Baggrund og udbredelse

Main image kapitel
Ældre mand med ung thailands luder i bade/sexbyen Pattaya.
Ældre mand med ung thailands luder i bade/sexbyen Pattaya.
Foto: Klavs Bo Christensen / Scanpix

Hvad er sexturisme?

Sexturisme er rejser med det formål at opsøge sex med personer i destinationslandet. Typisk går rejserne fra velstillede lande til mindre velstillede lande. Her betaler sexturisterne sig til seksuelle ydelser fra mennesker, for hvem salg af sex typisk er en måde at tjene penge i en tilværelse med knappe ressourcer. Verdensturistorganisationen World Tourism Organisation (UNWHO), et agentur under FN, definerer sexturisme som ”rejser organiseret inden for turistsektoren, eller uden for sektoren, men gørende brug af dens strukturer og netværk, med det primære formål at effektuere kommercielle seksuelle relationer mellem turisten og lokale beboere på destinationen”. Det kan man læse på organisationens hjemmeside under overskriften "UNWTO Statement on the Prevention of Organized Sex Tourism" (se kilder). 

Hvor er sexturisme mest udbredt? 

Thailand, Cambodja, Sri Lanka og andre asiatiske lande har i mange år været kendt for at tiltrække sexturister. Men ifølge det videnskabelige opslagsværk "Encyclopedia of Gender and Society", redigeret af Jodi O’ Brien ved Seattle University i 2009, er også latin- og sydamerikanske lande som Brasilien, Argentina, Den Dominikanske Republik, Mexico, Honduras Costa Rica, Trinidad og Tobago blevet attraktive for sexturismen, ligesom vestafrikanske lande som Gambia har fået flere sexturister blandt landets besøgende. Den seneste rapport fra organisationen ECPAT (End Child Prostitution, Child Pornography and Trafficking of Children for Sexual Purposes), der kæmper for beskyttelse af børn, peger på, at også flere fattige øst- og centraleuropæiske lande som Moldova og Ukraine er blevet destinationer for omfattende sexturisme, og at sexturisme findes i hele verden.

Sexturisme flytter sig desuden afhængig af landes forskellige ressourcer til at gribe ind. Et eksempel på det findes i artiklen "Glem fordommene: Den typiske krænker er ikke en hvid mandlig sexturist" i Politiken (se kilder). Her kan man læse, at en del børneprostitution er rykket til det ludfattige Cambodja, efter at nabolandet Thailand har styrket indsatsen mod seksuel udnyttelse af børn. Også i Cambodjas hovedstad, Phnom Penh, kan man nu, selv i centrum, finde barer fyldt med teenagepiger til salg (se kilder). 

Hvordan foregår sexturisme?

Møderne mellem de lokale prostituerede og sexturisterne opstår på barer, diskoteker, massageklinikker eller andre steder, hvor de prostituerede er ansat af alfonser eller andre mellemmænd, eller gennem møder på gaden eller stranden.

Der er mange parter involveret i sexturisme – mange flere end personen, som sælger seksuelle ydelser, og sexturisten. Flere steder er sexturisme en integreret del af turistindustrien med hele bykvarterer, barer, diskoteker, restauranter og massageklinikker, der udelukkende henvender sig til sexturister, som eksempelvis ferie- og sexbyen Pattaya og kvarteret Patpong i Thailand. Det beskriver artiklen "Sex i hjemmevant indpakning" i Information (se kilder).

Hvem tjener penge på sexturismen?

Ofte er der mange andre mennesker end sexarbejderen selv, der får penge ud af sexhandlerne. Også taxachauffører, hotelejere, bartendere, tjenere og andre tjener penge på f.eks. at skabe kontakt mellem sexturisten og de lokale prostituerede, voksne såvel som børn. Det kan også være alfonser og bordelmuttere, der lægger lokaler til sexhandlen og tager sig betalt for det. I artiklen "Danskere sælger sex i Thailand" i Jyllands-Posten (se kilder) kan man læse om, hvordan flere danske mænd er aktive i den thailandske sexindustri. I feriebyen Pattaya-Jomtien nær Bang­kok findes mindst 19 barer drevet af danske alfonser, som tjener penge på at sælge thailandske sexarbejdere til vestlige mænd.

”Barerne fungerer som bordeller, hvor de danske alfonser udnytter kvindernes armod og politiets knappe ressourcer,” siger Wanchai Roujanavong, generaldi­rektør i Thailands justitsministerium, i artiklen.

Blandt de danske mænd, der tjener penge på at drive bordel i feriebyen Pattaya-Jomtien, er pensionisten Hardy Grün fra Odense, der står bag to barer i gaden. Han erkender, at han sammen med sin thaihustru tjener penge på, at de ansatte på hans værtshuse går med kunderne hjem.

"Men på papiret er det min hustru, der står bag selskabet, så i princippet har jeg intet med det at gøre," siger han til Jyllands-Posten i ovennævnte artikel (se kilder). 

Hvilke former for sexturisme er tilladt de fleste steder?

Mens børnesexturisme er forbudt de fleste steder i verden, er køb og salg af seksuelle ydelser mellem voksne over 18 år lovligt i en række lande. I Europa er det alene i Sverige, Norge, Island og Frankrig forbudt for voksne mennesker at købe sex af andre voksne. De nævnte lande har Europas mest strikse lovgivning, når det handler om prostitution og købesex. I den anden ende af skalaen ligger lande som Holland, Tyskland og Schweiz, hvor både prostitution og rufferi, som dækker over at tjene penge på andres prostitution, typisk ved at drive bordelvirksomhed, er lovligt. Det gælder dog kun, når der er tale om køb og salg af seksuelle ydelser mellem parter, der begge er over 18 år. I artiklen "Kort: Her er det lovligt at købe sex i EU" på DR.dk (se kilder) kan man få et overblik over, hvor i Europa prostitution er lovligt. I Danmark er det lovligt at prostituere sig og lovligt at købe sex af en person over 18 år, mens rufferi og bordeldrift er ulovligt. Sådan er det også i lande som Storbritannien, Finland, Spanien, Belgien, Slovenien, Slovakiet, Portugal, Italien, Polen, Malta, Irland, Tjekkiet, Letland og Estland.