Turisme

Artikel type
faktalink
bibliotekar Richard Juhre. 2002
Emneord
Main image
Turister fotograferer hinanden på Strandpromenaden i Nice.
Turister fotograferer hinanden på Strandpromenaden i Nice.
Foto: Jakob Dall / Scanpix

Når man taler om turisme, tager man normalt udgangspunkt i World Tourism Organisation's internationalt anerkendte definition: Aktiviteter i forbindelse med personers rejse og ophold uden for deres normale miljø i rekreativt eller forretningsmæssigt øjemed. En turist er altså en person, der rejser fra ét sted til et andet for en kortere eller længere periode, og som vender hjem igen.

Introduktion til turisme

At rejse er at leve
H. C. Andersen, dansk digter

Hvad er en turist?

Når man taler om turisme, tager man normalt udgangspunkt i World Tourism Organisation's internationalt anerkendte definition: Aktiviteter i forbindelse med personers rejse og ophold uden for deres normale miljø i rekreativt eller forretningsmæssigt øjemed.

En turist er altså en person, der rejser fra ét sted til et andet for en kortere eller længere periode, og som vender hjem igen. Folk, der altid er på farten - som fx nomader eller sigøjnere - betragtes således ikke som turister.

Almindeligvis defineres en turist som en person, der opholder sig et fremmed sted i mindst et døgn. Man kan så spørge sig selv, om man er turist, når man er på weekend-besøg hos sin familie i en anden by (2,3). 

Hvornår opstod turismen?

Turismen i form af masseturisme, som vi kender den i dag, er først blevet udviklet efter Den Anden Verdenskrig.

Tidligere tiders "turisme" var forbeholdt de få. Allerede i det gamle Rom har man eksempler på rigmænd, der rejste som turister, og middelalderens pilgrimme var også en slags turister. I 16-1700-tallet udvikledes skikken med dannelsesrejser, hvor unge adelsmænd blev skolet i udlandet, og senere blev det almindeligt, at kunstnere slog sig ned under sydlige himmelstrøg. Forudsætningen for vore dages masseturisme har været udviklingen af effektive trafiksystemer så som vejanlæg, jernbaner, flyruter osv. Desuden har den krævet et netværk af overnatningsmuligheder så som hoteller, vandrehjem og campingpladser. Desuden har efterkrigstidens øgede velstand spillet en rolle, men den vigtigste forudsætning har været tid. Folk har ikke altid haft ferier. I den forbindelse skal man tænke på, at danske arbejdere først i 1938 fik ret til ferie med løn (3). 

Hvilke turisttyper taler man om?

Folk har mange forskellige formål med at rejse. Populært inddeler man turister i følgende former:

  • Charterturisten køber en færdig rejse hos et rejsebureau, der sørger for transport, bolig og kost. Rejsens formål er typisk afslapning i et behageligt klima.
  • Pakketuristen rejser som charterturisten, men rejsens formål er oplevelse. Dette sker ved hjælp af guidede ture til områdets seværdigheder.
  • Den opdagelsesrejsende søger efter "uopdagede" steder men bevæger sig ikke for langt væk fra det kendte og sikre. Det gælder typisk for interrail-turisten.
  • Den rejsende søger ukendte steder og rejser typisk uden planer og faste mål. Formålet er oplevelser, og den rejsende blander sig med den lokale befolkning.
  • Eventyreren søger det usædvanlige, hvilket typisk kan foregå på guidede ture gennem områder, der sjældent besøges af turister.

Hvor stor er turistindustrien?

Turistindustrien er i dag et af verdens største erhverv - måske det største. I 2000 blev antallet af turister opgjort til 699 mio., hvilket var en vækst i forhold til året før på 7,4 %. Af disse turister foretrak 58 % et europæisk land som rejsemål.

På verdensplan udgjorde turistindtægterne i 2000 476 mia. $, hvilket var en stigning i forhold til året før på 4,5 %.

Fordelt på verdensdele tegner billedet sig således:

Turistindtægter.
Verdensdel Mia. $ Stigning i %
Amerika 136,4 11,5
Østasien/Pacific 82,5 9,6
Europa 231,5 - 0,7
Mellemøsten 9,7 - 1,6
Sydasien 5,1 11,1
I alt 475,8 4,5

(4)

Hvilke turistlande besøges mest?

Den seneste opgørelse fra The World Tourism Organization over de mest besøgte turistlande dækker året 2000. De 15 mest besøgte lande er:

Mest populære turistlande.
Land Antal besøg
Frankrig 75.500.000
USA 50.900.000
Spanien 48.200.000
Italien 41.200.000
Kina 31.200.000
Storbritannien 25.200.000
Rusland 21.200.000
Mexico 20.600.000
Canada 20.400.000
Tyskland 19.000.000
Østrig 18.000.000
Polen 17.400.000
Ungarn 15.600.000
Hong Kong 13.100.000
Grækenland 12.500.000

(4)

Hvor rejser danskerne hen?

60 % af alle danskere tager på ferie som turister enten i Danmark eller i udlandet. For udlandets vedkommende er rejsemålet næsten ni ud af ti gange placeret i Europa. De udenlandske turistmål fordeler sig således:

Danskernes feriemål.
Feriemål %
Norge 7
Storbritannien 4
Sverige 7
Tyskland 6
Frankrig 13
Spanien 13
Grækenland 8
Europa i øvrigt 29
Andre lande 13

(5)

Hvilke problemer skaber turismen?

Vore dages masseturisme har vendt op og ned på mange lokale samfund. Det drejer sig ikke bare om de fysiske rammer med anlæggelse af nye veje, bygning af hoteller osv. Også miljøet har måttet betale sin pris i form af forurening og nedslidning, og mange steder er der vendt op og ned på den lokale økonomiske samfundsorden.

Det er sparsomt med dybdeborende analyser af, hvor store turismens nettoindtægter i virkeligheden er. Derfor er debatten pro et contra turisme nærmest ideologisk. På den ene side er private og offentlige instanser, der er involveret i turisme, overbeviste om, at turismen er det mest valutaskabende erhverv. På den anden side er mange økonomer, miljøfolk og humanister skeptiske. Skismaet er det klassiske: statistik kan anvendes efter behag.

Efter at de klassiske turistdestinationer er blevet så overrendte, at turisten ser flere turister end lokale beboere, søger flere og flere til mere eksotiske steder for at søge autenticitet. Disse er typisk beliggende i meget fattige lande, og her kan turismen ikke altid siges at føre til økonomisk velstand.

Problemet er, at mange af de penge turisterne giver ud på en ferie, aldrig kommer lokalbefolkningen til gode. En stor del af turisternes penge går til selve rejsen, der ofte foregår med udenlandske flyselskaber, og mange steder er hotellerne på udenlandske hænder, fordi der lokalt ikke har været midler til at bygge dem.

Et godt eksempel på denne skæve udvikling er Kenya, der fra 1978 til begyndelsen af 1990'erne øgede turisttallet fra 330.300 til knap 700.000 uden at der skete en tilsvarende øgning af turistindtægterne. Der er nemlig udenlandske investeringer i 78 % af hotellerne langs kysten, 67 % i Nairobi og 66 % i safariparkernes lodges. Man har beregnet, at hvis en turist tager på ren strandferie i Kenya med et udenlandsk flyselskab og bor på et udenlandsk ejet hotel, vil op til 80 % af turistens penge falde uden for Kenya (6) 

Hvad gør man?

Selv om det ikke kan nægtes, at turismen fører til social og økonomisk udvikling og skaber arbejde for omkring 200 mio. mennesker verden over, må man ikke lukke øjnene for turismens negative virkninger for befolkningerne i værtslandene og deres miljø. I værste fald kan turismen føre til rovdrift på naturressourcer, ødelæggelse af strande og dyreliv og til forandring af kulturen i værtslandene.

På denne baggrund bestemte FNs gneralforsamling i 1998, at 2002 skulle gøres til FNs internationale år for økoturisme.

Det internationale år skal tilskynde medlemslandenes regeringer, internationale og regionale organisationer samt frivillige organisationer til sammen at arbejde for udvikling og naturbeskyttelse i overensstemmelse med Agenda 21, der i 1992 blev vedtaget af 182 lande. Agenda 21 peger på vigtigheden af at fremme en bæredygtig udvikling inden for turistsektoren. Dette skal gøres ved at få turisme og rejser til at bidrage til beskyttelse og genopretning af jordens økosystem, samt ved at tilskynde til at miljøbevidsthed integreres i turistindustrien. Koordineringen af aktiviteterne i forbindelse med det internationale år er lagt i hænderne på Verdensorganisationen for Turisme (WTO) og FNs Miljøprogram (UNEP) (7,8)

 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.


Damm, Inge:
De ny turister. 1995. 118 sider.
Bogen sætter fokus på de problemer, turisterne skaber, både hvad angår miljøet og samfundsforholdene på de populære destinationer.
Paradis kalder. Turisme som udviklingsvej. - Den Ny Verden, 2001, nr. 4. 124 sider. Turisme som udviklingsvej. - Den Ny Verden, 2001, nr. 4. 124 sider.

Særnummer med artikler om turismens negative betydning for de fattige lande. Poulsen, Jens Aage:
At rejse er at leve. 1998. 72 sider.
Populær gennemgang af turismen før, nu og i fremtiden samt om dens positive og negative sider.
Turisme - fra dannelsesrejse til masseturisme. Ved Peter Ravn. 1978. 160 sider. Ved Peter Ravn. 1978. 160 sider.

Antologi af litterære og ikke-litterære tekster, der tilsammen giver et billede af turismens opståen og udvikling i det 19. og 20. århundrede. Bogen er beregnet på folkeskolens ældste klasser, gymnasiet og HF.

Ud - ude - hjem. Rejsen i historiem.
Særnummer om rejsens historie. I 11 artikler behandles bl.a. middelalderens pilgrimsrejser, den borgerlige dannelsesrejse til Rom 1750-1850 og 1800-tallets håndværkersvende på valsen.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

United Nations Environment Programme, UNEP
Engelsk tekst.
FNs Miljøprogram blev dannet som et resultat af FN-konferencen om miljø i 1972 i Stockholm. Har til formål at lede og støtte samarbejde i miljøbeskyttelsesarbejde. Den støtter overvågning af miljøsituationen, miljøbeskatning og varslingsrutiner. Varetager sammen med WTO koordineringen af aktiviteterne i forbindelse med det internationale år for økoturisme. World Tourism Organization - WTO.
Engelsk tekst.
Officiel hjemmeside for den internationale turistorganisation, hvis formål er at tjene som et globalt forum for turismepolitik. 139 lande er tilsluttet WTO.

World Travel & Tourism Council.
Engelsk tekst.
Links til myndigheder og organisationer i relation til turismeerhvervet i verdens lande samt korte landefacts.

Danmark som turistland

De Fremmede finder, at den danske Folkekarakter er aaben, tiltalende og vindende, saaledes at Turisten let føler sig hjemme i Landet. Folket betegnes som højt kultiveret. Det danske gode Humør, dansk Venlighed og Gæstfrihed berømmes. Og det fremhæves ofte, at de Fremmede møder meget ringe Sprogvanskeligheder, idet saa godt som alle Danske, de kommer i Berøring med, kan forstaa saa meget Tysk eller Engelsk, at de kan retlede Turisterne. Paa Hoteller, Restauranter og Jernbaner bliver de forstaaet, vel betjent og altid høfligt behandlet af Personalet. Endelig fremhæver talrige Udlændinge, at Turisterne kann føle sig fuldstændig sikker paa det danske Folks Ærlighed. De Fremmede vil aldrig paa Grund af Sprogvanskeligheder eller Ukendskab til særlige Forhold komme til at betale mere end Landets egne Børn. Danskerne er fuldt paalidelige. Den fremmede Turist kan trygt række dem en Haandfuld Penge og være sikker paa, at der aldrig vil blive taget mere end den faste Pris.
Danmarks Turistpropaganda. Beretning fra Udenrigsministeriets Udvalg for Turistpropaganda i Udlandet. 1934.

Hvornår blev vi turister?

Efter krigsnederlaget i 1864, hvor Danmark mistede Sønderjylland, opstod der blandt forfattere og kunstnere samt i det bedre borgerskab i København en interesse for provinsen. Mange fik lyst til ved selvsyn at se det mørke Jylland og drog til Vestkysten. Mange fiskerfamilier rykkede sammen i udhuse og tjente en ekstra skilling ved at leje deres huse ud til sommerturister.

Omkring århundredskiftet dukkede badehotellerne langs kysterne op efterfulgt af sommerhuse, vandrerhjem og campingpladser. I mange år var det at tage på ferie udelukkende en sag for samfundets velhavere. Først med ferieloven af 1938 fik lønmodtagerne tiden til ferie, men de fleste måtte vente på velstandsstigningen efter Den Anden Verdenskrig, før de fik pengene til at tage på ferie for (2,3)

Hvornår blev turismen organiseret?

Det organiserede danske turistarbejde opstod efter at København i sommeren 1888 havde været vært for Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling. Udstillingen rummede også internationale pavilloner, der gav den præg af en verdensudstilling.

1888 var også året, da Christian IX fejrede både sin 70 års fødselsdag og sit 25 års regeringsjubilæum, hvilket var medvirkende til at sætte internationalt fokus på København. Politiet anslog, at ca. 120.000 udlændinge gæstede byen dette år.

Arrangørerne af den store udstilling havde oprettet et Fremmed-Bureau til at tage sig af den praktiske vejledning af de udenlandske gæster. Dette bureau havde så stor succes, at det var en nærliggende tanke at oprette en permanent dansk turistforening (3)

Hvornår fik vi en turistforening?

Oprettelsen af den første turistforening var en udpræget Københavnerforening. Den blev dannet på initiativ af en kreds af 'fremtrædende mænd', og den stiftende generalforsamling for Dansk Turistforening fandt sted i januar 1889.

Initiativtagerne udgjorde en kreds af top-embedsmænd, repræsentanter for den danske adel, for Landstinget, for de liberale partier og for sport og fritidsaktiviteter i hovedstaden. Andre befolkningskredse i og uden for København var ikke repræsenteret de første år. Rejselivet var stadig en sag for de få, der havde råd (3)

Hvad var turistforeningens målsætning?

I de første år var målet for Dansk Turistforening todelt. Foreningen skulle ikke blot "lette og befordre" de udenlandske turisters besøg i Danmark, men skulle også støtte dansk turisme i udlandet.

Dette sidste skete ved at foreningen arrangerede rejser i de skandinaviske lande og rundt om i det sydlige Europa. Men allerede i 1897 droppede man udlandsrejserne for helt at koncentrere sig om at de udenlandske turister samt at forsøge at få danskerne til at rejse i deres eget land.

I forbindelse med vedtægtsændringerne skiftede foreningen navn til Den danske Turistforening (3)

Hvem markedsførte provinsen?

I 1893 stiftedes Vejle Turistforening som den første lokalforening, men i de efterfølgende år fulgte mange byer efter. Oprettelsen af disse foreninger skete naturligvis for at styrke det lokale turistarbejde, men det skete også i protest mod københavneriet i Den danske Turistforening. Denne protest blev tydelig i 1905, da fire jyske turistforeninger stiftede Samvirkende jyske Turistforeninger.

Da den organiserede turisme i 1989 kunne fejre sin 100 års dag, var antallet af lokale turistforeninger nået op på 177 (3)

Hvem tegner turisterhvervet?

Den største organisation inden for de danske turisterhverv i dag er Danmarks Turistråd, der blev oprettet i 1967 og som nu er en erhvervsdrivende fond. Rådet har markedskontorer i Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Storbritannien, Benelux, Italien, Frankrig, USA og Japan.

Danmarks Turistråds formål er at fremme Danmark som turistmål og herigennem at skabe økonomisk vækst og beskæftigelse inden for de danske turisterhverv og afledte erhverv. Rådet skal støtte og supplere de bestræbelser, der af danske myndigheder, erhverv, institutioner m.v. udøves for at udbrede kendskabet til Danmark og fremme almindelige danske samfunds- og erhvervsinteresser.

De økonomiske midler til Danmarks Turistråds virksomhed tilvejebringes gennem tilskud fra staten og andre offentlige myndigheder, gennem samarbejdsaftaler med erhvervslivet i Danmark samt ved salg af serviceydelser. Det tilstræbes, at det statslige tilskud anvendes til drift og markedsudvikling, mens markedsvedligeholdende aktiviteter i størst muligt omfang finansieres af erhvervslivet og andre samarbejdspartnere (4)

Hvordan markedsføres Danmark?

Danmarks Turistråd vedtog i 2000 at brande Danmark, hvilket vil sige at trække en budskabsmæssig rød tråd i markedsføringen af Danmark. Begrebet branding er afledt af ordet brand i betydningen varemærke. Når Danmark brandes, fortælles den unikke historie om landet og dets befolkning. Historien fortælles med udgangspunkt i udvalgte værdier, der til enhver tid skal være uløseligt forbundet med Danmark og dermed sikre, at vi adskiller os fra alle andre.

Beskrivelsen af Danmark sker ved hjælp af tre værdisæt, der i kombination er enestående for Danmark. Hvert værdisæt rummer en rationel og en emotionel side. På den ene side søger man at beskrive Danmark med tre ord, som objektivt beskriver vores turistprodukt baseret på fakta. På den anden side søger man med tre andre ord at give en emotionel beskrivelse af Danmarks karaktertræk og personlighed.

Som det brand, der skal karakterisere Danmark som turistdestination er valgt:

  • Hygge - Uhøjtidelighed
  • Design - Begavet
  • Oase - Fri
(5,6)

Hvordan fortolkes danmarksværdierne?

Danmarks Turistråd har givet følgende fortolkninger af Danmarksværdierne: 

  • Hygge er et begreb, som ikke umiddelbart kan oversættes til andre sprog. En særlig dansk stemning af samhørighed, der gennemsyrer hele det danske samfund, og som den tilrejsende ikke kan undgå at møde. Hygge er alle vegne i Danmark. Enhver situation, hvor mennesker har det godt sammen, definerer danskerne som hyggelig - Danmark er uhøjtidelig, hvilket dækker over en afslappet - ofte humoristisk - holdning til tilværelsen og autoriteter
  • Design dækker ikke bare over en lang række verdensberømte danske værker inden for møbeldesign, arkitektur, kunst og litteratur. Det er også en fælles bevidsthed om form og funktion, der præger hele samfundsindretningen. - Begavet er det udtryk, der bedst dækker et samfund indrettet og befolket af mennesker, der kreativt, kulturelt og uddannelsesmæssigt befinder sig på et meget højt niveau. Danskernes grundlæggende kærlighed til kultur og sociale værdier har skabt et velfærdssamfund med uddannelsesmuligheder og social ligestilling, der er enestående i globalt perspektiv.
  • Oase. Danmark er en oase i Europa. Et fristed for den stressede tilrejsende, der kan få vejret i byernes åndehuller, på landet eller ved kysten, der intetsteds er mere end en halv times kørsel væk. - Fri. Værdien er en væsentlig del af den danske mentalitet. Der er plads til mennesket i Danmark. Både i demokratisk og filosofisk forstand. Den grundlæggende respekt for individet er gennemgående i den danske kultur- og samfundsudvikling.
(7,8,9)

Hvor stort er turisterhvervet?

I 2001 offentliggjorde Danmarks Turistråd en rapport over turismens økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning i Danmark for året 1999.

Ifølge denne rapport var den samlede turistomsætning i Danmark 44,6 mia. kr. Turismen genererede ca. 70.500 fuldtids- og helårsstillinger, hvilket svarer til ca, 2,8 % af den samlede beskæftigelse i Danmark.

Det samlede provenu i form af skatter og afgifter, der direkte eller indirekte kan tilskrives turismen udgjorde knap 23 mia. kr. Heraf tilfaldt 17 mia. kr. staten, mens den resterende del gik til kommuner og amter (10) 

Hvor kommer turisterne fra?

Dansk turisme er først og fremmest afhængig af to store markeder, nemlig hjemmemarkedet og Tyskland. Ser man på tallene for antallet af turistovernatninger i 1999, er det danske og tyske turister, der lægger beslag på mere end 80 % af det samlede antal overnatninger.

De nøjagtige tal fremgår af følgende tabel: De nøjagtige tal fremgår af følgende tabel:

Turisternes nationalitet.
Land Antal
Danmark 17.935.459
Tyskland 16.190.489
Sverige 2.409.965
Norge 2.022.209
Storbritannien 422.385
Italien 208.295
Holland 990.974
USA 300.964
Øvrige 1.592.808
I alt 42.073.668

(10)

Hvad vil turisterne se?

Danmarks Turistråd fører ikke længere statistik over de mest populære turistmål i Danmark. Det lader sig i praksis ikke gøre, da ikke alle turistmål er belagt med en entréafgift. Rådet skønner således, at Den Lille Havfrue er placeret på en tredjeplads efter Tivoli og Dyrehavsbakken.

På internationalt plan ejer Danmark tre seværdigheder, som er blevet placeret på Verdensarvlisten, der er en fortegnelse over steder af enestående og universel værdi for menneskeheden. Det drejer sig om Jellingmonumenterne og Jelling Kirke (1994), Roskilde Domkirke (1995) samt Kronborg (2000).

Verdensarvlisten er udarbejdet på grundlag af Verdensarvkonventionen, der er en UNESCO-konvention vedtaget i 1972. Listen rummer på nuværende tidspunkt 721 seværdigheder i 124 lande, men listen er under stadig revision (11)

Hvilke turistuddannelser anvendes?

Med den stigende professionalisering af turisterhvervet har det været nødvendigt at specialuddanne erhvervets arbejdskraft. Der er derfor skabt en række uddannelser, hvis mål er at højne medarbejdernes kompetencer. Der drejer sig om: 
  • 1-årigt Suppleringsfag i Turisme. Uddannelsen er en tværdisciplinær uddannelse, som sigter mod at give de studerende teoretisk baserede metoder og praktisk erfaring med at arbejde med turismerelaterede problemstillinger ud fra et politisk, merkantilt, socialt og kulturelt udgangspunkt. Uddannelse foregår på Aalborg Universitet.
  • Serviceøkonom med speciale i Hotel- og restaurantledelse, Turisme eller Service management. Serviceøkonom er en kortere videregående uddannelse, der kvalificerer til på længere sigt at kunne bestride administrative, økonomiske, markedsføringsmæssige og organisatoriske stabs- og ledelsesfunktioner indenfor hotel- turisme- og servicebrancherne. Uddannelsen varer 2 år og er SU berettiget. I uddannelsen indgår der et 3 måneders praktikophold i Danmark eller udlandet. Uddannelsen foregår bl.a. på erhvervsakademierne.
  • Kontoruddannelse med speciale i rejseliv er en uddannelse som kombinerer en elevplads i en turistvirksomhed og skoleperioder med speciale i Rejseliv på Handelsskolen. Uddannelsen tager 2 år heraf 10 ugers skoleophold. Optagelse forudsætter enten en gymnasiel, en HH eller en HG2 baggrund. Uddannelsen retter sig primært mod et fremtidigt arbejde i danske turistvirksomheder. Uddannelsen foregår på Niels Brock - Copenhagen Business College i København og på Handelsskolen i Randers.
  • Turistføreruddannelsen er en et-årig diplomuddannelse udbudt under lov om åben uddannelse. Den henvender sig til voksne med sprogkompetence, minimum en kort videregående uddannelse og mindst to års erhvervserfaring. Uddannelsen kvalificerer de studerende til at kunne løse planlægnings-og formidlingsmæssige opgaver for gæster i Danmark inden for såvel ferie-som erhvervsturisme. Uddannelsen bliver udbudt i to moduler på heltid, og svarer i niveau til en mellemlang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse. Uddannelsen foregår på Roskilde Universitetscenter.
  • Efteruddannelseskurser for turisterhvervene. Uddannelserne i turisme er efteruddannelser forbeholdt personer, der opfylder AMU-lovens bestemmelser, og som har eller forventer arbejde i turismeerhvervet. Der er tale om et modulopbygget system af efteruddannelser, der hver for sig har deres adgangskrav. Uddannelserne afholdes på en række af landets handelsskoler.
  • RST Kompetenceudvikling har til formål at sikre den løbende kompetenceudvikling i turisterhvervet på regionalt niveau. RST Kompetenceudvikling udbyder åbne kurser for turistmedarbejdere på alle niveauer inden for: Branchekendskab, EDB-udnyttelse, medarbejderudvikling, salgsarbejde, serviceudvikling, personaleledelse og personalesamarbejde - foruden virksomhedsrekvirerede kurser. Uddannelsen foregår ved RST Kompetenceudvikling i Vejle.
  • BA-uddannelsen i sprog og turisme i Esbjerg udbydes med fremmedsprogene engelsk og tysk og hovedvægten er lagt på sprog, kultur og turisme. Uddannelsen, der er 3-årig, foregår på Syddansk Universitet.
(12)

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Kronborg.

UNESCO. Fotografi af de to Kronborg, der er optaget på UNESCOs verdensarvliste.

Roskilde Domkirke

Lions Club Roskilde Sct. Jørgen.

Fotografi af Roskilde Domkirke set fra Stændertorv. Kirken er optaget på UNESCOs verdensarvliste.

 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

 

Dansk Turisme 

Danmarks Turistråds nyhedsblad.

Han lærte os at rejse 

Populær beretning om præsten Eilif Krogager og Tjæreborg Rejser der satte danskernes rejselyst i system.

Llambías, Pablo Henrik: Turistattraktion. 2001. 103 sider. Turistattraktion. 2001. 103 sider.
Personlig beretning om det at rejse samt en gennemgang af nogle af Danmarks turistmål med tilhørende ros og ris.

Schultz, Hans Joakim:
Historisk gennemgang i ord og billeder af de danske turistforeningers historie.

Turismens organisationer Turismens organisationer
Danmarks Turistråds såkaldte Hvidbog, der ikke mere udkommer i trykt form, rummer en gennemgang af organisationer samt en omtale af uddannelser inden for turistfaget.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Denmark.dk.

The Danish Ministry of Foreign Affairs. Engelsk tekst.

Portal, der fungerer som Danmarks officielle vindue ud mod verden. Giver både formelle og mindre formelle oplysninger til turister, erhvervsfolk og kommende indbyggere.

Visit Denmark.

Danmarks Turistråd. Tekst på 12 sprog.

Danmarks Turistråds portal henvender sig både til udlændinge og til det danske turisterhverv, der her får adgang til nye markedsførings- og afsætningsmuligheder. Portalen rummer 1 mio. sider.

Wonderful Copenhagen.

Engelsk tekst.

Den officielle turistside for København.