Ry skole
I Ry blev en 15-årig offer for fire drenges angreb med en brændende benzinflaske i 2017.
Foto: Tor Birk Trads / Scanpix

Unge og vold

journalist Sofie Tholl, iBureauet/Dagbladet Information. Januar, 2013. Senest opdateret af journalist Sune Navntoft, Bureauet, januar 2020.
Top image group
Ry skole
I Ry blev en 15-årig offer for fire drenges angreb med en brændende benzinflaske i 2017.
Foto: Tor Birk Trads / Scanpix
Main image
Unge mennesker mødes den 5. marts 2012 i Fælledskoven på Stevns hvor den 22-årige Anders Mark Hansen blev fundet dræbt.
Unge mennesker mødes den 5. marts 2012 i Fælledskoven på Stevns hvor den 22-årige Anders Mark Hansen blev fundet dræbt.
Foto: Bjarke Bo Olsen / Scanpix

Indledning

En forælder, der giver sin teenager en lussing. Et slagsmål hvor der bliver brugt kniv på et diskotek. En vred, ung fyr, der skubber sin kæreste hårdt ind i væggen under deres første store skænderi. Vold mod og mellem unge er et samfundsproblem, som langtfra er løst i Danmark, og enkeltsager får med jævne mellemrum debatten om voldens årsager samt mulighederne for at forebygge og bekæmpe volden til at blusse op. Det var blandt andet tilfældet i sagen om den 21-årige Jonas, der blev stukket ihjel på en bar i november måned 2012 i København. Ligesom der jævnligt er beskrivelser af overfald forskellige steder i landet, hvor en gruppe af unge teenagedrenge overfalder en mindre gruppe med slag og spark og nogle gange kniv.

På trods af de brutale enkeltsager, der får stor mediebevågenhed, er danske unge dog mindre bekymrede for vold end nogensinde før, ligesom der er færre og færre unge, der faktisk bliver udsat for vold.



Politiet afspærrer et område i Vollsmose efter et knivstikkeri i 2017.

 

 

Artikel type
faktalink

Baggrund om vold

Hvad er vold?

Overordnet karakteriseres vold som handlinger forbundet med aggression, som resulterer i, eller er tiltænkt at resultere i, skade på andre personer.

Der er mange forskellige former for vold, men i flere rapporter, der forsøger at afdække omfanget af vold over for unge og børn, har man forsøgt at opstille eksempler, sådan at respondenterne i undersøgelsen ikke selv skal definere, hvad vold er. Der er i forlængelse heraf tale om vold, hvis en person er blevet:

· skubbet og rusket.

· hevet i håret.

· slået med flad hånd.

· slået med knyttet hånd.

· slået med en genstand.

· sparket.

· skubbet ind i vægge, møbler m.v.

 

Af eksempler på grov vold kan bl.a. nævnes:

· knivstikkeri.

· skyderi.

· kvælningsforsøg.

Der er altså mange forskellige former for vold, der kan ramme unge mennesker. Oftest udspiller volden sig mellem unge, i nattelivet, mellem kærestepar eller i familien.

Hvor udbredt er vold mellem unge?

I undersøgelsen, ”Vold mod børn og unge” (se kilder), foretaget blandt 8. klasseelever svarer 15 %, at de er blevet skubbet eller rusket af andre unge, de kender i forvejen. Otte procent svarer, at de har oplevet samme reaktion fra unge, de ikke kender i forvejen. Ligeledes svarer fem procent, at de er blevet slået med flad hånd af unge de kender, mens tre procent har oplevet den reaktion fra unge, de ikke kender i forvejen. Til gengæld har flere unge oplevet trusler fra unge, de ikke kender i forvejen (17 %), end fra unge, de kender i forvejen (16 %). Statistikkerne viser, at det oftest er drenge, der er udsat for vold af andre unge drenge, mens piger oftere føler, at de bliver ekskluderet eller udstødt igennem tavshed eller udelukkelse fra fællesskaber. I alt har 23 % af de unge oplevet vold fra andre unge. Denne form for vold mellem unge, har en etnisk slagside. Det viser sig, at 22 % af de unge, som taler dansk i hjemmet og har etnisk danske forældre, er blevet udsat for vold fra andre unge, mens 34 % af de unge, der taler andre sprog i hjemmet end dansk, er blevet udsat for vold af andre unge.

Hvor udbredt er vold i nattelivet?

Vold i nattelivet fylder meget i medierne og den offentlige debat. Med jævne mellemrum, ofte som reaktion på en specifik sag, følger politikerne op og kræver hårdere straffe. En undersøgelse af vold i nattelivet, ”Unge, vold og utryghed i nattelivet” (se kilder), viser også, at nogle unge bekymrer sig for deres sikkerhed og tryghed, når de tager i byen eller til fest. Ifølge artiklen ”Unge i nattelivet: De fleste føler sig trygge” (se kilder) føler 7 ud af 10 unge sig dog trygge ved at færdes ude om natten.

Undersøgelsen viser også, at det primært er teenagedrenge eller unge mænd, der er involveret i vold i nattelivet. Ligeledes peges der på, at vold i nattelivet ofte hænger sammen med indtagelse af alkohol.

I alt har 9 % af de adspurgte været involveret i en form for vold i nattelivet. Heraf har fem procent været oppe og slås, mens to procent er blevet overfaldet med slag eller spark. Under en procent er blevet overfaldet med våben.
Ifølge Det Kriminalpræventive Råd finder mere end 40 % af den samlede vold sted mellem midnat og kl. 06.00, heraf størstedelen fredag og lørdag nat (se kilder). Ser man på antallet af voldsskader, vidner skadestuerapporter landet over også om, at fredag og lørdag nat er de mest travle. Man kan dog ikke konkludere, om der er en entydig sammenhæng mellem det øgede alkoholforbrug i weekenderne og det øgede antal voldsepisoder. Tal fra Det Kriminalpræventive Råd peger imidlertid i retning, af at alkoholindtaget spiller en væsentlig rolle. Her angiver hvert tredje offer nemlig at gerningspersonen var påvirket af alkohol, mens hvert syvende mener at han eller hun var stærkt påvirket af alkohol. Cirka 60 % af ofrene angiver til gengæld, at de ikke var påvirkede af alkohol, da voldepisoden udspillede sig. Tallene viser dog at i lidt over halvdelen af alle voldssituationer har enten gerningsperson, offer eller begge parter været påvirket af alkohol.

Hvor udbredt er vold mellem kærestepar?

En større undersøgelse om vold mellem unge i et kæresteforhold viser, at knap tre procent af de adspurgte piger har oplevet vold i kæresteforhold, mens kun to procent af de adspurgte drenge har oplevet såkaldt kærestevold. Der er altså flere unge kvinder end mænd, der er udsat for vold i kæresteforhold. Det afspejler den generelle tendens fra vold i forhold og ægteskab i den ældre del af befolkningen.

Under én procent af de unge kvinder i undersøgelsen har været udsat for grov kærestevold, eksempelvis overfald med våben, at blive kastet ned af trappen eller kvælningsforsøg.

Hvor udbredt er vold fra forældre mod unge?

Ifølge rapporten ”Vold mod børn og unge” (se kilder) har 20 % af de unge oplevet vold i hjemmet i løbet af det seneste år. Det er altså denne form for vold, som unge har størst risiko for at blive ofre for. 12 % af de adspurgte har oplevet vold i hjemmet mere end en gang inden for det seneste år. Voldsudøverne er lige så ofte mødre som fædre, og det er oftest pigerne, der rammes af volden.

Som i tilfældet med vold mellem unge har vold fra forældre mod unge også en etnisk slagside. Undersøgelsen ”Vold mod børn og unge” viser, at 19 % af de unge, der udelukkende taler dansk i hjemmet, været udsat for vold fra forældrenes side inden for de seneste 12 måneder, mens 26 % af de unge, der taler andre sprog i hjemmet end dansk har været udsat for vold inden for selvsamme periode.

Sammenligner man de danske tal med tal fra tilsvarende undersøgelser i de øvrige nordiske lande, kan man konstatere store ligheder, hvad udbredelsen af forældres vold mod deres teenagebørn angår. Også i Norge, Sverige og Finland tyder undersøgelser på, at omtrent hvert femte ung har været udsat for vold i hjemmet fra deres forældres side.

Hvordan er den kønslige fordeling mellem dem, der oplever vold?

Generelt er der er en overvægt af unge mænd i voldsstatistikkerne i forhold til unge kvinder. Ifølge Danmarks Statistik var 8 ud af 1.000 mænd i aldersgruppen 15-19 år ofre for vold i 2017, mens antallet af kvindelige ofre i samme periode og inden for samme aldersgruppe var ca. det halve (se kilder). Kigger man på vold i hjemmet, er der dog en lille overvægt af teenagepiger blandt voldsofrene. Vold mellem unge foregår derimod typisk mellem teenagedrenge.

Hvilke årsager kan der være til, at unge griber til vold mod andre unge?

Ifølge en norsk undersøgelse citeret i artiklen ”Unge begår vold for spændingens skyld” på videnskab.dk (se kilder) udøver unge, der udviser såkaldt spændingssøgende aggression oftere vold end andre unge. Denne form for aggression er ikke planlagt, men er i høj grad styret af impulsivitet. Ifølge de forskere, der citeres i artiklen, spiller sociale forhold også en stor rolle for, om en unge tyer til vold eller ej.

Eksperter og fagfolk peger desuden på, at alkohol og stoffer spiller en central rolle i den vold, der finder sted mellem og mod unge.

Formand for SSP-samrådet i Danmark, Kim Hansen, der også er SSP-konsulent i Kolding, udtrykker det således i artiklen “Alkohol og stoffer er skyld i unges vold” bragt i Politiken (se kilder): “Stofferne gør de unge utilregnelige. Og der har vi også forklaringen på noget af den grove vold, der finder sted. De unge er ikke helt klar over, hvad de har gang i, før de bliver sobre igen. Børn og unge i dag er tidligere modne og mere udfarende end tidligere. Og for nogle af de marginaliserede unge er der ingen voksne, der har sat grænser for dem, og så kører det over gevind.” 

Hvilke konsekvenser har volden for de unge ofre?

Det er påvist, at vold har stor indflydelse på unges trivsel og velvære – og oplever unge vold tidligt i livet, øges sandsynlighed for, at de vil opleve vold igen senere i sit liv. Den tidlige vold har altså indflydelse på de unges fremadrettede udvikling og mentale tilstand.

Ifølge undersøgelsen ”Vold mod børn og unge” (se kilder) omfatter udbredte langtidseffekter af at have været udsat for fysisk vold forhøjet risiko for voldskriminalitet, adfærdsforstyrrelser, antisocial adfærd, selvmordsforsøg, depressioner og alkoholmisbrug. Tilsvarende har undersøgelser af unge, der har været udsat for kærestevold, vist, at disse voldsofre oftere end andre indgår i voldelige parforhold senere i livet. Set fra et menneskeligt og samfundsmæssigt perspektiv er det altså væsentligt at sætte ind over for den vold, de unge oplever i en tidlig alder. I forhold til kærestevold så er eksperter på området og fagpersoner inden for omsorgssektoren i Danmark, på trods af den forholdsvis beskedne forekomst af denne type vold, bekymrede for, hvilke konsekvenser volden har på længere sigt. De forudser blandt andet, at unge, der oplever vold i deres første kæresteforhold, har øget risiko for at opleve partnervold senere i livet. Men der er imidlertid flere potentielle konsekvenser forbundet med kærestevold. Ifølge rapporten ”Kærestevold og dets følger” (se kilder) svarer 40 % af de unge, som angiver at de har været udsat for kærestevold nemlig, at de også har skadet sig selv.

Omfang og udvikling af vold mod unge

Hvor udbredt er vold mod unge?

Omfanget af vold mod unge er svær at vurdere og sætte tal på, fordi en formodentlig meget stor andel af den vold, unge udsættes for, ikke bliver anmeldt. Det kan derfor være svært at afgøre, hvor mange unge der hvert år reelt udsættes for vold enten af forældrer, en kæreste eller andre unge.

Som et supplement til voldstatistikker baseret på anmeldelser af vold og domme i voldssager har flere forskningsenheder forsøgt sig med spørgeskemaer og interviewundersøgelser blandt unge for på den måde at komme det præcise omfang nærmere

Ifølge undersøgelsen ”Vold mod børn og unge”, foretaget af SFI i 2011, (se kilder), har 20 % af de adspurgte 8. klasseelever i oplevet vold i hjemmet. 12 % har været udsat for en eller flere typer vold én eller flere gange fra en eller begge forældre, mens otte procent har været udsat for vold én gang i løbet af det seneste år. Undersøgelsen skelner imellem forskellige typer af vold, og ifølge undersøgelsens resultater har en fjerdedel af de unge oplevet vold i forbindelse med konfliktsituationer med andre unge.

I opgørelser fra Danmarks Statistik (se kilder) skelnes der imellem simpel vold og alvorligere vold, og disse opgørelser viser, at der i 2011 var 1.316 eksempler på simpel vold begået mod 15-19-årige drenge var, mens der var 273 eksempler på alvorligere vold mod teenagedrenge i denne aldersgruppe. Samme år var der 641 episoder med simpel vold og 53 eksempler på alvorligere vold mod teenagepiger i samme aldersgruppe. Ifølge Offerundersøgelsen fra 2017, som Det Kriminalpræventive Råd henviser til på deres hjemmeside (se kilder), har 3 % i aldersgruppen 16-24 år været udsat for vold, mens tallene for aldersgrupperne 25-39 år og 40-74 år ligger på henholdsvis 2,3 og 0,9 procent. Chancen for at blive udsat for vold falder med andre ord med alderen.

Hvordan har udviklingen i antallet af voldstilfælde mod unge været?

Ifølge Danmarks Statistik (se kilder) faldt antallet af anmeldte voldsforbrydelser i aldersgruppen 15-24 år fra 4.529 i 2007 til 2.788 i 2015. Fra 2015 og frem til 2018 er antallet af anmeldte voldsforbrydelser imidlertid igen steget til 3.647. Der findes flere forskellige undersøgelser, som hver især tegner sit billede af voldens omfang og udvikling. Det er derfor svært at konkludere noget endeligt om udviklingen. Usikkerheden skyldes blandt andet, at mange voldsofre ikke anmelder volden, ligesom kategorien ’ung’ ikke dækker over præcis samme aldersspænd i de forskellige undersøgelser.

For eksempel viser offerundersøgelsen ”Udsathed og vold og andre former for kriminalitet” fra 2011 (se kilder), at antallet af unge mellem 16-24 år, der har været udsat for vold, lå på 5 % både i 1995 og i 2010.

Men rapporten konkluderer samtidig, at risikoen for at blive udsat for vold overordnet er faldet fra 2008-2010.

Offerundersøgelsen tager nemlig ikke udgangspunkt i anmeldt vold, men i stedet i undersøgelser med udgangspunkt i den brede befolknings erfaringer med vold.

Fra sidst i 1980'erne og frem til 2008 er den politianmeldte vold steget.  Det er altså ikke kun anmeldelser af vold rettet mod unge, men anmeldelser af vold i alle aldersgrupper, der er steget. Væksten stagnerer omkring 2006, hvorefter den, som tidligere nævnt, langsomt daler.

Hvor meget er volden mod unge faldet i de senere år?

Flere undersøgelser konstaterer et generelt fald i voldelige episoder blandt unge. Eksempelvis påviser undersøgelsen ”Kærestevold i Danmark” (se kilder), at andelen af unge kvinder og mænd, der inden for det seneste år har været udsat for psykisk, fysisk og/eller psykisk vold, er faldet i perioden 2007 til 2011. Det gælder både kærestevold og vold fra anden person end en nuværende eller tidligere kæreste.

Når det gælder fysisk vold generelt, er andelen af ofre blandt unge kvinder faldet fra knap 15 % i 2007 til 11 % i 2011, mens andelen af voldsramte unge mænd er faldet fra 35 % i 2007 til 25 % fire år senere. Ser man på de kønsspecifikke tal fra Danmarks Statistik, som vedrører antallet af anmeldte tilfælde af simpel vold (se kilder) har kurven for de 15-24-årige kvinder været faldende fra 2007 (1.229 anmeldelser) til 2015 (949 anmeldelser), mens den i perioden fra 2015 til 2018 er steget igen (1.338 anmeldelser). For mændenes vedkommende inden for samme aldersgruppe er mønstret det samme. Her var der dog 3.300 anmeldelser i 2007, 1.839 anmeldelser i 2015 og 2.309 anmeldelser i 2018.

Hvilke unge har størst risiko for at blive ofre for vold?

Vold kan ramme alle. Der er dog visse grupperinger af unge, der er mere udsatte og disponerede for vold end andre. Et eksempel på en sådan gruppering er unge mænd under 25 år i København. Et analysenotat fra Københavns Kommunes Tryghedsindeks (se kilder) viser, at næsten hver tiende af alle hovedstadens unge mænd under 25 år har været udsat for vold eller forsøg på vold. Risikoen for vold er dermed markant større for denne gruppe end for den resterende gruppe af borgere i København. Andelen af unge mænd under 25 år, der har været udsat for vold eller trusler om vold, er tilmed vokset, mens resten af befolkningens udsathed for vold og trusler er faldet, viser samme analysenotat.

Flere undersøgelser peger på, at der er sammenhæng mellem unges sociale forhold og risikoen for at blive involveret i voldelige episoder – både i forhold til forældre, andre unge eller kærester.

Undersøgelsen ”Vold mod børn og unge” (se kilder) peger således på, at der er sammenhæng mellem længden af forældrenes uddannelse og den unges risiko for at blive udsat for vold fra andre unge. Jo kortere uddannelse forældrene har, jo større er risikoen statistisk set for, at den unge oplever vold fra andre unge. Ifølge undersøgelsen har 34 % af de unge, hvis mor har et lavt uddannelsesniveau, været udsat for vold fra andre unge. Blandt unge, hvis mor har et mellemhøjt uddannelsesniveau, har 28 % været udsat for vold fra andre unge, mens det gælder 21 % af de unge, hvis mor har et højt uddannelsesniveau. Samme billede gør sig gældende, hvis man ser på fædrenes uddannelsesniveau.

Ser man på de unge, der er udsat for vold fra forældrenes side, gør en særlig tendens sig gældende. Her viser undersøgelsen, at 18 % af de unge, hvis mor har et arbejde, har været udsat for vold fra forældrenes side inden for de seneste 12 måneder. Til sammenligning har 33 % af de unge, hvis mor er ledig, været udsat for forældrevold. 28 % af de unge, hvis mor er uden for arbejdsmarkedet, har været udsat for vold.

Desuden er det karakteristisk for mange unge voldsofre, at de selv har begået vold mod andre unge. Det gælder hele 67 % af unge mandlige voldsofre, at de selv har udøvet vold mod andre unge, mens det tilsvarende tal blandt de unge kvindelige voldsofre er 54,5 %.