Danske og udenlandske regler om tørklæder

Hvilke danske regler er der om at bære tørklæde?

Der findes ingen love, der specifikt handler om tørklæder. På arbejdsmarkedet generelt er der ingen regler om tørklæder, men der er forbud mod at diskriminere på baggrund af religiøse tilhørsforhold, hvilket fremgår af Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (se kilder).

På offentlige arbejdspladser er det generelt op til de enkelte institutioner at tage stilling til konkrete sager om påklædning. Der er fx ingen nationale regler om, hvordan elever og lærere skal være klædt i folkeskolen, gymnasiet eller andre skoler. Det er op til den enkelte skoles ledelse. Det fremgår af Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen (se kilder).

I maj 2009 blev der vedtaget en ændring af Retsplejeloven (Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder)) (se kilder), som betyder, at det blev forbudt for juridiske dommere at bære religiøse eller politiske symboler i retten. Nævninge og domsmænd er dog ikke underlagt reglen, og der har været eksempler på muslimske kvindelige lægdommere med tørklæde i retssager ved landsretterne.

Det er heller ikke tilladt at bære tørklæde som en del af uniformen i det danske forsvar, ligesom det heller ikke er tilladt at bære tørklæde som tjenestegørende i politiet.
Efter flere års intens debat for og imod indførte regeringen den 1. august 2018 et såkaldt tildækningsforbud, populært kaldet ‘burkaforbuddet’. Loven var en udvidelse af det såkaldte maskeringsforbud fra 2000, som kom i kølvandet på en række demonstrationer med maskerede besættere. I 2018 blev dette forbud udvidet til at gælde al tildækning af ansigtet, som ikke tjener et “anerkendelsesværdigt formål”. Formålet var at forhindre, at muslimske kvinder kunne bære niqab eller burka i det offentlige rum.

Dansk Folkeparti har flere gange stillet forslag om lovgivning, der skal forbyde det muslimske tørklæde i offentlige institutioner i Danmark, senest i oktober 2020, fremgår det af artiklen “Ekspert: Dansk Folkeparti rammer ved siden af med nyt forslag om tørklædeforbud” i Kristeligt Dagblad (se kilder). Der har dog hidtil ikke været flertal for forslagene.

Hvilke regler er der for tørklæder på offentlige arbejdspladser?

Der findes ingen generelle regler, der forbyder offentligt ansatte at bære tørklæde, bortset fra reglen fra 2008 om juridiske dommere ved danske domstole. Justitsministerens begrundelse for forbuddet var, at dommerne skal fremstå neutrale og upartiske, så borgerne kan have fuld tillid til, at de dømmer efter lovene.

Daværende velfærdsminister Karen Jespersen (V) udtalte efterfølgende, at hun ønsker, at forbuddet skal udvides til ikke kun at gælde juridiske dommere, men også nævninge og domsmænd. Statsministeren afviste forslaget med det argument, at lægdommere og nævninge skal afspejle befolkningen, og det vil et forbud mod tørklæder forhindre. Også Dansk Folkepartis forslag om et tørklædeforbud for alle offentligt ansatte afvises af regeringen, ligesom et forslag fra partiet om, at sundhedspersonale skal forbydes at bære religiøse symboler, er blevet afvist. Det afvises også af Institut for Menneskerettigheder, hvor juridiske eksperter har vurderet, at begge forslag vil være i strid med internationale konventioner og med den danske lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Hvilke forholdsregler tager virksomhederne angående tørklæder?

Dansk Supermarked indførte i 2000 særlige ‘uniformsregler’, der bl.a. betyder, at alle ansatte, der har direkte kontakt med kunderne, ikke må bære tørklæde. Det skete kort efter, at Magasin du Nord var blevet dømt for diskrimination, fordi de nægtede at have en erhvervspraktikant med tørklæde. Men Dansk Supermarkeds informationschef, Poul Guldborg, siger, at det ikke er et forbud direkte rettet mod tørklæder: “Det har at gøre med, at vi som virksomhed ønsker at fremstå som politisk, religiøst og kulturelt neutrale,” siger han i artiklen “Håret frit” i Weekendavisen i 2003 (se kilder).

En del virksomheder har valgt at lave en særlig uniform, hvor der indgår et tørklæde med virksomhedens logo. De kvinder, der ønsker at bære tørklæde, kan så bruge uniformstørklædet, når de er på arbejde. Det gælder fx Coop Danmark. Flere offentlige arbejdspladser, blandt andre en række hospitaler, har også lavet særlige tørklæder, der passer til sygehusets arbejdstøj.

Hvad siger Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om at bære tørklæde?

Der står intet om tørklæder i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men opfatter man det at bære tørklæde som religiøst betinget, er det relevant at kigge på konventionens artikel 9 (se kilder). Her står der:
“Stk. 1. Enhver har ret til at tænke frit, til samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller overbevisning såvel som frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller overbevisning gennem gudstjeneste, undervisning, religiøse skikke og overholdelse af rituelle forskrifter.”
“Stk. 2. Frihed til at lægge sin religion eller overbevisning for dagen skal kun kunne underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige sikkerhed, for at beskytte offentlig orden, sundheden eller sædelighed eller for at beskytte andres ret og frihed.”

Hvordan tolkes Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i forhold til tørklæder?

Den kan umiddelbart opfattes, som om muslimske kvinder har ret til at bære tørklæde, hvis de gør det af religiøse årsager, men man skal lægge mærke til, at der i stk. 2 står, at ens frihed til at udøve sin religion kan begrænses for at “beskytte andres ret og frihed”. Flere sager ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol i Strasbourg viser, at dette er en vigtig begrænsning. Den svenske uddannelsesstyrelse, Skolverket, valgte at lægge vægt på denne begrænsning i religionsfriheden, da de i 2003 vurderede, at skoler har ret til at forbyde elever at bære hovedklæde, der forhindrer lærerne i at se deres ansigtsudtryk.

I juli 2021 kom der en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som betød, at arbejdsgivere i alle EU-medlemslande har ret til at fyre deres medarbejdere, hvis de bærer symboler, der viser deres politiske, ideologiske eller religiøse overbevisning. Begrundelsen for dommen var, at forbuddet “kan være berettiget af arbejdsgivernes behov for at præsentere sig på en neutral måde over for kunderne og forhindre sociale konflikter”.

Samtidig understregede domstolen, at der kan være forbehold i de enkelte medlemslande, der alligevel gør det ulovligt for arbejdsgivere at diktere medarbejderes beklædning. Det fremgår af artiklen “EU-domstol: Virksomheder må godt fyre ansatte for at bære tørklæde – på én betingelse” i Politiken (se kilder). Af samme artikel fremgår det, at virksomheder, der ikke vil tillade kvinder med tørklæde – eller andre ansatte, hvis påklædning afspejler deres religiøse, politiske eller ideologiske ståsted – at arbejde i kunderelaterede funktioner, skal tilbyde disse ansatte et andet job, hvis virksomheden ikke får yderligere omkostninger ved at tilbyde jobbet.

Hvordan er reglerne i andre lande?

Mange lande i Europa har indført regler, der helt eller delvist forbyder brug af tørklæde eller ansigtsslør, og endnu flere lande har diskuteret forslag om at indføre sådanne forbud. En rapport fra 2018 bestilt af Open Society Foundations viste, at kun seks lande i EU – Kroatien, Cypern, Grækenland, Polen, Portugal og Rumænien – har undladt at forbyde hovedtørklæder eller ansigtsslør i en eller anden form eller at diskutere et forslag om at gøre det. Det fremgår af debatindlægget “Vi kvinder vil selv bestemme, hvad vi vil have på” i Politiken (se kilder).

Hvordan er reglerne i Sverige?

Der er ingen faste regler for, hvornår det er tilladt kvinder og piger på arbejdsmarkedet og skoler at bære tørklæde. Men den svenske uddannelsesstyrelse, Skolverket, lavede i 2003 en regel om, at de enkelte skoler kan forbyde elever at gå tildækket, hvis det er til gene for undervisningen. Der har også været forslag fremme om at forbyde tørklæder i børnehaver og skoler, men der har hidtil ikke været politisk flertal for at lovgive på området. I 2012 kom de svenske uddannelsesmyndigheder frem til, at et tørklædeforbud i skolen strider mod den svenske religionsfrihed og lov mod diskrimination.

Dog har flere kommuner i Skåne siden lavet regler, som forbyder elever og/eller lærere i folkeskolerne at bære tørklæde. Det fremgår af artiklen “Svensk tørklædeforbud fører til demonstrationer” i Kristeligt Dagblad (se kilder). I Sverige har det siden 2006 været tilladt at bære tørklæde i hæren.

Hvordan er reglerne i Norge?

I februar 2009 meddelte den norske justitsminister, at han ville lave en ny forordning for politiets arbejde, som tillod muslimske kvinder at bære hijab – tørklæde, som dækker hår og hals, men ikke ansigt – i tjenesten. Men efter modstand fra baglandet i ministerens Arbejderpartiet besluttede ministeren få uger senere at trække forslaget til en ny forordning tilbage.

Til gengæld besluttede domstolsadministrationen i Norge i juni 2010, at det – trods planer om et forbud mod tørklæder blandt ansatte ved domstolene – fortsat skal være tilladt at bære hijab i norske domstole. Det betyder, at fagdommere, retsbetjente og andre ansatte fortsat – ligesom lægdommere – kan bære tørklæde i retsbygningerne.

Hvordan er reglerne i Tyskland?

Indtil 2003 var der ikke nogen love i Tyskland, der forbød tørklæder på arbejdsmarkedet. Heller ikke i parlamentet er der nedskrevne regler om de folkevalgtes påklædning, men der er en indbyrdes aftale mellem partierne om, at ingen optræder med religiøse symboler under parlamentsdebatter.

I 2003 afgjorde forfatningsdomstolen, at de enkelte delstater havde mulighed for at vedtage lokale regler og love, der forbød brug af religiøse symboler i skolerne og på andre offentlige arbejdspladser. Herefter vedtog en række delstater love, der lægger begrænsninger på eller helt forbyder brugen af religiøs påklædning i offentlige skoler. En række delstater har desuden indført lovgivning, der forbyder brug af religiøse symboler blandt dommere.

I 2015 afgjorde den tyske forfatningsdomstol imidlertid, at det forbud, der blev indført i 2003, strider mod forfatningens bestemmelser om religionsfrihed. Et forbud kan dog opretholdes i særlige tilfælde, hvis et muslimsk tørklæde eksempelvis skaber uro blandt eleverne. Det fremgår af Ritzau-artiklen “Tysk tørklædeforbud for lærere er ophævet” (se kilder).

Hvordan er reglerne i Frankrig?

I Frankrig har der siden 1905 været adskillelse af stat og religion, men der har ikke været klare retningslinjer for brug af tørklæde. Generelt er loven dog blevet tolket som et forbud mod at bære tydelige religiøse symboler i fx parlamentet. En sag i 1989, hvor to elever i 8. klasse blev bortvist fra skolen, førte til, at Forvaltningsrådet – den øverste franske domstol i forvaltningsretlige spørgsmål – afgjorde, at det ikke er tilladt at bære synlige religiøse eller politiske tegn i skolen.

I 1994 blev der ansat en statslig mægler, som skulle tage sig af konflikter om religiøs påklædning. De fleste sager blev herefter i en årrække løst sådan, at de muslimske piger fik lov at bære tørklæde, men ikke burka eller andre former for tildækning. Også jødiske elever, der ønskede at bære kippa (jødisk kalot), og kristne elever, der ønskede at bære kors, fik typisk tilladelse. I 2004 vedtog det franske parlament imidlertid en lov, som forbyder religiøse kendetegn i offentlige skoler og på universiteter.

I 2010 vedtog først det franske Underhus og siden Senatet desuden en lov, som forbyder brug af burka eller lignende tilsløring og tildækning i det offentlige rum. Loven definerer det offentlige rum bredt, så det omfatter alle gader og veje, lokaler som butikker, biografer, restauranter og markeder, der er åbne for offentligheden, samt alle offentlige bygninger. En lignende lov blev vedtaget i Belgien i april 2010.

Hvordan er reglerne i Tyrkiet?

Da den tyrkiske republik blev grundlagt for snart 100 år siden, blev det forbudt at bære tørklæde i offentlige bygninger, fx parlamentet, gymnasier, universiteter og offentlige kontorer, og det var også forbudt for offentligt ansatte såsom dommere, læger på offentlige hospitaler samt politibetjente at bære tørklæde. Det skyldtes, at det moderne Tyrkiet blev skabt på resterne af Osmannerriget, som var et muslimsk imperium, og stifteren af det moderne Tyrkiet, Kemal Atatürk, ønskede at tage afstand fra mange af traditionerne i Osmannerriget. Han anså tørklædet for at være et symbol på kvindens manglende rettigheder og forbød derfor tørklæde i offentlige bygninger.

Det tyrkiske regeringsparti, AK, der har siddet på magten siden 2002, har imidlertid ændret afgørende på reglerne. I 2008 vedtog et flertal i parlamentet en lov, der gjorde det tilladt for kvinder at bære bestemte former for tørklæde på universiteterne. Loven medførte stærke protester fra borgere, der frygtede en islamisering, og en gruppe borgere klagede til forfatningsdomstolen. I juni 2008 afgjorde domstolen, at loven stred imod forfatningens regler om adskillelse af politik og religion, og domstolen annullerede den nye lov. Siden valgte et stigende antal universiteter dog at se igennem fingre med, at kvindelige studerende mødte op med tørklæde på, siden 2010 er reglerne om brug af tørklæde i det offentlige rum og offentlige institutioner løbende blevet lempet, så det nu er tilladt at bære tørklæde på uddannelsesinstitutioner, i politik, i politiet – og fra 2017 også i militæret. Det fremgår af Ritzau-artiklen “Tyrkiet ophæver tørklædeforbud for kvinder i militæret” (se kilder).