Introduktion til Tørklædedebatten

Hvad handler den generelle tørklædedebat om?

Den generelle debat om brugen af tørklæder handler dels om praktiske problemer og dels om hvilke signaler, beklædningen udsender. Praktiske problemer kan opstå i skolen, når muslimske piger ønsker at have tørklæde på i gymnastik- og svømmeundervisningen. Det kan også volde problemer på arbejdsmarkedet, hvis kvinder ønsker at bære tørklæde ved maskiner, hvor tørklædet kan komme i klemme. Desuden mener nogle arbejdsgivere, at det kan være et problem for deres økonomi, hvis virksomhedens kunder ikke bryder sig om tørklædeklædte medarbejdere og derfor vælger at handle andre steder.

En anden del af debatten handler om, hvorvidt kvinder, der bærer tørklæde, gør det, fordi de bliver tvunget til det af deres mænd eller af religiøse overhoveder. Det diskuteres også, hvorvidt tørklædet skal ses som et tegn på støtte til et samfund, hvor politik og religion blandes, eller som et udtryk for, at kvinden, der bærer det, har antidemokratiske holdninger. Ligeledes diskuteres det, om tørklædet i sig selv signalerer et undertrykkende syn på kvinden eller en negativ holdning til ikke-muslimer. Desuden inddrages også en diskussion af, hvorvidt det er forældres opgave at tvinge eller opfordre deres døtre til at bære tørklæde. 

Hvilke religiøse grunde kan der være til at bære tørklæde?

Nogle muslimske kvinder mener, at det er en religiøs pligt eller i hvert fald anbefalet i Koranen, muslimernes hellige bog, at bære tørklæde. Ofte forklarer de den religiøse anbefaling med, at håret er en del af kvindens skønhed, som hun ikke bør dele med hvem som helst, men reservere til sin ægtefælle. Den 18-årige kvinde, der vandt den såkaldte Miss Tørklæde-konkurrence på DR i 2008 (se nedenfor), udtalte i forbindelse med konkurrencen: ”Kvinden er som en diamant, og en diamant viser man ikke bare frem til alle”. De går altså med tørklæde, fordi de ønsker at leve op til religionens forskrifter. Andre opfatter det som en vigtig del af deres identitet som muslimer. Det gælder blandt andet en del unge kvinder, hvis forældre ikke går så meget op i islam, som de selv gør.

Hvilke politiske grund kan der være til at bære tørklæde?

Nogle ønsker at udsende et signal om, at de går ind for sharia, dvs. islamisk lov, mens andre forsøger at udvise loyalitet for muslimer, der lider undertrykkelse - for eksempel palæstinensere. Endnu andre bruger tørklædet som et oprør mod det, de opfatter som samfundets fjendtlighed over for muslimer og islam. Tørklædet kan også være en protest mod kvinden som sexsymbol. Beklædningen kan ses som en frigørelse, da kvinden er fri for at tiltrække sig mænds opmærksomhed med sit udseende. Dette argument har blandt andre Enhedslistens suppleant til Folketinget Asmaa Abdol-Hamid brugt til at forklare, at hun går med tørklæde.  

Hvilke identitetsmæssige grunde kan der være til at bære tørklæde?

Nogle ønsker at signalere dydighed, dvs. at de ikke flirter eller dyrker sex med forskellige mænd. Andre bærer tørklæde, fordi det er en tradition i deres familie. De føler det naturligt, men tænker måske ikke så meget over, hvad det mere præcist betyder at dække sit hår til. Andre går med tørklæde, fordi de synes, at det er pænt og feminint. Andre igen vil gerne signalere, at de tilhører en gruppe af religiøst bevidste muslimer. Der findes desuden forskellige typer af tørklæder og forskellige måder at binde det på, og ens valg af tørklæde og måden, man binder det på, kan signalere tilhørsforhold til en bestemt religiøs eller etnisk gruppering.   

Hvilke sikkerhedsmæssige grund kan der være til at bære tørklæde?

Nogle bærer tørklæde, fordi de mener, at det gør dem mere frie. De kan bevæge sig mere frit, fordi de føler, at tørklædet beskytter dem mod mænds blikke, og at de bliver bedømt på deres intelligens og ikke på deres udseende. I Frankrig er der desuden eksempler på, at unge kvinder fra indvandrerfamilier går med tørklæde for at beskytte sig mod voldtægter og chikane i forstadsghettoerne.  

Hvilke praktiske grunde kan der være til at bære tørklæde?

Nogle muslimske kvinder fremhæver, at tørklædet er en praktisk foranstaltning, der beskytter deres hår mod støv og snavs. Denne grund er dog nok mere udbredt i muslimsk dominerede lande, hvor det at bruge tørklæde er almindeligt udbredt, end det er i for eksempel Danmark, hvor især yngre muslimske kvinder ofte forklarer, at deres beslutning om at gå med tørklæde er et meget bevidst valg foretaget efter længere overvejelser af både teologisk, identitetsmæssig, politisk og social karakter. Den hygiejnemæssige fordel ved at bære tørklæde fremhæves både af sundhedspersonale og ansatte på fabrikker, hvor der forarbejdes fødevarer, ligesom det nævnes i kultursociolog Birgitte Rahbeks kronik ”Et slør, flere slør”, trykt i Politiken 1. juli 2008 (se kilder). 

Hvordan kan et tørklæde symbolisere tvang, undertrykkelse og seksualisering?

Nogle kvinder og piger bliver af deres mænd eller forældre tvunget til at bære tørklæde eller føler sig presset, fordi deres familie eller omgangskreds mener, at man skal bære tørklæde for at være ’en god pige’, ’en dydig kvinde’ eller ’en ordentlig muslim’. Den iranskfødte forfatter Chahdortt Djavann beskriver i bogen ”Kast sløret!” tørklædet som et kvindeundertrykkende symbol, der gør selv små piger til seksualobjekter, ligesom hun hævder, at ”hele den mandlige kønskonstruktion i islam hviler på kvindens blufærdighed og skam.”

I en kronik i Politiken 31. maj 2006 (se kilder) drager filminstruktør Pernille Rübner-Petersen en parallel mellem bh’er og tørklæder, idet hun hævder, at begge beklædningsgenstande er udtryk for ”en grundlæggende sexobjektgørelse gennem en bestemt dresscode,” og at tørklædet ligesom bh’en som funktion synes ”at gøre hende anstændig samtidig med, bag om denne påførte anstændighed, at definere hende som seksualobjekt.”

SF’s formand Villy Søvndal sagde desuden i sin grundlovstale i juni 2008: ”Tørklædet er et religiøst symbol på, at manden og kvinden ikke er stillet lige.” Talen refereres i artiklen ”Søvndal angriber tørklædet” i Politiken 4. juni 2008 (se kilder). 

Bliver kvinder tvunget til at bære tørklæde?

Flertallet af muslimske mænd i Danmark tillægger det dog ikke ret stor betydning, om deres hustruer bærer tørklæde. Det viste interviewundersøgelsen ”IntegrationsStatus”, der omhandler integration i Danmark 2007 (se kilder). I undersøgelsen svarer 66 % af mændene, at det ikke eller slet ikke er vigtigt for dem, at deres kone bærer tørklæde, mens 29 % svarer, at det er meget vigtigt eller vigtigt. Blandt de interviewede svarer 22 % af mændene og 29 % af kvinderne, at det er vigtigt eller meget vigtigt for dem, at deres datter bærer tørklæde. 

Også en undersøgelse foretaget blandt muslimske kvinder med tyrkisk baggrund i Tyskland viser, at et flertal af de tørklædebærende kvinder har taget det på af egen fri vilje. Dog svarer 40 % af kvinderne i den tyske undersøgelse, at pres fra deres mor også har haft indflydelse på deres beslutning om at gå med tørklæde. Undersøgelsen blev foretaget af Konrad Adenauer-stiftelsen og refereres i rapporten ”Das Kopftuch - Entschleierung eines Symbols?” (se kilder).

Ligeledes fremgår det af den såkaldte ’burka-rapport’ fra Københavns Universitet (se kilder), at de få kvinder i Danmark, der bærer burka eller anden form for heldækkende beklædning ifølge en række interviews med kvinderne selv, har valgt en så konsekvent form for tildækning, fordi de ønsker at efterligne profeten Muhammeds hustruer og udføre gode gerninger, som giver belønning i det hinsides samt for at undgå at blive betragtet som sexobjekter. Flere af kvinderne fremhævede, at de havde valgt at bære burka, selv om deres ægtefælle eller øvrige familie var imod det, og selv om det gav dem problemer, bl.a. i form af manglende adgang til uddannelsesinstitutioner samt oplevelser af chikane i det offentlige rum.  

Hvad siger Koranen om at bære tørklæde?

Der er kun få vers i Koranen - muslimernes hellige bog - der direkte omhandler kvindens klædedragt. Disse vers er blevet fortolket som religiøse begrundelser for, at muslimske kvinder skal gå med tørklæde. De mest kendte vers er sura 24, vers 31 i den nye danske oversættelse af Koranen (se kilder). Her står der: ”Sig til de troende kvinder, at de skal holde øjnene for sig selv og vogte over deres køn; de må ikke fremvise deres pryd, bortset fra det deraf, der er synligt, og de skal lægge deres hovedslør hen over deres halsudskæring. De må kun fremvise deres pryd for deres ægtemænd, deres fædre og deres svigerfædre, deres sønner og deres ægtemænds sønner, deres brødre og deres brødres og søstres sønner, deres kvinder, deres slavinder, deres mandlige tjenere uden kønsdrift og børn, der intet ved om kvinders private kropsdele. De må ikke stampe med fødderne, så man få nys om den pryd, som de holder skjult. Omvend jer alle til Gud, I troende! Måske vil det gå jer godt!”

Desuden henvises til der ofte til sura 33, vers 59: ”Profet! Sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder, at de skal trække noget af deres overklædning ned over sig. Således vil de lettest blive genkendt og ikke blive forulempet. Gud er tilgivende og barmhjertig.” 

Hvad siger andre islamiske skrifter om at bære tørklæde?

I nogle af fortællingerne om profeten Muhammed er der anvisninger om kvindens klædedragt. Det gælder blandt andet denne beretning, der er gengivet i artiklen ”Er hovedtørklædet påbudt i Islam?” på hjemmesiden www.islam.dk (se kilder): ”Asma, Abu Bakr’s datter, kom til Guds budbringer i nogle tynde klæder. Guds budbringer vendte sit blik fra hende og sagde: O Asma, når en pige er i menstruationsalderen, er det ikke passende for hende at vise sin krop, bortset fra det og det. Han pegede på ansigtet og hænderne.”

De fleste muslimer mener, at disse beretninger skal læses som en forklaring eller uddybning af Koranens forskrifter, men der er ikke enighed om, hvilke af beretningerne, der er troværdige. 

Hvordan tolker muslimer disse tekster?

Det er meget forskelligt, hvordan muslimer tolker Koranen og beretningerne om profeten Muhammed. Mange muslimer mener, at kvinder bør dække deres hår. Andre mener, at de bør dække hele deres krop, andre igen er af den overbevisning, at de også bør dække ansigtet. Men der er også muslimer, der mener, at kvinder blot skal gå tækkeligt klædt, hvilket ikke behøver at betyde, at de skal dække håret. Denne holdning giver den danske konvertit Aminah Tønnsen Echammari udtryk for i bogen ”Islam i europæisk klædedragt” (se kilder).

I de fleste muslimske lande er der ingen regler, der kræver, at kvinder skal gå med tørklæde. Men i blandt andet Iran og Saudi-Arabien er der meget strenge regler for, hvordan kvinder skal gå klædt. Nogle af de forskellige tolkninger af kvindens rolle i islam og af kravet om tildækning gennemgås i bogen ”Muslim” (se kilder).

Blandt muslimske kvinder i Danmark er det ifølge interviewundersøgelsen ”IntegrationsStatus” foretaget i 2007 (se kilder) især kvinder fra Libanon, Palæstina, Somalia og Irak, der bærer tørklæde. Af alle de adspurgte muslimske kvinder i undersøgelsen svarer 42 %, at det er meget vigtigt eller vigtigt for dem at bære tørklæde, mens 48 % svarer, at det ikke eller slet ikke er vigtigt for dem.