byen Batumi
Der er meget prestigebyggeri i Batumi i det sydvestligste hjørne af Georgien, og det tiltrækker tusinder af turister.
Foto: Søren Breiting / Scanpix

Turisme

Artikel type
faktalink
cand.scient. Jesper Samson, iBureauet/Dagbladet Information. Juni 2017.
Emneord
Top image group
byen Batumi
Der er meget prestigebyggeri i Batumi i det sydvestligste hjørne af Georgien, og det tiltrækker tusinder af turister.
Foto: Søren Breiting / Scanpix
Main image
Turister fotograferer hinanden på Strandpromenaden i Nice.
Turister fotograferer hinanden på Strandpromenaden i Nice.
Foto: Jakob Dall / Scanpix

Indledning

Bare tæer i strandsandet, spændende kultur og god mad på lokale restauranter. Når vi er turister, søger vi nydelse, oplevelser og afkobling fra hverdagens stress og jag, men turismen er også en branche i vækst, der både globalt og lokalt har enorm betydning. Derfor er der kommet fokus på bæredygtig turisme, der skal lære os at begrænse turismens negative konsekvenser.

Danskere tager i stor stil på turistrejser både inden for og uden for landets grænser. Men faktisk var det først i 1938, at den almindelige arbejder fik ret til to ugers ferie med løn. Det var med til at gøre danskerne til turister, og i de følgende årtier begyndte folk at myldre til sommerhuse, Sydeuropa og storbyer verden over. 

 

Baggrund om turisme

At rejse er at leve
H. C. Andersen, dansk digter

Hvad er turisme?

Turismeforskeren Anders Sørensen diskuterer i sin artikel 'Hvad er turisme – og hvordan forstår vi den?' (se kilder), hvordan turisme kan defineres. Han skriver, at ingen generel og universel definition er blevet anerkendt, men nævner tre forhold, der går igen i de fleste definitioner af turisme: For det første er det en rejse væk fra personens hjem eller normale habitat (levested) med et ophold af kortere eller længere varighed på et eller flere steder. For det andet har opholdet begrænset varighed, og personen har tænkt sig at rejse hjem igen. Endelig er de penge, der anvendes under opholdet, medbragt hjemmefra og ikke indtjent på det sted, man besøger.

Anders Sørensen skriver også, at der er generel uenighed om, hvorvidt forskellige former for erhvervsrejser også hører under begrebet turisme.

Hvilke former for turister findes der?

De forskellige former for turister bliver i bogen 'Essentials of Tourism' af Chris Cooper (se kilder) opdelt på fire forskellige måder. Inddelingerne bliver først og fremmest brugt til marketingformål og til at føre statistik over de forskellige former for turistrejser:

A. Indlands- eller udlandsturister.

B. Rejseformen. Her findes tre hovedtyper:

· Pakkerejser. Her er to eller flere af rejsens elementer (eks. transport, overnatning, forplejning, billeje, udflugter) købt sammen og til en samlet pris. Kendes blandt andet som charterturisme.

· Individuelle rejser. Her køber den rejsende alle rejsens elementer uafhængigt af hinanden.

· Skræddersyede rejser. En kombination de to ovennævnte rejseformer. Her køber man flere af rejsens elementer i en samlet pakke, men pakkens indhold er sammensat ud fra den enkelte rejsendes ønsker.

C. Rejsedistancen. Her skelner man mellem:

· langdistanceturisme (som normalt omfatter rejsedistancer på over 3000 km), · mellemdistancerejser og

· kortdistancerejser.

D. Formålet med rejsen. Her skelnes igen mellem tre hovedtyper:

· Fritid og rekreation. Omfatter blandt andet ferierejser, sports- og kulturel turisme samt besøg hos venner og familie.

· Erhvervsrejser. Omfatter blandt andet møder, konferencer og forretningsrejser.

· Andre formål. Omfatter eksempelvis helseturisme, studierejser og pilgrimsrejser.

Hvornår opstod turismen?

De tidligste formål med rejser var knyttet til fremkomsten af handel over længere distancer. Det skete i tiden omkring 4.000 år f.v.t. i Mellemøsten. Det skriver Chris Cooper i 'Essentials of Tourism' (se kilder). Efterhånden begyndte religiøse formål, såsom pilgrimsrejser, også at dukke op sammen med rejser, der havde militære, administrative og rekreative formål.

Romerrigets opbygning af et vejnet gjorde rejser hurtigere og nemmere, og ferierejser blev så småt mere udbredt. Romerrigets sammenbrud betød dog, at vejene ikke længere blev vedligeholdt, og i middelalderen var rejseaktiviteten lav, når man ser bort fra pilgrimsrejser.

Fra sidste del af 1400-tallet begyndte overklassens sønner i Nordeuropa at blive sendt på rejser sydpå som del af deres uddannelse. Den praksis blev på engelsk omtalt som 'The Grand Tour'. Igennem de næste århundreder tog tusinder af nordeuropæere på sådanne rejser til Italien, Frankrig, Schweiz og Tyskland. Den typiske rejserute gik over Paris, Geneve, Torino, Firenze og Rom, men mange andre byer blev også besøgt på den lange rejse. Begrebet 'turist' (tourist på engelsk) blev opfundet sidst i 1700-tallet for at beskrive disse rejsende.

 I begyndelsen var det adelens sønner, der drog afsted, men senere tog også det fremvoksende borgerskab del i disse rejser. I løbet af 1600-tallet blev det tilmed almindeligt for spirende kunstnere at tage på mere spartanske rejser for at studere mesterværkerne i lande som Italien og Frankrig.

Hvornår opstod masseturismen?

Med jernbanernes og dampskibenes fremkomst under industrialiseringen i 1800-tallet blev det ifølge Chris Coopers 'Essentials of Tourism' (se kilder) muligt for langt flere at tage på rejser. I 1841 begyndte den britiske missionær Thomas Cook at organisere pakkerejser, da han hyrede et særtog til et missionsmøde. Thomas Cooks rejsebureau af samme navn skulle blive pionerer inden for udviklingen af pakketurisme.

I første halvdel af 1900-tallet begyndte bilen at udfordre jernbanen som det foretrukne transportmiddel til turistrejser, særligt i USA.

Efter 2. Verdenskrig skete der en kraftig velstandsstigning i de vestlige lande, og lønmodtagerne begyndte så småt at få ret til betalt ferie. Rejserne foregik oftest med tog eller bil, og man holdt sig typisk i hjemlandet eller i det nære udland. Fremkomsten af passagerjetfly betød dog, at den brede befolkning gradvist begyndte at tage på turistrejser til fjernere destinationer. Hermed var masseturismen født.

Turistindustrien voksede hastigt, særligt i form af charterturismen. I dag foregår udlandsrejserne over stadig længere distancer, men til gengæld er det blevet almindeligt, at den rejsende selv organiserer turens forskellige elementer ved hjælp af internetportaler, der gør det nemt at sammenligne priser og købe flytransport, overnatning, billeje mm.

International turisme

De Fremmede finder, at den danske Folkekarakter er aaben, tiltalende og vindende, saaledes at Turisten let føler sig hjemme i Landet. Folket betegnes som højt kultiveret. Det danske gode Humør, dansk Venlighed og Gæstfrihed berømmes. Og det fremhæves ofte, at de Fremmede møder meget ringe Sprogvanskeligheder, idet saa godt som alle Danske, de kommer i Berøring med, kan forstaa saa meget Tysk eller Engelsk, at de kan retlede Turisterne. Paa Hoteller, Restauranter og Jernbaner bliver de forstaaet, vel betjent og altid høfligt behandlet af Personalet. Endelig fremhæver talrige Udlændinge, at Turisterne kann føle sig fuldstændig sikker paa det danske Folks Ærlighed. De Fremmede vil aldrig paa Grund af Sprogvanskeligheder eller Ukendskab til særlige Forhold komme til at betale mere end Landets egne Børn. Danskerne er fuldt paalidelige. Den fremmede Turist kan trygt række dem en Haandfuld Penge og være sikker paa, at der aldrig vil blive taget mere end den faste Pris.
Danmarks Turistpropaganda. Beretning fra Udenrigsministeriets Udvalg for Turistpropaganda i Udlandet. 1934.

Hvor stor er turistindustrien?

Turistindustrien har igennem de seneste seks årtier været i vedvarende vækst og udgør i dag et af verdens største og hurtigst voksende erhverv. På globalt plan udgør turistindustrien 10 % af verdens bruttonationalprodukt og skaber 1 ud af 11 arbejdspladser i hele verden. Turistindustrien er en fællesbetegnelse for de erhverv, der er knyttet til turisme, som eksempelvis hoteller, restaurationer og persontransport.

Indtægterne fra turisme på turistdestinationerne, de steder som turisterne besøger, er steget 2 mia. US dollars i 1950 til 1260 mia. US dollars i 2015. Hertil skal lægges de indtægter, som kommer fra transporten af turister til deres destinationer. Tallene stammer fra udgivelsen 'World Tourism Highlights – 2016 Edition', der er udgivet af FN's turistorganisation UNWTO (se kilder).

Hvilke turistlande besøges mest?

Antallet af internationale turistrejser er steget fra 25 millioner i 1950 til 1186 millioner i 2015. 

Ifølge 'World Tourism Highlights – 2016 Edition' (se kilder) er de 10 mest populære turistlande målt ud fra antal ankomster af internationale turister:

Frankrig       85 mio.

USA              78 mio.

Spanien       68 mio.

Kina              57 mio.

Italien           51 mio.

Tyrkiet          40 mio.

Tyskland      35 mio.

Storbritannien 34 mio.

Mexico         32 mio.

Rusland       31 mio.

Hvad er danskernes foretrukne internationale turistdestination?

Danmarks Statistik udarbejder hvert år en undersøgelse af danskernes rejsevaner baseret på interviews af et repræsentativt udvalg af befolkningen. Den senest udkomne undersøgelse dækker året 2015, og resultaterne er beskrevet i 'Nyt fra Danmarks Statistik' (se kilder).  Undersøgelsen viser, at Spanien, ligesom året før, var danskernes foretrukne internationale turistdestination målt på ferierejser til udlandet med mindst fire overnatninger. Top-15 over danskernes foretrukne feriedestinationer viser, at langt de fleste ferierejser foregår inden for Europa:

Spanien                            16%

Tyskland                             9%

Frankrig                               8%

Italien                                   7%

Grækenland                        5%

Tyrkiet                                  5%

Norge                                   5%

Sverige                                5%

Østrig                                   4%

Storbritannien                    4%

USA                                     3%

Portugal                              2%

Thailand                              2%

Tjekkiet                                1%

Belgien                                1%