Danske og internationale regler om tørklæder

Hvilke danske regler er der om at bære tørklæde?

Der findes ingen love, der specifikt handler om tørklæder. På arbejdsmarkedet generelt er ingen regler om tørklæder, men der er forbud mod at diskriminere på baggrund af religiøse tilhørsforhold, hvilket fremgår af ”Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet” (se kilder).

På offentlige arbejdspladser er det generelt op til de enkelte institutioner at tage stilling til konkrete sager om påklædning. Der er for eksempel ingen nationale regler om, hvordan elever og lærere skal være klædt i folkeskolen, gymnasiet eller andre skoler. Det er op til den enkelte skoles ledelse. Hidtil har ingen danske skoler forbudt elever at gå med tørklæde. Men hvis ledelsen beslutter, at en elev skal klæde sig anderledes, og denne nægter, kan han eller hun straffes med eftersidning, udelukkelse fra undervisningen i op til en uge og overflytning til en anden klasse eller skole. Det fremgår af ”Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen” (se kilder).

I maj 2009 blev der vedtaget en ændring af Retsplejeloven (Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder)) (se kilder), som betyder, at det nu er forbudt for juridiske dommere at bære religiøse eller politiske symboler i retten. Nævninge og domsmænd er dog ikke underlagt denne regel, og der har været flere eksempler på, at der blandt lægdommere i retssager ved landsretterne har været muslimske kvinder, der bærer tørklæde.  Debatten om tørklæder i danske retssale analyseres i radioindslaget ”Tørklædedebatten fortsætter i Danmark og udlandet” i Orientering på P1 den 6. juni 2008 (se kilder).

Regeringen har meldt ud, at den ikke ønsker at indføre et generelt forbud mod tørklæder på offentlige arbejdspladser. Forsvarsministeren har dog slået fast, at det ikke er tilladt at bære tørklæde - eller turban og nissehue - som en del af uniformen i det danske forsvar, ligesom det heller ikke er tilladt at bære tørklæde som tjenestegørende i politiet.   

Hvad siger Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om at bære tørklæde?

Der står intet om tørklæder i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men opfatter man det at bære tørklæde som religiøst betinget, er det relevant at kigge på konventionen artikel 9 (se kilder). Her står der:

”Stk. 1. Enhver har ret til at tænke frit, til samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller overbevisning såvel som frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller overbevisning gennem gudstjeneste, undervisning, religiøse skikke og overholdelse af rituelle forskrifter.”

”Stk. 2. Frihed til at lægge sin religion eller overbevisning for dagen skal kun kunne underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige sikkerhed, for at beskytte offentlig orden, sundheden eller sædelighed eller for at beskytte andres ret og frihed.” 

Hvordan skal Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tolkes i forhold til tørklæder?

Den kan umiddelbart opfattes som om, muslimske kvinder har ret til at bære tørklæde, hvis de gør det af religiøse årsager, men man skal lægge mærke til, at der i stk. 2 står, at ens frihed til at udøve sin religion kan begrænses for at ”beskytte andres ret og frihed”. Flere sager ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol i Strasbourg viser, at dette er en vigtig begrænsning. Den svenske uddannelsesstyrelse, Skolverket, valgte at lægge vægt på denne begrænsning i religionsfriheden, da de i 2003 vurderede, at skoler har ret til at forbyde elever at bære hovedklæde, der forhindrer lærerne i at se deres ansigtsudtryk.  

Hvad siger FN’s konvention om bekæmpelse af diskrimination mod kvinder?

Nogle mener, at Danmark er forpligtet til at lovgive imod tørklæder, fordi vi har underskrevet ”FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder” (se kilder), hvor der i artikel 5 blandt andet står:

”De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler:

for at ændre mænds og kvinders sociale og kulturelle adfærdsmønster med henblik på at opnå afskaffelse af fordomme, sædvaner og al anden adfærd, som hviler på den opfattelse, at det ene køn er mere eller mindre værd end det andet, eller på fastlåste kønsroller.”

Tørklædet bliver af nogle anset som et udtryk for en kulturel overbevisning om, at kvinder er mindre værd end mænd, og de mener derfor, at stater, der har underskrevet FN’s kvindekonvention aktivt skal bekæmpe muslimske kvinders brug af tørklæde. En del muslimske kvinder vil derimod hævde, at ikke-muslimske kvinder gennem deres påklædning reduceres til seksualobjekter, der kun er noget værd i kraft af sin krop. 

Hvad siger FN’s konvention om barnets rettigheder?

I forhold til diskussionen om, hvorvidt forældre skal have lov at bestemme, om deres datter skal bære tørklæde, kan det være relevant at inddrage ”FN’s konvention om barnets rettigheder* (se kilder), hvor der i artikel 14 står:

”1. Deltagerstaterne skal respektere barnets ret til tankefrihed, samvittigheds- og religionsfrihed.

2. Deltagerstaterne skal respektere rettigheder og pligter for forældrene, og i påkommende tilfælde værger, til på en måde, der svarer til barnets gradvise udvikling af dets evner, at give retningslinier til barnet med henblik på udøvelsen af dets ret.

3. Frihed til at udøve sin religion eller overbevisning kan kun underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov, og som er nødvendige for at beskytte den offentlige sikkerhed, orden, folkesundheden, sædeligheden, eller andre menneskers rettigheder og friheder.”

Alt efter, hvordan man tolker denne artikel, kan man argumentere for, at barnets forældre ikke bør indlemme det i islam ved at give det tørklæde på. Det vil dog være svært at undgå, at man med en sådan læsning af artiklen ikke også rammer al anden form for religiøs påvirkning af børn fra forældrenes side.