Hvilke resultater har romarepræsentanterne opnået?
· Romaer er blevet anerkendt som nationale minoriteter i en række europæiske lande, blandt andet Sverige, Finland, Norge, Rumænien og Ungarn. Lande som Grækenland, Frankrig og Danmark har dog ikke anerkendt romaerne som national minoritet.
· I 2003 blev der etableret et European Roma and Travellers Forum, som har rådgivende status over for Europarådet.
· I april 2005 vedtog et stort flertal i Europa-Parlamentet i anledning af Den Internationale Romadag en resolution, hvor unionen for første gang erkendte, at romaer udsættes for diskrimination og racistiske overgreb. Resolutionen opfordrede medlemslandene til at ”bekæmpe romafobien i alle dens former”, forbedre romaernes adgang til arbejdsmarkedet, bekæmpe ghettoisering m.m. Resolutionen slog desuden fast, at romaer får krænket deres borgerrettigheder, og at det er nødvendigt at ”tage skridt til at inkludere romaer i samfundet”, så de kan ”leve med samme værdighed som andre”. Resolutionen blev formuleret og vedtaget på initiativ af daværende medlem af Europa-Parlamentet Viktoria Mohacsi fra Ungarn, der selv har romabaggrund. Hun fortæller om sin kamp for romaernes rettigheder i artiklen ”Romadag: Frygt for blodigt oprør” i Politiken den 8. april 2006 (se kilder).
Hvad kæmper romaernes repræsentanter for?
Det er forskelligt, hvad romaernes repræsentanter kæmper for. Men fælles for dem alle er, at de ønsker, at romaerne skal have samme rettigheder og muligheder som andre mennesker i de lande, de er borgere i. De færreste ønsker at etablere en fælles stat for alle romaer. Viktoria Mohacsi, der har romabaggrund og sad i Europa-Parlamentet for De Liberale i Ungarn fra 2004-2009, udtrykte sine ønsker for fremtiden således i artiklen ”Romaer kan vi være derhjemme” i Weekendavisen den 12. april 2006 (se kilder): ”Jeg hævder ikke at være repræsentant for alle romaer i Ungarn eller i EU. Jeg ønsker ikke at skabe en samlet romanation inden for EU’s grænser; vores kulturelle fællesskab er ikke stærkt nok til det. Det eneste, vi alle har til fælles, er oplevelsen af diskrimination. Alle romaer, også de, der ikke bryder sig om politik, er glade for, at jeg kæmper imod raceopdelte skoler. Og hvis jeg kan sikre romaernes menneskerettigheder i alle EU-lande, vil jeg ikke ønske mig mere.” Livia Jaroka, ligeledes romakvinde med ungarsk baggrund og ligeledes valgt ind i Europa-Parlamentet i 2004 - og genvalgt i 2009 - udtalte i artiklen ”Romaer skal ud af offerrollen” i Politiken 18. september 2010 (se kilder): ”Mit inderste håb er, at vi om ti år ikke blot vil betegne romaer som romaer - men som europæere. For det er det, vi er«.
Hvordan er romaernes fremtidsudsigter?
Selv om romaerne over hele Europa udgør en marginaliseret minoritet, er der også tendenser i retning af, at romaerne bliver en integreret del af de europæiske samfund.
Blandt andet får et stigende antal unge romaer en uddannelse og fungerer som rollemodeller for andre romaer. Desuden er romaernes forhold kommet på den politiske dagsorden efter pres fra internationale ngo’er. I 2005 udråbte regeringerne i otte central- og østeuropæiske lande på opfordring fra Open Society Institute det kommende årti til Decade of Roma Inclusion (Årtiet for Roma-inklusion) (se kilder) og lovede at arbejde målrettet på at sikre romaerne bedre forhold.
Ved FN’s konference mod racisme i april 2009 (Durban Review Conference) (se kilder) lovede 182 FN-medlemsstater desuden at træffe konkrete foranstaltninger for at udrydde diskriminationen af romaer og andre minoriteter, samt tilbyde dem retsmidler og særlig beskyttelse.
I efteråret 2010 samlede EU-Kommissionen og Europarådet repræsentanter for 47 landes regeringer til en konference om romaerne, og det blev besluttet at tage en række konkrete initiativer for at sikre romaernes integration i de europæiske lande. Blandt andet vil Europarådet - med støtte fra EU og dets medlemslande - uddanne op til flere tusinde advokater og mæglere, som skal rådgive kontinentets romaer om deres rettigheder. Mæglere og advokater skal findes blandt både romaer og ikke-romaer. Det fremgår af artiklen ”EU vil satse stort på at hjælpe romaer” i Politiken den 20. oktober 2010 (se kilder).
Spørgsmålet er så, om løfterne bliver fulgt op af reel handling. Viktoria Mohacsi, roma og daværende medlem af Europa-Parlamentet for det ungarske parti De Liberale, formulerede det således i et interview i Politiken den 8. april 2006 (se kilder): ”Så længe, romaer diskrimineres overalt i Europa, vil de aggressive nationalistiske tendenser blandt dem vokse. I virkeligheden er romaer en meget heterogen gruppe, men diskriminationen har vi til fælles. Den politik, de europæiske lande fører nu, er med til at styrke romaernes nationale sammenhold. Det er godt, hvis det betyder, at vi bedre kan kæmpe for vores rettigheder, men det er farligt, hvis det ender med et voldeligt oprør. Men hvis EU omvendt gør en indsats, er det her en historisk chance. 10-12 millioner romaer er samlet inden for samme union, så hvis EU gør en målrettet indsats for at integrere romaerne, kan vi opnå fantastiske resultater.”
Livia Jaroka, der også er ungarer med romabaggrund og fortsat sidder i Europa-Parlamentet, udtalte i artiklen ”Romaer skal ud af offerrollen” i Politiken 18. september 2010 (se kilder):
“Der er kommet væsentlig mere opmærksomhed på romaer de seneste seks år, og det er i sig selv godt.(…) I fremtiden vil der blive behov for flere hænder på arbejdsmarkedet, samtidig med at mange romaer er arbejdsløse. Romaerne kan meget hurtigt blive en del af løsningen. Ifølge undersøgelser fra ungarsk forskning er det cirka fem gange billigere for et samfund at give en roma en uddannelse, end det er at efterlade romaer til de sociale myndigheder. Pengene kommer samfundet til gode i sidste ende.”