Utøya – Massakren i Norge

Hvad skete der under angrebet i Oslo?

På en sommerdag i 2011 blev Norge ramt af et af de værste terrorangreb i nyere historie. Området omkring regeringskvarteret i centrum af Oslo var langt mindre befolket end normalt på grund af sommerferien, og kun få var på arbejde i bygningerne den dag. Vagten i Høyblokken, den 17 meter høje regeringsbygning, der huser både Justitsministeriet og statsminister Jens Stoltenbergs kontor, havde netop bemærket en hvid varevogn, der holdt ulovligt parkeret få meter fra Høyblokken, og skulle netop til at ringe efter nogen, der kunne fjerne bilen, da en bombe i bilen sprang. . Klokken 15.26 sprang en 950 kilo tung hjemmelavet kunstgødningsbombe, der efterlod otte døde, 98 sårede og regeringskvarteret stærkt beskadiget. Få minutter før havde Breivik forladt den hvide varevogn og havde sat sig ind i en anden bil, som han havde parkeret i nærheden.

Politiet havde efterfølgende travlt med at danne sig overblik over de tilskadekomne, og samtidig var der tvivl om, hvorvidt der var flere udetonerede bomber gemt i kvarteret. Derfor blev alle bedt om at forlade Oslo centrum. Efterfølgende er bombeangrebet i Oslos regeringskvarter både blevet betragtet som et direkte angreb på statsminister Jens Stoltenberg (Arbeiderpartiet), men også som afledningsmanøvre, så Breivik uforstyrret kunne udføre massakren på øen Utøya. I kaosset efter bomben slap Breivik nemlig uanfægtet væk og kørte mod Utøya – det andet mål i hans plan.

Hvad skete der under angrebet på Utøya?

Kun 40 kilometer nordvest for Oslo ligger Utøya, en lille ø i Tyrifjorden. Utøya har siden 1950 været rammen for årlige sommerlejre for det norske Arbeidernes Ungdomsfylkning (AUF), der er det norske Arbeiderpartiets ungdomsorganisation med knapt 14.000 medlemmer, og svarer til det danske Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Den 22. juli 2011 var omkring 600 unge fra AUF samlet på Utøya, hvor tidligere statsminister Gro Harlem Brundtland fra Arbeiderpartiet havde holdt oplæg klokken 11, og var taget af sted igen få timer senere. Klokken 16.40 parkerede Anders Breivik sin bil ved færgelejet på fastlandet ved Tyrifjorden. Han havde forklædt sig som politimand og sagde til færgemanden, at han skulle sejles over til øen for at informere de unge om bombeangrebet i Oslo. Knap en halv time senere gik han i land og gik omgående i gang med at henrette sommerlejrens deltagere. På mindre end en time slog han 69 mennesker ihjel og sårede 60. De første drab fandt sted ved, at Breivik anråbte de unge og sagde, at han havde en vigtig meddelelse til dem, hvorefter han skød dem. De unge troede ham umiddelbart, fordi han var forklædt som politimand.

Efterhånden som det gik op for de unge, hvad der foregik, begyndte de at gemme sig under senge, bag klipper og i telte, og mange forsøgte at svømme fra øen. Breivik ringede flere gange til politiet undervejs. Han præsenterede sig som kommandør for det norske antikommunistiske modstandsbevægelse og sagde, at han ønskede at overgive sig. I mellemtiden kom privatpersoner de unge til undsætning. Flere havde hørt skud og kunne se de unge i vandet, og de sejlede ud og samlede de unge op. Flere hundrede blev reddet op i små motorbåde og robåde, og blev sejlet væk. Klokken 18.25 gik de første politifolk i land, og to minutter senere fandt de Breivik med hænderne over hovedet – han var parat til at overgive sig.

Hvad skete der i dagene efter angrebet?

Dødstallet blev op- og nedjusteret de første dage efter terrorangrebene. Politiet ledte fortsat efter både forsvundne personer og eventuelle bomber i Oslo og på Utøya. Samtidig modtog den norske statsminister Jens Stoltenberg kondolencer fra ledere i hele verden, og Stoltenberg gjorde sig internationalt bemærket ved at insistere på, at terrorangreb skal mødes med demokrati. Til mindehøjtideligheden i Oslo Domkirke sagde Stoltenberg blandt andet: ”Vi er et lille land, men vi er et stolt folk. Vi er fortsat rystede af det, som ramte os, men vi opgiver aldrig vore værdier. Vores svar er mere demokrati, mere åbenhed og mere humanitet. Men aldrig naivitet.” (klip fra mindehøjtideligheden i Oslo Domkirke den 24.07.2011 – se kilder).

Flere lande holdt mindehøjtideligheder for ofrene i Norge, blandt andet blev der holdt flere mindehøjtideligheder i Danmark. DSU arrangerede en mindehøjtidelighed ved den norske ambassade i København – også i Aarhus, Aalborg og Odense tragedien markeret. Den 27. juli blev udnævnt til officiel mindedag i Danmark, hvor flagene gik på halv på statens bygninger, og skibe, og der blev holdt mindegudstjeneste med officiel deltagelse af medlemmer af regeringen, folketinget og kongehuset.

Hvem er Anders Behring Breivik?

Anders Breivik blev født i 1979 og voksede op som enebarn hos sin mor i Oslo. Den norske forfatter Aage Borchgrevink udgav i 2012 en bog, der særligt beskæftiger sig med Breiviks barndom (”Breivik og barndommen”, Dagbladet Information – se kilder). Bogen er blandt andet baseret på dokumenter fra det norske Statens Senter for Barne- og Ungdomspsykiatri (SSBU), og de beskriver, at Breivik var udsat for omsorgssvigt, og at man anbefalede anbringelse uden for hjemmet.
Breivik registrerede i 2009 en virksomhed, han kaldte for Breivik Geofarm (”Historien om Anders”, Berlingske Tidende – se kilder). Han angav som baggrund for registreringen, at han ville etablere et landbrug, hvor han skulle skulle dyrke grøntsager. I foråret 2011 lejede han en gård, og i maj købte han seks ton kunstgødning i virksomhedens navn. Kunstgødningen brugte han til at fremstille den bombe, han bragte til sprængning i regeringskvarteret i Oslo den 22. juli. Sammenlagt brugte Breivik angiveligt ni år på at planlægge terrorangrebene. Han blev medlem af en skydeklub og indhentede lovlige tilladelser til flere våben, dog ikke automatvåben, som han brugte under massakren på Utøya. 

Læs mere om Anders Breiviks mentale tilstand under Del. 3 Retssagen.

Hvad ville Anders Breivik?

Allerede den 23. juli kunne flere medier fortælle, at Breivik var højreekstremistisk, islamfjendsk nationalist. Breivik var i sine voksne år en flittig debattør på nogle af de mest højreekstremistiske debatsider på nettet i Norge. Han var bekymret på Norges og den vestlige verdens vegne, idet han mente, at Vesten var truet af det, han kaldte 'kulturmarxismen'. Det var især den manglende modstand mod islam og den positive indstilling til multikulturalisme blandt politikere, han ikke brød sig om. Terrorangrebet var angiveligt et forsøg på at bremse ’kulturmarxismens’ udbredelse ved at ramme repræsentanter for den. Under retssagen forklarede Breivik, at Norges tidligere socialdemokratiske statsminister Gro Harlem Brundtland var hovedmålet med angrebet, og at: ”Målet var ikke at dræbe 69, målet var at dræbe alle ved at bruge vandet som et masseødelæggelsesvåben. (…) Jeg tænkte, at folk vil slet og ret drukne. Det er vanskeligt at svømme med dødsangst.” (Breivik: ”Jeg ville dræbe alle på Utøya”, dr.dk/nyheder – se kilder).

Hvilken ideologi lå bag Breiviks terrorangreb?

Kort før massakren havde Breivik publiceret et selvskrevet 1500 sider langt 'manifest' kaldet ”2083 – a European Declaration of Independence” samt en 12 minutter lang video af sig selv på nettet (”Terrorsigtet lagde manifest på nettet”, Nordjyske.dk – se kilder). I skriftet præsenterer Breivik sine ideologier og sin vrede over, at de ikke er gældende i samfundet. Han gennemgår desuden i detaljer, hvordan eventuelle angreb skal udføres – eksempler, der minder meget om, hvad der senere skulle blive virkelighed i Norge – og han beskriver islam som den altoverskyggende trussel og fjende. Ifølge manifestet og viden så Breivik sig selv som en moderne tempelridder, inspireret af de kristne korstoge i Mellemøsten i 1000-1200 tallet, og han følte sig moralsk forpligtet til at nedkæmpe muslimernes 'invasion' i den vestlige verden og tage et opgør med det politiske system, der tillod indvandringen af muslimer.

Hvem var Breivik inspireret af?

Breivik var som nævnt ovenfor inspireret af både korsriddere og andre historiske personer. I sit manifest nævner han desuden en række nulevende personer, heriblandt flere danske offentlige personer, for eksempel formanden for Trykkefrihedsselskabet, den islamkritiske Lars Hedegaard, og EU-parlamentariker og medlem af Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt. Breivik roste også den tidligere danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for at være en af de få statsmænd med rygrad. Anders Breivik påstod hårdnakket, at han var en del af en større organisation, der også talte to andre terrorceller. Dette er der dog trods grundig efterforskning ikke fundet dokumentation for. Meget tyder således på, at Breivik handlede alene.

Hvad er risikoen for lignende angreb?

Flere eksperter betegner Breiviks overbevisning som en del af en fremtrædende antimuslimsk, nationalistisk og antielitær ideologi, som efter terrorangrebene 11. september 2001 har vundet frem i Vesten. Den ekstreme holdning mod multikulturalisme, indvandring og islam i det hele taget, er Breivik langt fra alene om. I Danmark har PET på baggrund af Utøya intensiveret indsatsen for at kunne udpege enkeltpersoner med tilknytning til den ekstreme højrefløj, som kan mistænkes for at gennemføre aktioner på egen hånd. (”PET forsøger at forhindre en ny Breivik”, Kristeligt Dagblad – se kilder). Dansk PET mener stadig, at Breivik er helt særligt tilfælde, men at flere i det højreekstremistiske miljø både internationalt og herhjemme, kan tænkes at ty til vold. I EU-parlamentet fandt truslen for soloterrorisme så bekymrende, at EU-landene i 2012 lavede en plan, der blandt andet skal regulere, hvilke og hvor store mængder kemikalier privatpersoner skal have adgang til. Ifølge Europol, det europæiske politisamarbejde, var der i 2012 ca. 400 potentielle soloterrorister i Europa. (”EU: Soloterrorister er en alvorlig trussel”, dr.dk/nyheder – se kilder).