TemaTerrorisme

Foto: Seth Mcallister / Scanpix
Foto: Seth Mcallister / Scanpix
Terrorisme
Indledning
Siden terrorangrebet i New York den 11. september 2001, hvor al-Qaeda-bevægelsen fløj fly ind i World Trade Center og Pentagon, har mange mennesker forbundet terror med islamisk fundamentalisme.
Det var formodentlig også ekstreme religiøse motiver, der fik den unge københavner Omar Abdel Hamid El-Hussein til at foretage et terrorangreb under et debatarrangement i Krudttønden og efterfølgende mod den jødiske synagoge i Krystalgade i februar 2015.
Det var tilhængere af Islamisk Stat, som den 13. november 2015 angreb en bydel i Paris og dræbte 130 mennesker, og i december 2015 åbnede et ægtepar ild mod et plejecenter i USA. Det kom senere frem, at ægteparret havde forbindelser til Islamisk Stat.
Men historisk set har terrorisme også handlet om meget andet end religiøs fundamentalisme.
I Tyskland foretog den venstreekstremistiske terrororganisation Rote Armee Fraktion fra begyndelsen af 1970’erne en lang række angreb mod det “kapitalistiske og imperialistiske system”.
I Danmark udførte den beslægtede Blekingegadebanden i 70'erne og 80'erne politisk motiveret kriminalitet bl.a. for at støtte Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP). Et røveri i 1989 udviklede sig blandt andet dramatisk og førte til drabet på en politibetjent.
I Norge var det også terror, da den højreekstremistiske Anders Breivik i 2011 slog 77 mennesker fra en socialdemokratisk sommerlejr for unge ihjel på den norske ø Utøya.
Herunder kan du besøge forskellige faktalink-artikler, der beskriver terrorismens historie og forskellige former for terrorisme.
Emner i temaet
Blekingegadebanden
Tyskland havde Rote Armee Fraktion. Italien havde De Røde Brigader. Og i Danmark havde vi Blekingegadebanden. Med afsæt i sluttressernes radikaliserede og anti-kapitalistiske europæiske venstrefløj forsøgte Blekingegadebanden i 1970’erne og 80’erne at skaffe penge til bl.a. PFLP’s kamp for et frit Palæstina.
Blekingegadebandens illegale aktivitete
Den danske antiterrorlov
Efter terrorangrebene i New York og Washington den 11. september 2001 satte mange lande straks ekstra penge af til at bekæmpe terror. I mange lande blev der også med stor hast vedtaget nye love, som skulle gøre det endnu vanskeligere for terrorister at organisere sig og planlægge og udføre terroraktioner.
I Danmark blev der i maj 2002 vedtaget enETA og den baskiske løsrivelse
Den baskiske, nationalistiske organisation ETA blev i 1960'erne og 1970'erne mest kendt for sin voldelige modstand mod det fascistiske diktatur under ledelse af Franco. Efter Francos død i 1975 og demokratiets genindførelse i Spanien har organisationen gennemført en lang række attentater og drab på personer med tilknytning til det spanske politiske
Hellig krig
Mennesker har i tusinder af år hævdet at have en gud bag sig, når de har bekriget folk, der tror på noget andet end dem selv. I de senere årtier er begrebet hellig krig særligt blevet forbundet med islamiske terrorister. De hævder at udføre en hellig pligt, men langt de fleste mener, at grupper som al-Qaeda og Islamisk Stat fuldstændig har misforst
Højreekstremisme og nynazisme
Højreekstremisme – eller højreradikalisme – findes i stort set alle vestlige, demokratiske samfund. De seneste år har også højrepopulistiske partier oplevet voldsom vækst verden over, og Donald Trumps sejr i det amerikanske præsidentvalg og Storbritanniens beslutning om at forlade EU nævnes som højrepopulistiske sejre. Ideologisk tager højreekstrem
Tjetjenien-konflikten
På trods af at Kreml i april 2009 erklærede Ruslands såkaldte “anti-terror operation” i Tjetjenien for endelig afsluttet, er der på ingen måde fred i landet. For selvom de tjetjenske separatister er markant svækkede og der på overfladen er næsten normale tilstande i hovedstaden Grosjni og de større byer, er der stadig jævnlige angreb overalt i Tjet
Tortur
Slag mod fodsålerne, forbrændinger, isolation, seksuelle ydmygelser og fratagelse af føde og søvn. Det er blot nogle af de voldsomme overgreb, som torturofre dagligt udsættes for på politistationer, i fængsler og fangelejre verden over. Ud over de fysiske skader må ofrene ofte leve resten af deres liv med alvorligere ar på sjælen.
I kampen mod tor
Utøya - Massakren i Norge
Den 22. juli 2011 blev Norge udsat for et terrorangreb i Oslo og på øen Utøya. Angrebet havde form af en massakre, udført af én enkelt person, og angrebet kostede 77 mennesker livet, langt de fleste teenagere. Terrorangrebene medførte landesorg i Norge og chok i hele Norden. Bag terrorangrebet stod den højreekstremistiske nordmand Anders Behring Br
Anbefalede links
Originalkilder
- govinfo.library.unt.edugovinfo.library.unt.edu/911/report/index.htm
- retsinformation.dkretsinformation.dk/eli/ft/200512L00217
Film
- fjernleje.filmstriben.dkfjernleje.filmstriben.dk/film/9372629163/angrebet---omars-vej-til-krudttonden
- fjernleje.filmstriben.dkfjernleje.filmstriben.dk/film/9000005453/krudttonden
- fjernleje.filmstriben.dkfjernleje.filmstriben.dk/film/9000001420/krigerne-fra-nord
- fjernleje.filmstriben.dkfjernleje.filmstriben.dk/film/9000000145/blekingegadebanden
- fjernleje.filmstriben.dkfjernleje.filmstriben.dk/film/2785261000/terrorist-ved-et-tilfaelde
- fjernleje.filmstriben.dkfjernleje.filmstriben.dk/film/3000004049/pa-sporet-af-den-hellige-krig-afsnit-1-3