Der er ikke enighed om definitionen af slaveri, men ifølge Encyclopædia Britannica (se kilde 1) er de fleste forskere enige om følgende kendetegn ved slaveri som institution:
A) en person, der er gjort til slave, anses ikke for at være menneske i egen ret, men derimod ejendom eller 'løsøre'. En slavegjort person er dermed:
B) objekt for loven, underlagt ejendomsret og ikke et subjekt med egne rettigheder. I de fleste samfund med slaveinstitution har slavegjorte dog haft visse rettigheder som 'levende' ejendom i stil med dyr; f.eks. i form af grænser for, hvilken grad af vanrøgt der var tilladt.
Slaveri som institution, som det blev praktiseret i f.eks. USA gennem 17.-19. århundrede, var altså en lovlig og integreret del af samfundsøkonomien, hvor nogle mennesker var frataget deres status af juridiske subjekter med egne rettigheder, og i stedet tilhørte andre mennesker.
Ifølge lex.dk (se kilde 2) kan man opdele slaveri i to typer: ”Domestisk eller patriarkalsk slaveri omfatter personer, der tjener ejerne i deres hjem eller er tilknyttet offentlige institutioner; produktionsslaveri blev bl.a. brugt i plantagedriften i Amerika og er måske derfor den bedst kendte slaveriform, selvom den igennem tiderne har været sjælden.”
I daglig tale er det mest almindeligt at bruge ordet ’slave’ om personer, der lever i slaveri, men det bliver stadig mere udbredt i stedet at tale om ’slavegjorte’. Det er for at understrege, at der er tale om mennesker, som et socialt og juridisk system har gjort til slaver.