Hvad var Ungdomshuset?
- Ungdomshuset Jagtvej 69 i København.
Foto: Hans Jørgensen,
Nathue.dk / http://ungdomshuset.info
Det er svært at sætte en præcis etikette på Ungdomshuset - eller Ungeren, som de fleste kaldte huset. Brugerne af Ungdomshuset på Jagtvej 69 på Nørrebro i København kaldte huset for ‘et fireetagers politisk og kulturelt forsamlingshus’. Ungdomshuset lagde lokaler til en broget forsamling unge mennesker og var rammen om deres politiske, kreative og kulturelle udfoldelser. Ungdomshuset blev ofte beskrevet som et alternativt sted til unge, som ikke passede ind i andre sammenhænge eller ikke ville bruge kommunens traditionelle tilbud til unge.
Politiet kaldte Ungdomshuset for et ‘tilholdssted for uroelementer’, og en del politikere i Københavns Kommune arbejdede i en årrække på at få lukket huset. Lokalpolitikernes modvilje mod huset stammede formodentligt helt tilbage fra husets tidligste historie i starten af 1980’erne. Her blev huset nemlig overdraget til de unge som kulminationen på en længere kamp mellem den dengang helt nye BZ-bevægelse og politiet. BZ’erne havde - som deres navn antyder - besat forskellige bygninger rundt omkring i København, og den politiske løsning på de unges krav om et ungdomshus blev at forære dem bygningen på Jagtvej 69. Ungdomshuset var således i vid udstrækning resultatet af en politisk kamp..
Hvad foregik der i Ungdomshuset?
Der var en lang række forskellige aktiviteter i Ungdomshuset. Af tilbagevende begivenheder var der hver uge følgende faste aktiviteter i huset:
· Mandag: fællesmøde for brugere af huset. På møderne måtte der ikke tages beslutninger ved afstemning – alt skulle diskuteres frem til fælles løsninger.
· Tirsdag og torsdag: cafeen Hullet holdt åbent.
· Onsdag: folkekøkken med veganermad.· Fredag og/eller lørdag: koncerter. Hverken Ungdomshuset eller musikerne tjent penge på koncerterne ud fra ønsket om ikke at bidrage til at kommercialisere musikkulturen.
· Søndag: biografaften.Ungdomshuset var især berømt for sine mange koncertarrangementer. Huset opnåede et internationalt ry for sin undergrundspunkscene, og stedet lagde lokaler til mange spirende kunstnere. Blandt andet var det her, den australske rockprofet Nick Cave betrådte scenen så vind og skæv, at han sang første halvdel af koncerten siddende sammenkrummet på en vakkelvorn taburet, mens han i anden halvdel optrådte så voldsomt, at han fremstod nærmest truende. Det var også her, at navne som D.A.D. og Sort Sol finpudsede deres optræden, ligesom mange unge, der ikke har ønsket at benytte sig af kommunale tilbud om musikundervisning og lignende, har haft mulighed for at prøve deres kreative kræfter. Huset rummede også musikøvelokaler, der kunne lejes for halvtreds kroner om måneden. Desuden var der et medierum, hvor der blev produceret forskellige blade og magasiner, for eksempel Ugebladet og Slamm. Endelig var der i husets kælderetage en butik ved navn Usmalia, hvor der blev solgt bøger, musik og t-shirts.
Hvordan organiseredes aktiviteterne i Ungdomshuset?
Ungdomshuset var brugerstyret, og de unge kørte huset hundrede procent på deres egne præmisser. Mandagsmøderne var den bestemmende myndighed, og man diskuterede sig til enighed her. Som der stod på Ungdomshusets hjemmeside: “Vi har ikke nogen bestyrelse og vi har ikke nogen leder. Det gider vi ikke. Vores øverste myndighed er mandagsmødet, der afholdes hver (ja, gæt selv) kl. 19.” Processen var altså præget af en flad struktur, hvor der i princippet skulle være enighed om alle beslutninger, før de blev ført ud i livet, og det betød ofte, at diskussionerne kunne strække sig over flere møder.