Hvad er en selvskadende handling?
At gøre skade på sig selv kaldes inden for sundhedsfagsproget for “selvmutilation”. Center for Selvmordsforskning udarbejdede i 2002 den første omfattende undersøgelse af selvskade i Danmark under overskriften “Unges (mis)trivsel” (se kilder). Her blev selvskade defineret som: “en bevidst og villet handling, som individet har foretaget for at skade sig selv, og som individet ikke kunne være helt sikker på at overleve, men hvor skaden ikke har medført døden. Selvskadende handlinger er udover overdreven brug af medicin eller alkohol, at skære sig i håndleddet eller på anden måde at udføre selvdestruktiv adfærd.”
Hvilke former for selvskadende handlinger findes der?
Der er mange forskellige måder at skade sig selv på. Nedenfor beskrives dem, der er mest almindelige blandt danske unge:
· Skære i sig selv med en kniv eller andre skarpe objekter.
· Tage en overdosis af piller.
· Drikke store mængder alkohol.
· Brænde sig med cigaretter.
· Overhælde sig med kogende vand.
· Hårudrivning (trikotillomani) er en form for selvskade, hvor personen hiver sine egne hår ud (hovedhår, øjenvipper, skæg, kønsbehåring m.m.). Det skønnes, at 1-2% af den danske befolkning lider af denne form for selvskade, som medfører skaldede pletter.
Klaus Müller-Nielsen, ledende overlæge ved Børne- og Ungepsykiatrien i Kolding og forsker i psykologi ved Syddansk Universitet Mia Beck Lichtenstein forklarer, hvad selvskade er.
Hvad er den mest udbredte form for selvskadende adfærd?
Den mest udbredte måde at skade sig selv på er ved skære sig forskellige steder på kroppen, hvilket har fået den internationale betegnelse cutting. Om dette skriver psykolog Bo Møhl i artiklen “At skære smerten bort” i Politiken (se kilder): “De mest almindelige steder at skære sig er på håndled, ben og arme, men mange piger skærer sig også i bryst- og maveområdet, og nogle inddrager kønsorganerne eller ansigtet. Nogen skærer mønstre ind i huden, andre skærer sig på kryds og tværs for at skabe smerte. For at forøge smerteoplevelsen kan nogen overhælde sig med varmt vand, gnide salt eller sæbe i såret eller overhælde sig med ætsende syre."
Hvem skader sig selv?
Selvskadende handlinger forekommer hovedsageligt blandt unge piger, men også blandt drenge. Det starter typisk i teenageårene, men nogle piger begynder at skade sig selv allerede ned i 13-års alderen. En rapport udarbejdet af Center for Selvmordsforskning i 2014 (se kilder) viser, at omkring 16 % af unge i alderen 13-19 år har forsøgt at skade sig selv med vilje. Der er næsten 4 gange så mange piger som drenge, der har forsøgt at skade sig selv en eller flere gange).
Selvskadende handlinger kan dog også begynde i voksenlivet, men det er mindre udbredt. Den selvskadende adfærd finder som regel sted, når personen er alene, og 82 % af de selvskadende handlinger foregår i hjemmet. Den selvskadende person har oftest, men langtfra altid, været udsat for psykiske og fysiske overgreb i barndommen. Hun føler sig tom indeni og oplever, at ingen rigtigt forstår hende, fremgår det af artiklen “Selvmutilation – hvordan kan vi forstå mennesker der skader sig selv?” i tidsskriftet Psykologisk set (se kilder).
Hvor udbredt er selvskadende adfærd i Danmark?
Der er sket en voldsom stigning i antallet af unge gymnasieelever, der har udøvet selvskadende adfærd. Det viser en undersøgelse foretaget af Bo Møhl forsker i selvskade og professor ved Aalborg Universitet. 34% af de 1.709 gymnasieelever fordelt på alle landets regioner, der har svaret på undersøgelsen, har prøvet at skade sig selv. Det er en stigning på 58% i forhold til en lignende undersøgelse fra 2009, hvor 21% svarede, at de have udøvet selvskade. I artiklen ”Unge brænder, slår eller skærer i sig selv som aldrig før: ”Det er en sygdom i vores samfund” vurderer Bo Møhl, at den voldsomme stigning kan hænge sammen med det pres, de unge oplever fra blandt andet sociale medier og stigende krav til præstation både i skolen og socialt. ”Det handler ikke om at lære, men om hele tiden at skulle præstere”, siger han i artiklen (se kilder).
En undersøgelse foretaget af Videncenter for Spiseforstyrrelser og Selvskade, VIOSS, viser, at 11% af danskerne i aldersgruppen 18-80 år på et tidspunkt i deres liv har skadet sig selv med vilje mindst én gang. Langt den største andel med selvskadeerfaring findes i den yngre befolkning. Blandt de 18-25 årige angiver 32% således at have skadet sig selv på tidspunkt i deres liv, mens det gælder 30% af de 26-30 årige. Blandt de ældre aldersgrupper angiver 18% af de 31-40 årige at have skadet sig selv, mens andelen blandt personer over 41 år falder til 3%. Andelen der har erfaring med at skade sig selv blandt de adspurgte kvinder er ca. 3 gange så høj, som blandt mændene. Langt de fleste af dem, som angiver at have skadet sig selv, har anvendt metoder som at skære i sig selv (cutting), bide, slå eller brænde sig selv, samt at rive/kradse huden til blods. Som årsager til den selvskadende adfærd angiver svarpersonerne i undersøgelsen (se kilder) følgende:
· for at lindre psykisk smerte (70%)
· fordi de mangler omsorg og nærvær (47%)
· for at få kontrol over følelser (45%)
· for at få opmærksomhed (44%)
· for at straffe sig selv (33%)
· for at lindre fysisk smerte (12%)
· for at skræmme eller straffe andre (11%)
· forsøg på selvmord (11%)
· fordi andre i omgangskreds gør det (6%)
Hvordan adskiller drengenes selvskade sig typisk fra pigernes?
Selvskade er et udbredt men tidligere overset problem, vurderer forsker i selvskade Bo Møhl. Det er en myte, at det primært er piger og unge kvinder, der skader sig selv for at finde lindring af indre smerte, viser hans forskning. Og det er et problem, mener han. For hvis man opfatter og betragter selvskade som en feminin problematik, risikerer man at overse de selvskadende drenge og unge mænd, der kunne have behov for hjælp.
”Herudover kan de selvskadende drenge og unge mænd også lettere overses, fordi deres selvskademetoder ikke efterlader de samme tydelige, utvetydige og stigmatiserende snit og ar på kroppen”, skriver han i forskningsartiklen Selvskade – Smertens paradoks, der beskriver, at drenges måde at skade sig selv på ofte er anderledes og mindre synlig end pigers. Studier viser, at der er forskel på drenge og pigers måder at skade sig selv på.
Hvor pigerne i højere grad anvender mere “indadrettede” selvskademetoder såsom at skære i sig selv eller at tage en ikkedødelig overdosis piller, så har drengene i højere grad en tendens til at anvende mere “udadrettede” selvskademetoder såsom at slå hovedet eller hånden ind i en væg. Derfor er det også lettere for drenge at skjule eller bortforklare deres skade som resultater af en slåskamp en sportsskade eller et uheld, fremgår det af artiklen (se kilder). I artiklen ”Dansk undersøgelse: Drenge udøver også selvskade” forklarer psykolog Britta Tønnies, der i en årrække har holdt terapi og gruppeforløb for selvskadende unge, at selvskade blandt drenge er mere tabubelagt end blandt piger, fordi drengene føler, at de skal være stærke, og at de skammer sig over at føle sig svage, når de skader sig selv (se kilder).
En undersøgelse foretaget af Børnerådet i 2016 viser, at mere end hver femte i 9. klasse har skadet sig selv. Undersøgelsen er foretaget blandt 1.400 elever i niende klasse. 22% af de unge har prøvet at udføre selvskadende adfærd. 68% af dem er piger, mens 22% er drenge. Flere piger end drenge skader sig selv, men drengene gør det hyppigere. 14% af drengene, mens “kun” 7% af pigerne, har skadet sig selv mere end 20 gange i det seneste år. De selvskadende unge er oftere ensomme og har lavere selvværd, de er plaget af flere former for daglig mistrivsel, og de er oftere blevet mobbet, viser undersøgelsen, der peger på, at selvskadende adfærd er et problem, der viser sig over hele landet.
”Det er chokerende, at så mange unge mistrives og skader sig selv. Det er vi simpelthen nødt til at gøre noget ved. Det handler både om bedre hjælp i situationen, men også om det forebyggende arbejde. Børns trivsel skal forbedres – og det handler i høj grad også om at bryde tabuet om selvskade, så det bliver lettere for voksne at hjælpe børn og unge til det gode børneliv, som FN’s Børnekonvention fastslår, at de har ret til”, siger Børnerådets formand Per Larsen, som efterlyser bedre mulighed for hjælp og behandling. Familiebaggrund har en betydning i forhold til unge og selvskade. Børnerådets undersøgelse viser, at unge, der bor i brudte familier eller familier, der er økonomisk trængte, oftere udvikler selvskadende adfærd. Det kan man læse i analysenotatet ”Analyse fra Børnerådet: Mere end hver femte i 9. klasse har skadet sig selv” (se kilder).
Hvad er digital selvskade?
Begrebet digital selvskade dækker over, at man skader sig selv ved at udsætte sig selv for mobning, trusler eller chikane på nettet, ofte på sociale medier. Det kan ske ved at oprette falske profiler, som man så skriver nedsættende eller direkte hadske kommentarer til sig selv fra. Således fremstår det, som om, at det er andre, der udsætter den selvskadende for chikanen på nettet. I artiklen ”Der er tre former for digital selvskade” på Tv2.dk kan man læse om et af de mest uhyggelige eksempler på digital selvskade, der i august 2013 endte med, at den 14-årige Hannah Smith begik selvmord. Det skete efter måneders massiv mobning på nettet. Da politiet efter selvmordet efterforskede sagen, fandt de ud af, at afsenderne af de hadske kommentarer måtte være Hannah Smith selv. Hun havde med andre ord udsat sig selv for digital selvskade. I artiklen forklarer Lotte Rubæk, psykolog på Center for børne- og ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg Hospital, hvordan mange piger angiver, at adfærden udspringer af et stort selvhad og dårligt selvværd. Det kan ifølge pigerne være en hjælp at få det ud sort på hvidt og få andre til at forholde sig til det (se kilder).
Trine Ferdinand har oplevet mange eksempler på digital selvskade i sit arbejde som lærer og danskkonsulent på Center for Undervisningsmidler.
"Min erfaring siger mig, at digital selvskade er langt mere udbredt, end de fleste tror. Der er brug for, at lærere og pædagoger får mere viden om selvskadende adfærd på nettet, så de i højere grad kan afsløre, når det sker, gribe ind og tage de vigtige samtaler," siger hun i artiklen ”Børn og unge skader sig selv på nettet” i Professionshøjskolens magasin UCC (se kilder).
Hvilke former for digital selvskade findes der?
Artiklen ”Der er tre former for digital selvskade” beskriver tre forskellige former for digital selvskade:
1) Auto-trolling: at oprette et antal falske profiler på sociale medier og bruge de falske profiler til at udsætte sig selv for trusler, mobning eller chikane.
2) Self-baiting dækker over, at en person bruger sig selv som lokkemad. Personen udsætter bevidst sig selv for, at andre skal kommentere kritisk og nedgøre. Det foregår ved, at afsenderen skriver en kontroversiel udmelding, som vedkommende ved, vil føre til kritik og hermed åbenlyst indbyder andre til at svine sig til.
3) digitalisering af fysisk selvskade dækker over, at en person dokumenterer sin fysiske selvskade ved at fotografere eller videofilme den for herefter at dele billeder eller video med offentligheden via de sociale medier. Ifølge psykolog Lotte Rubæk har personer, der skader sig selv fysisk ved at skære i sig selv, brænde sig selv, skolde sig selv eller slå sig selv tendens til at finde sammen med ligesindede på nettet. Det kan for eksempel være i en Facebook-gruppe eller via et hashtag på Twitter, kan man læse i artiklen (se kilder).