Tørklædedebatten

Artikel type
faktalink
journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. 2011
Asmaas første byrådsmøde. Den omstridte fynske politiker Asmaa Abdol Hamid på vej til byrådsmøde i Odense. Foto: Birgitte Carol Heiberg/POLFOTO
Asmaas første byrådsmøde. Den omstridte fynske politiker
Asmaa Abdol Hamid på vej til byrådsmøde i Odense.
Foto: Carol Heiberg/POLFOTO

Skal muslimske kvinder have lov at bære tørklæde, når de arbejder som kassedamer, dagplejemødre eller dommere? Skal muslimske piger i folkeskolen have lov at dække sig til? Er kvinder, der bærer tørklæde, dårligt integrerede? Eller er det tværtimod et tegn på vellykket integration, at tørklædeklædte kvinder færdes i alle dele af det offentlige rum? Udgør burkaer et sikkerhedsproblem? Spørgsmål som disse er en del af den ofte meget følelsesladede debat om muslimske kvinders tørklæde - og andre former for tildækning og tilsløring. Debatten er præget af meget forskellige syn på islam, på religionens rolle i samfundet og på sammenhængen mellem påklædning, kønsroller og politisk ideologi. Den dukker op med jævne mellemrum - som regel med udgangspunkt i konkrete sager eller lovforslag.. Også i lande som Tyskland, Sverige, Frankrig, Tyrkiet og Storbritannien diskuteres muslimske kvinders brug af tørklæde, men med andre udgangspunkter end i Danmark, fordi reglerne omkring religiøse symboler i det offentlige rum og forholdet mellem religion og politik varierer fra land til land.

Introduktion til Tørklædedebatten

Hvad handler den generelle tørklædedebat om?

Den generelle debat om brugen af tørklæder handler dels om praktiske problemer og dels om hvilke signaler, beklædningen udsender. Praktiske problemer kan opstå i skolen, når muslimske piger ønsker at have tørklæde på i gymnastik- og svømmeundervisningen. Det kan også volde problemer på arbejdsmarkedet, hvis kvinder ønsker at bære tørklæde ved maskiner, hvor tørklædet kan komme i klemme. Desuden mener nogle arbejdsgivere, at det kan være et problem for deres økonomi, hvis virksomhedens kunder ikke bryder sig om tørklædeklædte medarbejdere og derfor vælger at handle andre steder.

En anden del af debatten handler om, hvorvidt kvinder, der bærer tørklæde, gør det, fordi de bliver tvunget til det af deres mænd eller af religiøse overhoveder. Det diskuteres også, hvorvidt tørklædet skal ses som et tegn på støtte til et samfund, hvor politik og religion blandes, eller som et udtryk for, at kvinden, der bærer det, har antidemokratiske holdninger. Ligeledes diskuteres det, om tørklædet i sig selv signalerer et undertrykkende syn på kvinden eller en negativ holdning til ikke-muslimer. Desuden inddrages også en diskussion af, hvorvidt det er forældres opgave at tvinge eller opfordre deres døtre til at bære tørklæde. 

Hvilke religiøse grunde kan der være til at bære tørklæde?

Nogle muslimske kvinder mener, at det er en religiøs pligt eller i hvert fald anbefalet i Koranen, muslimernes hellige bog, at bære tørklæde. Ofte forklarer de den religiøse anbefaling med, at håret er en del af kvindens skønhed, som hun ikke bør dele med hvem som helst, men reservere til sin ægtefælle. Den 18-årige kvinde, der vandt den såkaldte Miss Tørklæde-konkurrence på DR i 2008 (se nedenfor), udtalte i forbindelse med konkurrencen: ”Kvinden er som en diamant, og en diamant viser man ikke bare frem til alle”. De går altså med tørklæde, fordi de ønsker at leve op til religionens forskrifter. Andre opfatter det som en vigtig del af deres identitet som muslimer. Det gælder blandt andet en del unge kvinder, hvis forældre ikke går så meget op i islam, som de selv gør.

Hvilke politiske grund kan der være til at bære tørklæde?

Nogle ønsker at udsende et signal om, at de går ind for sharia, dvs. islamisk lov, mens andre forsøger at udvise loyalitet for muslimer, der lider undertrykkelse - for eksempel palæstinensere. Endnu andre bruger tørklædet som et oprør mod det, de opfatter som samfundets fjendtlighed over for muslimer og islam. Tørklædet kan også være en protest mod kvinden som sexsymbol. Beklædningen kan ses som en frigørelse, da kvinden er fri for at tiltrække sig mænds opmærksomhed med sit udseende. Dette argument har blandt andre Enhedslistens suppleant til Folketinget Asmaa Abdol-Hamid brugt til at forklare, at hun går med tørklæde.  

Hvilke identitetsmæssige grunde kan der være til at bære tørklæde?

Nogle ønsker at signalere dydighed, dvs. at de ikke flirter eller dyrker sex med forskellige mænd. Andre bærer tørklæde, fordi det er en tradition i deres familie. De føler det naturligt, men tænker måske ikke så meget over, hvad det mere præcist betyder at dække sit hår til. Andre går med tørklæde, fordi de synes, at det er pænt og feminint. Andre igen vil gerne signalere, at de tilhører en gruppe af religiøst bevidste muslimer. Der findes desuden forskellige typer af tørklæder og forskellige måder at binde det på, og ens valg af tørklæde og måden, man binder det på, kan signalere tilhørsforhold til en bestemt religiøs eller etnisk gruppering.   

Hvilke sikkerhedsmæssige grund kan der være til at bære tørklæde?

Nogle bærer tørklæde, fordi de mener, at det gør dem mere frie. De kan bevæge sig mere frit, fordi de føler, at tørklædet beskytter dem mod mænds blikke, og at de bliver bedømt på deres intelligens og ikke på deres udseende. I Frankrig er der desuden eksempler på, at unge kvinder fra indvandrerfamilier går med tørklæde for at beskytte sig mod voldtægter og chikane i forstadsghettoerne.  

Hvilke praktiske grunde kan der være til at bære tørklæde?

Nogle muslimske kvinder fremhæver, at tørklædet er en praktisk foranstaltning, der beskytter deres hår mod støv og snavs. Denne grund er dog nok mere udbredt i muslimsk dominerede lande, hvor det at bruge tørklæde er almindeligt udbredt, end det er i for eksempel Danmark, hvor især yngre muslimske kvinder ofte forklarer, at deres beslutning om at gå med tørklæde er et meget bevidst valg foretaget efter længere overvejelser af både teologisk, identitetsmæssig, politisk og social karakter. Den hygiejnemæssige fordel ved at bære tørklæde fremhæves både af sundhedspersonale og ansatte på fabrikker, hvor der forarbejdes fødevarer, ligesom det nævnes i kultursociolog Birgitte Rahbeks kronik ”Et slør, flere slør”, trykt i Politiken 1. juli 2008 (se kilder). 

Hvordan kan et tørklæde symbolisere tvang, undertrykkelse og seksualisering?

Nogle kvinder og piger bliver af deres mænd eller forældre tvunget til at bære tørklæde eller føler sig presset, fordi deres familie eller omgangskreds mener, at man skal bære tørklæde for at være ’en god pige’, ’en dydig kvinde’ eller ’en ordentlig muslim’. Den iranskfødte forfatter Chahdortt Djavann beskriver i bogen ”Kast sløret!” tørklædet som et kvindeundertrykkende symbol, der gør selv små piger til seksualobjekter, ligesom hun hævder, at ”hele den mandlige kønskonstruktion i islam hviler på kvindens blufærdighed og skam.”

I en kronik i Politiken 31. maj 2006 (se kilder) drager filminstruktør Pernille Rübner-Petersen en parallel mellem bh’er og tørklæder, idet hun hævder, at begge beklædningsgenstande er udtryk for ”en grundlæggende sexobjektgørelse gennem en bestemt dresscode,” og at tørklædet ligesom bh’en som funktion synes ”at gøre hende anstændig samtidig med, bag om denne påførte anstændighed, at definere hende som seksualobjekt.”

SF’s formand Villy Søvndal sagde desuden i sin grundlovstale i juni 2008: ”Tørklædet er et religiøst symbol på, at manden og kvinden ikke er stillet lige.” Talen refereres i artiklen ”Søvndal angriber tørklædet” i Politiken 4. juni 2008 (se kilder). 

Bliver kvinder tvunget til at bære tørklæde?

Flertallet af muslimske mænd i Danmark tillægger det dog ikke ret stor betydning, om deres hustruer bærer tørklæde. Det viste interviewundersøgelsen ”IntegrationsStatus”, der omhandler integration i Danmark 2007 (se kilder). I undersøgelsen svarer 66 % af mændene, at det ikke eller slet ikke er vigtigt for dem, at deres kone bærer tørklæde, mens 29 % svarer, at det er meget vigtigt eller vigtigt. Blandt de interviewede svarer 22 % af mændene og 29 % af kvinderne, at det er vigtigt eller meget vigtigt for dem, at deres datter bærer tørklæde. 

Også en undersøgelse foretaget blandt muslimske kvinder med tyrkisk baggrund i Tyskland viser, at et flertal af de tørklædebærende kvinder har taget det på af egen fri vilje. Dog svarer 40 % af kvinderne i den tyske undersøgelse, at pres fra deres mor også har haft indflydelse på deres beslutning om at gå med tørklæde. Undersøgelsen blev foretaget af Konrad Adenauer-stiftelsen og refereres i rapporten ”Das Kopftuch - Entschleierung eines Symbols?” (se kilder).

Ligeledes fremgår det af den såkaldte ’burka-rapport’ fra Københavns Universitet (se kilder), at de få kvinder i Danmark, der bærer burka eller anden form for heldækkende beklædning ifølge en række interviews med kvinderne selv, har valgt en så konsekvent form for tildækning, fordi de ønsker at efterligne profeten Muhammeds hustruer og udføre gode gerninger, som giver belønning i det hinsides samt for at undgå at blive betragtet som sexobjekter. Flere af kvinderne fremhævede, at de havde valgt at bære burka, selv om deres ægtefælle eller øvrige familie var imod det, og selv om det gav dem problemer, bl.a. i form af manglende adgang til uddannelsesinstitutioner samt oplevelser af chikane i det offentlige rum.  

Hvad siger Koranen om at bære tørklæde?

Der er kun få vers i Koranen - muslimernes hellige bog - der direkte omhandler kvindens klædedragt. Disse vers er blevet fortolket som religiøse begrundelser for, at muslimske kvinder skal gå med tørklæde. De mest kendte vers er sura 24, vers 31 i den nye danske oversættelse af Koranen (se kilder). Her står der: ”Sig til de troende kvinder, at de skal holde øjnene for sig selv og vogte over deres køn; de må ikke fremvise deres pryd, bortset fra det deraf, der er synligt, og de skal lægge deres hovedslør hen over deres halsudskæring. De må kun fremvise deres pryd for deres ægtemænd, deres fædre og deres svigerfædre, deres sønner og deres ægtemænds sønner, deres brødre og deres brødres og søstres sønner, deres kvinder, deres slavinder, deres mandlige tjenere uden kønsdrift og børn, der intet ved om kvinders private kropsdele. De må ikke stampe med fødderne, så man få nys om den pryd, som de holder skjult. Omvend jer alle til Gud, I troende! Måske vil det gå jer godt!”

Desuden henvises til der ofte til sura 33, vers 59: ”Profet! Sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder, at de skal trække noget af deres overklædning ned over sig. Således vil de lettest blive genkendt og ikke blive forulempet. Gud er tilgivende og barmhjertig.” 

Hvad siger andre islamiske skrifter om at bære tørklæde?

I nogle af fortællingerne om profeten Muhammed er der anvisninger om kvindens klædedragt. Det gælder blandt andet denne beretning, der er gengivet i artiklen ”Er hovedtørklædet påbudt i Islam?” på hjemmesiden www.islam.dk (se kilder): ”Asma, Abu Bakr’s datter, kom til Guds budbringer i nogle tynde klæder. Guds budbringer vendte sit blik fra hende og sagde: O Asma, når en pige er i menstruationsalderen, er det ikke passende for hende at vise sin krop, bortset fra det og det. Han pegede på ansigtet og hænderne.”

De fleste muslimer mener, at disse beretninger skal læses som en forklaring eller uddybning af Koranens forskrifter, men der er ikke enighed om, hvilke af beretningerne, der er troværdige. 

Hvordan tolker muslimer disse tekster?

Det er meget forskelligt, hvordan muslimer tolker Koranen og beretningerne om profeten Muhammed. Mange muslimer mener, at kvinder bør dække deres hår. Andre mener, at de bør dække hele deres krop, andre igen er af den overbevisning, at de også bør dække ansigtet. Men der er også muslimer, der mener, at kvinder blot skal gå tækkeligt klædt, hvilket ikke behøver at betyde, at de skal dække håret. Denne holdning giver den danske konvertit Aminah Tønnsen Echammari udtryk for i bogen ”Islam i europæisk klædedragt” (se kilder).

I de fleste muslimske lande er der ingen regler, der kræver, at kvinder skal gå med tørklæde. Men i blandt andet Iran og Saudi-Arabien er der meget strenge regler for, hvordan kvinder skal gå klædt. Nogle af de forskellige tolkninger af kvindens rolle i islam og af kravet om tildækning gennemgås i bogen ”Muslim” (se kilder).

Blandt muslimske kvinder i Danmark er det ifølge interviewundersøgelsen ”IntegrationsStatus” foretaget i 2007 (se kilder) især kvinder fra Libanon, Palæstina, Somalia og Irak, der bærer tørklæde. Af alle de adspurgte muslimske kvinder i undersøgelsen svarer 42 %, at det er meget vigtigt eller vigtigt for dem at bære tørklæde, mens 48 % svarer, at det ikke eller slet ikke er vigtigt for dem.

Danske og internationale regler om tørklæder

Hvilke danske regler er der om at bære tørklæde?

Der findes ingen love, der specifikt handler om tørklæder. På arbejdsmarkedet generelt er ingen regler om tørklæder, men der er forbud mod at diskriminere på baggrund af religiøse tilhørsforhold, hvilket fremgår af ”Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet” (se kilder).

På offentlige arbejdspladser er det generelt op til de enkelte institutioner at tage stilling til konkrete sager om påklædning. Der er for eksempel ingen nationale regler om, hvordan elever og lærere skal være klædt i folkeskolen, gymnasiet eller andre skoler. Det er op til den enkelte skoles ledelse. Hidtil har ingen danske skoler forbudt elever at gå med tørklæde. Men hvis ledelsen beslutter, at en elev skal klæde sig anderledes, og denne nægter, kan han eller hun straffes med eftersidning, udelukkelse fra undervisningen i op til en uge og overflytning til en anden klasse eller skole. Det fremgår af ”Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen” (se kilder).

I maj 2009 blev der vedtaget en ændring af Retsplejeloven (Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder)) (se kilder), som betyder, at det nu er forbudt for juridiske dommere at bære religiøse eller politiske symboler i retten. Nævninge og domsmænd er dog ikke underlagt denne regel, og der har været flere eksempler på, at der blandt lægdommere i retssager ved landsretterne har været muslimske kvinder, der bærer tørklæde.  Debatten om tørklæder i danske retssale analyseres i radioindslaget ”Tørklædedebatten fortsætter i Danmark og udlandet” i Orientering på P1 den 6. juni 2008 (se kilder).

Regeringen har meldt ud, at den ikke ønsker at indføre et generelt forbud mod tørklæder på offentlige arbejdspladser. Forsvarsministeren har dog slået fast, at det ikke er tilladt at bære tørklæde - eller turban og nissehue - som en del af uniformen i det danske forsvar, ligesom det heller ikke er tilladt at bære tørklæde som tjenestegørende i politiet.   

Hvad siger Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om at bære tørklæde?

Der står intet om tørklæder i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men opfatter man det at bære tørklæde som religiøst betinget, er det relevant at kigge på konventionen artikel 9 (se kilder). Her står der:

”Stk. 1. Enhver har ret til at tænke frit, til samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller overbevisning såvel som frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller overbevisning gennem gudstjeneste, undervisning, religiøse skikke og overholdelse af rituelle forskrifter.”

”Stk. 2. Frihed til at lægge sin religion eller overbevisning for dagen skal kun kunne underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige sikkerhed, for at beskytte offentlig orden, sundheden eller sædelighed eller for at beskytte andres ret og frihed.” 

Hvordan skal Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tolkes i forhold til tørklæder?

Den kan umiddelbart opfattes som om, muslimske kvinder har ret til at bære tørklæde, hvis de gør det af religiøse årsager, men man skal lægge mærke til, at der i stk. 2 står, at ens frihed til at udøve sin religion kan begrænses for at ”beskytte andres ret og frihed”. Flere sager ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol i Strasbourg viser, at dette er en vigtig begrænsning. Den svenske uddannelsesstyrelse, Skolverket, valgte at lægge vægt på denne begrænsning i religionsfriheden, da de i 2003 vurderede, at skoler har ret til at forbyde elever at bære hovedklæde, der forhindrer lærerne i at se deres ansigtsudtryk.  

Hvad siger FN’s konvention om bekæmpelse af diskrimination mod kvinder?

Nogle mener, at Danmark er forpligtet til at lovgive imod tørklæder, fordi vi har underskrevet ”FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder” (se kilder), hvor der i artikel 5 blandt andet står:

”De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler:

for at ændre mænds og kvinders sociale og kulturelle adfærdsmønster med henblik på at opnå afskaffelse af fordomme, sædvaner og al anden adfærd, som hviler på den opfattelse, at det ene køn er mere eller mindre værd end det andet, eller på fastlåste kønsroller.”

Tørklædet bliver af nogle anset som et udtryk for en kulturel overbevisning om, at kvinder er mindre værd end mænd, og de mener derfor, at stater, der har underskrevet FN’s kvindekonvention aktivt skal bekæmpe muslimske kvinders brug af tørklæde. En del muslimske kvinder vil derimod hævde, at ikke-muslimske kvinder gennem deres påklædning reduceres til seksualobjekter, der kun er noget værd i kraft af sin krop. 

Hvad siger FN’s konvention om barnets rettigheder?

I forhold til diskussionen om, hvorvidt forældre skal have lov at bestemme, om deres datter skal bære tørklæde, kan det være relevant at inddrage ”FN’s konvention om barnets rettigheder* (se kilder), hvor der i artikel 14 står:

”1. Deltagerstaterne skal respektere barnets ret til tankefrihed, samvittigheds- og religionsfrihed.

2. Deltagerstaterne skal respektere rettigheder og pligter for forældrene, og i påkommende tilfælde værger, til på en måde, der svarer til barnets gradvise udvikling af dets evner, at give retningslinier til barnet med henblik på udøvelsen af dets ret.

3. Frihed til at udøve sin religion eller overbevisning kan kun underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov, og som er nødvendige for at beskytte den offentlige sikkerhed, orden, folkesundheden, sædeligheden, eller andre menneskers rettigheder og friheder.”

Alt efter, hvordan man tolker denne artikel, kan man argumentere for, at barnets forældre ikke bør indlemme det i islam ved at give det tørklæde på. Det vil dog være svært at undgå, at man med en sådan læsning af artiklen ikke også rammer al anden form for religiøs påvirkning af børn fra forældrenes side.