Hvad er senmodernitet?
Begrebet senmodernitet har meget til fælles med begrebet postmodernitet. Man brugte især det postmoderne begreb til at beskrive samfundet og individets tilværelse i 1980'erne og 1990'erne. Inden for samfundsvidenskaberne er postmodernitet dog de seneste mange år blevet trængt i baggrunden til fordel for 'senmodernitet', som blandt andre den tyske sociolog Ulrich Beck og den engelske sociolog Anthony Giddens bruger til at beskrive vores nuværende samfund. Forskellen i de to begreber ligger i, hvordan de forholder sig til moderniteten. Hvor postmodernisterne ser modernitet som en allerede afsluttet periode, mener tilhængere af senmoderniteten, at vi stadig befinder os i moderniteten – blot i en radikalt anden form.
I "50 samfundstænkere" skriver Allan Christensen og Mads P. Sørensen i deres introduktion til Ulrich Beck (se kilder), at han som samfundstænker forsøger at placere sig i mellem de to yderpositioner – "postmodernister" og "modernister". Han – og for den sags skyld mange andre senmoderne tænkere – anerkender postmodernisternes diagnose, at samfundet de seneste år har ændret sig markant. Den postmoderne og den senmoderne position understreger således begge individets rolle i forhold til at skabe sin egen historie og sit eget verdenssyn. Men Ulrich Beck fastholder samtidig det moderne projekt, idet han fortsat ser fornuft, videnskab, demokrati, menneskerettigheder osv. som grundpiller i samfundet. Det moderne er ikke afsluttet, mener Ulrich Beck, det er blot forandret. Samfundet er blevet det andet moderne igennem fem forandringsprocesser:
- en multidimensional globaliseringsproces
- en radikaliseret individualiseringsproces
- globale miljøproblemer
- en kønsrollerevolution
- en ny industriel revolution