag for at løse urbaniseringens udfordringer i forhold til arbejdspladser og affolkning af landområder.
”Statens arbejdspladser skal være fordelt bredt i Danmark og drage nytte af de kompetencer og faglige miljøer, der findes i hele landet. Statslige arbejdspladser kan ikke i sig selv skabe vækst og udvikling, men de bidrager til at skabe aktivitet og stimulere udviklingen i det omkringliggende område”, står der blandt andet i regeringsudspillet ”Bedre balance” om udflytningen af arbejdspladser (se kilder). Også kommunerne på landet og i provinsen arbejder på at tiltrække borgere.
8 ud af 10 kommuner har enten en egentlig bosætningsstrategi eller iværksat forskellige initiativer, som skal tiltrække flere borgere, viser en rundspørge, som KL’s nyhedsbrev Momentum har gennemført blandt danske kommuner. Børnefamilierne er den mest populære målgruppe. Hele 65% af kommunerne, heriblandt især mange landkommuner, svarer, at de har fokus på at tiltrække børnefamilier. Det fremgår af artiklen ”Kommuner lokker børnefamilierne” på KL.dk (se kilder).

 

KL-film om urbaniseringens betydning for de danske kommuner.

 

Hvad har debatten om ’udkantsdanmark’ med urbanisering at gøre?

Ordet udkantsdanmark bruges ofte i debatten om, hvordan stadigt flere danskere forlader land og provins for at bosætte sig i større danske byer. I artiklen ”Forestillingen om et udkantsdanmark er ikke et nyt fænomen” i Information (se kilder) kan man læse, hvordan ordet udkantsdanmark i stigende grad bliver brugt med en nedsættende betydning i danske medier i takt med, at flere flytter fra land til by: I 2000 udgjorde den negative terminologi 8%, mens den de seneste år har ligget på 25-30% (25% i 2016). På den måde kan man se begrebet udkantsdanmark som et spejl af den opfattelse af danske landdistrikter og provinsbyer, som stadigt flere byboere har og får gennem mediernes fremstilling af områderne. Det kan i sig selv være med til at styrke urbaniseringen, fordi begrebet udkantsdanmark tegner et trist og dystopisk billede af en stor del af Danmark uden for de største byer, fremgår det af artiklen.