Titanic

Artikel type
faktalink
Richard Juhre, Silkeborg Bibliotek. 1998
Main image
Titanic begyndte sin skæbnesvangre jomfrurejse i april 1912. Skibet stødte på et isbjerg og sank den 15. april 1912.
Titanic begyndte sin skæbnesvangre jomfrurejse i april 1912. Skibet stødte på et isbjerg og sank den 15. april 1912.
Foto: Scanpix

Verden har både før og efter oplevet større skibskatastrofer, men ingen af disse har blot tilnærmelsesvis opnået en berømmelse som denne. Titanic blev anset for synkefrit takket være dets vandtætte skotter, og da det alligevel gik galt, blev skibet opfattet som det ultimative eksempel på menneskelig teknologisk hybris.

Med Titanic's forlis led også troen på fremskridtet skibbrud.

 

 

 

 

Introduktion til Titanic

Inden Titanic var alt tryghed, efter den var alt virvar. Det er grunden til, at Titanic for alle, der levede på den tid, mere end nogen anden enkelt begivenhed markerer afslutningen på den gamle tid og begyndelsen af en ny, usikker tidsalder.
Walter Lord, Titanic-forskningens nestor

Indledning

Titanic 01.01.1912. Foto: PA Photo/Polfoto
Titanic 01.01.1912. Foto: PA Photo / Polfoto

På sin jomfrurejse fra Southampton til New York kolliderede verdens største skib, Titanic, den 14. April 1912 kl. 23.40 med et isbjerg i Atlanterhavet 640 km syd for Newfoundland. 2 timer og 40 minutter efter var skibet sunket på 3.800 meters dybde, og af de ombordværende cirka 2.200 mennesker omkom de cirka 1.500.

Hvordan blev forliset opfattet?

Verden har både før og efter oplevet større skibskatastrofer, men ingen af disse har blot tilnærmelsesvis opnået en berømmelse som denne. Titanic blev anset for synkefrit takket være dets vandtætte skotter, og da det alligevel gik galt, blev skibet opfattet som det ultimative eksempel på menneskelig teknologisk hybris. Med Titanic's forlis led også troen på fremskridtet skibbrud.
For de religiøst orienterede var katastrofen Guds straf for menneskeligt overmod. De radikalt indstillede så den derimod som et tegn på det kapitalistiske klassesamfunds undergang.
Samtidig var Titanic ladet med kulørte historier om rigdom, ekstravagance, elskov, tragik, ædelmodighed og en klinisk ren død uden blod. Katastrofen gav derfor næring til utallige myter og legender. Forliset blev gengivet i fakta og fiktion, og begivenheden svulmede, til den til sidst i den almindelige bevidsthed kom til at fremstå som ét af de 'store øjeblikke' i historien.

Hvad nu hvis...?

Som det altid er tilfældet med den slags katastrofer, er det først og fremmest meningsløsheden i det hele, der påvirker folk. Igen og igen blev forløbets faktorer diskuteret i pressen og mand og mand imellem.  

Hvad nu hvis

  • Titanic ikke havde sejlet for fuld kraft?
  • isforholdene havde været normale?
  • isvarslingerne var blevet taget alvorligt?
  • skibet havde valgt en sydligere kurs?
  • havet havde været oprørt?
  • natten havde været månelys?
  • man havde set isbjerget 15 sekunder før eller 15 sekunder senere?
  • Titanic havde ramt isbjerget anderledes?
  • Californian havde hørt nødråbene?
  • Californian havde reageret på nødraketterne? 

Titanic's forlis skyldtes et ugunstigt samspil af mange faktorer. En enkelt af disse faktorer kunne, hvis den havde ytret sig anderledes, måske have reddet skibet? Spekulationerne fortsætter den dag i dag (1)

Hvem rejste med Titanic?

Titanic var først og fremmest et udvandrerskib, men det var ikke passagererne på 3. klasse, der interesserede nogen. Titanic var også vild luksus og store sociale skel, og passagererne var skarpt opdelt i klasser.
På 1. klasse fandt man et bredt udsnit af den amerikanske og engelske society-verden, og det var også den gang en verden, der gjorde sig i medierne.
På 2. klasse fandt man forretningsfolk på ferie og familier, der normalt på andre skibe ville have rejst på 1. klasse, men en kulstrejke havde lammet det meste af Atlanttrafikken.
På 3. klasse rejste først og fremmest udvandrere. Det drejede for de flestes vedkommende om irere og folk fra middelhavslandene, der ville prøve at skabe et nyt liv i Amerika. Der var derfor mange børn på 3. klasse (3)

Blandt de mest kendte passagerer kan nævnes:

  • John Jacob Astor: Han var 47 år og én af verdens rigeste mænd. Efter 18 års ægteskab havde han ladet sig skille i 1909 for to år efter at gifte sig med den 18-årige Madeleine Force. Dette vakte skandale i USA, hvorfor parret var draget på en forlænget bryllupsrejse i håb om at sagen ville dø hen. John Astor omkom, mens hans unge gravide hustru blev reddet (4,5)
  • Benjamin Guggenheim: En anden velkendt amerikansk playboy-millionær var den 47-årige Benjamin Guggenheim, der rejste med sin elskerinde Léontine Aubart, en parisisk sangerinde (6)
  • Isidor og Ida Straus: En notabilitet var også den 67-årige Isidor Straus, der ejede varehuset Macy's. Han rejste med sin hustru, Ida, der er blev berømt og beundret, fordi hun nægtede at forlade sin mand og lade sig redde (7,8)
  • Molly Brown: Berømt er også Margaret Brown, der siden er blevet kendt under navnet 'Den synkefri Molly Brown', der også er navnet på både et senere Broadway hit og en film til hendes ære. Hun var én af de nyrige og havde været på indkøbstourne i Europa, men måtte afkorte rejsen på grund af en slægtnings sygdom. Hun var ret rapmundet og skændtes højlydt med de andre i redningsbåden, for at få den til at vende tilbage efter flere overlevende (9)
  • William T. Stead: Velkendt 62-årig engelsk redaktør og forfatter, der på præsident Howard Taft's opfording var på vej til en fredskongres i Carnegie Hall. Han havde slået sit navn fast som redaktør af The Pall Mall Gazette, hvor han havde revolutioneret det journalistiske fag (10)
  • Violet Jessop: Af de mere fængslende skæbner kan nævnes den 24-årige stewardesse Violet Jessop, der reddede livet. Hun var om bord på Olympic, da den i 1911 kolliderede med HMS Hawke' og som sygeplejerske overlevede hun også katastrofen, da Britannic gik ned i 1916 (11)

Hvad krævede passagererne i erstatning?

På en sørgmunter måde afspejles tidens klassesamfund også i de erstatningskrav, som rederiet stod over for efter katastrofen.

Eksempelvis kan nævnes:

  • Mrs. Henry B Harris - 1.000.000 $ for mistet forsørger.
  • Charlotte Cardeza - 177.352 $ for mistet baggage.
  • United States - 41,04 $ for tabt registreret post.
  • William Carter - 5.000 $ for en Renault aumobil.
  • Stuart Collett - 50 $ for mistede undervisningsnoter.
  • Robert W. Daniel - 750 $ for en mistet fransk bulldog.

De samlede krav blev opgjort til 16 millioner $ svarende til noget i retning af 7,5 mia. $ i dag. Først i 1916 blev sagen afgjort, da en engelsk dommer fordelte 663.000 $ mellem sagsøgerne (12,13)

Hvordan blev de overlevende mænd behandlet?

Kaptajnens ordre lød på, at kvinder og børn skulle gå i bådene. Disse blev naturligvis også bemandet med besætningsmedlemmer til manøvrering, men bortset herfra slap kun cirka 18 % af de mandlige passagerer levende fra ulykken og cirka 22 % af den mandlige besætning.
Fra offentlighedens side blev der set skævt til mange af de mandlige overlevende, som man mente havde reddet sig på bekostning af kvinder og børn. Ikke så få af de reddede mærkede den offentlige menings fordømmelse. Det gjaldt ikke mindst rederiets direktør, J. Bruce Ismay, som man aldrig tilgav at have hyttet sit skind. Ikke alle havde været så forudseende som major Arthur Godfrey Peuchen, der søgte at redde sit omdømme ved om bord på Carpathia at udbede sig anden styrmand Lightollers underskrift på, at han var blevet beordret om bord i en redningsbåd (14)
En japansk embedsmand, Masabumi Hosono, der var blandt de reddede, blev ved sin hjemkomst fyret og i aviserne hængt ud for fejhed og kom til sin død i 1939 som en nedbrudt mand til at fremstå som symbolet på skamfuld opførsel. Så sent som i 1954, da en japansk liner sank, blev hans navn igen trukket frem i medierne (15) 

Hvor mange af de reddede er endnu i live?

Pr. 1.4.1998 lever endnu 5 personer, der var med på den skæbnesvangre tur. De er født mellem 1904 og 1909 og har altså ikke været ret gamle i 1912 og kan derfor ikke huske detaljer om begivenheden.

To er i dag bosat i USA, to er bosat i Frankrig og den sidste i England (16)

Havde Titanic danskere om bord?

Titanic medførte 12 danskfødte passagerer samt en dansk gift amerikaner foruden et dansk besætningsmedlem, der var ansat som steward. Af disse overlevede kun de to. Det var den 45 årige amerikansk fødte Jenny Hansen, der sammen med sin danskfødte mand havde været på besøg hos sine svigerforældre på Lolland. Hun døde i USA i 1952.
Den anden overlevende var den 19 årige Carla Jensen, der var taget af sted med sin bror og sin kæreste for at emigrere til USA. Hun vendte tilbage til Danmark, hvor hun døde i 1980 (17) 

Filmene om Titanic

De første stumfilm, der byggede på Titanic-katastrofen var nordiske. I 1912 kom den svenske "I natt och is" og i 1913 den danske "Atlantis". Siden er Titanic dukket op på film adskillige gange. Mest kendt er filmatiseringen af Walter Lord's "A Night to Remember", 1958, der dengang var Englands dyreste film, og "Raise the Titanic", 1980 (18)

James Cameron's "Titanic" overgår dog alt, hvad filmhistorien endnu har set, og har for alvor skabt fornyet interesse om Titanic. Filmen er ikke blot verdens hidtil dyreste med et overskredet budget på 200 millioner $, men den er også blevet godt modtaget af såvel kritikere som af publikum. Allerede inden filmen fik dansk premiere (23.1.1998) havde den mere end tjent sig ind, og i tilgift røg filmens soundtrack til tops på hitlisterne. Filmen opnåede 14 Oscar-nomineringer og løb af med 11 statuetter, hvilket var en tangering af den hidtidige rekord fra 1959, hvor filmen Ben Hur fik lige så mange (19)

Ikke mindst filmens dygtigt udførte computereffekter, har vakt beundring, men for mange har filmens kærlighedshistorie været det afgørende. Virkelighedens Titanic rummede imidlertid også sine kærlighedshistorier.

Om bord på Titanic befandt der sig 13 par på bryllupsrejse. Kun tre par overlevede, mens ti kvinder stod tilbage som enker. Én af disse fandt oven i købet sin nye tilkommende blandt de overlevende mænd (14)

Og en 39-årige gift butiksejer fra England havde sammen med en 19-årig ansat indskrevet sig under falsk navn som Mr. og Mrs. Marshall. Som filmens Rose stod den unge pige alene tilbage med mindet - tillige med en diamanthalskæde (20) 

Titanic II

Set på baggrund af udviklingen siden 1912 synes det ikke ligefrem at være frygten for at udfordre naturen, der præger menneskeheden. Titanic er for længst blevet overgået af andre skibe, men skibet synes stadig at virke dragende, og fra flere sider pusles med tanken om at genskabe den gamle stolthed.
Eksempelvis har en schweizisk-amerikansk alliance planer om at bygge en kopi af Titanic, der skal være klar i år 2002 på 90 års dagen for forliset. Det er meningen, at det nye skib skal bygges på Titanic's skibsværft i Belfast, hvor man stadig råder over de originale tegninger. Det nye skib skal dog være oliefyret og være udstyret med både air-conditioning, satellit-tv, og moderne redningsudstyr. Billetterne vil skønsmæssigt komme til at koste mellem 10.000 $ og 100.000 $.
Men schweizerne og amerikanerne overhales muligvis indenom af et sydafrikansk selskab, der har tilsvarende planer. Dette selskabs skib skal være klar til år 1999, hvor en eksklusiv skare på 2.600 passagerer skal fejre indgangen til år 2000 om bord (21) 

Freedom Ship

Planerne om at genskabe Titanic er dog for intet at regne mod det project, der hedder Freedom Ship. Dette skib skal være 1,5 km langt, 200 meter bredt og 30 etager højt. Det skal efter planen på jomfrurejse i år 2002 i 90-året for Titanics jomfrurejse.
Der er tale om en luksuriøs flydende by med 65.000 indbyggere og op til 40.000 turister, et skatteparadis for mangemillionærer uden snærende bånd som skatter, told og moms. Skibet skal fungere som et internationalt handelscenter på evig rejse jorden rundt følgende en bane, hvor solen altid skinner. Det forsynes med landingsbane og dæk til private skibe. Efter projektbeskrivelsen vil skibet være det sikreste og mest stabile fartøj, der nogensinde har sejlet, men ordet synkefrit nævnes ikke. Prisen for en lejlighed varierer fra 1 million til 30 millioner kr., men man skal være god for mindst 70 millioner kr. for at kunne komme i betragtning (22,23)  

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet

Cox, Stephen: Mysteries of the Titanic. - Liberty. - 1997, may. Fuldtekst, engelsk tekst. 20 siders artikel med hovedvægten lagt på en beskrivelse af rederidirektør Bruce Ismay's rolle og skæbne. Behandler også spørgsmålet om underforsyningen af redningsbåde samt de overlevendes ulyst til at søge efter flere overlevende. 

Furlet, Linda: Reaction to Disaster: The Aftermath of the Titanic. Furlet Publishing Services. Fuldtekst, engelsk tekst.

47 siders monografi om bl.a. reaktionerne på katastrofen i pressen, blandt teknikere og i befolkningen samt undersøgelseskommissionernes arbejde. Med bibliografi.

Hedegaard, Jan: Den udødelige historie. - Berlingske Tidende. - 1998-01-11.

Oversigtsartikel med oversigt over forløbet af Titanic's sidste minutter.

Holst, Inger: Myternes hav. - Information. - 1998-03-24.

Om samtidens reaktion på katastrofen.

Leonhardt, Axel: Titanic: studies in the perfect disaster / Axel Leonhardt, Thomas Rockwell. Haase, 1993. 144 sider.

Undervisningsbog i engelsk for gymnasiet og HF. Grundig og velskrevet fremstilling af begivenhedsforløbet før, under og efter forliset.

Lord, Walter: En nat man husker. 2. udg. Haase, 1990. 212 sider.

Bogen udkom i 1955 og blev en bestseller. Den er stadig klassikeren inden for den seriøse Titanic-forskning. Bogen blev filmatiseret i 1958. - I 1986 udgav Lord efterfølgeren "The Night Lives On", hvori han søger at aflive eller dokumentere nogle af de mange myter, der i tidens løb kom til at stå som historiske kendsgerninger. Dette værk synes ikke at findes i danske biblioteker.

Mose Poulsen, Anders: Karlas mareridt. - Fyens Stiftstidende. - 1998-01-24.

Om Carla Jensen (1893-1980), der var den eneste danskboende ombordværende, der overlevede forliset.

Wetterholm, Claes-Göran: Titanic. Stockholm, 1996. 320 sider.

Bogen er skrevet med udgangspunkt i de svenske udvandrere og omtaler samtlige skandinaviske ombordværende. Dokumenterer skibets byggehistorie, indretning, forlis og efterfølgende søforhør og rummer et utal af illustrationer. - Revideret udg. af 1988-udgaven.

Wivel, Henrik: Århundredets katastrofemyte. - Berlingske Tidende. - 1998-01-22.

Gennemgang af eftertidens vurdering af Titanic-myten og dens rolle i litteraturen.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Kilder

  1. Lord, Walter: En nat man husker. 2. udg. Haase, 1990.
  2. Fosnes Hansen, Erik: Myten "Titanic". - Jyllands-Posten. - 1998-04-14.
  3. Greaves, Linda:
    http://pages.prodigy.com/Unsinkable_Titanic/herstory.htm
  4. Hind, Philip:
    http://www.rmplc.co.uk/eduweb/sites/phind/html/jjastor.html
  5. Madeleine and John Jacob Astor. People Magazine. Engelsk tekst.
    http://www.pathfinder.com/people/980316/features/cover8.html
  6. Benjamin Guggenheim. People Magazine. Engelsk tekst.
    http://www.pathfinder.com/people/980316/features/cover6.html
  7. Hind, Philip: Isidor Straus. Engelsk tekst.
    http://www.rmplc.co.uk/eduweb/sites/phind/html/strausi.html
  8. Isidor and Ida Straus. People Magazine. Engelsk tekst.
    http://www.pathfinder.com/people/980316/features/cover11.html
  9. Molly Brown. People Magazine. Engelsk tekst.
    http://www.pathfinder.com/people/980316/features/cover9.html
  10. Hind, Philip: William Thomas Stead. Engelsk tekst.
    http://www.rmplc.co.uk/eduweb/sites/phind/html/stead.html
  11. Hind, Philip: Stewardess: Violet Constance Jessop. Engelsk tekst.
    http://www.rmplc.co.uk/eduweb/sites/phind/html/jessop.html
  12. Noble, Al: Aftermath. Engelsk tekst.
    http://www.meol.net/users/anoble/after.htm
  13. Først nu kender vi sandheden om Titanic : stoltheden, afskeden, katastrofen, fundet, gensynet. - Illustreret Videnskab. - 1988, nr. 2, tillæg, side 1-32.
  14. Pearl, Ryan J.: The Titanic Buff's Homepage. Engelsk tekst.
    http://www.webspawner.com/users/titanicbuffsweb/
  15. Hind, Philip: Masabumi Hosono. Engelsk tekst.
    http://www.rmplc.co.uk/eduweb/sites/phind/html/hosono_m.html
  16. Skarr, Jeremy:
    http://www.netins.net/showcase/js/titanic/survivors.shtml
  17. Egvang, Klaus: Titanics danske passagerer. Dansk tekst.
    http://www.image.dk/~k_egvang/page15.html
  18. Erichsen, Peter Johannes: Titanic. - Bogens Verden. - 1990, nr. 5, side 352-355.
  19. Krog, Tommy Brandi: I kølvandet på Titanic. - Jyllands-Posten. - 1998-04-26.
  20. The Love Boat. People Magazine. Engelsk tekst.
    http://www.pathfinder.com/people/980316/features/cover13.html
  21. Epstein, Louis:
    http://main.put.com/gigantic/
  22. Freedom Ship. Freedom Ship City Marketing International. Engelsk tekst.
    http://www.freedomshipcity.com/
  23. Stein Pedersen, Jes: Med forbehold for isbjerge. - Politiken. - 1998-03-21.

R.M.S. Titanic

End ikke Vorherre vil kunne sænke dette skib.
Unavngiven rederiansat ved Titanic's søsætning

I århundredets begyndelse var turen over Nordatlanten en profitabel forretning på grund af den massive udvandring fra Europa til USA med White Star Line og Cunard som de førende rederier. White Star Line satsede på det luksuriøse mens Cunard satsede på hastighed og præcision. Cunard's skibe holdt en gennemsnitshastighed på 27 knob og kunne gøre turen på under 5 døgn, mens White Star Line brugte 7 døgn.
De to rederiet konkurrerede fredeligt indtil 1907, hvor Cunard præsenterede Mauretania og Lusitania, der ikke blot var hurtige men også større og mere luksuriøse end White Star Line's skibe.
White Star Line tog handsken op og planlagde bygningen af tre skibe, der skulle overgå konkurrenten på alle måder (3) 

Titanic's søsterskibe

Det første af disse tre skibe var Olympic, der blev sat i drift i 1911 på samme rute som Titanic mellem Southampton og New York. Det var verdens største skib og som sådant tiltrak det sig den offentlige opmærksomhed helt frem til Titanic's forlis.
Olympic var det eneste af de tre skibe, der nåede frem til New York. Selv om skibet allerede inden Titanic-katastrofen var udsat for flere uheld fungerede det som udvandrerskib i 24 år og blev hugget op i 1935. Under 1. verdenskrig fungerede Olympic dog som troppetransportskib (4)
Det tredje søsterskib var Gigantic, der blev søsat i 1914, men som fik ændret navn til Britannic. På grund af 1. verdenskrig blev skibet i 1915 overtaget af det engelske admiralitet og udrustet som hospitalsskib. Det blev sænket i 1916 (3,5) 

Titanic's specifikationer

Titanic blev bygget på det irske skibsværft Hartland & Wolff i Belfast og var løbende blevet modificeret ud fra de erfaringer, man havde indhøstet med Olympic. Skibet løb af stabelen den 31.5.1911. Frem til den 31.3.1912 blev det derefter udstyret og prøvesejlet.
Den 10.4.1912 kl. 12 forlod Titanic Southampton med kurs mod New York men med ophold i Cherbourg i Frankrig og Queenstown i Irland.
Skibet havde kostet 7,5 millioner $, hvilket omregnet til vore dages priser svarer til cirka 400 millioner $ (6) 

I tal kan skibet beskrives som følger:

  • Længde: 268 meter.
  • Bredde: 28 meter.
  • Højde: 53 meter fra køl til skorstenstop, 18,5 meter fra vandlinie til båddæk.
  • Antal dæk: 9.
  • Tonnage: 46.328 bruttoregistertons
  • Dybgang: 18 meter.
  • Kedler: 29.
  • Brændstofforbrug: 825 tons kul om dagen.
  • Vandtætte skot: 15.
  • Motorer: 2 stk. 4-cylindrede på 30.000 hestekræfter, 1 Parson turbine på 16.000 hestekræfter.
  • Propeller: 2 sidepropeller på 7 meter og midterpropel på 5 meter.
  • Topfart: cirka 23 knob.
  • Redningsbåde: 16 træbåde og 4 sammenklappelige flåder - til i alt 1.178 personer.
  • Redningsveste: 3.560.
  • Redningsbøjer: 49.
  • Certificeret til i alt 3.547 ombordværende (7) 

Titanic's sikkerhedsudstyr

Titanic fremstod som tidens tekniske vidunder. Skibets dobbeltskrog bestod af tommetykke stålplader, og ikke mindst de vandtætte skotter, der elektrisk kunne aktiveres fra broen, havde rederiet gjort et stor nummer ud af i medierne. Af praktiske og arkitektoniske grunde var ikke alle de vandtætte skotter ført hele vejen op igennem skibet. Det betød, at Titanic ville kunne holde sig flydende selv med de forreste fire vandtætte rum beskadigede, men fra rum nummer fem ville vandet fosse videre til rum nummer seks og derfra videre til de øvrige rum, og skibet ville uvægerligt synke.
Skibet havde to telegrafer om bord til afløsning af hinanden, hvilket ikke var almindeligt på den tid. Man havde endnu ikke erkendt telegrafiens sikkerhedsmæssige betydning, og telegraferne arbejdede rent faktisk mest med mod betaling at sende telegrammer for passagererne (8) 

Redningsbådene

I 1912 blev antallet af normerede redningsbåde opgjort i forhold til et skibs vægt. Men datidens sølove havde ikke kalkuleret med skibe på over 10.000 bruttoregistertons, og Titanic skulle lovmæssigt medføre 9.625 kubikfod redningsmateriel, hvilket svarede til 962 pladser. Skibet medførte 16 træbåde og 4 sammenfoldelige redningsbåde, der tilsammen kunne rumme 1.178 mennesker. Skibet overholdt således sikkerhedskravene til trods for, at skibet rent faktisk havde plads til mere end 3.500 mennesker.
Titanic var oprindelig konstrueret til at medføre 32 redningsbåde, men rederiet mente, at de fyldte for meget på båddækket, hvorfor antallet blev skåret ned til 20 med en samlet kapacitet på 1.178.
Som supplement til redningsbådene medførte skibet 3.560 redningsbælter og 49 redningsbøjer (9) 

Hvordan var Titanic udstyret?

Det var først og fremmest på luksussiden, rederiet ønskede at markere sig. Skibet var udstyret i tidens edwardianske ånd. I 1901 havde Edward VII overtaget tronen efter Victoria, og efter en puritansk epoke var der kommet ganske anderledes boller på suppen. Denne epoke overlevede kongens død i 1910 og brød først sammen fire år senere med første verdenskrig.

Titanic's praleliste omfattede blandt andet:

  • Elektrisk lys og varme i alle opholdsrum.
  • Opvarmet swimming pool - vist nok kun set før på Olympic.
  • Squashbane - hvilket betragtedes som ekstremt moderne.
  • Tyrkisk bad.
  • Gymnastiksal med romaskiner, ergometercykel samt en mekanisk hest og en mekanisk kamel til at holde ryttere i form.
  • Repræsentationslokaler.
  • Ægte parisisk restaurant med fransk betjening.
  • 2 orkestre.
  • 4 elektriske elevatorer.
  • 2 frisørsaloner.
  • 2 biblioteker.
  • Mørkekammer til amatørfotografer (7)

Selv på 3. klasse fandt man mere komfort end på nogle af de konkurrerende selskabers 1. klasse med for eksempel indendørs toiletter, hvilket mange af emigranterne aldrig havde haft i deres egne boliger (9) 

Hvad bestod skibsprovianten af?

Selv om Titanic havde mange mennesker om bord, var der ingen fare for, at nogen kom til at gå sultne i seng. Man har bevaret fortegnelser, der opremser omfanget af skibsprovianteringen. Af disse fremgår, at skibet havde forplejning nok til at brødføde en mindre by i længere tid.
Eksempelvis kan nævnes:

  • 34 t kød.
  • 5 tons frisk fisk.
  • 1,8 tons saltet og tørret fisk.
  • 3,4 tons bacon og skinke.
  • 11 tons fjerkræ og vildt.
  • 1 tons pølser.
  • 40.000 friske æg.
  • 40 tons kartofler.
  • 3 tons løg og tomater.
  • 1 tons kaffe.
  • 360 kg the.
  • 5.700 l mælk.
  • 2,7 tons frisk smør.

På nydelsessiden kan nævnes:

  • 15.000 flasker øl.
  • 1.000 flasker vin.
  • 850 flasker spiritus.
  • 8.000 cigarer (7,10)

Hvordan spiste man om bord?

60 kokke betjente passagererne på 1. og 2. klasse. På 1. klasse kunne man vælge mellem spisesalonen og en à la carte-restaurant i Louis XVI-stil, som gik under navnet The Ritz. En del af menukortene har overlevet, og det er blandt andet muligt at rekonstruere den 9 retters menu, som serveredes i The Ritz den sidste aften og den tilsvarende 11 retters menu i spisesalonen. I spisesalonen var menuen i korthed:

  1. Canapés à l'Amiral med rejesmør, Østers à la Russe med vodka og peberrod.
  2. Olga suppe, Barley suppe.
  3. Porcheret laks med mousselinesauce.
  4. Filet mignon, kylling Lyonnaise.
  5. Lam med myntesauce, calvados-glaseret andesteg med æblesauce.
  6. Punch Romaine.
  7. Duesteg på tørret karse.
  8. Aspargessalat med safranvinaigrette.
  9. Gåseleverpostej med bladselleri.
  10. Waldorfbudding, ferskner i chartreuse-gelé, chokoladepyntede vandbakkelser med vanilleis.
  11. Frisk frugt og ost.

Efter disse herligheder afsluttedes med kaffe og cigarer (11)

Hvad kostede billetterne?

På Landsarkivet for Sjælland har man bevaret en reklamefolder for White Star Line, som de danske agenter anvendte over for mulige kundeemner. Folderen beskriver bekvemmelighederne på Olympic og Titanic, hvad angår 2. og 3. klasse. Man regnede åbenbart ikke med at have kunder til 1. klasse (12)

Billetterne til jomfruturen (enkeltbillet) kostede:

  • 1. klasse, suite - 870 pund / 4.350 $ svarende til cirka 50.000 $ i dag.
  • 1. klasse, køjeplads - 30 pund / 150 $ svarende til cirka 1.724 $ i dag.
  • 2. klasse - 12 pund / 60 $ svarende til cirka 690 $ i dag.
  • 3. klasse - 3-8 pund / 40 $ svarende til cirka 172-460 $ i dag.

I 1912 tjente en faglært skibsværftsarbejder 2 pund om ugen, mens en ufaglært højest fik 1 pund. De arbejdere, der havde bygget Titanic, skulle således bruge 4-8 måneders fulde løn for at betale en køjeplads på 1. klasse. Til sammenligning var kaptajn Smith's månedsløn 105 pund.

Mange af passagererne på 3.klasse rejste som udvandrere. Også for dem var 3 pund mange penge. Ikke så få havde været nødt til at sælge det meste af, hvad de ejede, for at få råd til billetten (7)  

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet

Archbold, Rick: Last dinner on the Titanic / Rick Archbold, Dana McCauley. London, 1997. 128 sider.
Billedværk til beskrivelse af stemningen og livet om bord på Titanic. Udførlige beskrivelser af menuerne med tilhørende opskrifter.

Eaton, John P.: Falling Star. Misadventures of White Star Line Ships / John P. Eaton, Charles A. Haas. Sparkford, 1989. 256 sider.
Illustreret historisk gennemgang af de fremmeste og mest kendte af rederiets skibe.

The White Star triple screw Atlantic liners 'Olympic' and 'Titanic' Epilogue by John Maxtone-Graham. 2. Edition. Cambridge, 1983. 184 sider.
Bogen rummer først og fremmest et fotografisk genoptryk af et specialnummer af The Shipbuilder, 1911, meden omfattende teknisk beskrivelse af de to skibe og mange interiør-fotos. Hertil kommer uddrag fra senere numre med omtale af sikkerheden til søs og opgørelser over katastrofens omfang.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Nichol, Mark: Final Demise of Various White Star Line  Titanic and Other White Star Ships. Engelsk tekst.
Gennemgang af White Star Line's skibe og deres endeligt.

Kilder

  1. Exhibit: Titanic Memorandum. National Archives and Records Administration. Engelsk tekst.
    http://www.nara.gov/exhall/originals/titanic.html
  2. Movie Quotes for Titanic (1997). The International Movie Database. Engelsk tekst.
    http://us.imdb.com/More?quotes+Titanic+(1997)
  3. Van Slyke, David:
    http://www.lite.com/olympic.htm
  4. Wilson, Nic: RMS Olympic. Engelsk tekst.
    http://www.titanic.cc/olympic.htm
  5. Wilson, Nic: HMHS Britannic. Engelsk tekst.
    http://www.titanic.cc/britanic.htm
  6. Holiman, David:
    http://members.aol.com/mgy41412/tihis.htm
  7. Sadur, Jim:
    http://www.intercall.com/~jsadur/titanic/facts.htm
  8. Lord, Walter: En nat man husker. 2. udg. Haase,1990.
  9. Skarr, Jeremy: itanic Facts. Engelsk tekst.
    http://www.netins.net/showcase/js/titanic/facts.shtml
  10. Flowers, Bob: Titanic's Commericial Cargo Manifest and Dining Provisions. Engelsk tekst.
    http://www.geocities.com/Baja/Dunes/6188/cargo.htm
  11. Archbold, Rick: Last dinner on the Titanic / Rick Archbold, Dana McCauley. London, 1997.
  12. Billeder fra Titanic. Siden Saxo, Landsarkivet for Sjælland. Dansk tekst.
    http://www.sa.dk/lak/saxo/titanic.htm