Hvem er Anders Behring Breivik?
Anders Breivik blev født i 1979 og voksede op som enebarn hos sin mor i Oslo. Den norske forfatter Aage Borchgrevink udgav i 2012 en bog, der særligt beskæftiger sig med Breiviks barndom (”Breivik og barndommen”, Dagbladet Information – se kilder). Bogen er blandt andet baseret på dokumenter fra det norske Statens Senter for Barne- og Ungdomspsykiatri (SSBU), og de beskriver, at Breivik var udsat for omsorgssvigt, og at man anbefalede anbringelse uden for hjemmet.
Breivik registrerede i 2009 en virksomhed, han kaldte for Breivik Geofarm (”Historien om Anders”, Berlingske Tidende – se kilder). Han angav som baggrund for registreringen, at han ville etablere et landbrug, hvor han skulle skulle dyrke grøntsager. I foråret 2011 lejede han en gård, og i maj købte han seks ton kunstgødning i virksomhedens navn. Kunstgødningen brugte han til at fremstille den bombe, han bragte til sprængning i regeringskvarteret i Oslo den 22. juli. Sammenlagt brugte Breivik angiveligt ni år på at planlægge terrorangrebene. Han blev medlem af en skydeklub og indhentede lovlige tilladelser til flere våben, dog ikke automatvåben, som han brugte under massakren på Utøya.
Læs mere om Anders Breiviks mentale tilstand under Del. 3 Retssagen.
Hvad ville Anders Breivik?
Allerede den 23. juli kunne flere medier fortælle, at Breivik var højreekstremistisk, islamfjendsk nationalist. Breivik var i sine voksne år en flittig debattør på nogle af de mest højreekstremistiske debatsider på nettet i Norge. Han var bekymret på Norges og den vestlige verdens vegne, idet han mente, at Vesten var truet af det, han kaldte 'kulturmarxismen'. Det var især den manglende modstand mod islam og den positive indstilling til multikulturalisme blandt politikere, han ikke brød sig om. Terrorangrebet var angiveligt et forsøg på at bremse ’kulturmarxismens’ udbredelse ved at ramme repræsentanter for den. Under retssagen forklarede Breivik, at Norges tidligere socialdemokratiske statsminister Gro Harlem Brundtland var hovedmålet med angrebet, og at: ”Målet var ikke at dræbe 69, målet var at dræbe alle ved at bruge vandet som et masseødelæggelsesvåben. (…) Jeg tænkte, at folk vil slet og ret drukne. Det er vanskeligt at svømme med dødsangst.” (Breivik: ”Jeg ville dræbe alle på Utøya”, dr.dk/nyheder – se kilder).
Hvilken ideologi lå bag Breiviks terrorangreb?
Kort før massakren havde Breivik publiceret et selvskrevet 1500 sider langt 'manifest' kaldet ”2083 – a European Declaration of Independence” samt en 12 minutter lang video af sig selv på nettet (”Terrorsigtet lagde manifest på nettet”, Nordjyske.dk – se kilder). I skriftet præsenterer Breivik sine ideologier og sin vrede over, at de ikke er gældende i samfundet. Han gennemgår desuden i detaljer, hvordan eventuelle angreb skal udføres – eksempler, der minder meget om, hvad der senere skulle blive virkelighed i Norge – og han beskriver islam som den altoverskyggende trussel og fjende. Ifølge manifestet og viden så Breivik sig selv som en moderne tempelridder, inspireret af de kristne korstoge i Mellemøsten i 1000-1200 tallet, og han følte sig moralsk forpligtet til at nedkæmpe muslimernes 'invasion' i den vestlige verden og tage et opgør med det politiske system, der tillod indvandringen af muslimer.
Hvem var Breivik inspireret af?
Breivik var som nævnt ovenfor inspireret af både korsriddere og andre historiske personer. I sit manifest nævner han desuden en række nulevende personer, heriblandt flere danske offentlige personer, for eksempel formanden for Trykkefrihedsselskabet, den islamkritiske Lars Hedegaard, og EU-parlamentariker og medlem af Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt. Breivik roste også den tidligere danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for at være en af de få statsmænd med rygrad. Anders Breivik påstod hårdnakket, at han var en del af en større organisation, der også talte to andre terrorceller. Dette er der dog trods grundig efterforskning ikke fundet dokumentation for. Meget tyder således på, at Breivik handlede alene.
Hvad er risikoen for lignende angreb?
Flere eksperter betegner Breiviks overbevisning som en del af en fremtrædende antimuslimsk, nationalistisk og antielitær ideologi, som efter terrorangrebene 11. september 2001 har vundet frem i Vesten. Den ekstreme holdning mod multikulturalisme, indvandring og islam i det hele taget, er Breivik langt fra alene om. I Danmark har PET på baggrund af Utøya intensiveret indsatsen for at kunne udpege enkeltpersoner med tilknytning til den ekstreme højrefløj, som kan mistænkes for at gennemføre aktioner på egen hånd. (”PET forsøger at forhindre en ny Breivik”, Kristeligt Dagblad – se kilder). Dansk PET mener stadig, at Breivik er helt særligt tilfælde, men at flere i det højreekstremistiske miljø både internationalt og herhjemme, kan tænkes at ty til vold. I EU-parlamentet fandt truslen for soloterrorisme så bekymrende, at EU-landene i 2012 lavede en plan, der blandt andet skal regulere, hvilke og hvor store mængder kemikalier privatpersoner skal have adgang til. Ifølge Europol, det europæiske politisamarbejde, var der i 2012 ca. 400 potentielle soloterrorister i Europa. (”EU: Soloterrorister er en alvorlig trussel”, dr.dk/nyheder – se kilder).