Der sket en stigning i misbrug af opioider blandt unge.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Unge og stoffer

Nina Trige Andersen, cand.mag. i historie og journalistik skribent, december 2023.
Top image group
Der sket en stigning i misbrug af opioider blandt unge.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De seneste år har der været stigende fokus på unges brug af stoffer. Begrebet ’stoffer’ forbindes ofte med narkotika, der er en samlebetegnelse for psykoaktive stoffer, som er ulovlige i Danmark. Det mest almindelige er hash, og nogle skelner mellem ”bløde” og ”hårde” stoffer, hvor hash hører til førstnævnte og fx kokain til sidstnævnte. Der findes også stoffer som på recept er lovlige, men kan være farlige at indtage, særligt uden lægeanvisning. Både illegale narkotiske stoffer og visse typer medicin kan skabe afhængighed og være akut farlige fx ved overdosis, ligesom de kan skabe både helbredsmæssige og sociale problemer ved længerevarende brug. Beroligende medicin som benzodiazepiner og smertelindrende medicin som opioider er i stigende grad blevet populært blandt unge. Selv hvis man har fået udskrevet denne type medicin fra en læge til behandling, kan man udvikle afhængighed, og et stof er ikke ufarligt, blot fordi det kan fås på apoteket. Både opioider og illegale stoffer som PCP, LSD, amfetamin, ecstasy, kokain, crack og heroin er blevet relativt lette at få fat i. I 2022 blev 210 unge indlagt med forgiftning, alene på grund af opioider. Det var en stigning på 33 procent i forhold til året forinden.

Se videoen om den 18-årige “Oliver”, som tager OxyContin, der er en type opioid. Han fortæller om, hvordan hans afhængighed startede og hvilke konsekvenser, det har for hans liv. Videoen er produceret af DR P3 i 2022:

Artikel type
faktalink

Definition af stoffer

Print-venlig version af dette kapitel - Definition af stoffer

Hvad er stoffer?

Der findes euforiserende stoffer, som i alle former er ulovlige i Danmark, og stoffer, som er lovlige i medicinsk form, hvis de udskrives på recept og forhandles af apoteker, som det beskrives i Bekendtgørelse om euforiserende stoffer (se kilde 1). Medicin med euforiserende stoffer bliver imidlertid også handlet illegalt uden om sundhedssystemet.

Stoffer kan både være naturligt forekommende, f.eks. morfin og cannabis, og syntetisk fremstillede stoffer, f.eks. metadon og petidin (kunstigt fremstillet morfinpræparat).

Der findes en lang række stoffer med meget forskellige virkninger og risici. Man kan groft sagt dele stofferne op efter deres virkning:

  • virker sløvende, f.eks. hash og heroin
  • virker stimulerende, f.eks. amfetamin, kokain, ecstasy og khat
  • giver hallucinationer, f.eks. lsd, meskalin og psilocybinsvampe

Som det beskrives på lex.dk (se kilde 2) blev begrebet narkotika oprindeligt brugt om stoffer, der anvendes ved narkose (anæstesi), dvs. stoffer, der dæmper funktionen af centralnervesystemets celler, og som bruges medicinsk ved fx operationer. Fra begyndelsen af 1900-tallet blev begrebet brugt om de kraftigt virkende, smertestillende lægemidler, der kan udvindes af opium, fx morfin. Siden slutningen af 1960'erne er en lang række andre rusmidler, fx amfetamin og kokain, blevet inkluderet i begrebet.

Stofbrug i Danmark går dog længere tilbage. Historiker Jesper Vaczy Kragh beskriver (se kilde 3), hvordan brug af morfin blev udbredt blandt de øvre samfundsklasser fra 1870erne. Den del af ”narkomaniens historie” som ligger før midten af det 20. århundrede er dog mindre kendt og mindre udforsket.

Fakta om unge og stoffer

Print-venlig version af dette kapitel - Fakta om unge og stoffer

Hvilke stoffer bliver indtaget i Danmark?

De mest almindelige ulovlige stoffer i Danmark er hash, kokain, amfetamin og ecstasy. Derudover er der andre stoffer i omløb som fx crack, heroin og hallucinogener som PCP, LSD og psilocybin. 

I de seneste år er der desuden især to former for medicin, som er begyndt at blive handlet og indtaget uden om sundhedssystemet, ikke mindst af unge. Det drejer sig om beroligende midler, som kaldes benzodiazepiner (der bruges til behandling af bl.a. søvnløshed, angst og epilepsi), samt opioider, der er en gruppe af stoffer, som udvindes af opiumsvalmuen, og som virker smertestillende på centralnervesystemet. Heroin er det mest kendte illegale rusmiddel i gruppen af opioider. Men mere udbredt er syntetisk fremstillede opioider i medicinsk form som fx morfin, alfentanil, codein, fentanyl, hydromorfon, ketobemidon, metadon, oxycodon, remifentanil, sufentanil og tramadol.

Ifølge sundhedsstyrelsens side altomstoffer.dk (se kilde 4) bliver opioider ofte brugt sammen med andre stoffer, som fx alkohol, benzodiazepiner, hash, amfetamin og kokain. Nogle bruger opioider for at kunne falde ned igen efter at have taget stimulerende/opkvikkende stoffer som f.eks. kokain. Blander man opioider med andre sløvende stoffer som fx alkohol, GHB / Fantasy og benzodiazepiner bliver effekten mere end dobbelt så stærk og meget uforudsigelig. Det kan resultere i en forgiftning og stofferne kan dæmpe nervesystemet så meget, at vejrtrækningen stopper med døden til følge.

Hvem indtager stoffer?

Ifølge Sundhedsstyrelsens årlige rapport om udbredelsen af stoffer i befolkningen (se kilde 5), er dét at prøve stoffer typisk et ungdomsfænomen. De færreste fortsætter brugen i voksenalderen og den eksperimenterende brug af stoffer topper i aldersgruppen 16-19 år. Meget få prøver stoffer for første gang efter 20-års alderen.

Blandt de unge under 25 år, hvor udbredelsen af de illegale stoffer er størst, var der i 2021 33 pct., som havde prøvet hash, og 11 pct. havde prøvet andre illegale stoffer. Det var et fald fra 2017, hvor det var henholdsvis 43 og 13 procent.

Der er langt flere unge mænd end unge kvinder, som prøver at indtage stoffer. Hash er mest udbredt i hovedstaden, mens der ikke er store regionale forskelle, når det gælder andre illegale stoffer.

Inden for det seneste årti er det blevet langt mere almindeligt i befolkningen – også den voksne del – at indtage kokain. Kokain bliver både brugt i det sociale liv og i forbindelse med arbejde, fx inden for håndværksfagene og i restaurationsbranchen, bl.a. for at kunne præstere mere og holde til skæve arbejdstider.

BOKS: Tal og grafer

Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) laver hvert år en rapport over udbredelsen af stoffer. På siden her kan du se et kort over, hvor stor brugen af kokain er blandt de 18-34-årige i Europa:

https://www.emcdda.europa.eu/publications/european-drug-report/2023/cocaine_en

I rapporten Unge og opioider, som er udarbejdet af SSP-samrådet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen kan du se en oversigt over hvilke kommuner i Danmark, der har meldt om en stigning i brugen af opioider blandt unge:

https://sum.dk/Media/638218846540121020/SSP-Samraadet-Kortlaegning-Unge-og-opioider.pdf