
- Unge og stoffer
Foto: Hb trama/Flickr
Hvad er narkotika?
Narkotika bruges ofte som fællesbetegnelse for alle de psykoaktive stoffer, der ifølge Lov om euforiserende stoffer er forbudte (se kilder). Men begrebet dækker over en lang række stoffer med meget forskellige virkninger og risici. Kemisk set ligner stofferne hjernens egne signalstoffer, og de kan derfor påvirke vores sanseoplevelser og humør på forskellige måder, når de indtages. Man kan groft sagt dele stofferne op i dem, der især:
· virker sløvende, f.eks. hash og heroin
· virker stimulerende, f.eks. amfetamin, kokain, ecstasy og khat
· giver hallucinationer, f.eks. lsd, meskalin og psilocybinsvampe
I Bekendtgørelse om euforisende stoffer (se kilder) er der en liste over, hvilke stoffer, der hører under narkotikalovgivningen.
Hvilke stoffer findes der?
Der findes en lang række narkotiske stoffer på markedet, som hver især virker meget forskelligt. De har dog alle det til fælles, at de er ulovlige at besidde og videresælge, og at de kan være farlige at bruge. Dels er stofferne i sig selv ofte farlige for kroppen, dels er risikoen for at komme til skade ved en ulykke eller blive indblandet i vold større, når man er ‘skæv’ eller påvirket.
Nedenfor følger en gennemgang af, hvordan nogle af de mest almindelige stoffer virker.
Hvordan virker amfetamin?
Stoffet virker stimulerende på centralnervesystemet og giver en følelse af selvtillid, øget energi og færre hæmninger. Amfetaminpåvirkede personer kan ofte blive meget aggressive og paranoide, og derfor har misbrugerne en stærkt øget risiko for at blive indblandet i voldsepisoder. Desuden undertrykkes kroppens naturlige signaler om sult, tørst og træthed, så der kan opstå dehydrering, hvis personen for eksempel danser en hel nat uden at drikke vand. En amfetaminrus giver efterfølgende en tilstand, der minder om tømmermænd i form af modløshed, træthed og søvnproblemer, og længerevarende brug af amfetamin kan føre til decideret depression, angst eller psykose.
Amfetamin går også under navnene speed, ferietabletter og fattigmandscoke. Stofferne forhandles illegalt som pulver eller tabletter og kan indsnuses (sniffes), drikkes, ryges, spises eller indsprøjtes i blodet. Der kan være stor forskel på, hvor meget amfetaminen er fortyndet af forhandleren. Derfor ved man aldrig, hvor kraftig den virker.
Amfetamin har vundet en vis udbredelse blandt unge, ikke mindst i forbindelse med fester og i nattelivet. Ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelse “Udbredelsen af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge 2018” (se kilder) har godt 2,3 % af de adspurgte 16-24-årige drenge prøvet stoffet inden for det seneste år, mens tallet hos de jævnaldrende piger ligger på 1,1 %.
Hvordan virker anabole steroider?
Den helt konkrete virkning er en markant og meget hurtig udvikling af muskelmassen. De anabole steroider er en efterligning af det mandlige kønshormon testosteron og bruges primært af sportsfolk som doping. Derfor er stoffet heller ikke et egentlig rusmidler, men det har en række bivirkninger, som kan minde meget om de personlighedsforandringer der også sker ved misbrug af amfetamin og kokain: for eksempel voldsomme humørsvingninger, angst, depression og aggression. Af andre bivirkninger kan nævnes risici for leverskader, forhøjet blodtryk, åreforkalkning, sterilitet og impotens.
Læs mere om de anabole steroider i Faktalink-artiklen om Doping.
Hvordan virker benzodiazepiner?
Benzodiazepiner virker beroligende og bruges i lægeordineret medicin mod angst, søvnproblemer, epilepsi og kramper. Medicinen sælges i pilleform, blandt andet under navnene Rohypnol og Stesolid. Der kan være voldsomme bivirkninger forbundet med indtagelsen af stoffet - f.eks. depression og emotionel afstumpning.
Normalt virker benzodiazepiner afslappende, men stoffet kan i visse tilfælde have den stik modsatte effekt og i stedet gøre personen hyperaktiv og aggressiv. Bliver pillerne indtaget sammen med alkohol for at opnå en blandingsrus, kan det være meget farligt og i værste fald ende med en dødelig forgiftning. Alligevel har 7 % af de 15-16-årige prøvet at blande alkohol med benzodiazepiner ifølge undersøgelsen “Unges livsstil og dagligdag 2008” (se kilder). I en gennemgang af benzodiazepiner, som findes under hjemmesiden Misbrugsnet (se kilder) fremgår det, at forbruget blandt børn og unge i aldersgruppen er forøget med 50 % i de seneste fire år.
Hvordan virker ecstasy?
Ecstasy virker stimulerende og opkvikkende og får personen til at føle sig mere åben og kærlig, men man kan også risikere en dårlig oplevelse med forvirring og panik. Ved større doser af stoffet kan der blandt andet opstå hjerterytmeforstyrrelser, forhøjet blodtryk og høj feber. Meget tyder på, at brug af ecstasy kan give varig hjerneskade, depressioner og nedsat hukommelse og indlæringsevne.
Ecstasy er den populære betegnelse for det syntetisk fremstillede stof MDMA. Stoffet findes som pulver eller piller med forskellige former, farver eller logo. Det er ofte meget forskelligt, hvor stor en mængde aktivt stof, ecstasypiller indeholder, og pillerne kan også indeholde andre stoffer end MDMA.
Ecstasy har været kendt i ungdomskulturen siden 1990’erne og var i starten især knyttet til technofester, hvor ecstasyrusen gjorde, at unge kunne danse i timevis til technomusikken. Siden da har ecstasy bredt sig til andre miljøer, og i 2017 havde 2,1 % af unge mænd mellem 16-24-årige prøvet stoffet inden for det seneste år, ifølge undersøgelsen “Udbredelsen af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge 2018” (se kilder). Dette tal var for de unge kvinders vedkommende 1,2 %. Lidt flere drenge end piger prøver således ecstasy.
Fantasy - eller gammahydroxybutyrat (GHB) som er det medicinske navn for stoffet - virker i moderate mængder beroligende, men kan i større doser fremkalde koma. Forskellen på den dosis, der giver en rus og den, der giver en alvorlig forgiftning, er lille, og derfor er riskoen for forgiftning stor. Kombinationen af alkohol og GHB er særlig farlig, da alokohol øger den sløvende virkning og dermed riskikoen for koma.
Fantasy sælges ofte som en klar, farveløs væske eller som pulver eller kapsler. Indenfor de seneste par år har fantasy tiltrukket sig en del opmærksomhed i medierne og blavet kaldt The Date Rape Drug. Det skyldes, at stoffet er blevet brugt som bedøvelsesmiddel ved voldtægter, hvor fantasy er blevet puttet i ofrets drink uden at det opdages.
Udbredelsen af fantasy er endnu meget lille i Danmark, hvor mindre end 1 % af de unge i alderen 16-20 år har prøvet stoffet. Men i USA og England er forbruget steget kraftigt, og den samme tendens forventes i Danmark.
Hvordan virker fantasy?
Fantasy – eller gammahydroxybutyrat (GHB) som er det medicinske navn for stoffet – virker i moderate mængder beroligende, men kan i større doser fremkalde koma. Forskellen på den dosis, der giver en rus og den, der giver en alvorlig forgiftning, er lille, og derfor er risikoen for forgiftning stor. Kombinationen af alkohol og GHB er særlig farlig, da alkohol øger den sløvende virkning og dermed risikoen for koma.
Fantasy sælges ofte som en klar, farveløs væske eller som pulver eller kapsler. Indenfor de seneste par år har fantasy tiltrukket sig en del opmærksomhed i medierne og blevet kaldt The Date Rape Drug. Det skyldes, at stoffet er blevet brugt som bedøvelsesmiddel ved voldtægter, hvor fantasy er blevet puttet i ofrets drink uden at det opdages.
Udbredelsen af fantasy er endnu meget lille i Danmark, hvor mindre end 1 % af de unge i alderen 16-20 år har prøvet stoffet. Men i USA og England er forbruget steget kraftigt, og den samme tendens forventes i Danmark.
Hvordan virker hash?
Hash er det mest almindeligt anvendte, ulovlige rusmiddel i Danmark og er også det stof, flest unge stifter bekendtskab med. Hash udvindes af planten Cannabis Sativa, der populært kaldes hampeplanten, og sælges i små klumper. Det aktive indholdsstof i cannabis er stoffet THC. Der findes også en lang række andre cannabisprodukter som marihuana (pot), hasholie og skunk.
Den mest almindelige måde at indtage cannabis på er at ryge hash eller pot rullet i en cigaret, også kaldet en joint, eller i særlige piber (kendt som chillum, bong eller vandpibe). Hash virker normalt afslappende og sløvende, men kan i større doser eller ved særlig følsomhed også give hallucinationer. Under rusen føler de fleste sig afslappede og i godt humør og får måske ‘grineflip’, men nogle oplever i stedet en ubehagelig fornemmelse af panikangst. Mange oplever også en stærkt øget appetit og tørst.
Cannabis er et stof, man kan blive afhængig af, og bruger man det hyppigt, vil det efterhånden kræve en større mængde at opnå den samme virkning. Hashrygning svækker hukommelsen og indlæringsevnen og kan dermed gøre det vanskeligt at gennemføre for eksempel et uddannelsesforløb.
Hvordan virker heroin?
Heroin bedøver centralnervesystemet. Stoffet giver en kortvarig eufori, et sus, der var cirka et minut. Herefter følger en behagelig sløvhed. Smerte og ubehag fortoner sig til fordel for en ligegyldighed. Heroin virker meget hurtigt og rusen varer omkring 3-4 timer. Pupillerne trækker sig sammen og bliver små, og man bliver sløv, døsig, taler snøvlende og får en usikker gang. Rusen efterfølges af kulderystelser og utilpashed med kvalme.
Heroin fremstilles af opiumvalmuens saft og findes i forskellige former, som enten kan ryges, sniffes eller indsprøjtes. Kroppen udvikler meget hurtigt tolerans overfor stoffet, så allerede efter få ganges brug vil det kræve en større dosis at opnå den samme rus. Stoppes brugen, er abstinenssymptomerne blandt andet kulderystelser, svedeture, muskelsmerter og kvalme, og den psykiske afhængighed kan være meget stærk.
Mange forbinder stadig emnet “unge og stofmisbrug” med billedet af en heroinmisbruger med en kanyle i armen. Men faktisk er heroin ikke særlig udbredt blandt unge, og udbredelsen af det har været faldende i de senere år. Mindre end 1 % af de unge har prøvet stoffet ifølge undersøgelsen “Unges livsstil og dagligdag 2008” (se kilder).
Hvordan virker kokain?
Kokain virker stimulerende på centralnervesystemet, og personen føler sig opstemt, energisk og selvsikker. Kokainpåvirkede personer kan blive ophidsede og aggressive, og ligesom ved amfetaminbrug er der en øget risiko for at blive indblandet i vold. Efter kokainrusen kommer der en nedtur med irritabilitet, nervøsitet, rastløshed og trang til at indtage stoffet igen. Kokain er derfor et stærkt afhængighedsskabende stof. Længere tids brug af kokain nedsætter blodforsyningen til hjerne og hjerte og kan give hjerneskader og hjerteproblemer.
Kokain udvindes af bladene fra kokaplanten og er typisk et hvidt pulver, som sniffes gennem næsen. Kokainpriserne var tidligere meget høje, men stoffet er i de senere år blevet billigere og mere udbredt, også blandt unge. Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport ”National Sundhedsprofil 2018” (se kilder) er kokain sammen med amfetamin og ecstasy næst efter hash det stof flest unge i aldersgruppen 16-24 år har benyttet sig af. gas, lim o.l.?
Rusen kan minde lidt om alkoholrusen og gør personen opstemt, svimmel og vrøvlende, måske aggressiv, og man kan også få hallucinationer og forvrænget virkelighedsopfattelse. Efter rusen bliver personen træt og sløv med hovedpine og får måske kvalme og opkastninger.
Stofferne findes i en lang række produkter, som bruges i hverdagen, og er derfor lette at få fat på. Snifning af opløsningsmidler og lignende er ekstremt farligt og kan føre til pludselig bevidstløshed eller død, da det påvirker hjernens åndedrætscenter og hjerterytmen. Stoffernes dampe er desuden meget brandfarlige.
Snifning har en vis udbredelse blandt den yngste gruppe unge. 8 % af de 15-16-årige har ifølge Sundhedsstyrelsens Stoflex (se kilder) på et eller andet tidspunkt eksperimenteret med snifning. De fleste afprøver det dog kun én eller ganske få gange.
Hvordan virker psilocybin-svampe, lsd o.l.?
Stofferne giver en kraftig, psykoselignende rus med hallucinationer og forvrængede sanseindtryk. Virkningen af stofferne er nærmest umulig at kontrollere, og i lang tid efter rusen kan der opstå tilbagevendende hallucinationer, såkaldte flashbacks. Nogle oplever også søvnforstyrrelser. Brugen af stofferne kan føre til længerevarende psykoser, som kræver lægelig behandling.
I løbet af 1990’erne sås der en stigning i brugen af psilocybinsvampe, men det er stadig kun 0,8 % procent af de 16-24-årige, der har prøvet stoffet inden for det seneste år, ifølge “Udbredelsen af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge 2018” (se kilder).
Hvordan påvirker stofferne kroppen?
Hjernens belønningssystem styrer normalt vores følelse af lyst og velbehag i forbindelse med forskellige former for behovstilfredsstillelse. De forskellige stoffer virker ved at hæmme eller stimulere signalstofferne i hjernen, så dette belønningssystem påvirkes i større eller mindre grad. Det er denne kortslutning af belønningssystemet, som skaber rusen, og som i mange tilfælde også skaber psykisk afhængighed af stoffet.
En risiko ved brugen af ulovlige stoffer er, at man ikke kan være sikker på, hvad man egentlig indtager. I modsætning til en pille købt på et apotek, er der nemlig ingen kontrol med indholdsstofferne og alle deres virkninger og bivirkninger. Læge og misbrugsekspert Henrik Rindom refererer i bogen “Rusmidlernes biologi” (se kilder) til undersøgelser foretaget af politiet, som viser, at cirka 20 % af de piller, der sælges under navnet ecstasy, slet ikke indeholder stoffet ecstasy, men en blanding af alle mulige andre stoffer, lige fra amfetamin til koffein.
Hvornår er man afhængig?
Verdenssundhedsorganisationen WHO (se kilder) har defineret afhængighed af rusmidler sådan, at en person er afhængig af rusmidler, hvis mindst tre ud af nedenstående seks symptomer er til stede:
1. Meget stærk trang til at indtage stoffet.
2. Vanskeligheder med at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen.
3. Fysisk eller psykisk ubehag (abstinenssymptomer), når stoffet ikke indtages, eller når personen indtager stoffet for at undgå abstinenssymptomer.
4. Udvikling af tolerans, det vil sige, at der efterhånden skal mere stof til for at opnå den ønskede virkning.
5. Rusmidlet har en dominerende rolle i personens prioritering og tidsforbrug.
6. Vedblivende brug trods erkendte skader.
Unge har generelt en større risiko for at udvikle afhængighed af stoffer, fordi hjernen og centralnervesystemet først er færdigudviklet omkring 20-års alderen. Det gør unge menneskers hjerner særligt sårbare overfor rusmidler. Ifølge artiklen “Unge bliver lettere afhængige af stoffer” (se kilder) skal årsagen til denne sårbarhed findes i signalstoffet dopamin, som er en del af hjernens belønningssystem: f.eks. får kokain hjernen til at frigive store mængder dopamin, hvilket fører til en følelse af velvære. Hjernen husker denne følelse af velvære og vil forsøge at opnå den igen, og jo tidligere i livet, man eksperimenterer med rusmidler, jo større er risikoen for at udvikle afhængighed.
Hvordan kan stoffer spores i et menneske?
Efter indtagelse af stoffer kan affaldsprodukter fra kroppens nedbrydning af stofferne spores i urinen. Spyt- eller blodprøver kan også bruges. Undersøgelsesmetoderne er i dag meget fintfølende - faktisk så fintfølende, at man vil teste positivt for stoffet morfin (som udvindes af valmuefrø) få timer efter indtagelse af bare to spiseskefulde birkesfrø! Det betyder altså, at der er en vis risiko for, at en person bliver testet positiv for stoffer, uden at vedkommende har taget nogle.
En anden metode til at teste en persons eventuelle rusmiddelforbrug, er ved at undersøge et enkelt hår, da kemiske stoffer ligeledes ophobes i håret.