Voodoo

Artikel type
faktalink
bibliotekar Erling Pedersen, DBC. 1999
Voodoo. Voodoo præst modtager gaver fra lokale kvinder inden en voovoo ceremoni. Foto: Scanpix Danmark
Voodoo
Voodoo præst modtager gaver fre lokale
kvinder inden en voodoo ceremoni.
Foto: Scanpix Danmark

Ordet stammer fra det vestafrikanske Fon-sprog, hvor ordet "vodun" betyder gud, ånd eller hellig ting. Vodun betegner både forfædreguder og religionen til deres ære. Der bruges forskellige stavemåder af ordet. De troende bruger ikke selv ordet voodoo om deres tro. De siger, at de "tjener loa" (loa er en ånd). De bruger ordet vodoun om et danseritual eller tromme-rytme, hvor ånderne tilkaldes.
Der var mange fra Fon-stammen og dermed mange voodoo-tilhængere blandt de slaver, der kom til Haiti. Forholdene for slaverne var specielt strenge på Haiti. Det betød, at slaverne holdt mere fast i deres gamle tro som en sidste forbindelse til deres hjemland.

Introduktion til voodoo

Ingen skal fortælle mig, at voodoo er fup og overtro
Jørgen Roos, Filminstruktør

Hvad betyder ordet voodoo?

Ordet stammer fra det vestafrikanske Fon-sprog, hvor ordet "vodun" betyder gud, ånd eller hellig ting (2)(3)(4) 

Hvorfra stammer voodoo?

Voodoo stammer fra flere forskellige steder i Afrika og blev i årene 1510-1888 bragt med slaverne til Haiti, til sydstaterne i USA og til Brasilien (2)

Hvor gammel er voodoo-troen?

Voodoo-religionen kan være op til 7.000 år gammel (5)(6)

Hvor dyrkes voodoo idag?

Voodoo dyrkes stadig i nogle vestafrikanske stater som Togo, Nigeria og Benin. Staten Benin anses som voodoo'ens hovedsæde.
Haiti er stedet, som har gjort voodoo kendt, men lignende gamle afrikanske religioner findes flere steder, de kaldes ofte noget andet. I USA kaldes det hoodoo eller juju og findes mest i sydstaterne, for eksempel i Louisiana. I USA har voodoo også fundet trosfæller i den hvide befolkning i New York, Miami og Los Angeles. I Cuba kaldes en lignende tro santeria. I Brasilien candomblé, macumba, santeria, lucumi, umbanda eller quimbanda (5,7)(8) 

Er det tilladt at dyrke voodoo?

I Benin blev voodoo tilladt i 1996 (1)

I en periode i 1950erne blev voodoo benyttet af præsident Francois Duvalier ("Papa Doc") (7)(9) 

Hvordan betragtes voodoo af udenforstående?

I den vestlige verden og blandt kristne over hele verden (selv i Vestafrika) anser man Voodoo for at være overtro, præsternes lægegerning for at være udokumenteret healing, voodoo-ritualerne for at være Satans værk (6)

Hvor mange dyrker voodoo?

Voodoo har mange millioner tilhængere i verden. Nogen siger 50 millioner på verdensplan. Andre at der blot i Vestafrika er over 50 millioner voodoo-troende, og at over 30 millioner dyrker en eller anden form for voodoo i Brasilien (1,6)

Hvorfor dyrker hvide amerikanere voodoo?

I USA findes en del nye tilhængere blandt den hvide middelklasse. En præstinde forklarer "succes'en" med, at voodoo focuserer på det åndelige. Problemerne bliver løst ad åndens vej. Voodoo er healing, både i fysisk og følelsesmæssig retning. Voodoo er en naturlig måde at opnå velvære på, at realisere sig selv på. I USA er voodoo-troen mere individuel og fetisch-dyrkende end på Haiti (7)

Præstinden forklarer behovet for voodoo-troen med, at det er en jordbunden religion, der er naturlig og primitiv og den leder de troende tilbage til deres rødder. Folk søger efter formål, mål og frelse (7)

Hvorfor vandt voodoo særlig udbredelse i Haiti?

Der var mange fra Fon-stammen og dermed mange voodoo-tilhængere blandt de slaver, der kom til Haiti. Forholdene for slaverne var specielt strenge på Haiti. Det betød, at slaverne holdt mere fast i deres gamle tro som en sidste forbindelse til deres hjemland (7)(9) 

Hvordan skjulte slaverne deres voodoo-dyrkelse?

Slaverne på Haiti fik hurtigt forbud mod at dyrke voodoo og blev i stedet påtvunget katolicisme. For at skjule den fortsatte voodoo-dyrkelse, indlemmede slaverne nogle katolske ritualer som skalkeskjul. Disse katolske elementer ses stadig i nutidens voodoo-tro på Haiti (7)(9)

Hvordan er voodoo blevet brugt i politiske magtkampe?

  • I begyndelsen af det 18. århundrede "overtog" den kongelige familie i Abomey (Benin) nogle af de stærke guder, der egentlig tilhørte deres fjender. I kampen om magten blev nogle guder udstødt, mens andre kom ind i varmen (9).
  • I Haiti i 1750erne undslap slaven Francois Macandal, der også var troldmand. Han afsagde voodoo-forbandelser mod de franske plantageejere, og forgiftede deres mad. Han spredte frygt blandt herskerne og indgød mod blandt slaverne og lagde grunden til senere slaveopstande (7).
  • Voodoo spillede en rolle i Haitis frigørelseskamp mod kolonimagten Frankrig. Voodoo indgød mod i de haitiske slaver, så de kæmpede frygtløst i kampen for at bevare deres identitet og kultur. Det hemmelige netværk og organisation, voodoo'en udgjorde blandt slaverne, kunne bruges til at organisere kampen. Den eneste slaveopstand, der havde rigtig succes, var den haitiske (10).
  • En særlig gren af voodoo-troen, Petro voodoo, udviklet af Don Juan Felipe Pedro, blev brugt af flere politiske ledere i Haiti i det 19. århundrede. Petro voodoo er en voldelig og ondsindet udgave af voodoo, der kan bruges til at indgyde frygt.
  • Præsident Francois Duvalier ("Papa Doc") brugte voodoo-tilhængernes frygt for troldmænd og frygt for at blive forvandlet til zombier. Han kontrollerede voodoo-tilhængerne ved at bestikke deres præster og ved at oprette et slags hemmeligt politi, som han påstod havde magiske evner. Voodoo'en blev brugt til at undertrykke folket (7).
  • Det ny-duvalieristiske parti FRAP (Fronten for Haitis Fremgang og Udvikling) siges at tælle 175.000 tilhængere, heriblandt 60.000 voodoo-præster (11)

Findes der en voodoo-bibel?

Der findes ikke nogen voodoo-bibel. Der findes ikke noget nedskrevet for de voodoo-troende. Troen videreføres fra mund til mund. Dette forklarer, hvorfor voodoo dyrkes på forskellige måder og har forskellige ritualer. Det gør det også svært at indsamle viden om og studere voodoo og har da også ledt til mange misforståelser af religionen (6)(12)  

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Blumenthal, P.J.: Voodoo. - Det ukendte. - 1984, nr. 3. Side 100-104.
Fin introducerende artikel om baggrunden for voodoo, om ceremonierne og de vigtigste af loa'erne (ånderne).

Damm, Inge: Afrikas ægte voodoo. - Illustreret videnskab. - 1996, nr. 9. Side 42-47.
Lille artikel, der kan læses som introduktion til afrikansk voodoo.

Desmangles, Leslie G.: The faces of the gods - vodou and roman catholicism in Haiti. The University og North Carolina Press, 1992. 217 sider.
Forfatteren analyserer forholdet mellem voodoo og katalocismen på Haiti fra 1492 til idag. Engelsk tekst.

Richard Hodges: The quick and the dead: the souls of man in vodou thought. - Material For Thought. - Nr. 14, november 1995. Engelsk tekst.
Fyldig artikel om voodoo. Tegninger af vévé'er. 

Hurbon, Laënnec: Voodoo - truth and fantasy. Thames and Hudson. London, 1995. 175 sider. Engelsk tekst.
Denne rigt illustrerede bog beskriver voodoo-troens overlevelse og forhold på Haiti trods forbud gennem 400 år. Der gennemgåes de vigtigste ritualer.

Hurston, Zora: Voodoo gods. J.M. Dent & Sons Ltd. London, 1939. 290 sider. Engelsk tekst.
En rejse ind i Jamaica's og Haiti's myter og magi. Om de vigtigste voodoo-guder, om zombier. Voodoo-sange med noder.

Laguerre, Michel S.: Voodoo and politics in Haiti. Macmillan Press. London, 1989. 152 sider. Engelsk tekst.
Bogen beskriver og analyser hvilken rolle voodoo'en har spillet i forskellige historiske perioder på Haiti, og hvordan voodoo'en er brugt politisk fra slavetiden til i dag. Desuden beskrives samfundsudviklingens påvirkning af voodoo-troen fra at være et privat anliggende til at være et statsanliggende. Mange litteraturhenvisninger.

Leth, Jørgen: Haiti - uden titel.
Filmen skildrer Haiti i perioden 1991-1994, hvor landets første folkevalgte præsident Jean-Bertrand Aristide var tvunget i eksil. I 1994 vender han tilbage. I filmen er der sekvenser med voodoo-ceremonier og interviews omkring voodoo'ens betydning og popularitet under voldsomme politiske forhold.

Singer, André: Guddommelig magi - det overnaturliges verden / André & Lynette Singer. DR. København, 1996. 192 sider. Heri side 10-19.
Kort introduktion til voodoo. Hvor troen stammer fra, hvordan troen overlevede, hvordan troen er blevet brugt.

Tingstedt, Borgny: Voodoo - frygtens religion. - Columbus. - 1988, nr. 4. Side 10-17.
Introduktion til voodoo'ens oprindelse, ritualer og ceremonier.

Aarsleff, Klaus: Mysteriet om voodoo - slavernes magiske religion. Gyldendal. København, 1998. 44 sider.
Lille bog, der kan læses som introduktion til voodoo. Kan læses af børn fra 12 år.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

The Haitian Art Wing.The Electric Gallery.
Dette online galleri har masser af malerier af haitiske kunstnere. Malerierne har ofte voodoo-temaer.

Interactive Voodoo. The New Orleans Historic Voodoo Museum. Engelsk tekst.
Et besøg på Voodoo-museets hjemmeside er mere en visuel oplevelse end indhentning af information. Museet arrangerer ceremonier. Der findes et online-ritual. Mest er hjemmesiden dog en butik, hvor der kan købes gris-gris, lys, olier, kærlighedspulvere, dukker.

Vodou / Mambo Racine Sans Bout. Engelsk tekst.
En voodoo-præst informerer om troen. Hjemmesiden har udvalgte links og billeder.

Kilder

  1. Aarslef, Klaus: Mysteriet om Voodoo - slavernes magiske religion. Gyldendal, 1998. 44 sider.
  2. Man, myth and magic - an illustrated encyclopedia of the supernatural / editor Richard Cavendish. London. Purnell, 1970-71. 7 bind. 3152 sider.
  3. Desjeux, Bernhard: Voodoo styrer livet / Bernhard Desjeux, Catherine Desjeux. - Fakta. - 1992, nr. 12. Side 48-53.
  4. Hinge, Helle: Når sjælen er guddommelig. - Chaos. - 1992, nr. 17. Side 32-43.
  5. Interactive Voodoo. Hjemmeside for The Voodoo Museum i New Orleans. http://www.voodoomuseum.com/
  6. Christoph, Henning: Voodoo. Taschen, 1996. 240 sider.
  7. Singer, André: Guddommelig magi. DR, 1996. 192 sider.
  8. Beckwith, Carol: The african roots of voodoo / Carol Beckwith, Angela Fisher. - National Geographic. - 1995, nr. 2. Side 102-113.
  9. Hurbon, Laënnec: Voodoo. Thames and Hudson, 1995. 175 sider.
  10. Laguerre, Michel S.: Voodoo and politics in Haiti. Macmillan Press, 1989. 152 sider.
  11. Leth, Jørgen: Haitis hemmelige våben. - Information. - 1994-08-06.
  12. Ussing, Bjarne: Voodoo på museet. - Kristeligt Dagblad. - 1989-10-05.

Voodoo-troen

Tilhængerne siger selv, at de er katolikker og tjener loa'erne, dvs. ånderne og for dem er der ingen uoverensstemmelse heri

Hvilken slags religion er voodoo?

En almen opfattelse er, at da voodoo-ånderne er knyttet til naturen er voodoo en animistisk eller panteistisk religion (2)(3)

Voodoo er en meget praktisk religion. Den er præget af gøremål, ritualer og ceremonier for at gøre jordelivet mere behageligt for de troende. Den er ikke præget af myter om guder og loa'er (4)

Hvordan er voodoo-troens verdensbillede?

Universets guddommelige hersker er Gbédoto. Universet skabte sig selv og vil til al evighed genskabe sig selv med hjælp fra energier kaldet "Acé". Voodoo-ånderne er efterkommere af "Acé". Kun Mawu-Lissa kan skabe (5)(6)

Godt og ondt opfattes som to sider af samme sag, som uadskillelige fænomener (7)

Det overnaturlige anses som en del af livet (8)(9)

De voodoo-troende er meget solidariske (3)

Der skelnes ikke mellem jord og himmel. Der skelnes ikke mellem levende og død. De dødes sjæle formodes at leve videre iblandt de levende. Dette giver en forskel i forhold til kristendommen. De troende bliver altid belønnet eller straffet her og nu og ikke først belønnet eller straffet efter deres død, ved at ende i himlen eller i helvede. Det betyder også, at menneskene kan kommunikere med de afdødes ånder og med gudeånderne (5)

Hvad er en voodoo-ånd i stand til?

Voodoo-ånderne kontrollerer tid og sted. De har kontrollen over det enkelte menneskes liv. En loa sørger for kontinuiteten mellem de døde og de levende. De er ansvarlige for menneskenes fertilitet og helbred, materielle og åndelige tilstand. En ånd er både god og ond. Den kan være ond for nogle, men god for andre. En ånd er aldrig ensidigt ond. Hvis man hører om en ånd, der kaldes djævel eller Lucifer, er det kun ordene, der er lånt fra kristendommen, ikke betydningen (3)

Hvordan kan den voodoo-troende få indflydelse på sit eget liv?

Det enkelte menneske er nok kontrolleret af voodoo-ånderne, men har også nogle modtræk mod en ånds styring af dets liv i uheldig retning. En voodoo-præst kan måske skabe forbindelse til ånden, eller afbøde åndens påvirkning ved et ritual. Man kan søge hjælp hos andre ånder (3)

Er voodoo ond trolddom?

En af fordommene om voodoo er at det er sort magi, det vil sige trolddom og hekseri brugt til ondskabsfulde formål. Det er dog kun få, der bruger voodoo i en ond mening, og så sker det ofte i et lukket, hemmeligt selskab eller kult, kaldet "zobop", "vlenbendeng" eller "champwel". Medlemmerne af disse lukkede selskaber har ofte måttet bringe store ofre, for eksempel et familiemedlem, for at få magiske kræfter og blive immun overfor andres trolddoms-angreb. Det er dog kun få voodoo-troende, der er med i disse selskaber. De fleste voodoo-troende identificerer ikke deres tro med trolddom (3)

Hvordan er voodoo-troens opfattelse af mennesket?

Mennesket består af 3 dele: kroppen, "gros-bon-ange" og "ti-bon-ange". Kroppen er den fysiske del, mens sjælen er to-delt. "Gros bon ange" er livskraften, som forbindes med åndedrættet og skyggen. "Ti' bon ange" er personligheden (8)

Hvordan er voodoo-troens opfattelse af døden?

Når et menneske dør, vil personlighedsånden blive på jorden i cirke syv dage. I denne periode er ånden udsat for den fare at blive angrebet af en troldmand og dermed fare for at mennesket fortsætter livet som zombie (8)(3)(1)

Hvad betyder forfædrenes ånder for de efterladte?

Når nogen dør, bor deres ånd i åer, vandfald og vandhuller og ånderne har indflydelse på de efterladtes liv. Er der en god forbindelse mellem de efterladte og deres forfædres ånder, kan det påvirke de levendes helbred, lykke og held i positiv retning (8)(1)

Er der helligdage i voodoo-troen?

Som levn fra slavetiden, hvor voodoo-troen skulle skjules bag katolicismen, falder mange af voodoo-helligdagene omkring de katolske helligdage. Her er en oversigt over nogle af ceremoni-dagene:

  • I de første 2 dage af november (1. november er allehelgensdag) finder Gédé-dansene sted. Disse 2 dage er næsten nationale helligdage. Gédé var en kongelig familie fra Abomey, der forsvandt blandt andet fordi nogle af dem endte som slaver på Haiti. Siden er deres sjæle optaget som "loa'er", det vil sige, de er blevet til nogle af de ånder, som voodoo-troende tilbeder. Gédé-loa'en er loas over de døde (3).
  • "Bains de chance" (lykke-badene) holdes en nat omkring jul (3).
  • Den 6. januar (helligtrekongersdag) fejres nytåret (3).
  • 16. juli er "Feast of Saut-d'Eau", hvor loa'en Ezili fejres (3).
  • 25. juli er Ogou's helligdag (3).
  • 26. juli er Ezili's mor's helligdag (3).

Hvilke leveregler er der for voodoo-troende?

Livet anses som farligt. Det er farligt at være ude, når solen står højt på himlen og man kaster en meget lille skygge. Hvis skyggen forsvinder helt, betyder det, at sjælen har forladt kroppen (10)

Man skal undgå at blive våd i hovedet, da det er her sjælen sidder. Vandet kan trække sjælen til sig og opløse den (10)

Døre og vinduer skal lukkes omhyggeligt for natten for at undgå, at ånder og dæmoner trænger ind (10)

Hvordan er voodoo-troen organiseret i praksis?

I Benin er samfundet organiseret omkring ens etniske gruppe, derefter omkring byen og sidst slægten. Hver af disse grupper tilbeder hver deres vodun (gud). Familierne og stammerne samles for at hædre de døde og sikre religionens overlevelse (3)

Hver troende har en "loa maît-tête". Det er den loa som betyder noget særligt for den troende. Det er den loa, den troende særligt dyrker og beskyttes af. Det kan sammenlignes med en skytsengel. Loa'en kan være gået i arv eller det kan være den loa, som den troende først blev besat af. Den troende vil oftest have en personlighed, der minder om den tilbedte loa's personlighed (1)

Loa'en tilbedes for eksempel ved et alter ("rogatoire"), ofte placeret i soveværelset, hvor der tændes lys for at fange loa'ens opmærksomhed. Ved alteret kan der hos haitiske voodoo-troende også være et billede af den tilsvarende katolske helgen. Derudover har hver menighed en loa (3)

Både i Benin og Haiti findes der "hemmelige selskaber", der kan betragtes som en form for voodoo-politi. De er et undergrunds-styre, men er accepterede af det officielle samfund og samarbejder ofte med dette. De "hemmelige selskaber" hersker om natten, og sørger for ro og orden i lokalsamfundet (5)

Hvordan er hierarkiet blandt guder, ånder og troende i voodoo-troen?

De troende, nulevende er nederst i hierarkiet. Over dem er forfædrenes ånder. Over forfædrene er der ånder, som af nogle betegnes som guder, også kaldet voduer eller loaer (lwa'er). Præsterne er leddet mellem de troende og ånderne. Øverst er en skaber eller overgud, kaldet Gran Met elle, i Afrika, Fa (3)(8)

Hvad hedder voodoo-guderne?

Religionen omfatter hundredvis af guder og ånder. I Benin har forskere optalt omkring 260 forskellige guder (5)(4)

  • Mawu
    Er den øverste guddom. Hun er universets skaber, hun styrer og beskytter verden (2)(3)(5).
  • Fa
    Er den øverste gud for den enkelte, som voodoo dyrkes i Benin. Hvert individ har deres egen Fa, som de bliver introduceret til i tiårs-alderen, som teenager og som voksen. Fa råder over det enkelte menneskes åndelige verden. Han bestemmer hvilken gud, det enkelte menneske skal dyrke og hvordan. Han menes at have sæde i et palmetræ, som symboliserer forbindelsen mellem det jordiske og det himmelske (3).
  • Légba eller Ogu, Elegba (Cuba), Eshu (Brasilien)
    Beskytter veje, huse og landsbyer og er budbringer til de andre guder. Légba bliver opfattet som nærtagende, voldsom, opfarende, snu og grov. Han bliver ofte symboliseret med en fallosformet jorddynge (2,7)(3).
  • Agwe
    Er havets og fiskeriets ånd og den, der kan føre slaverne tilbage til Afrika (10).
  • Damballah
    Er en slangeånd, der symboliserer universet og stor kraft (10).
  • Dan (eller Li)
    Er regnbueånd og slangeånd (2,7)(3).
  • Garbara
    Er kærlighedsgudinde (7).
  • Flimani Koku
    Er den helbredende ånd (7).
  • So eller Xevioso eller Hevioso
    Er tordenånd (7).
  • Sapata eller Sakpata
    Er gudinde for jorden og for sygdommen kopper og sygdomsepidemier (7).
  • Siren
    Hersker over kilder og floder og menes at være gift med Agwe (3).
  • Azaka
    Er landbrugets ånd (3).
  • Brave-Gédé
    Hersker over døden (3).
  • Baron Samedi
    Er herre over kirkegården, de døde og over Gédé-ånderne. Gédé-familien var kongelige fra Abomey, der forsvandt blandt andet som slaver til Haiti. Han illustreres ofte som et skelet iklædt sort festtøj og høj, sort hat (10,3).
  • Erzuli (eller Ezili)
    Er gudinde for kærlighed, jalousi og hævn (10).
  • Ogun (eller Ogue)
    Er ånden over ild, metaller og fertilitet. Han er fætter til Azaka og har adopteret Brave-Gédé (10,3).
  • Gu
    Er jernets ånd og bærer af et sværd. Han repræsenterer både arbejde og krig (3).
  • Ibo Lélé
    Vogter over traditioner og flag (3)

Hvad hedder voodoo-præsterne?

  • Bokor
    Har speciale i sort magi og kan mod betaling forårsage pludselige dødsfald eller sygdom.
  • Houngan (eller oungan)
    Er en mandlig voodoo-præst, der udøver den hvide magi ved hjælp af psykologisk sans og kendskab til urtemedicin. Han fungerer som læge og sjælesørger (11).
  • Mambo
    Er en kvindelig voodoo-præst (10).  

Hvordan bliver en præst ordineret?

De, der er mulige præste-kandidater, skal gennem en lang og ofte farefuld proces. De skal først vænne sig til livet i menigheden. Derefter skal de tilbringe 9 dage i isolation, hvorefter selve indvielsen til præst foregår i al hemmelighed. Her skal de blandt andet løftes i en speciel stol 3 gange og sværge en troskabsed overfor loa'erne (3)

Hvordan er præstens indflydelse i lokalsamfundet?

Præsten allierer sig ofte med de lokale politikere og andre nobiliteter for at sikre sig respekt i lokalsamfundet. Hvis præsten misbruger sin indflydelse, vil "loa'en" vende sig imod ham (3)

Bruger man kirker eller templer i voodoo?

I voodoo bruger man et tempel til at afholde "gudstjeneste" i. Dette tempel kaldes "humfo" eller "oufo" (3)(10)

Hvordan er arbejdet i templet organiseret?

  • Ounsi
    Er dansere og sangere klædt i hvidt, der danser omkring pælen "poteau-mitan".
  • Ongenikón
    Forsangeren, der dirigerer ovennævnte.
  • Laplas
    Er ceremoni-mesteren.
  • Bête-charge
    Er templets administrator.
  • Piti-fey
    Er templets tjener.  

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Marie Laveau. 
Maleri af en kendt voodoo-præstinde fra New Orleans, født 1794.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Brown, Karen McCarthy: Mama Lola - a Vodou pristess in Brooklyn. University of California Press. Berkeley, 1991. 405 sider. Engelsk tekst.
Biografi om Mama Lola, der er leder af et voodoo-tempel i New York. Hun beretter om 5 generationers voodoo-tro i Haiti og New York og især kvindens rolle i voodoo-troende samfund. Bogen gør op med de fordomme, der er om voodoo i USA ved at afmystificere troen.

Devillers, Carole: Of spirits and saints. - National Geographic. - 1985, march. Side 395-408. Engelsk tekst.
Forfatteren deltager i "Feast of Saut-d'Eau" den 16. juli og i mudderbadene på helligdagen for Ougou den 25. juli. Artiklen er rigt illustreret med farvefotos.

Hinge, Helle: Når sjælen er guddommelig - sjælekomplekset i nogle vodou døderitualer. - Chaos. - 1992, nr. 17. Side 32-42.
Artiklen gennemgår voodoo-troens syn på sjælen og videregiver nogle af tolkningerne af ritualerne omkring død og begravelse.

Métraux, Alfred: Voodoo in Haiti. Schocken Books. New York, 1972 (2.ed.). 400 sider. Engelsk tekst.
Klassisk og ret omfattende værk om voodoo af antropologen Alfred Métraux, der gjorde sine voodoo-studier på Haiti i 1948-49.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Manuel, Estelle: Vodoun Culture. Engelsk og fransk tekst.
Lang liste over loa'er og deres indbyrdes forhold. Sange, trommerytmer (lyd), billeder.

Voodoo Information: The Voodoo FAQ. Engelsk tekst.
Informationsrig hjemmeside om voodoo, loaerne, helligdagene. Links til andre FAQ's sider.

Kilder

  1. Hinge, Helle: Når sjælen er guddommelig. - Chaos. - 1992, nr. 17. Side 32-43.
  2. Desjeux, Bernhard: Voodoo styrer livet / Bernhard Desjeux, Catherine Desjeux. - Fakta. - 1992, nr. 12. Side 48-53.
  3. Hurbon, Laennec: Voodoo. Thames and Hudson, 1995. 175 sider.
  4. Métraux, Alfred: Voodoo in Haiti. Schocken Books, 1972 (2.ed.). 400 sider.
  5. Christoph, Henning: Voodoo. Taschen, 1996. 240 sider.
  6. Settle, Shannon Turlington: Vodun (or Voodoo) Information Pages. http://www.arcana.com/voodoo/
  7. Damm, Inge: Afrikas ægte voodoo. - Illustreret videnskab. - 1996, nr. 12. Side 42-47.
  8. Singer, André: Guddommelig magi. DR, 1996. 192 sider.
  9. Tingstedt, Borgny: Voodoo - frygtens religion. - Columbus. - 1988, nr. 4. Side 10-17.
  10. Aarslef, Klaus: Mysteriet om Voodoo - slavernes magiske religion. Gyldendal, 1998. 44 sider.
  11. Broberg Nielsen, Helle: Dead man walking. - Euroman. - 1996, nr. 28. Side 46-50.