Turisme

Bare tæer i strandsandet, spændende kultur og god mad på lokale restauranter. Når vi er turister, søger vi nydelse, oplevelser og afkobling fra hverdagens stress og jag, men turismen er også en branche i vækst, der både globalt og lokalt har enorm betydning. Derfor er der kommet fokus på bæredygtig turisme, der skal lære os at begrænse turismens negative konsekvenser.

     Danskere tager i stor stil på turistrejser både inden for og uden for landets grænser. Men faktisk var det først i 1938, at den almindelige arbejder fik ret til to ugers ferie med løn. Det var med til at gøre danskerne til turister, og i de følgende årtier begyndte folk at myldre til sommerhuse, Sydeuropa og storbyer verden over.

Turismeforskeren Anders Sørensen diskuterer i sin artikel 'Hvad er turisme – og hvordan forstår vi den?' (se kilder), hvordan turisme kan defineres. Han skriver, at ingen generel og universel definition er blevet anerkendt, men nævner tre forhold, der går igen i de fleste definitioner af turisme: For det første er det en rejse væk fra personens hjem eller normale habitat (levested) med et ophold af kortere eller længere varighed på et eller flere steder. For det andet har opholdet begrænset varighed, og personen har tænkt sig at rejse hjem igen. Endelig er de penge, der anvendes under opholdet, medbragt hjemmefra og ikke indtjent på det sted, man besøger.

     Anders Sørensen skriver også, at der er generel uenighed om, hvorvidt forskellige former for erhvervsrejser også hører under begrebet turisme.

De forskellige former for turister bliver i bogen 'Essentials of Tourism' af Chris Cooper (se kilder) opdelt på fire forskellige måder. Inddelingerne bliver først og fremmest brugt til marketingformål og til at føre statistik over de forskellige former for turistrejser:

     A. Indlands- eller udlandsturister.

     B. Rejseformen. Her findes tre hovedtyper:

• Pakkerejser. Her er to eller flere af rejsens elementer (eks. transport, overnatning, forplejning, billeje, udflugter) købt sammen og til en samlet pris. Kendes blandt andet som charterturisme. 
• Individuelle rejser. Her køber den rejsende alle rejsens elementer uafhængigt af hinanden. 
• Skræddersyede rejser. En kombination de to ovennævnte rejseformer. Her køber man flere af rejsens elementer i en samlet pakke, men pakkens indhold er sammensat ud fra den enkelte rejsendes ønsker.

     C. Rejsedistancen. Her skelner man mellem:

• langdistanceturisme (som normalt omfatter rejsedistancer på over 3000 km), · mellemdistancerejser og 
• kortdistancerejser.

     D. Formålet med rejsen. Her skelnes igen mellem tre hovedtyper:

• Fritid og rekreation. Omfatter blandt andet ferierejser, sports- og kulturel turisme samt besøg hos venner og familie. 
• Erhvervsrejser. Omfatter blandt andet møder, konferencer og forretningsrejser. 
• Andre formål. Omfatter eksempelvis helseturisme, studierejser og pilgrimsrejser.

De tidligste formål med rejser var knyttet til fremkomsten af handel over længere distancer. Det skete i tiden omkring 4.000 år f.v.t. i Mellemøsten. Det skriver Chris Cooper i 'Essentials of Tourism' (se kilder). Efterhånden begyndte religiøse formål, såsom pilgrimsrejser, også at dukke op sammen med rejser, der havde militære, administrative og rekreative formål.

     Romerrigets opbygning af et vejnet gjorde rejser hurtigere og nemmere, og ferierejser blev så småt mere udbredt. Romerrigets sammenbrud betød dog, at vejene ikke længere blev vedligeholdt, og i middelalderen var rejseaktiviteten lav, når man ser bort fra pilgrimsrejser.

     Fra sidste del af 1400-tallet begyndte overklassens sønner i Nordeuropa at blive sendt på rejser sydpå som del af deres uddannelse. Den praksis blev på engelsk omtalt som 'The Grand Tour'. Igennem de næste århundreder tog tusinder af nordeuropæere på sådanne rejser til Italien, Frankrig, Schweiz og Tyskland. Den typiske rejserute gik over Paris, Geneve, Torino, Firenze og Rom, men mange andre byer blev også besøgt på den lange rejse. Begrebet 'turist' (tourist på engelsk) blev opfundet sidst i 1700-tallet for at beskrive disse rejsende.

     I begyndelsen var det adelens sønner, der drog afsted, men senere tog også det fremvoksende borgerskab del i disse rejser. I løbet af 1600-tallet blev det tilmed almindeligt for spirende kunstnere at tage på mere spartanske rejser for at studere mesterværkerne i lande som Italien og Frankrig.

Med jernbanernes og dampskibenes fremkomst under industrialiseringen i 1800-tallet blev det ifølge Chris Coopers 'Essentials of Tourism' (se kilder) muligt for langt flere at tage på rejser. I 1841 begyndte den britiske missionær Thomas Cook at organisere pakkerejser, da han hyrede et særtog til et missionsmøde. Thomas Cooks rejsebureau af samme navn skulle blive pionerer inden for udviklingen af pakketurisme.

     I første halvdel af 1900-tallet begyndte bilen at udfordre jernbanen som det foretrukne transportmiddel til turistrejser, særligt i USA.

     Efter 2. Verdenskrig skete der en kraftig velstandsstigning i de vestlige lande, og lønmodtagerne begyndte så småt at få ret til betalt ferie. Rejserne foregik oftest med tog eller bil, og man holdt sig typisk i hjemlandet eller i det nære udland. Fremkomsten af passagerjetfly betød dog, at den brede befolkning gradvist begyndte at tage på turistrejser til fjernere destinationer. Hermed var masseturismen født.

     Turistindustrien voksede hastigt, særligt i form af charterturismen. I dag foregår udlandsrejserne over stadig længere distancer, men til gengæld er det blevet almindeligt, at den rejsende selv organiserer turens forskellige elementer ved hjælp af internetportaler, der gør det nemt at sammenligne priser og købe flytransport, overnatning, billeje mm.

Turistindustrien har igennem de seneste seks årtier været i vedvarende vækst og udgør i dag et af verdens største og hurtigst voksende erhverv. På globalt plan udgør turistindustrien 10 % af verdens bruttonationalprodukt og skaber 1 ud af 11 arbejdspladser i hele verden. Turistindustrien er en fællesbetegnelse for de erhverv, der er knyttet til turisme, som eksempelvis hoteller, restaurationer og persontransport.

     Indtægterne fra turisme på turistdestinationerne, de steder som turisterne besøger, er steget 2 mia. US dollars i 1950 til 1260 mia. US dollars i 2015. Hertil skal lægges de indtægter, som kommer fra transporten af turister til deres destinationer. Tallene stammer fra udgivelsen 'World Tourism Highlights – 2016 Edition', der er udgivet af FN's turistorganisation UNWTO (se kilder).

Antallet af internationale turistrejser er steget fra 25 millioner i 1950 til 1186 millioner i 2015.

     Ifølge 'World Tourism Highlights – 2016 Edition' (se kilder) er de 10 mest populære turistlande målt ud fra antal ankomster af internationale turister:

     Frankrig            85 mio.

     USA                  78 mio.

     Spanien            68 mio.

     Kina                  57 mio.

     Italien               51 mio.

     Tyrkiet              40 mio.

     Tyskland           35 mio.

     Storbritannien  34 mio.

     Mexico             32 mio.

     Rusland            31 mio.

Danmarks Statistik udarbejder hvert år en undersøgelse af danskernes rejsevaner baseret på interviews af et repræsentativt udvalg af befolkningen. Den senest udkomne undersøgelse dækker året 2015, og resultaterne er beskrevet i 'Nyt fra Danmarks Statistik' (se kilder).  Undersøgelsen viser, at Spanien, ligesom året før, var danskernes foretrukne internationale turistdestination målt på ferierejser til udlandet med mindst fire overnatninger. Top-15 over danskernes foretrukne feriedestinationer viser, at langt de fleste ferierejser foregår inden for Europa:

     Spanien                            16%

     Tyskland                             9%

     Frankrig                              8%

     Italien                                 7%

     Grækenland                       5%

     Tyrkiet                                5%

     Norge                                 5%

     Sverige                               5%

     Østrig                                 4%

     Storbritannien                    4%

     USA                                    3%

     Portugal                             2%

     Thailand                             2%

     Tjekkiet                              1%

     Belgien                              1%

I artiklen 'Tidslinje – Sådan har vores ferievaner ændret sig gennem 100 år' fra dr.dk (se kilder) fortæller historikeren Margit Bech Vilstrup om danskernes fritids- og ferieliv fra slutningen af 1800-tallet. På det tidspunkt var ideen om ferie primært et anliggende for rige københavnere, som tog på landet hen over sommeren med familie og tjenestefolk. Almindelige arbejder- og landbofamilier havde arbejdsdage på 12-14 timer syv dage om ugen og havde ingen ferie og nærmest ingen fritid. Dette ændrede sig dog med Helligdagsloven fra 1891, hvor arbejderne fik fri om søndagen og dermed for første gang fik mulighed for at tage på søndagsudflugter.

     I 1919 blev ottetimers arbejdsdagen indført, og i årene efter fik nogle af de mest velorganiserede arbejdere forhandlet sig frem til sammenhængende fridage. I 1938 skete det store gennembrud, da Danmark fik sin første ferielov under den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning. Her fik alle arbejdere ret til to ugers ferie med løn. For at sikre, at arbejderne også havde noget at bruge deres ferie til, oprettede man Dansk Folkeferie, som sendte hundredetusindvis af danskere ud af byerne til hytter ved vandet eller på bus- og cykelture. De fleste brugte dog ferien på at besøge familie og venner rundt omkring i landet.

I 1950 begyndte præsten fra Tjæreborg i Vestjylland, Eilif Krogager, ifølge artiklen 'Tidslinje – Sådan har vores ferievaner ændret sig gennem 100 år' (se kilder) at sende danskere på busture til Spanien. Sådan opstod Tjæreborg Rejser. I 1956 sendte Simon Spies de første danskere til Mallorca. Den danske charterturisme var født. Nu kunne almindelige lønmodtagere tage sydpå, hvis de knoklede hårdt og sparede sammen. Det var dog stadig dyrt, og mange danskere tog fortsat på camping, på cykeltur eller måske en tur i sommerhus.

     Netop sommerhuset oplevede et boom i 1960erne og 70erne, hvor nye huse skød op ved de danske kyster. Det var en tid med store stigninger i velstanden, og privatbilismen blev udbredt. Det betød, at danskerne oftere kunne tage på weekendture og ferier, og når de gjorde det, ville de også gerne være herrer i eget hus. I 1970erne blev retten til ferie tilmed kraftigt udvidet, så sidst i årtiet var man gået fra de oprindelige to ugers ferie til fem ugers ferie.

     Historiker Margit Bech Vilstrup konkluderer i artiklen 'Tidslinje – Sådan har vores ferievaner ændret sig gennem 100 år' (se kilder) om vore dages ferieformer: ”Fra 1970’erne og frem til i dag er det et stort sammensurium af ferieformer. Vi rejser stadig udenlands og tager i sommerhus og på camping. I dag arrangerer vi bare alting selv.”

Turisme i Danmark er først og fremmest afhængig af to store markeder, nemlig hjemmemarkedet og Tyskland. Ser man på antallet af turistovernatninger i Danmark i 2015, som er gengivet i rapporten 'Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne' udarbejdet af Det Nationale Turismeforum (se kilder), er det danske og tyske turister, der står for næsten 80 % af det samlede antal overnatninger:

     Danmark                           24.400.000 (50%)

     Tyskland                            13.800.000 (28%)

     Norge                                 2.600.000   (5%)

     Sverige                                1.800.000   (4%)

     Nederlandene                     1.100.000   (2%)

     Storbritannien                        800.000   (2%)

     USA                                        580.000   (1%)

     Italien                                     280.000   (1%)

     Schweiz                                 220.000 (0,5%)

     Frankrig                                 210.000 (0,5%)

Ifølge rapporten 'Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne' udarbejdet af Det Nationale Turismeforum (se kilder) købte danske og udenlandske turister i 2014 samlet set for i alt 94,7 mia. kr. i Danmark. Rapporten benytter en bred definition af turister som personer, der er ”uden for sit sædvanlige miljø”. Opgørelsen inkluderer således både ophold, hvor man betaler for overnatningen på eksempelvis et hotel, og andre ophold, der foregår i eget sommerhus eller hos familie og venner. Erhvervsturisme inddrages også i opgørelsen. Turismeforbruget fordeler sig på tre hovedområder:

• Kyst- og naturturisme: I alt 45,2 mia. kr. af det samlede turismeforbrug knytter sig til kyst- og naturturismen i Danmark. 65 pct. af forbruget blev foretaget vest for Storebælt. 
• Storbyturisme: Samlet set blev der brugt 23,9 mia. kr. i forbindelse med storbyturisme. Heraf 80 pct. i København, mens de sidste 20 pct. fordeler sig i Aalborg, Aarhus og Odense. 
• Erhvervs- og mødeturisme: 25,6 mia. kr. blev brugt i forbindelse med erhvervs- og mødeturisme. Heraf blev 44 pct. brugt i Region Hovedstaden.

Danmarks nationale turismeorganisation VisitDenmark udarbejder hvert år en liste over besøgstal for de mest populære danske turistattraktioner (se kilder). VisitDenmark har dog kun mulighed for at samle data for de attraktioner, der kræver entre, så det betyder, at attraktioner som Den Lille Havfrue, Christiania og Møns Klint ikke figurerer på listen.

     Den seneste liste er fra 2015

1. Tivoli                                           4.733.000 
2. Dyrehavsbakken                         2.700.000 
3. Legoland                                    1.700.000 
4. København Zoo                          1.148.000 
5. Djurs Sommerland                        802.000 
6. Louisiana                                       725.000 
7. Aquadome – Lalandia Billund       636.000 
8. Den Blå Planet                               603.000 
9. Faarup Sommerland                      588.000 
10. Rundetårn                                      580.000

     Størstedelen af de mest populære attraktioner ligger, som det fremgår, i Hovedstadsregionen, men det er også værd at bemærke, at den midtjyske by Billund har hele to attraktioner på listen i form af Legoland og Lalandia Billund.

Turisme har ofte positive økonomiske konsekvenser på rejsemålene i form af arbejdspladser og øget omsætning hos lokale butikker, restauranter, turarrangører mm. Det ses dog også, at størstedelen af profitten ofte går til udenlandske rejsearrangører, der for eksempel tilbyder all-inclusive ophold med alt inkluderet.

     I mange lande foregår en stor del af den kulturelle og sociale påvirkning ifølge 'Essentials of Tourism' af Chris Cooper (se kilder) gennem værternes kontakt med gæsternes relative rigdom og den ofte meget anderledes opførsel og kultur, som gæsterne bringer med sig. Det kan føre til sociale og kulturelle ændringer i værtssamfundet, hvilket både kan have positive og negative konsekvenser. Påvirkningen kan være særligt stærk, når oprindelige kulturer uden den store kontakt til omverdenen, kommer i kontakt med turister og deres meget anderledes livsform. Kulturudvekslingen går også den anden vej, når turisten bringer påvirkninger fra værtslandets kultur og madvaner med sig hjem.

     En anden betydelig påvirkning sker, når lejligheder i storbyernes bymidter i stigende grad bliver udlejet gennem internetportaler som Airbnb i stedet for at være beboet af lokalbefolkningen. Dette har ifølge artiklen 'Sådan har Europas storbyer stoppet Airbnb' fra Politiken (se kilder) fået byer som Barcelona, Berlin, New York, Paris og Amsterdam til at lægge kraftige restriktioner på udlejningen. Det sker for at undgå stigende boligpriser og en for omfattende turisme, der risikerer at forvandle byerne til forlystelsesparker for turisterne.

Den voksende turisme har ifølge 'Essentials of Tourism' af Chris Cooper store miljøkonsekvenser, både lokalt og globalt. Flytrafik udleder drivhusgasser til atmosfæren, hvilket bidrager til den globale opvarmning. Samtidig bidrager turismen også til den globale opvarmning, eksempelvis når turister bruger aircondition, biltransport og meget andet på destinationen.

     Lokalt har turismen mange forskellige miljøpåvirkninger. Det kan være i form af luftforurening fra øget trafik, overudnyttelse af drikkevandsressourcerne, inddragelse af natur-, landbrugs- og beboelsesområder til hoteller, attraktioner og infrastruktur samt pres på dyr og planter fra turister, der gerne vil opleve den lokale natur.

     Der kan dog også være positive miljøkonsekvenser fra turismen i form af en forstærket tilskyndelse til at beskytte unikke naturområder og kulturarv, så turister kan nyde godt af dem.

Ureguleret turismevækst kan betyde, at turismens positive økonomiske effekter bliver mere end opvejet af betydelige sociale og miljømæssige ulemper. Derfor skal der udvikles en bæredygtig form for turisme, der blandt andet skal sikre, at turismen bliver brugt til at afhjælpe fattigdom i verden og har den mindst mulige klima- og miljøbelastning. Samtidig skal de negative effekter af turismen i højere grad reguleres og afbødes på kulturelt og miljømæssigt sårbare turistmål. FN har udpeget 2017 som det internationale år for bæredygtig turisme og udvikling. I bogen 'Bæredygtig turisme - i en global verden' af Peter Bejder m. fl. citeres FN's definition af bæredygtig turisme som ”turisme, der tænker på den aktuelle og fremtidige økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling og tager hensyn til besøgende, turismeindustrien, miljøet og lokalbefolkningen.”

     I en undersøgelse fra 2016 svarer 45% af de adspurgte danskere ifølge artiklen 'Vi vil rejse bæredygtigt ' fra Berlingske (se kilderI, at muligheden for at rejse bæredygtigt i høj grad eller i nogen grad er afgørende for, hvor de rejser hen.