Unge og sex

Hvornår begynder unge at have sex?

Gennemsnitsalderen for de unges seksuelle debut har ikke ændret sig siden1950’erne og ligger fortsat på omkring 16 år for både kvinder og mænd. På Sexlinien.dk kan man læse, at omkring halvdelen af danske unge har prøvet at have sex første gang, når de er cirka 16 år (se kilder).
I offentligheden er der måske et indtryk af, at den seksualiserede verden, vi lever i, påvirker unge til at være vilde og uansvarlige på det seksuelle område. Men sådan er det ikke, siger Christian Graugaard, professor i sexologi på Sexologisk Forskningscenter, Aalborg Universitet, i artiklen “Unge får sex-debut som 16-årige – sådan har det været i 50 år” på DR.dk (se kilder). Han og en kollega har gennemgået en række undersøgelse om den seksuelle lavalder fra 1950’erne og frem til i dag, og konklusionen er, at den både for drenge og piger har ligget relativt stabilt de sidste knap 60 år.

Hvad får unge til at have sex første gang?

Af undersøgelsen området UNG2006: 15-24-åriges seksualitet – viden, holdninger og adfærd udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2007 (se kilder) fremgår det, at langt de fleste har deres seksuelle debut, fordi de føler lyst. Det er overvejende mændene (83,5 procent), der svarer, at det var lyst, der ansporede deres seksuelle debut. Lidt færre kvinder (73,1 procent) svarer i undersøgelsen, at det var lysten, der drev dem. Der er tilsvarende flere kvinder end mænd, der svarer, at de følte sig presset af deres partner. Det svarer 7,9 procent af kvinderne og 2,4 procent af mændene. Mens 8,7 procent af mændene og 8,1 procent af kvinderne svarer, at det var venners/veninders seksuelle debut, der fik dem til at have sex for første gang. 14,5 procent af mændene og 1,3 procent af kvinderne svarer, at de havde deres første samleje, fordi de var fulde eller skæve. I rapporten Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet fra VIVE fra 2018 (se kilder) fortæller både unge piger og drenge, at de har oplevet, at seksuel debut har været væsentlig for at føle sig inkluderet blandt kammeraterne, og at man bliver mere attraktiv, når man har haft sin seksuelle debut. Både piger og drenge har oplevet et pres for at debutere seksuelt, men de fleste er enige om, at presset er lidt større, hvis man er dreng, kan man læse i undersøgelsen.

Hvad er de unges forhold til gråzoneprostitution?

Fra 2014 til 2018 skete der en stor stigning af antallet af profiler på såkaldte sugardating-sider på nettet – sider, hvor man kan møde partnere, der betaler for seksuelle ydelser med materielle goder. Forskningsrapporten Unges udveksling af intimitet for materielle goder udgivet af VIVE i 2021 (se kilder) afdækker og kortlægger de unges brug af og motiver for at kaste sig ud i sugardating eller anden gråzoneprostitution. Knap fem procent af de 18-30-årige har mindst én gang i deres liv prøvet at kysse, udveksle billeder af seksuel karakter eller dyrke sex til gengæld for materielle goder. Og knap halvdelen af de 18-30-årige, der har udvekslet intimitet til gengæld for materielle goder, angiver, at det skete, fordi de følte sig forpligtede til at kysse eller dyrke sex efter at have modtaget denne form for betaling. De kvinder, der har erfaringer med denne form for gråzoneprostitution, er socialt udsatte med øget risiko for psykisk sygdom og seksuelle overgreb, kan man læse i undersøgelsen Unges udveksling af intimitet for materielle goder fra 2021 (se kilder). Undersøgelsen viser også, at mænd er lidt mere positivt indstillede over for sugardating end kvinder, og at de 18-21-årige i mindre grad end de 26-30-årige mener, at sugardating er en form for prostitution.

Hvor bekymrede er unge for at få en sexsygdom?

De fleste unge er ganske ubekymrede for selv at blive smittet med en sexsygdom. I 2018 foretog Megafon en undersøgelse for Sundhedsstyrelsen, der skulle kortlægge de unges risikovurdering. Den viste, at 75 procent af unge mellem 18 og 23 år vurderede deres smitterisiko for at være enten lille, meget lille eller slet ikke til stede. Det kan man læse i håndbogen Sikker sex indsats 2020 – Håndbog til kommuner (se kilder). Det er særligt blandt unge, at sexsygdommene klamydia og gonorre er udbredt. 80 procent af alle årligt registrerede klamydiatilfælde findes blandt unge i alderen 15-29 år, konkluderer undersøgelsen Sex i Danmark – nøgletal fra Projekt SEXUS (se kilder), der peger på, at særligt følgende faktorer får unge til at dyrke sex uden beskyttelse: alkoholindtag, byture og ture til udlandet eller festivaler, lavt selvværd og øget seksuel erfaring.

Klamydia er den mest udbredte kønssygdom i Danmark. Hvert år får flere end 30.000 mennesker diagnosen. Videoen forklarer symptomerne, hvordan man kan undgå at blive smittet, og hvorfor det er vigtigt at blive testet. Derfor er klamydia så akavet. DR Nyheder, 2019-08-01.

Hvor gode er unge til at beskytte sig?

Trods massive præventionskampagner er der stadig mange unge, der dyrker ubeskyttet sex. Prævention er det fjerde hyppigst forekommende emne, som unge ringer og spørger efter råd om, når de henvender sig til Sex & Samfunds hotline, kan man læse i rapporten Unges viden om og holdninger til prævention (se kilder). Blandt de 15-24-årige har fem ud af ti haft usikker sex inden for det seneste år, konkluderer undersøgelsen Sex i Danmark – nøgletal fra projekt SEXUS (se kilder).

Hvilke former for prævention bruger de?

Over halvdelen af de unge bruger enten kondom eller hormonel prævention såsom p-piller, minipiller eller p-ring, mens omkring syv procent bruger ‘afbrudt samleje’, og 24 procent af de unge har brugt nødprævention inden for det seneste år, viser Statens Institut for Folkesundheds rapport UNG19 – Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser 2019 (se kilder). Til sammenligning viser undersøgelsen Sex i Danmark – Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018 (se kilder) følgende om de 15-24-åriges mest anvendte præventionsmiddel det seneste år: 61 procent har brugt kondom, 71 procent har brugt p-piller, 56 procent har brugt mini-piller, tre procent har brugt kobberspiral, syv procent har brugt hormonspiral, mens 12 procent har brugt afbrudt samleje, og ti procent har brugt nødprævention.

Flere unge kvinder oplever, at det forventes af dem, at de er på p-piller, særligt hvis de er sammen med en fast partner. Samtidig har flere haft dårlige oplevelser med p-piller eller er yderst kritiske over for hormonel prævention pga. bivirkninger og historier i medierne om særligt p-piller. Det kan man læse i undersøgelsen Unges viden om og holdninger til prævention (se kilder), udarbejdet af Sex & Samfund, som viser, at mange af de unge ikke bryder sig om at bruge kondom og eller har svært ved at bringe det på bane, fordi de er bange for at blive afvist. En undersøgelse vedrørende unges brug af kondom, som Megafon lavede på vegne af Sundhedsstyrelsen i 2018 i forbindelse med ‘Kun med kondom’-kampagnen har dog vist, at langt størstedelen (hele 85 procent) ville reagere positivt på, at en partner foreslog kondom, fremgår det af håndbogen Sikker sex indsats – Håndbog til kommuner (se kilder).

Hvilke seksuelt overførte sygdomme er mest udbredte?

I en gennemsnitskommune med 59.000 indbyggere skønner Sundhedsstyrelsen, at der årligt er 236 unge i alderen 15-24 år, som diagnosticeres med klamydia, ti, der diagnosticeres med gonorré, to, der smittes med HIV samt158 kvinder mellem 15 og 49 år, som får foretaget en provokeret abort, fremgår det af undersøgelsen Unges viden om og holdninger til prævention fra Sex & Samfund (se kilder). Det er ikke alene en udfordring, at de unge glemmer at beskytte sig eller beskytter sig forkert, men også at de unge ikke i tide finder ud af, at de er smittede med en kønssygdom. 50 procent af alle mænd mærker ikke symptomerne på klamydia, mens det samme gælder for 75 af alle kvinder, fremgår det af håndbogen Sikker sex indsats 2020 – Håndbog til kommuner, som Sex & Samfund står bag (se kilder). En stor del af de unge lader sig aldrig teste for sexsygdomme. Hver tiende af de unge, der deltog i Sex & Samfunds undersøgelse ved ikke, om de har haft en sexsygdom, viser rapporten Unges viden om og holdninger til prævention (se kilder).

Hvor meget ved de unge om de forskellige sexsygdomme?

Ifølge informations- og rådgivningsportalen Sexlinien er de 15-17-åriges primære kilde til viden om sexsygdomme lærere eller andre undervisere. 84 procent af unge er opmærksomme på, at svie kan være symptom på en sexsygdom. Undersøgelsen Unges viden om og holdninger til prævention udarbejdet af Sex & Samfund (se kilder) påpeger store huller i de unges viden om, hvordan de beskytter sig mod seksuelt overførte sygdomme. F.eks. viser undersøgelsen, at hver femte unge tror, at spiral beskytter mod sexsygdomme, og 24 procent tror, at p-piller/minipiller beskytter mod sexsygdomme. 58 procent af de unge angiver, at de ikke ved, om pessar beskytter mod sexsygdomme, og 44 procent ved ikke, om slikkelapper gør. Det indikerer, at de unge mangler viden om sexsygdomme, og at mange tror, at præventionsmidler, der ikke beskytter mod sexsygdomme, faktisk beskytter. Undersøgelsen viser også, at der er en sammenhæng mellem de unges risikoadfærd ift. brug af prævention og deres trivsel og viden om prævention.

Hvordan har sikker-sex-kampagner virket på de unge?

Noget tyder på, at kampagner, der opfordrer til sikker sex, virker på de unge, når det kommer til af advare om uønsket graviditet. For antallet af teenagepiger, der får foretaget abort er faldende. Mens 2.895 piger mellem 15 og 19 år i 2008 fik foretaget abort, blev der i 2018 udført under det halve antal, svarende til 17 provokerede aborter pr. 1000 kvinde mellem 15 og 19 år i 2008 til cirka otte provokerede aborter pr. 1000 kvinde mellem 15 og 19 år i 2018. Det kan man læse på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside under overskriften “Færre unge får foretaget en provokeret abort” (se kilder). Om dette skyldes, at de unge i højere grad tager fortrydelsespiller eller føler et øget pres for at få barnet, siger tallene i sig selv naturligvis ikke noget om.
Kampagner har også hjulpet unge til at lade sig teste for kønssygdomme. F.eks. har Sex & Samfund i en årrække sendt hjemmetests for klamydia og gonorré ud til unge i flere kommuner. Det har vist sig, at omkring hver femte af de unge, der bestiller test, ikke ville være gået til egen læge for at blive testet, fordi de oplever selve det fysiske fremmøde som en barriere. Ti procent af de unge svarer, at de synes, det er pinligt at gå til læge og blive testet. 17 procent svarer, at de ikke vil spilde lægens tid, 31 procent svarer, at de synes, at det går hurtigere med en hjemmetest end test hos lægen, og 40 procent svarer, at de synes, det er besværligt at finde tid i kalenderen til et lægebesøg, kan man læse i Sikker sex indsats 2020 – Håndbog til kommuner (se kilder).