kvinde i Pattaya
Myndighederne i Thailand forsøger at komme sexturisme i den thailandske ferieby Pattaya til livs.
Foto: Nicolas Asfouri / Scanpix

Sexturisme

journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. August 2016.
Top image group
kvinde i Pattaya
Myndighederne i Thailand forsøger at komme sexturisme i den thailandske ferieby Pattaya til livs.
Foto: Nicolas Asfouri / Scanpix
Main image
Ping Pong (Født Thantha Laovilawanyakul) fra Thailand spiller hovedrollen i Fix&Foxis forestilling 'Love Theater' om sexturisme som havde premiere i 2015.
Ping Pong (Født Thantha Laovilawanyakul) fra Thailand spiller hovedrollen i Fix&Foxis forestilling 'Love Theater' om sexturisme som havde premiere i 2015.
Foto: Sara Gangsted / Scanpix

Indledning

Turistrejser med sex som formål spreder sig til flere og flere dele af verden, mens opfattelsen af den typiske sexturist ændrer karakter. For få år siden var stereotypen på sexturisten den hvide midaldrende velstillede mand fra Vesten, som tog til Thailand for at købe sig til sex. Men de seneste undersøgelser på området vidner om, at sexturister er både mænd og kvinder med vidt forskellige baggrunde og motiver for at købe sex i udlandet. Desuden foregår sexturisme over hele verden og er også blevet big business i europæiske lande. Samtidig har en omfattende kortlægning af børnesexturisme fra maj 2016 konkluderet, at børnesexturisme aldrig har været mere udbredt. Forklaringen er blandt andet, at antallet af rejsende de sidste 20 år er fordoblet på verdensplan, samtidig med at det er blevet nemt at rejse til lande med fattigdom, korruption og ineffektivt politi, hvor sexturismen har gode muligheder for at brede sig.

 

Artikel type
faktalink

Baggrund og udbredelse

Print-venlig version af dette kapitel - Baggrund og udbredelse
Ældre mand med ung thailands luder i bade/sexbyen Pattaya.
Ældre mand med ung thailands luder i bade/sexbyen Pattaya.
Foto: Klavs Bo Christensen / Scanpix

Hvad er sexturisme?

Sexturisme er rejser med det formål at opsøge sex med personer i destinationslandet. Typisk går rejserne fra velstillede lande til mindre velstillede lande. Her betaler sexturisterne sig til seksuelle ydelser fra mennesker, for hvem salg af sex typisk er en måde at tjene penge i en tilværelse med knappe ressourcer. Verdensturistorganisationen World Tourism Organisation (UNWHO), et agentur under FN, definerer sexturisme som ”rejser organiseret inden for turistsektoren, eller uden for sektoren, men gørende brug af dens strukturer og netværk, med det primære formål at effektuere kommercielle seksuelle relationer mellem turisten og lokale beboere på destinationen”. Det kan man læse på organisationens hjemmeside under overskriften "UNWTO Statement on the Prevention of Organized Sex Tourism" (se kilder). 

Hvor er sexturisme mest udbredt? 

Thailand, Cambodja, Sri Lanka og andre asiatiske lande har i mange år været kendt for at tiltrække sexturister. Men ifølge det videnskabelige opslagsværk "Encyclopedia of Gender and Society", redigeret af Jodi O’ Brien ved Seattle University i 2009, er også latin- og sydamerikanske lande som Brasilien, Argentina, Den Dominikanske Republik, Mexico, Honduras Costa Rica, Trinidad og Tobago blevet attraktive for sexturismen, ligesom vestafrikanske lande som Gambia har fået flere sexturister blandt landets besøgende. Den seneste rapport fra organisationen ECPAT (End Child Prostitution, Child Pornography and Trafficking of Children for Sexual Purposes), der kæmper for beskyttelse af børn, peger på, at også flere fattige øst- og centraleuropæiske lande som Moldova og Ukraine er blevet destinationer for omfattende sexturisme, og at sexturisme findes i hele verden.

Sexturisme flytter sig desuden afhængig af landes forskellige ressourcer til at gribe ind. Et eksempel på det findes i artiklen "Glem fordommene: Den typiske krænker er ikke en hvid mandlig sexturist" i Politiken (se kilder). Her kan man læse, at en del børneprostitution er rykket til det ludfattige Cambodja, efter at nabolandet Thailand har styrket indsatsen mod seksuel udnyttelse af børn. Også i Cambodjas hovedstad, Phnom Penh, kan man nu, selv i centrum, finde barer fyldt med teenagepiger til salg (se kilder). 

Hvordan foregår sexturisme?

Møderne mellem de lokale prostituerede og sexturisterne opstår på barer, diskoteker, massageklinikker eller andre steder, hvor de prostituerede er ansat af alfonser eller andre mellemmænd, eller gennem møder på gaden eller stranden.

Der er mange parter involveret i sexturisme – mange flere end personen, som sælger seksuelle ydelser, og sexturisten. Flere steder er sexturisme en integreret del af turistindustrien med hele bykvarterer, barer, diskoteker, restauranter og massageklinikker, der udelukkende henvender sig til sexturister, som eksempelvis ferie- og sexbyen Pattaya og kvarteret Patpong i Thailand. Det beskriver artiklen "Sex i hjemmevant indpakning" i Information (se kilder).

Hvem tjener penge på sexturismen?

Ofte er der mange andre mennesker end sexarbejderen selv, der får penge ud af sexhandlerne. Også taxachauffører, hotelejere, bartendere, tjenere og andre tjener penge på f.eks. at skabe kontakt mellem sexturisten og de lokale prostituerede, voksne såvel som børn. Det kan også være alfonser og bordelmuttere, der lægger lokaler til sexhandlen og tager sig betalt for det. I artiklen "Danskere sælger sex i Thailand" i Jyllands-Posten (se kilder) kan man læse om, hvordan flere danske mænd er aktive i den thailandske sexindustri. I feriebyen Pattaya-Jomtien nær Bang­kok findes mindst 19 barer drevet af danske alfonser, som tjener penge på at sælge thailandske sexarbejdere til vestlige mænd.

”Barerne fungerer som bordeller, hvor de danske alfonser udnytter kvindernes armod og politiets knappe ressourcer,” siger Wanchai Roujanavong, generaldi­rektør i Thailands justitsministerium, i artiklen.

Blandt de danske mænd, der tjener penge på at drive bordel i feriebyen Pattaya-Jomtien, er pensionisten Hardy Grün fra Odense, der står bag to barer i gaden. Han erkender, at han sammen med sin thaihustru tjener penge på, at de ansatte på hans værtshuse går med kunderne hjem.

"Men på papiret er det min hustru, der står bag selskabet, så i princippet har jeg intet med det at gøre," siger han til Jyllands-Posten i ovennævnte artikel (se kilder). 

Hvilke former for sexturisme er tilladt de fleste steder?

Mens børnesexturisme er forbudt de fleste steder i verden, er køb og salg af seksuelle ydelser mellem voksne over 18 år lovligt i en række lande. I Europa er det alene i Sverige, Norge, Island og Frankrig forbudt for voksne mennesker at købe sex af andre voksne. De nævnte lande har Europas mest strikse lovgivning, når det handler om prostitution og købesex. I den anden ende af skalaen ligger lande som Holland, Tyskland og Schweiz, hvor både prostitution og rufferi, som dækker over at tjene penge på andres prostitution, typisk ved at drive bordelvirksomhed, er lovligt. Det gælder dog kun, når der er tale om køb og salg af seksuelle ydelser mellem parter, der begge er over 18 år. I artiklen "Kort: Her er det lovligt at købe sex i EU" på DR.dk (se kilder) kan man få et overblik over, hvor i Europa prostitution er lovligt. I Danmark er det lovligt at prostituere sig og lovligt at købe sex af en person over 18 år, mens rufferi og bordeldrift er ulovligt. Sådan er det også i lande som Storbritannien, Finland, Spanien, Belgien, Slovenien, Slovakiet, Portugal, Italien, Polen, Malta, Irland, Tjekkiet, Letland og Estland.

Kunder og konsekvenser

Print-venlig version af dette kapitel - Kunder og konsekvenser
Sexturist med prostitueret på stranden i Pattaya.
Sexturist med prostitueret på stranden i Pattaya.
Foto: Ernst Van Norde / Scanpix

Hvem er sexturisterne?

Sexturister er en mangeartet gruppe. Det fremgår af flere undersøgelser. Det gælder også den gruppe, som udnytter børn seksuelt, fastslår rapporten "Global Study on Sexual Exploitation of Children in Travel and Turism", som er udarbejdet af den internationale organisation ECPAT og offentliggjort i maj 2016 (se kilder). Organisationen ECPAT arbejder for børns beskyttelse, og rapporten er ifølge ECPAT den første globale undersøgelse af turister og andre rejsendes seksuelle udnyttelse af børn.

En af rapportens konklusioner er, at det ikke er en bestemt type rejsende, der begår overgreb, men at det kan være alle slags mennesker: turister, forretningsrejsende, migranter, udstationerede samt frivillige, der er taget ud for at hjælpe verdens fattige. Krænkerne er både mænd og kvinder og findes både blandt unge, midaldrende og ældre, ligesom det i lige så høj grad kan være lokale og regionale rejsende, der begår overgreb.
Rapporten viser, at tre fjerdedele af dem, der udnytter børn seksuelt i Cambodja, er cambodjanske statsborgere, hvoraf en stor del er lokale rejsende. Udenlandske turister står for den sidste fjerdedel af misbruget, og her menes statsborgere fra andre asiatiske lande at udgøre den største andel. Rapporten viser desuden, at sexturisterne nogle steder, blandt andet i Tjekkiet, primært går efter drenge.
Dorine van der Keur, der har ledet arbejdet med rapporten, siger i artiklen "Glem fordommene: Den typiske krænker er ikke en hvid mandlig sexturist" i Politiken (se kilder): ”I begyndelsen fokuserede vi kun på turister. Men vi fandt hurtigt ud af, at de kun udgjorde en del af gruppen af krænkere, og at det ikke ville være dækkende for problemets reelle omfang, hvis vi ikke også tog andre typer rejsende med”.

Hvad karakteriserer kvindelige sexturister?

De britiske sociologer Jacqueline Sanchez Taylor og Julia O’Connel har gennem interviews med 240 kvinder på ferie i Negril og to lignende steder i den Dominikanske Republik undersøgt fænomenet kvindelig sexturisme. I artiklen "Sommer, sol og gigolos" i Information forklarer de, at de kvindelige sexturister kan være unge som ældre, men at de ofte har det til fælles, at de er midaldrende, enlige, at de har en række dårlige erfaringer med lavt selvværd og dårlige erfaringer med mænd.

"Kvinder, som føler sig afvist af vestlige mænd for at være fede og gamle – du ved, 35, men de ligner nogle på 40 – oplever på Jamaica, at der er vendt op og ned på den slags," siger Jacqueline Sanchez Taylor f.eks. i artiklen, som også beskriver danske 67-årige fraskilte Janes motiver for de seneste 10 år at have ferieret i Vestafrika og købt sig til sex med lokale afrikanske mænd:

"De er så vidunderligt flatterende. De får én til at føle sig som en rigtig kvinde. Jeg har ikke noget imod at betale for deres drinks og mad, hvis de bliver natten over. Hvide mænd på min alder er så fastlåste i deres tænkemåde. De er kun interesseret i at få en ny kone," siger hun i artiklen (se kilder).

Kvindelige sexturister adskiller sig typisk fra mandlige sexturister ved, at kvinderne sædvanligvis ikke frekventerer bestemte barer for at samle mænd op, men at de finder sammen med mændene på stranden eller andre steder, hvor mændene eller deres såkaldte hjælpere selv tager kontakt til kvinderne. I artiklen "Danske kvinder på sexferie i u-lande" på DR.dk (se kilder) fortæller Hanne Petersen, der har boet 16 år i Gambia, at hun kender eksempler på gambiske mænd, der har europæiske kærester, samtidig med at de har en kone i landsbyen.

”I højsæsonen vrimler det med europæiske kvinder i hotelområderne. De slæber rundt på yngre, lokale rasta-drenge. Også danske kvinder. Fyrene er desperate og vil gøre alt for penge”, siger hun i artiklen, hvor man kan læse, at landet i mange år har været chartermål for lidt flere end 4.000 danske turister årligt, hvoraf hver fjerde er en kvinde, der rejser alene. 

Hvor rejser de kvindelige sexturister typisk hen?

Særligt afrikanske lande som Egypten og Gambia er typiske rejsemål for kvindelige sexturister. Ifølge artiklen "Ikke helt rosenrøde ferieromancer" i Information (se kilder) citeres en FN-rapport fra 2004, hvor en hotelejer vurderer, at 60-70 % af turisterne i landet kommer der efter "sol, afslapning og billig sex". Rapporten beskriver, at mange af de kvindelige turister køber sex med lokale mænd, som de så senere indleder et forhold til. Ifølge artiklen "Sexturisme" på Wikipedia (se kilder) er det ofte i de afrikanske lande Tunesien, Egypten, Gambia og Kenya, at kvindelige sexturister køber sig til seksuelle forhold, mens det i Sydeuropa er lande som Italien, Tyrkiet, Grækenland og Spanien, kvindelige sexturister rejser til. Også Bali, Indonesien samt Pattaya og Phuket i Thailand er ofte benyttede rejsemål for kvindelige sexturister. 

Hvad handler sexturisme også om for nogle kvinder?

Nyere forskning peger på, at antallet af vestlige kvinder, der indgår i bytteøkonomiske seksuelle forhold med mænd fra tredjeverdenslande, er stigende. Undersøgelserne viser, at de transnationale ’køberomancer’ også – og uanset køn – handler om udveksling af følelser og intimitet og ikke blot består af koldblodig udbytning af et offer. For de kvindelige sexturister, som sociolog Marie Bruvik Heinskou, beskæftiger sig med i sin forskning, er der mere end blot et ønske om sex på spil. Det beskriver hun i artiklen "Sexturisten er en hvid mand" i Information (se kilder). Hun har undersøgt vestlige kvinders rejser efter sex som turister i udviklingslande, blandt andet det afrikanske Gambia, som er et yndet turistmål for kvindelige sexturister.

I kronikken "Når kvinder køber sig til romantik" i Universitetsavisen beskriver hun, hvordan lokale gambiske mænd og kvindelige sexturister fra nord beskriver deres seksuelle møder og gensidige tiltrækning. Mens de europæiske kvinder ofte knyttede ord som ’ægte, ’virkelig’, ’kærlighed’ og ’magi’ til fortællingen om deres forhold til de gambiske mænd, var de gambiske mænds beskrivelser mindre romantiske. Ifølge mændene var det langt nemmere og mere behageligt at have sex og romantik med en europæisk kvinde, end det var at købe en dyr billet til en af de overfyldte både, der indimellem afgik fra hovedstaden Banjul og sejlede ud på Atlanterhavet mod en usikker tilværelse som illegal immigrant i Europa,” fremgår det af artiklen (se kilder).
Ifølge Marie Bruvik Heinskou foregår sexturisme med kvinder som den købestærke part i mange andre udviklingslande. Fænomenet er ikke nyt, men underbelyst forskningsmæssigt. 

Hvilke destinationer er typiske rejsemål for mandlige sexturister?

Thailand har i mange år været kendt som et af de mandlige sexturisters foretrukne rejsemål. Men samtidig med at omfanget af sexturismen er vokset generelt, er også en række europæiske rejsemål blevet populære blandt mandlige sexturister; det gælder særligt tyske byer, efter at Tysklands regering i 2002 besluttede at lovliggøre prostitution. De prostituerede skulle fremover kunne registrere sig hos myndighederne, mens bordellerne ikke længere ville få uventet besøg af politiet og fik lov at reklamere åbenlyst. Det fremgår af artiklen "Til Tyskland for at bælle og knalde" i Berlinske (se kilder). 

Hvilke konsekvenser har sexturisme for de samfund, turismen er en del af?

Sexturisme trækker kapital til fattige områder, og disse penge er med til at opbygge byer og skabe arbejdspladser. Men de negative konsekvenser er også til at få øje på. Nogle steder har fået så udbredt et ry som magnet for sexturister, at andre turister holder sig væk. I artiklen "Thailandsk badeby vil af med lummert ry" i Politiken (se kilder) kan man læse, hvordan borgmesteren i Pattaya vil gøre op med byens ry som tarveligt natklubparadis og i stedet gøre turistdestinationen til et grønt og bæredygtigt sted. Et projekt som journalist og forfatter til guidebogen "Turen går til Thailand", Mikkel Tofte Jørgensen, dog ifølge artiklen ikke tror, er realistisk.

”Hvis jeg skal sige det meget kontant, så tror jeg ikke, at det er realistisk at gøre Pattaya til et grønt og bæredygtigt sted. Thaierne kan godt lide at arbejde med den slags buzzwords. Desværre er der bare alt for mange penge i at lade være, fordi korttidshorisonten hos thaierne dominerer, når det kommer til at tjene penge,” siger han.   

Andre byer oplever, at sexturismen trækker kriminelle til, som skader byen. Det sker blandt andet i den catalanske bjergby La Jonquera på grænsen mellem Spanien og Frankrig, som er blevet nyt mål for sexturisme i Europa, efter at Frankrig i 2003 indførte bøder på 3.000 euro for alle former for køb og salg af sex. Det kan man læse i artiklen "Sex-supermarkedet i Pyrenæerne" i Berlingske (se kilder).