maos lyst
Maos lyst - Ungdomsoprør, hippier og kollektiver var tidens trend.
Foto: Tage Nielsen / ritzau/scanpix

Ungdomsoprøret

Redaktionen 2022.
Top image group
maos lyst
Maos lyst - Ungdomsoprør, hippier og kollektiver var tidens trend.
Foto: Tage Nielsen / ritzau/scanpix

Atommarch, seksuel frigørelse, besættelse af universitetet, modstand mod Vietnamkrigen, kvindekamp, nye familieformer og spirende miljøbevægelser.

Selv om 1968 er blevet et symbol på ungdomsoprøret, strækker mange af de kulturelle, sociale og politiske opbrud, som vi forbinder med årstallet, sig tidsmæssigt tilbage til de tidligere 1960’ere og forsætter langt op i 1970’erne.

I Danmark var 1960’erne præget af en kraftig voksende velfærdsstat og en markant stigning i antallet af studerende på ungdomsuddannelserne og universiteterne. Det åbnede op for, at de yngre generationer nu kunne forholde sig mere kritisk til samfundets indretning, deres forældres livsstil og udtrykke et ønske om større personlig frihed. Her kom fokus dels til at ligge på en kritisk holdning til autoriteter og tidligere seksualmoral, dels blev der sat spørgsmålstegn ved meningen med det stigende privatforbrug og den hårde os-og-dem retorik under Den Kolde Krig

I dag er ungdomsoprøret stadig grobund for diskussioner mellem venstre- og højrefløjen. Hvor venstrefløjen generelt ser 1968 som en storhedstid for frisind og demokratisering, fremhæver højrefløjen den snarere som en tid præget af revolutionsromantik, der førte til en farlig flirten med kommunistiske diktaturstater.

Faktalink-artikler

1970’erne

Amerikansk rockmusik i slutningen af 1960’erne

Christiania

Che Guevara

Hippiekulturen i 1960’erne

Abort

Kulturradikalismen

Marxisme

Rødstrømper kvindekamp og feminisme

Vietnamkrigen

Originalkilder

Trille, ”Øjet.” Live i DR’s program ”musikalske Venner” i 1970.

Sang

Tekst

I 1970 viste DR kunstneren Trille fremføre sangen ”Øjet”, hvilket vakte stor opstandelse i Danmark, da sangen blev anklaget for at være blasfemisk. DR fik mange klager og sagen nåede helt op på regeringsniveau, hvor Kulturminister Knud Thestrup anlagde tiltale efter §140 (tit omtalt som blasfemiparagraffen) imod DR’s programchefer. Retten frikendte efterfølgende programcheferne.

En af lederne af det københavnske studenteroprør, Finn Ejner Madsen, talerstolen på Københavns Universitet for at kritisere uddannelsessystemet

Artikler og debat

Hein, Søren og Peter Brunbech: Ungdomsoprør og kulturliv i 1960'erne.

Danmarkshistorien.dk

Bøger

Andersen, Morten Bendix og Niklas Olsen (red.): 1968 – Dengang og nu. Museum Tusculanums Forlag, 2004.
Videnskabelig antologi om, hvad der skete i 1968, og hvordan eftertiden har erindret perioden.

Film

Filmstriben

Efter revolutionen

 

Artikel type
News Item