de dødes dag
De dødes dag markeres i Haiti den 2. november 2018.
Foto: DieuNalio Chery / Ritzau Scanpix

Voodoo

bibliotekar Erling Pedersen, DBC. 1999
Top image group
de dødes dag
De dødes dag markeres i Haiti den 2. november 2018.
Foto: DieuNalio Chery / Ritzau Scanpix
Voodoo. Voodoo præst modtager gaver fra lokale kvinder inden en voovoo ceremoni. Foto: Scanpix Danmark
Voodoo
Voodoo præst modtager gaver fre lokale
kvinder inden en voodoo ceremoni.
Foto: Scanpix Danmark

Indledning

Ordet stammer fra det vestafrikanske Fon-sprog, hvor ordet "vodun" betyder gud, ånd eller hellig ting. Vodun betegner både forfædreguder og religionen til deres ære. Der bruges forskellige stavemåder af ordet. De troende bruger ikke selv ordet voodoo om deres tro. De siger, at de "tjener loa" (loa er en ånd). De bruger ordet vodoun om et danseritual eller tromme-rytme, hvor ånderne tilkaldes.
Der var mange fra Fon-stammen og dermed mange voodoo-tilhængere blandt de slaver, der kom til Haiti. Forholdene for slaverne var specielt strenge på Haiti. Det betød, at slaverne holdt mere fast i deres gamle tro som en sidste forbindelse til deres hjemland.

Artikel type
faktalink

Introduktion til voodoo

Ingen skal fortælle mig, at voodoo er fup og overtro
Jørgen Roos, Filminstruktør

Hvad betyder ordet voodoo?

Ordet stammer fra det vestafrikanske Fon-sprog, hvor ordet "vodun" betyder gud, ånd eller hellig ting (2)(3)(4) 

Hvorfra stammer voodoo?

Voodoo stammer fra flere forskellige steder i Afrika og blev i årene 1510-1888 bragt med slaverne til Haiti, til sydstaterne i USA og til Brasilien (2)

Hvor gammel er voodoo-troen?

Voodoo-religionen kan være op til 7.000 år gammel (5)(6)

Hvor dyrkes voodoo idag?

Voodoo dyrkes stadig i nogle vestafrikanske stater som Togo, Nigeria og Benin. Staten Benin anses som voodoo'ens hovedsæde.
Haiti er stedet, som har gjort voodoo kendt, men lignende gamle afrikanske religioner findes flere steder, de kaldes ofte noget andet. I USA kaldes det hoodoo eller juju og findes mest i sydstaterne, for eksempel i Louisiana. I USA har voodoo også fundet trosfæller i den hvide befolkning i New York, Miami og Los Angeles. I Cuba kaldes en lignende tro santeria. I Brasilien candomblé, macumba, santeria, lucumi, umbanda eller quimbanda (5,7)(8) 

Er det tilladt at dyrke voodoo?

I Benin blev voodoo tilladt i 1996 (1)

I en periode i 1950erne blev voodoo benyttet af præsident Francois Duvalier ("Papa Doc") (7)(9) 

Hvordan betragtes voodoo af udenforstående?

I den vestlige verden og blandt kristne over hele verden (selv i Vestafrika) anser man Voodoo for at være overtro, præsternes lægegerning for at være udokumenteret healing, voodoo-ritualerne for at være Satans værk (6)

Hvor mange dyrker voodoo?

Voodoo har mange millioner tilhængere i verden. Nogen siger 50 millioner på verdensplan. Andre at der blot i Vestafrika er over 50 millioner voodoo-troende, og at over 30 millioner dyrker en eller anden form for voodoo i Brasilien (1,6)

Hvorfor dyrker hvide amerikanere voodoo?

I USA findes en del nye tilhængere blandt den hvide middelklasse. En præstinde forklarer "succes'en" med, at voodoo focuserer på det åndelige. Problemerne bliver løst ad åndens vej. Voodoo er healing, både i fysisk og følelsesmæssig retning. Voodoo er en naturlig måde at opnå velvære på, at realisere sig selv på. I USA er voodoo-troen mere individuel og fetisch-dyrkende end på Haiti (7)

Præstinden forklarer behovet for voodoo-troen med, at det er en jordbunden religion, der er naturlig og primitiv og den leder de troende tilbage til deres rødder. Folk søger efter formål, mål og frelse (7)

Hvorfor vandt voodoo særlig udbredelse i Haiti?

Der var mange fra Fon-stammen og dermed mange voodoo-tilhængere blandt de slaver, der kom til Haiti. Forholdene for slaverne var specielt strenge på Haiti. Det betød, at slaverne holdt mere fast i deres gamle tro som en sidste forbindelse til deres hjemland (7)(9) 

Hvordan skjulte slaverne deres voodoo-dyrkelse?

Slaverne på Haiti fik hurtigt forbud mod at dyrke voodoo og blev i stedet påtvunget katolicisme. For at skjule den fortsatte voodoo-dyrkelse, indlemmede slaverne nogle katolske ritualer som skalkeskjul. Disse katolske elementer ses stadig i nutidens voodoo-tro på Haiti (7)(9)

Hvordan er voodoo blevet brugt i politiske magtkampe?

  • I begyndelsen af det 18. århundrede "overtog" den kongelige familie i Abomey (Benin) nogle af de stærke guder, der egentlig tilhørte deres fjender. I kampen om magten blev nogle guder udstødt, mens andre kom ind i varmen (9).
  • I Haiti i 1750erne undslap slaven Francois Macandal, der også var troldmand. Han afsagde voodoo-forbandelser mod de franske plantageejere, og forgiftede deres mad. Han spredte frygt blandt herskerne og indgød mod blandt slaverne og lagde grunden til senere slaveopstande (7).
  • Voodoo spillede en rolle i Haitis frigørelseskamp mod kolonimagten Frankrig. Voodoo indgød mod i de haitiske slaver, så de kæmpede frygtløst i kampen for at bevare deres identitet og kultur. Det hemmelige netværk og organisation, voodoo'en udgjorde blandt slaverne, kunne bruges til at organisere kampen. Den eneste slaveopstand, der havde rigtig succes, var den haitiske (10).
  • En særlig gren af voodoo-troen, Petro voodoo, udviklet af Don Juan Felipe Pedro, blev brugt af flere politiske ledere i Haiti i det 19. århundrede. Petro voodoo er en voldelig og ondsindet udgave af voodoo, der kan bruges til at indgyde frygt.
  • Præsident Francois Duvalier ("Papa Doc") brugte voodoo-tilhængernes frygt for troldmænd og frygt for at blive forvandlet til zombier. Han kontrollerede voodoo-tilhængerne ved at bestikke deres præster og ved at oprette et slags hemmeligt politi, som han påstod havde magiske evner. Voodoo'en blev brugt til at undertrykke folket (7).
  • Det ny-duvalieristiske parti FRAP (Fronten for Haitis Fremgang og Udvikling) siges at tælle 175.000 tilhængere, heriblandt 60.000 voodoo-præster (11)

Findes der en voodoo-bibel?

Der findes ikke nogen voodoo-bibel. Der findes ikke noget nedskrevet for de voodoo-troende. Troen videreføres fra mund til mund. Dette forklarer, hvorfor voodoo dyrkes på forskellige måder og har forskellige ritualer. Det gør det også svært at indsamle viden om og studere voodoo og har da også ledt til mange misforståelser af religionen (6)(12)  

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Blumenthal, P.J.: Voodoo. - Det ukendte. - 1984, nr. 3. Side 100-104.
Fin introducerende artikel om baggrunden for voodoo, om ceremonierne og de vigtigste af loa'erne (ånderne).

Damm, Inge: Afrikas ægte voodoo. - Illustreret videnskab. - 1996, nr. 9. Side 42-47.
Lille artikel, der kan læses som introduktion til afrikansk voodoo.

Desmangles, Leslie G.: The faces of the gods - vodou and roman catholicism in Haiti. The University og North Carolina Press, 1992. 217 sider.
Forfatteren analyserer forholdet mellem voodoo og katalocismen på Haiti fra 1492 til idag. Engelsk tekst.

Hurbon, Laënnec: Voodoo - truth and fantasy. Thames and Hudson. London, 1995. 175 sider. Engelsk tekst.
Denne rigt illustrerede bog beskriver voodoo-troens overlevelse og forhold på Haiti trods forbud gennem 400 år. Der gennemgåes de vigtigste ritualer.

Hurston, Zora: Voodoo gods. J.M. Dent & Sons Ltd. London, 1939. 290 sider. Engelsk tekst.
En rejse ind i Jamaica's og Haiti's myter og magi. Om de vigtigste voodoo-guder, om zombier. Voodoo-sange med noder.

Laguerre, Michel S.: Voodoo and politics in Haiti. Macmillan Press. London, 1989. 152 sider. Engelsk tekst.
Bogen beskriver og analyser hvilken rolle voodoo'en har spillet i forskellige historiske perioder på Haiti, og hvordan voodoo'en er brugt politisk fra slavetiden til i dag. Desuden beskrives samfundsudviklingens påvirkning af voodoo-troen fra at være et privat anliggende til at være et statsanliggende. Mange litteraturhenvisninger.

Leth, Jørgen: Haiti - uden titel.
Filmen skildrer Haiti i perioden 1991-1994, hvor landets første folkevalgte præsident Jean-Bertrand Aristide var tvunget i eksil. I 1994 vender han tilbage. I filmen er der sekvenser med voodoo-ceremonier og interviews omkring voodoo'ens betydning og popularitet under voldsomme politiske forhold.

Singer, André: Guddommelig magi - det overnaturliges verden / André & Lynette Singer. DR. København, 1996. 192 sider. Heri side 10-19.
Kort introduktion til voodoo. Hvor troen stammer fra, hvordan troen overlevede, hvordan troen er blevet brugt.

Tingstedt, Borgny: Voodoo - frygtens religion. - Columbus. - 1988, nr. 4. Side 10-17.
Introduktion til voodoo'ens oprindelse, ritualer og ceremonier.

Aarsleff, Klaus: Mysteriet om voodoo - slavernes magiske religion. Gyldendal. København, 1998. 44 sider.
Lille bog, der kan læses som introduktion til voodoo. Kan læses af børn fra 12 år.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

The Haitian Art Wing.The Electric Gallery.
Dette online galleri har masser af malerier af haitiske kunstnere. Malerierne har ofte voodoo-temaer.

Interactive Voodoo. The New Orleans Historic Voodoo Museum. Engelsk tekst.
Et besøg på Voodoo-museets hjemmeside er mere en visuel oplevelse end indhentning af information. Museet arrangerer ceremonier. Der findes et online-ritual. Mest er hjemmesiden dog en butik, hvor der kan købes gris-gris, lys, olier, kærlighedspulvere, dukker.

Kilder

  1. Aarslef, Klaus: Mysteriet om Voodoo - slavernes magiske religion. Gyldendal, 1998. 44 sider.
  2. Man, myth and magic - an illustrated encyclopedia of the supernatural / editor Richard Cavendish. London. Purnell, 1970-71. 7 bind. 3152 sider.
  3. Desjeux, Bernhard: Voodoo styrer livet / Bernhard Desjeux, Catherine Desjeux. - Fakta. - 1992, nr. 12. Side 48-53.
  4. Hinge, Helle: Når sjælen er guddommelig. - Chaos. - 1992, nr. 17. Side 32-43.
  5. Interactive Voodoo. Hjemmeside for The Voodoo Museum i New Orleans. http://www.voodoomuseum.com/
  6. Christoph, Henning: Voodoo. Taschen, 1996. 240 sider.
  7. Singer, André: Guddommelig magi. DR, 1996. 192 sider.
  8. Beckwith, Carol: The african roots of voodoo / Carol Beckwith, Angela Fisher. - National Geographic. - 1995, nr. 2. Side 102-113.
  9. Hurbon, Laënnec: Voodoo. Thames and Hudson, 1995. 175 sider.
  10. Laguerre, Michel S.: Voodoo and politics in Haiti. Macmillan Press, 1989. 152 sider.
  11. Leth, Jørgen: Haitis hemmelige våben. - Information. - 1994-08-06.
  12. Ussing, Bjarne: Voodoo på museet. - Kristeligt Dagblad. - 1989-10-05.

Voodoo-troen

Tilhængerne siger selv, at de er katolikker og tjener loa'erne, dvs. ånderne og for dem er der ingen uoverensstemmelse heri

Hvilken slags religion er voodoo?

En almen opfattelse er, at da voodoo-ånderne er knyttet til naturen er voodoo en animistisk eller panteistisk religion (2)(3)

Voodoo er en meget praktisk religion. Den er præget af gøremål, ritualer og ceremonier for at gøre jordelivet mere behageligt for de troende. Den er ikke præget af myter om guder og loa'er (4)

Hvordan er voodoo-troens verdensbillede?

Universets guddommelige hersker er Gbédoto. Universet skabte sig selv og vil til al evighed genskabe sig selv med hjælp fra energier kaldet "Acé". Voodoo-ånderne er efterkommere af "Acé". Kun Mawu-Lissa kan skabe (5)(6)

Godt og ondt opfattes som to sider af samme sag, som uadskillelige fænomener (7)

Det overnaturlige anses som en del af livet (8)(9)

De voodoo-troende er meget solidariske (3)

Der skelnes ikke mellem jord og himmel. Der skelnes ikke mellem levende og død. De dødes sjæle formodes at leve videre iblandt de levende. Dette giver en forskel i forhold til kristendommen. De troende bliver altid belønnet eller straffet her og nu og ikke først belønnet eller straffet efter deres død, ved at ende i himlen eller i helvede. Det betyder også, at menneskene kan kommunikere med de afdødes ånder og med gudeånderne (5)

Hvad er en voodoo-ånd i stand til?

Voodoo-ånderne kontrollerer tid og sted. De har kontrollen over det enkelte menneskes liv. En loa sørger for kontinuiteten mellem de døde og de levende. De er ansvarlige for menneskenes fertilitet og helbred, materielle og åndelige tilstand. En ånd er både god og ond. Den kan være ond for nogle, men god for andre. En ånd er aldrig ensidigt ond. Hvis man hører om en ånd, der kaldes djævel eller Lucifer, er det kun ordene, der er lånt fra kristendommen, ikke betydningen (3)

Hvordan kan den voodoo-troende få indflydelse på sit eget liv?

Det enkelte menneske er nok kontrolleret af voodoo-ånderne, men har også nogle modtræk mod en ånds styring af dets liv i uheldig retning. En voodoo-præst kan måske skabe forbindelse til ånden, eller afbøde åndens påvirkning ved et ritual. Man kan søge hjælp hos andre ånder (3)

Er voodoo ond trolddom?

En af fordommene om voodoo er at det er sort magi, det vil sige trolddom og hekseri brugt til ondskabsfulde formål. Det er dog kun få, der bruger voodoo i en ond mening, og så sker det ofte i et lukket, hemmeligt selskab eller kult, kaldet "zobop", "vlenbendeng" eller "champwel". Medlemmerne af disse lukkede selskaber har ofte måttet bringe store ofre, for eksempel et familiemedlem, for at få magiske kræfter og blive immun overfor andres trolddoms-angreb. Det er dog kun få voodoo-troende, der er med i disse selskaber. De fleste voodoo-troende identificerer ikke deres tro med trolddom (3)

Hvordan er voodoo-troens opfattelse af mennesket?

Mennesket består af 3 dele: kroppen, "gros-bon-ange" og "ti-bon-ange". Kroppen er den fysiske del, mens sjælen er to-delt. "Gros bon ange" er livskraften, som forbindes med åndedrættet og skyggen. "Ti' bon ange" er personligheden (8)

Hvordan er voodoo-troens opfattelse af døden?

Når et menneske dør, vil personlighedsånden blive på jorden i cirke syv dage. I denne periode er ånden udsat for den fare at blive angrebet af en troldmand og dermed fare for at mennesket fortsætter livet som zombie (8)(3)(1)

Hvad betyder forfædrenes ånder for de efterladte?

Når nogen dør, bor deres ånd i åer, vandfald og vandhuller og ånderne har indflydelse på de efterladtes liv. Er der en god forbindelse mellem de efterladte og deres forfædres ånder, kan det påvirke de levendes helbred, lykke og held i positiv retning (8)(1)

Er der helligdage i voodoo-troen?

Som levn fra slavetiden, hvor voodoo-troen skulle skjules bag katolicismen, falder mange af voodoo-helligdagene omkring de katolske helligdage. Her er en oversigt over nogle af ceremoni-dagene:

  • I de første 2 dage af november (1. november er allehelgensdag) finder Gédé-dansene sted. Disse 2 dage er næsten nationale helligdage. Gédé var en kongelig familie fra Abomey, der forsvandt blandt andet fordi nogle af dem endte som slaver på Haiti. Siden er deres sjæle optaget som "loa'er", det vil sige, de er blevet til nogle af de ånder, som voodoo-troende tilbeder. Gédé-loa'en er loas over de døde (3).
  • "Bains de chance" (lykke-badene) holdes en nat omkring jul (3).
  • Den 6. januar (helligtrekongersdag) fejres nytåret (3).
  • 16. juli er "Feast of Saut-d'Eau", hvor loa'en Ezili fejres (3).
  • 25. juli er Ogou's helligdag (3).
  • 26. juli er Ezili's mor's helligdag (3).

Hvilke leveregler er der for voodoo-troende?

Livet anses som farligt. Det er farligt at være ude, når solen står højt på himlen og man kaster en meget lille skygge. Hvis skyggen forsvinder helt, betyder det, at sjælen har forladt kroppen (10)

Man skal undgå at blive våd i hovedet, da det er her sjælen sidder. Vandet kan trække sjælen til sig og opløse den (10)

Døre og vinduer skal lukkes omhyggeligt for natten for at undgå, at ånder og dæmoner trænger ind (10)

Hvordan er voodoo-troen organiseret i praksis?

I Benin er samfundet organiseret omkring ens etniske gruppe, derefter omkring byen og sidst slægten. Hver af disse grupper tilbeder hver deres vodun (gud). Familierne og stammerne samles for at hædre de døde og sikre religionens overlevelse (3)

Hver troende har en "loa maît-tête". Det er den loa som betyder noget særligt for den troende. Det er den loa, den troende særligt dyrker og beskyttes af. Det kan sammenlignes med en skytsengel. Loa'en kan være gået i arv eller det kan være den loa, som den troende først blev besat af. Den troende vil oftest have en personlighed, der minder om den tilbedte loa's personlighed (1)

Loa'en tilbedes for eksempel ved et alter ("rogatoire"), ofte placeret i soveværelset, hvor der tændes lys for at fange loa'ens opmærksomhed. Ved alteret kan der hos haitiske voodoo-troende også være et billede af den tilsvarende katolske helgen. Derudover har hver menighed en loa (3)

Både i Benin og Haiti findes der "hemmelige selskaber", der kan betragtes som en form for voodoo-politi. De er et undergrunds-styre, men er accepterede af det officielle samfund og samarbejder ofte med dette. De "hemmelige selskaber" hersker om natten, og sørger for ro og orden i lokalsamfundet (5)

Hvordan er hierarkiet blandt guder, ånder og troende i voodoo-troen?

De troende, nulevende er nederst i hierarkiet. Over dem er forfædrenes ånder. Over forfædrene er der ånder, som af nogle betegnes som guder, også kaldet voduer eller loaer (lwa'er). Præsterne er leddet mellem de troende og ånderne. Øverst er en skaber eller overgud, kaldet Gran Met elle, i Afrika, Fa (3)(8)

Hvad hedder voodoo-guderne?

Religionen omfatter hundredvis af guder og ånder. I Benin har forskere optalt omkring 260 forskellige guder (5)(4)

  • Mawu
    Er den øverste guddom. Hun er universets skaber, hun styrer og beskytter verden (2)(3)(5).
  • Fa
    Er den øverste gud for den enkelte, som voodoo dyrkes i Benin. Hvert individ har deres egen Fa, som de bliver introduceret til i tiårs-alderen, som teenager og som voksen. Fa råder over det enkelte menneskes åndelige verden. Han bestemmer hvilken gud, det enkelte menneske skal dyrke og hvordan. Han menes at have sæde i et palmetræ, som symboliserer forbindelsen mellem det jordiske og det himmelske (3).
  • Légba eller Ogu, Elegba (Cuba), Eshu (Brasilien)
    Beskytter veje, huse og landsbyer og er budbringer til de andre guder. Légba bliver opfattet som nærtagende, voldsom, opfarende, snu og grov. Han bliver ofte symboliseret med en fallosformet jorddynge (2,7)(3).
  • Agwe
    Er havets og fiskeriets ånd og den, der kan føre slaverne tilbage til Afrika (10).
  • Damballah
    Er en slangeånd, der symboliserer universet og stor kraft (10).
  • Dan (eller Li)
    Er regnbueånd og slangeånd (2,7)(3).
  • Garbara
    Er kærlighedsgudinde (7).
  • Flimani Koku
    Er den helbredende ånd (7).
  • So eller Xevioso eller Hevioso
    Er tordenånd (7).
  • Sapata eller Sakpata
    Er gudinde for jorden og for sygdommen kopper og sygdomsepidemier (7).
  • Siren
    Hersker over kilder og floder og menes at være gift med Agwe (3).
  • Azaka
    Er landbrugets ånd (3).
  • Brave-Gédé
    Hersker over døden (3).
  • Baron Samedi
    Er herre over kirkegården, de døde og over Gédé-ånderne. Gédé-familien var kongelige fra Abomey, der forsvandt blandt andet som slaver til Haiti. Han illustreres ofte som et skelet iklædt sort festtøj og høj, sort hat (10,3).
  • Erzuli (eller Ezili)
    Er gudinde for kærlighed, jalousi og hævn (10).
  • Ogun (eller Ogue)
    Er ånden over ild, metaller og fertilitet. Han er fætter til Azaka og har adopteret Brave-Gédé (10,3).
  • Gu
    Er jernets ånd og bærer af et sværd. Han repræsenterer både arbejde og krig (3).
  • Ibo Lélé
    Vogter over traditioner og flag (3)

Hvad hedder voodoo-præsterne?

  • Bokor
    Har speciale i sort magi og kan mod betaling forårsage pludselige dødsfald eller sygdom.
  • Houngan (eller oungan)
    Er en mandlig voodoo-præst, der udøver den hvide magi ved hjælp af psykologisk sans og kendskab til urtemedicin. Han fungerer som læge og sjælesørger (11).
  • Mambo
    Er en kvindelig voodoo-præst (10).  

Hvordan bliver en præst ordineret?

De, der er mulige præste-kandidater, skal gennem en lang og ofte farefuld proces. De skal først vænne sig til livet i menigheden. Derefter skal de tilbringe 9 dage i isolation, hvorefter selve indvielsen til præst foregår i al hemmelighed. Her skal de blandt andet løftes i en speciel stol 3 gange og sværge en troskabsed overfor loa'erne (3)

Hvordan er præstens indflydelse i lokalsamfundet?

Præsten allierer sig ofte med de lokale politikere og andre nobiliteter for at sikre sig respekt i lokalsamfundet. Hvis præsten misbruger sin indflydelse, vil "loa'en" vende sig imod ham (3)

Bruger man kirker eller templer i voodoo?

I voodoo bruger man et tempel til at afholde "gudstjeneste" i. Dette tempel kaldes "humfo" eller "oufo" (3)(10)

Hvordan er arbejdet i templet organiseret?

  • Ounsi
    Er dansere og sangere klædt i hvidt, der danser omkring pælen "poteau-mitan".
  • Ongenikón
    Forsangeren, der dirigerer ovennævnte.
  • Laplas
    Er ceremoni-mesteren.
  • Bête-charge
    Er templets administrator.
  • Piti-fey
    Er templets tjener.  
 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Brown, Karen McCarthy: Mama Lola - a Vodou pristess in Brooklyn. University of California Press. Berkeley, 1991. 405 sider. Engelsk tekst.
Biografi om Mama Lola, der er leder af et voodoo-tempel i New York. Hun beretter om 5 generationers voodoo-tro i Haiti og New York og især kvindens rolle i voodoo-troende samfund. Bogen gør op med de fordomme, der er om voodoo i USA ved at afmystificere troen.

Devillers, Carole: Of spirits and saints. - National Geographic. - 1985, march. Side 395-408. Engelsk tekst.
Forfatteren deltager i "Feast of Saut-d'Eau" den 16. juli og i mudderbadene på helligdagen for Ougou den 25. juli. Artiklen er rigt illustreret med farvefotos.

Hinge, Helle: Når sjælen er guddommelig - sjælekomplekset i nogle vodou døderitualer. - Chaos. - 1992, nr. 17. Side 32-42.
Artiklen gennemgår voodoo-troens syn på sjælen og videregiver nogle af tolkningerne af ritualerne omkring død og begravelse.

Métraux, Alfred: Voodoo in Haiti. Schocken Books. New York, 1972 (2.ed.). 400 sider. Engelsk tekst.
Klassisk og ret omfattende værk om voodoo af antropologen Alfred Métraux, der gjorde sine voodoo-studier på Haiti i 1948-49.

 

Kilder

  1. Hinge, Helle: Når sjælen er guddommelig. - Chaos. - 1992, nr. 17. Side 32-43.
  2. Desjeux, Bernhard: Voodoo styrer livet / Bernhard Desjeux, Catherine Desjeux. - Fakta. - 1992, nr. 12. Side 48-53.
  3. Hurbon, Laennec: Voodoo. Thames and Hudson, 1995. 175 sider.
  4. Métraux, Alfred: Voodoo in Haiti. Schocken Books, 1972 (2.ed.). 400 sider.
  5. Christoph, Henning: Voodoo. Taschen, 1996. 240 sider.
  6. Settle, Shannon Turlington: Vodun (or Voodoo) Information Pages. http://www.arcana.com/voodoo/
  7. Damm, Inge: Afrikas ægte voodoo. - Illustreret videnskab. - 1996, nr. 12. Side 42-47.
  8. Singer, André: Guddommelig magi. DR, 1996. 192 sider.
  9. Tingstedt, Borgny: Voodoo - frygtens religion. - Columbus. - 1988, nr. 4. Side 10-17.
  10. Aarslef, Klaus: Mysteriet om Voodoo - slavernes magiske religion. Gyldendal, 1998. 44 sider.
  11. Broberg Nielsen, Helle: Dead man walking. - Euroman. - 1996, nr. 28. Side 46-50.

Voodoo-ritualer og magi

For den dansende opleves det som om jeg'et forsvinder, og nye og ukendte kræfter vælder frem i kroppen"

Voodoo-ritualer

Ritualerne i voodoo er mangfoldige og komplekse. Den enkelte præst har sine egne favoritter og hemmeligheder, så disse beskrivelser vil blot være eksempler.

Hvad sker der under en 'gudstjeneste'?

Præsten eller præstinden sidder i en stol og ceremonien begynder med nogle katolske bønner og salmer under raslen med skralden "asson", og straks herefter hidkaldes loa'en "Legba". Der sprøjtes vand omkring pælen "poteau-mitan" og orkestret (oftest 3 på trommer) begynder gradvist at spille på trommer. Under ceremonien i templet danser man til rytmen fra trommer. Der ofres kalve, får eller høns til ånden for at opnå dens beskyttelse. Loa'en skal spise for at samle kræfter til at beskytte de troende. Der males "vèvè" med symboler for ånden. En vévé kan laves af majsmel på jorden/gulvet. Der lokkes med trommerytmer, for at hidkalde ånderne. Præsten er ansvarlig for at de dansende kommer i ekstase og får forbindelse til deres ånd ved at ånden under dansen tager bolig i den dansende. Præsten tyder den dansendes kropssprog, når forbindelsen er nået, og derefter videregiver præsten åndens budskab til den dansende. Når den dansendes besættelse af loa'en er lykkedes, danser de andre deltagere også for at vise deres tilfredshed med loa'en. (2)

En ceremoni kan være betalt af et af menighedens medlemmer (2)

Hvad sker der under trancen?

Dansen vil tage form alt efter hvilken loa, der har besat den dansende. Det kan se voldsomt ud, for eksempel hvis Dambala besætter den dansende. Da vil danseren kaste sig mod jorden i kramper og kravle og rasle med tungen som en slange, fordi Dambala er symboliseret ved slanger. Den, der har været i trance, kan ikke selv huske det. Man forklarer trancen med at loa'en fordriver den ene af den dansendes 2 sjæle, "gros bon ange". Den dansende får en følelse af total tomhed ved dette, som ved en besvimelse. Hovedet ryster, knæene skælver. Herefter er det loa'en, der styrer den dansendes krop og tale (2)(3)

Hvordan ofrer man til loa'erne?

Der forberedes noget mad, som stilles foran loa'ens yndlingsdyr af den, der har betalt for ceremonien. Denne bærer et rødt tørklæde. Hvis dyret spiser maden, betyder det, at loa'en vil acceptere offeret. Derefter vaskes dyrets hovede, nakke og fødder med et udtræk af blade og dyret parfumeres. Den person, der ofrer, har selv været gennem et rensende bad før ceremonien. Dyret dræbes og giveren drikker nogle få dråber af dyrets blod og løfter dyret op på ryggen. De andre troende gnubber sig op ad dyret eller tegner et kors i panden med dets blod. Dyret rettes mod alle 4 verdenshjørner og bliver slagtet og tilberedt i templets forgård (2)

Hvad er en indviet og hvordan bliver man indviet?

En indviet kaldes "ounsi". En indviet er optaget i voodoo-menigheden. Loa'en har bosat sig i en indviets hovede for evigt. Det vil sige at den indviede har evig beskyttelse fra loa'en. Den troende kan få kaldet til at blive indviet gennem en drøm, under sygdom eller ved arv. Ritualerne for at blive indviet varer en uge. De klædes i hvidt, får et hvidt tørklæde om hovedet, hvorunder der er et omslag af medicinske urter. De går i samlet flok ind i templet, og de indespærres i kortere tid. De holder en streng diæt, og lærer først alt om loa'en, lærer om helbredende urter, og åndelig videnskab (2)(4)

Hvad er giftemål med en loa?

For at opnå ekstra beskyttelse kan den troende blive gift med en loa. Giftemålet kan arrangeres på initiativ fra den troende eller ved at loa'en har vist tegn på ønsket om at gifte sig. Brylluppet ligner et almindeligt jordisk (katolsk) bryllup. Der udfærdiges papirer, hvor også vidnerne skriver under. Den troende forbereder et værelse til loa'ens ankomst i hjemmet. Den troende må ikke have seksuelt samkvem med andre én bestemt dag om ugen (2) 

Hvad er et lykke-bad?

Lykkebadet foregår omkring jul for at opnå beskyttelse mod fjender fra en loa. Den troende parfumeres af præsten og smøres med de urter, der forbindes med den loa, der ønskes beskyttelse fra. Der bades i templet, hjemme eller i den flod, hvor loa'en formodes at bo. Nogle af de kendte badesteder, som tiltrækker mange pilgrimme, er mudderbadet ved Bassin-Saint-Nord i Plaine-du-Nord og vandfaldet Saut-d'Eau. Den troende skal ikke overdrive badningen, da det kan forvandle ham til en troldmand eller varulv (2)

Hvad gør man når nogen dør?

For at fortælle omverdenen om et dødsfald i familien, hænger nogen lilla (sorgens farve) gardiner op i vinduerne. En af de tilbageblevne bekendtgør dødsfaldet med et klageskrig, kaldet "rèl", og familie, venner og naboer samles.
For at adskille den døde fra de levende, skiller man sig af med den dødes tøj og andre personlige ejendele. Man afklæder og vasker den døde. Den der bader den døde, taler til den afdøde, fordi den døde formodes at tage alle disse informationer med sig til det hinsides.
Den afdødes sjæl kan være farlig for de overlevende så længe den endnu er i kroppen. Så med familien godt på afstand, indkapsler præsten den dødes sjæl i en krukke. Først frigør præsten den "lwa-mèt-tèt" (guddommelig ånd), der er i den afdøde. Præsten bruger en skralde, en "asson", til at hidkalde denne loa, der stadig er i den dødes hovede. Når den dødes hoved giver et lille ryk, er det tegn på at loa'en fjerner sig fra den afdøde. Denne loa tager måske bolig i et af de tilbageblevne familiemedlemmer, det vil sige den går i arv. Præsten putter herefter den afdødes sjæl i en krukke, sammen med hår-lokker og afklippede negle for at undgå at nogen misbruger den afdødes sjæl.
Familie, venner og naboer samles for at våge en nat. Mændene spiller kort, kvinderne laver te og kaffe. Der grædes, synges og bedes. Man taler om den døde og dennes liv og gerninger. Denne samling af den afdødes bekendte, er dog til for at hylde livet og afbøde frygten for døden.
Sørgeperioden varer fra 6 til 24 måneder, alt efter hvor tæt på den efterladte var på den afdøde. Når sørgeperioden er ovre, har den døde endeligt forladt de levendes verden (2)(4)

Hvordan foregår en voodoo-begravelse?

Nogle familier forgifter liget, for at være sikker på at den afdøde virkelig er død og dermed undgår at blive forvandlet til zombie.

Det er vigtigt at give udtryk for stor sorg under begravelsen, for at sikre den dødes velvilje mod de overlevende og for senere at få hjælp af den døde fra det hinsides. Hvis en voodoo-troende ikke overholder døds-ritualerne, risikerer han at den døde vil forpeste hans drømme eller påføre ham sygdom og ulykker (2)

Hvad sker der med de døde efter begravelsen?

De efterladte ofrer med jævne mellemrum til den døde, da denne stadig formodes at behøve mad og drikke under rejsen til det hinsides. For at den døde skal kunne holde varmen på rejsen, holder man krukken med den dødes sjæl over ilden. Potter og pander fyldes med olie, der sættes ild til. Dette symboliserer sjælens rejse. De efterladte spørger den døde til råds om alt fra afgrøders dyrkning til lotteri, da den døde formodes at være i forbindelse med voodoo-ånderne. Den døde kan give svar på spørgsmålene i den efterladtes drømme (2) 

Hvordan hyldes 'Gédé' (dødens ånd)?

Dødens ånd har sin egen helligdag den 1. eller den 2. november. Man gør gravstederne hvide og fylder urter omkring dem. Man besøger voodoo-templet. Nogle bliver besat af dødens ånd til morskab for andre, da den besatte fortæller sjofle historier ("Gédé" er også en fallisk ånd), spiser og drikker godt, udfører sjofle bevægelser, erotiske danse (2) 

3 vigtige voodoo-ritualer

De 3 vigtigste ritualer hedder Rada, Kongo og Creole. Rada bruges ved glædelige lejligheder. Kongo-ritualet er knap så populært (her ofrer man nogen gange hunde) og Creole bruges, når der er brug for magi (2)

Kan man anvende voodoo i fjendsk retning?

En voodoo-troende kan godt forsøge at manipulere en gud eller ånd til at gøre et andet menneske ondt. Misbrug af gudernes kraft fordømmes. Hvis en svag sjæl alligevel forsøger at skade andre ved gudernes hjælp skal det gøres forsigtigt, da magien kan vendes tilbage mod afsenderen (5)

En "baka" (figur, der forestiller en dværg, et lille monster eller et dyr) eller "gad" kan bruges i fjendtlig retning, men med fare for at det kræver offer hos afsenderen. Enten ved at den der bruger "baka" i en ond mening selv dør, eller en af de nærmeste dør (2)

Den der misbruger voodoo-kræfter, det vil sige forsøger at gøre andre ondt ved hjælp af voodoo, risikerer også at blive besat af griske ånder og forvandlet til et varulve-lignende dyr, der suger blod fra babyer. Det at være varulv kan dog også være nedarvet (2)

Hvad er en voodoo-dukke?

En dukke, hvorpå man for eksempel har sat noget af et menneskes hår, kan bruges til at udøve magi mod dette menneske. Ved at stikke sorte nåle i dukken kan en troldmand påføre dette menneske smerte, uanset hvor i verden han/hun befinder sig (4)(6)

Hvad er en voodoo-amulet?

"Bokor", den præst, der udøver sort magi, kan lave voodoo-amuletter eller talismaner af papir eller kobber- eller messing-plader, hvorpå der er tegnet eller ridset et symbol. Amuletten kan for eksempel indeholde et symbol, der hjælper til et godt job, der giver rigdom, gør en smukkere, sikrer held i kærlighed eller spil eller beskytter mod farer (4)

Hvad er en 'gris-gris'?

En "gris-gris" er en form for medicinpose eller lykke-pose. Navnet stammer fra fransk, hvor det betyder grå-grå, fordi poserne bruges både til godartet hvid og til ond sort magi. Ofte er posen lavet af rødt flannel, da rød formodes at være de fleste ånders yndlingsfarve. Posens indehold varierer alt efter, hvilken indvirkning den ønskes at have. Ofte indeholder posen noget fra ejermanden, for eksempel neglerester. Hvis posens formål er at øge sin ejermands seksuelle kunnen, kan den være lavet af en geds testikler (6)

Hvad er en 'ju-ju'?

En ju-ju er en figur af træ eller et kranium fra en hest, ko eller ged, der er malet med kors eller andre tegn. Den hænges op i huset, hvor den holder onde ånder borte (6)

Hvad er en voodoo-tromme?

Voodoo-trommen er vigtig, når de dansende under en ceremoni skal i forbindelse med loa'en. Der er 3 voodoo-trommer. Den største kaldes "maman", den næststørste "papa" og den mindste "boula" eller "cata" (7)

Hvordan hidkalder man ånderne/guderne?

Man kan hidkalde en "loa" (en ånd eller gud) ved for eksempel at tegne noget, der symboliserer "loa'en" på jorden. Man bruger mel eller kaffegrums til at tegne med. Tegningen på jorden kaldes en "vèvè". Den indeholder et symbol for hver "loa", der ønskes hidkaldt (2) 

Hvordan beskytter man sit hus og sine ejendele?

En "baka", leveret af en voodoo-præst, har til formål at beskytte ejerens hus og ejendele (2) 

Hvordan skræmmer man onde magter og dødsguder væk?

Lyden fra en asson (et rytmeinstrument) er uudholdelig for dødsguder og onde magter. Kun de store gudesjæle kan klare lyden. Resten skræmmes væk (8)

Hvordan vinder man i kærlighed?

Hvis en kvinde vil forføre en mand, skal hun få ham til at spise et stykke kød, som hun har gået med i sin sko i 3 dage. Hvis han spiser kødet, får hun magten over ham (4)

En anden metode er at kvinden stjæler en handske fra den begærede mand. Hun fylder handsken med sukker og stålstøv og sover med den under sin madras (6)

En kvinde kan også blande nogle få dråber af sit menstruationsblod i mandens mad (6)

En mand kan få hjælp fra en præstinde, der kan lave et kærlighedsmiddel af en indtørret kolibri, noget jungleblostpollen og nogle dråber blod og sæd fra manden. Denne blanding kastes i ansiget på den ombejlede pige (6)

Hvordan ødelægger man sjælen hos en fjende?

Man kan ødelægge sjælen, hvis man kan få fjenden til at spise en gryderet indeholdende kirkegårdsjord og stumper af knogler fra opgravede lig (4)

Hvordan kan man afgøre stridigheder?

Ved at anvende "wanga" (indkapslede overnaturlige kræfter) kan man påføre sin fjende sygdom eller anden svaghed. Brug af "wanga" påvirker kun den person, der stiles mod (2) 

Hvordan undgår man at blive forhekset?

"Wanga", der er overnaturlige kræfter indsamlet i for eksempel en flaske under sang og bøn, kan også bruges til at undgå at blive forhekset (2)  

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Cermonie à Agoue / Dieudonne Rouanez. Potomitan.
Maleri, der viser ceremoni til ære for Agwa, havets ånd.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Beckwith, Carol: The african roots of voodoo / Carol Beckwith and Angela Fisher. - National Geographic. - 1995, nr. 2. Side 102-113. Engelsk tekst.
Forfatterne skildrer en voodoo-ceremoni i Togo. Rigt illustreret med farvefotos.

Christoph, Henning: Voodoo - secret power in Africa / Henning Christoph, Hans Oberländer. Taschen. Köln, 1996. 240 sider. Engelsk tekst.
De 2 forfattere rejste til Benin for at få et indblik i voodoo-troen. De beskriver voodoo-troen, mangfoldige voodoo-ritualer og voodoo'ens betydning og vilkår i Benin. Bogen er rigt illustreret med farvefotos fra voodoo-ceremonier og ritualer.

Krarup Nielsen, Aage: Sorte sorgløse Haiti. Gyldendal. København, 1956. 139 sider.
Rejseskildring fra Haiti. Forfatteren deltager i en voodoo-ceremoni (side 56-62).

Laigaard, Jens: Trolddom. Borgen. København, 1991. 64 sider.
Heri side 26-31: Om voodoo-magi, guder og ceremonier.

Magiens kraft / ved Jørgen Pedersen. Lademann. København, 1993. 143 sider.
Heri side 80-89: Om voodoo-magi.

Man, myth and magic - an illustrated encyclopedia of the supernatural / editor: Richard Cavendish. Purnell. London, 1970-71. 7 bind. 3152 sider. Engelsk tekst.
Heri side 2967-2976: Om voodoo, ceremonier, ritualer.
/ optaget og annoteret af Richard Hill og Morton Marks. - Lyrichord LLST 7279. - Stereo, 30 cm (Grammofonplade).
Denne LP med trommemusik til forskellige voodoo-danse er optaget i Port-au-Prince i 1974. De enkelte rytmer er associeret med den loa, der ønskes forbindelse med.

Seabrook, William B.: Mysterierne ø. Schultz. København, 1950. 190 sider.
Rejseskildring fra Haiti hvor forfatteren blandt andet deltager i voodoo-ceremonier og får indblik i voodoo'ens magi og ritualer.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Haitian Art Collection - Voodoo Flags. The Electric Gallery.
Et online galleri udbyder omkring 30 voodoo-flag til salg. Flagene er vévé'er, der er broderede på satin eller silke. De er designede af voodoo-præster og indeholder mange voodoo-symboler.

 

Kilder

  1. Tingstedt, Borgny: Voodoo - frygtens religion. - Chaos. - 1988, nr. 4. Side 10-17.
  2. Hurbon, Laënnec: Voodoo. Thames and Hudson, 1995. 175 sider.
  3. Christoph, Henning: Voodoo. Taschen, 1996. 240 sider.
  4. Aarslef, Klaus: Mysteriet om Voodoo - slavernes magiske religion. Gyldendal, 1998. 44 sider.
  5. Singer, André: Guddommelig magi. DR, 1996. 192 sider.
  6. Magiens kraft. Lademann, 1993. 143 sider.
  7. Seabrook, William S: Mysteriernes ø. Schultz, 1950. 190 sider.
  8. Falk-Rønne, Arne: Klodens forunderlige mysterier. Roth, 1991. 303 sider.

Zombier

Jeg lå i kisten og hørte alt, hvad der blev sagt udenfor. Jeg ville råbe om hjælp, men kunne ikke tale og bevæge mig, jeg var helt lam
Clairvius Narcisse, Haitis mest kendte, formodede zombie

Hvad er en zombie?

En zombie er en krop uden sjæl, det vil sige et menneske uden egen vilje (2)

Hvilke kendetegn har en zombie?

En zombie har slørede øjne, en stiv gangart og taler snøvlet (3)(2)(4)

Hvorfor bliver nogle forvandlet til zombier?

Voodoo-troende kan straffe en fjende ved at betale en voodoo-troldmand til at forvandle fjenden til zombien. En anden forklaring på hvorfor der findes zombier er, at disse viljeløse mennesker kan bruges som slaver, der kan arbejde uafbrudt uden at gøre vrøvl. En tredje forklaring er, at såkaldte hemmelige selskaber (et slags undergrunds-styre, som er ret udbredte i Haiti) fjerner uheldige elementer ved at forvandle dem til viljeløse zombier. Før forvandlingen har sagen været oppe i en form for domstol, da det hemmelige selskab er "nattens vogter" i lokalsamfundet. Det hemmelige selskab har den lovgivende, udøvende og dømmende magt i lokalsamfundet og straffen for forbrydelse kan være forvandling til zombie.
Følgende forbrydelser kan føre til "retssag" i et hemmeligt selskab:

  • Ærgerrighed. Materiel fremgang på bekostning af familie.
  • Demonstrativ mangel på respekt for sine medmennesker.
  • Tilsvinelse af det hemmelige selskab.
  • Fratagelse af en anden mands hustru.
  • Spredning af sladder, der skader andre.
  • Vold mod egen familie.
  • Stridigheder om jord. Enhver handling, der uretmæssigt hindrer en anden i at dyrke sin jord (2)

De voodoo-troendes forklaringer på hvordan man skaber en zombie

  • Når et menneske dør, vil personlighedsånden ("ti´bon ange") blive på jorden i cirke syv dage. I disse syv dage kan ånden fanges af en troldmand, der kan bringe den døde til live igen som zombie. Uden "ti´bon ange" er mennesket viljeløst (5).
  • Den døde har kun tilsyneladende været død. En troldmand har forgiftet det levende menneske. Giften fører til en dødlignende tilstand og den tilsyneladende døde kan "genoplives" efter begravelsen (5)(2).

Hvordan kan voodoo-død forklares?

En voodoo-troende er ofte meget stærk i troen. Derfor er frygten for troldmandens magt og frygten for at blive forvandlet til zombie stor. Troldmanden spiller på denne frygt og indgyder frygt. Voodoo-døden kan forklares psykologisk som en form for chok (2)

Kan zombien forklares videnskabeligt?

Den gift, som ifølge voodoo-troldmænd bruges til at skabe zombier, indeholder et stof, der kan forklare, hvorfor man kan forledes til at tro at et menneske er dødt, mens det i virkeligheden kun tilsyneladende er dødt. Kombinationen af denne gift og den såkaldte modgift kan forklare den psykiske tilstand zombien befinder sig i (2)

Andre forklarer zombiens psykiske tilstand med en beskadigelse af hjene på grund af iltmangel under opholdt i graven. Andre igen mener, at zombierne blot er nogle stakkels evnesvage, der udnyttes groft (4)

Hvad kan den såkaldte zombie-gift bestå af?

Den vigtigste ingrediens i zombie-giften er tetrodotoksin, som lammer sit offer ved den rigtige dosis. Mens lammelsen varer, er grænsen mellem liv og død udvansket. Ved for stor dosis dør offeret. Tetrodotoksin er et af de giftigste stoffer, man kender fra naturen. Det er en nervegift, der er mere end 160.000 gange så giftig som kokain. Voodoo-troldmanden kan få tetrodotoksin fra fiskene fou-fou (Diodon hystrix) og havpadde (Sphoeroides testudineus). Disse fisk har tetrodotoksin i huden, leveren, æggestokkene og indvoldene.
Foruden fiskene indeholder zombie-giften ingredienser fra øgler, padder (Bufo marinus), slanger, knuste menneskeknogler, planter (Albizzia og pois gratter) (2) 

Hvordan indtages zombie-giften?

Zombie-giften er så stærk, at den ville dræbe offeret, hvis denne indtog den gennem mad. Giften absorberes derfor gennem huden. Blandingen virker som kløpulver. Ved at påsmøre giften på huden gentagne gange, vil offeret klø sig til åbne sår. Giften kan også pustes ind i ansigtet på offeret, så denne inhalerer giften (2)

Hvad er en zombie-modgift?

Mange voodoo-troende tror på, at der findes en zombie-modgift. En zombie-modgift skulle til dels ophæve zombie-giftens virkninger. Den skal bruges inden 15 dage efter zombie-giften er indtaget. Hvis der går mere end 15 dage har offeret udover modgiften brug for specielle ceremonier for at overleve. Farmaceutisk indeholder modgiften dog ikke nogle stoffer, der skulle kunne modvirke tetrodotoksin, som man faktisk ikke kender nogen modgift til overhovedet. Stoffet atropin, som blandt andet findes i pigæble, skulle dog kunne mildne symptomerne. Hvis modgiften indeholder pigæble og dermed atropin, kan det være en forklaring på hvordan et menneske kan overleve at indtage tetrodotoksin, men det vil måske være en overlevelse som zombie. Pigæble (også kaldet zombie-agurk) kan fremkalde en nærmest psykotisk tilstand med desorienterethed, stærk forvirring og hukommelsestab (2)

Hvad kan modgiften bestå af?

Modgiften består af 6 forskellige planter (Aloe vera, Guaiacum officinale, Cedrela odorata, Capparis cynophyllora, Amyris maritima og Capparis sp.) plus mølkugler, spiritus, parfume, havvand, smuldrede menneskeknogler, muldyrknogler, og smuldret hovedskal fra en hund, talkumpulver, svovlpulver. Når ingredienserne er blandede i det rigtige forhold giver det en grønlig, ammoniaklugtende væske. En anden mulig blanding er pigæble (Datura stramonium), kartoffel og sukkerrørsaft (2)

Hvad kan redde en zombie?

Hvis en zombie spiser salt eller kød vil den blive klar over, at den er død, og vil søge tilbage til sin grav (4)

Hvad gør en voodoo-troende familie for at undgå at en nylig afdød forvandles til en zombie?

Nogle familier sikrer sig at deres nyligt afdøde familiemedlem virkelig er død ved for eksempel at stikke en kniv i hjertet (2)(6)(4) 

Tror det officielle Haiti på zombier?

Den haitiske straffelov (§249 i 1986) forbyder brug af ethvert stof, der kan fremkalde dvalelignende tilstande, der er svære at skelne fra døden. Hvis nogen bruger dette stof, og offeret formodes død og begraves, betragtes det som mord. Det officielle Haiti tror øjensynligt på, at der eksisterer en zombie-gift og dermed også på eksistensen af zombier (2)

Tror alle voodoo-troende på zombier?

Ikke alle af nutidens voodoo-troende tror på, at der findes zombier (5)  

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Broberg Nielsen, Helle: Dead man walking. - Euroman. - 1996, nr. 28. Side 46-50.
Beretninger om nogle af Haitis zombier.

Brøndegaard, V.J.: Zombien - en levende robot. - Det fri Aktuelt. - 1990-01-02.
Kort redegørelse for teorierne om zombien.

Damm, Inge: Opskrift på en levende død. - Illustreret videnskab. - 1987, nr. 9. Side 68-73.
Forfatteren refererer fra etnobotanikeren Davis Wades bog "Slangen og regnbuen" om zombier.

Falk-Rønne, Arne: Klodens forunderlige mysterier. Roth. Hillerød, 1991. 303 sider.
Heri side 203-230: Fra forfatterens rejse til Haiti i 1964 gengives nogle haitiske beretninger om zombier. Forfatteren deltager i en voodoo-ceremoni.

Man, myth and magic - an illustrated encyclopedia of the supernatural / editor: Richard Cavendish. Purnell. London, 1970-71. 7 bind. 3152 sider. Engelsk tekst.
Heri side 3095-3096: Kort artikel om beretningerne og teorierne om zombier.

Tingstedt, Borgny: Voodoo - kunsten at skabe en zombie. - Columbus. - 1989, nr. 1. Side 28-32.
Artikel om nogle af de kendte zombier og teorierne omkring dem.

Wade, Davis: Slangen og regnbuen. Gyldendal Norsk Forlag. Oslo, 1986. 295 sider.
Forfatteren er canadier og etnobiolog. Bogen beskriver hans rejse til Haiti, som han fascineres af. Han møder en zombie. Han deltager i den komplicerede tilberedelse af giften sammen med en præst/troldmand. Forfatteren analyserer giftens sammensætning og giver en videnskabelig forklaring på, hvordan giften kan skabe en zombie. Litteraturhenvisninger.

 

Kilder

  1. Brøndegaard, V.J.: Zombien - en levende robot. - Det fri Aktuelt. - 1990-01-02.
  2. Davis, Wade: Slangen og regnbuen. Gyldendal Norsk Forlag, 1986. 295 sider.
  3. Hurbon, Laënnec: Voodoo. Thames and Hudson, 1995. 175 sider.
  4. Birch, Alex: Dødens biologi. Bind 1. Branner og Korch, 1984. 152 sider.
  5. Singer, André: Guddommelig magi. DR, 1996. 192 sider.
  6. Fersling, Poul: Mystikkens verden. Politiken, 1986. 352 sider.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Voodoo'  bibliotek.dk