piger
Unge skal styrkes, så de ikke reagerer med spiseforstyrrelser og selvskade når de møder problemer.
Foto: Miriam Dalsgaard / ritzau/scanpix

Selvskade blandt unge

cand.mag. Morten Jørsum, iBureauet/Dagbladet Information 2006. Senest opdateret af journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, december 2019
Top image group
piger
Unge skal styrkes, så de ikke reagerer med spiseforstyrrelser og selvskade når de møder problemer.
Foto: Miriam Dalsgaard / ritzau/scanpix
Main image
Selvskader, ”Cutter”. Ung sovende pige har ar på armene efter at have skåret sig med en skarp genstand. Modelfoto
Selvskader, ”Cutter”. Ung sovende pige har ar på armene efter at have skåret sig med en skarp genstand. Modelfoto
Foto: Scanpix Danmark

Indledning

I det seneste årti er selvskade blandt unge blevet et stadigt større problem: Flere og flere skader sig selv ved at drikke store mængder alkohol, rive hår ud, brænde sig med cigaretter og ikke mindst skære i sig selv. 34% svarende til hver tredje danske gymnasieelev har på et tidspunkt gjort skade på sig selv, en stigning på 58% siden 2009, viser en undersøgelse. Undersøgelsen understreger samtidig, at selvskade ikke bør betragtes som en udfordring, som kun rammer unge piger. Også blandt drenge er selvskade et stigende problem. Drengenes måde at skade sig selv på bliver overset, fordi den er mindre synlig og mere tabubelagt, viser ny forskning.

Baggrunden for den selvskadende adfærd er blandt andet, at mange unge oplever stress og et stort forventningspres i dagligdagen. For nogle bliver selvskadende handlinger en måde at overdøve den indre smerte. De unge lever en stadig større del af livet på nettet. Her udsætter nogle også bevidst sig selv for selvskade, såkaldt digital selvskade.

 
Artikel type
faktalink

Introduktion til selvskade

Landsforeneingen mod spiseforstyrelser og selvskade stod sammen med modefirmaet Carmakoma bag det særlige modeshow der foregik under uret på Hovedbanegården i januar 2014.
Landsforeneingen mod spiseforstyrelser og selvskade stod sammen med modefirmaet Carmakoma bag det særlige modeshow der foregik under uret på Hovedbanegården i januar 2014.
Foto: Linda Kastrup / Scanpix

Hvad er en selvskadende handling?

At gøre skade på sig selv kaldes inden for sundhedsfagsproget for “selvmutilation”. Center for Selvmordsforskning udarbejdede i 2002 den første omfattende undersøgelse af selvskade i Danmark under overskriften “Unges (mis)trivsel” (se kilder). Her blev selvskade defineret som: “en bevidst og villet handling, som individet har foretaget for at skade sig selv, og som individet ikke kunne være helt sikker på at overleve, men hvor skaden ikke har medført døden. Selvskadende handlinger er udover overdreven brug af medicin eller alkohol, at skære sig i håndleddet eller på anden måde at udføre selvdestruktiv adfærd.”

Hvilke former for selvskadende handlinger findes der?

Der er mange forskellige måder at skade sig selv på. Nedenfor beskrives dem, der er mest almindelige blandt danske unge:

· Skære i sig selv med en kniv eller andre skarpe objekter.

· Tage en overdosis af piller.

· Drikke store mængder alkohol.

· Brænde sig med cigaretter.

· Overhælde sig med kogende vand.

· Hårudrivning (trikotillomani) er en form for selvskade, hvor personen hiver sine egne hår ud (hovedhår, øjenvipper, skæg, kønsbehåring m.m.). Det skønnes, at 1-2% af den danske befolkning lider af denne form for selvskade, som medfører skaldede pletter.

 

Klaus Müller-Nielsen, ledende overlæge ved Børne- og Ungepsykiatrien i Kolding og forsker i psykologi ved Syddansk Universitet Mia Beck Lichtenstein forklarer, hvad selvskade er.

 

Hvad er den mest udbredte form for selvskadende adfærd?

Den mest udbredte måde at skade sig selv på er ved skære sig forskellige steder på kroppen, hvilket har fået den internationale betegnelse cutting. Om dette skriver psykolog Bo Møhl i artiklen “At skære smerten bort” i Politiken (se kilder): “De mest almindelige steder at skære sig er på håndled, ben og arme, men mange piger skærer sig også i bryst- og maveområdet, og nogle inddrager kønsorganerne eller ansigtet. Nogen skærer mønstre ind i huden, andre skærer sig på kryds og tværs for at skabe smerte. For at forøge smerteoplevelsen kan nogen overhælde sig med varmt vand, gnide salt eller sæbe i såret eller overhælde sig med ætsende syre."

Hvem skader sig selv?

Selvskadende handlinger forekommer hovedsageligt blandt unge piger, men også blandt drenge. Det starter typisk i teenageårene, men nogle piger begynder at skade sig selv allerede ned i 13-års alderen. En rapport udarbejdet af Center for Selvmordsforskning i 2014 (se kilder) viser, at omkring 16 % af unge i alderen 13-19 år har forsøgt at skade sig selv med vilje. Der er næsten 4 gange så mange piger som drenge, der har forsøgt at skade sig selv en eller flere gange).

Selvskadende handlinger kan dog også begynde i voksenlivet, men det er mindre udbredt. Den selvskadende adfærd finder som regel sted, når personen er alene, og 82 % af de selvskadende handlinger foregår i hjemmet. Den selvskadende person har oftest, men langtfra altid, været udsat for psykiske og fysiske overgreb i barndommen. Hun føler sig tom indeni og oplever, at ingen rigtigt forstår hende, fremgår det af artiklen “Selvmutilation – hvordan kan vi forstå mennesker der skader sig selv?” i tidsskriftet Psykologisk set (se kilder).

Hvor udbredt er selvskadende adfærd i Danmark?

Der er sket en voldsom stigning i antallet af unge gymnasieelever, der har udøvet selvskadende adfærd. Det viser en undersøgelse foretaget af Bo Møhl forsker i selvskade og professor ved Aalborg Universitet. 34% af de 1.709 gymnasieelever fordelt på alle landets regioner, der har svaret på undersøgelsen, har prøvet at skade sig selv. Det er en stigning på 58% i forhold til en lignende undersøgelse fra 2009, hvor 21% svarede, at de have udøvet selvskade. I artiklen ”Unge brænder, slår eller skærer i sig selv som aldrig før: ”Det er en sygdom i vores samfund” vurderer Bo Møhl, at den voldsomme stigning kan hænge sammen med det pres, de unge oplever fra blandt andet sociale medier og stigende krav til præstation både i skolen og socialt. ”Det handler ikke om at lære, men om hele tiden at skulle præstere”, siger han i artiklen (se kilder).
En undersøgelse foretaget af Videncenter for Spiseforstyrrelser og Selvskade, VIOSS, viser, at 11% af danskerne i aldersgruppen 18-80 år på et tidspunkt i deres liv har skadet sig selv med vilje mindst én gang. Langt den største andel med selvskadeerfaring findes i den yngre befolkning. Blandt de 18-25 årige angiver 32% således at have skadet sig selv på tidspunkt i deres liv, mens det gælder 30% af de 26-30 årige. Blandt de ældre aldersgrupper angiver 18% af de 31-40 årige at have skadet sig selv, mens andelen blandt personer over 41 år falder til 3%. Andelen der har erfaring med at skade sig selv blandt de adspurgte kvinder er ca. 3 gange så høj, som blandt mændene. Langt de fleste af dem, som angiver at have skadet sig selv, har anvendt metoder som at skære i sig selv (cutting), bide, slå eller brænde sig selv, samt at rive/kradse huden til blods. Som årsager til den selvskadende adfærd angiver svarpersonerne i undersøgelsen (se kilder) følgende:

· for at lindre psykisk smerte (70%)

· fordi de mangler omsorg og nærvær (47%)

· for at få kontrol over følelser (45%)

· for at få opmærksomhed (44%)

· for at straffe sig selv (33%)

· for at lindre fysisk smerte (12%)

· for at skræmme eller straffe andre (11%)

· forsøg på selvmord (11%)

· fordi andre i omgangskreds gør det (6%)

Hvordan adskiller drengenes selvskade sig typisk fra pigernes?

Selvskade er et udbredt men tidligere overset problem, vurderer forsker i selvskade Bo Møhl. Det er en myte, at det primært er piger og unge kvinder, der skader sig selv for at finde lindring af indre smerte, viser hans forskning. Og det er et problem, mener han. For hvis man opfatter og betragter selvskade som en feminin problematik, risikerer man at overse de selvskadende drenge og unge mænd, der kunne have behov for hjælp.

”Herudover kan de selvskadende drenge og unge mænd også lettere overses, fordi deres selvskademetoder ikke efterlader de samme tydelige, utvetydige og stigmatiserende snit og ar på kroppen”, skriver han i forskningsartiklen Selvskade – Smertens paradoks, der beskriver, at drenges måde at skade sig selv på ofte er anderledes og mindre synlig end pigers. Studier viser, at der er forskel på drenge og pigers måder at skade sig selv på.

Hvor pigerne i højere grad anvender mere “indadrettede” selvskademetoder såsom at skære i sig selv eller at tage en ikkedødelig overdosis piller, så har drengene i højere grad en tendens til at anvende mere “udadrettede” selvskademetoder såsom at slå hovedet eller hånden ind i en væg. Derfor er det også lettere for drenge at skjule eller bortforklare deres skade som resultater af en slåskamp en sportsskade eller et uheld, fremgår det af artiklen (se kilder). I artiklen ”Dansk undersøgelse: Drenge udøver også selvskade” forklarer psykolog Britta Tønnies, der i en årrække har holdt terapi og gruppeforløb for selvskadende unge, at selvskade blandt drenge er mere tabubelagt end blandt piger, fordi drengene føler, at de skal være stærke, og at de skammer sig over at føle sig svage, når de skader sig selv (se kilder).

En undersøgelse foretaget af Børnerådet i 2016 viser, at mere end hver femte i 9. klasse har skadet sig selv. Undersøgelsen er foretaget blandt 1.400 elever i niende klasse. 22% af de unge har prøvet at udføre selvskadende adfærd. 68% af dem er piger, mens 22% er drenge. Flere piger end drenge skader sig selv, men drengene gør det hyppigere. 14% af drengene, mens “kun” 7% af pigerne, har skadet sig selv mere end 20 gange i det seneste år. De selvskadende unge er oftere ensomme og har lavere selvværd, de er plaget af flere former for daglig mistrivsel, og de er oftere blevet mobbet, viser undersøgelsen, der peger på, at selvskadende adfærd er et problem, der viser sig over hele landet.
”Det er chokerende, at så mange unge mistrives og skader sig selv. Det er vi simpelthen nødt til at gøre noget ved. Det handler både om bedre hjælp i situationen, men også om det forebyggende arbejde. Børns trivsel skal forbedres – og det handler i høj grad også om at bryde tabuet om selvskade, så det bliver lettere for voksne at hjælpe børn og unge til det gode børneliv, som FN’s Børnekonvention fastslår, at de har ret til”, siger Børnerådets formand Per Larsen, som efterlyser bedre mulighed for hjælp og behandling. Familiebaggrund har en betydning i forhold til unge og selvskade. Børnerådets undersøgelse viser, at unge, der bor i brudte familier eller familier, der er økonomisk trængte, oftere udvikler selvskadende adfærd. Det kan man læse i analysenotatet ”Analyse fra Børnerådet: Mere end hver femte i 9. klasse har skadet sig selv” (se kilder).

Hvad er digital selvskade?

Begrebet digital selvskade dækker over, at man skader sig selv ved at udsætte sig selv for mobning, trusler eller chikane på nettet, ofte på sociale medier. Det kan ske ved at oprette falske profiler, som man så skriver nedsættende eller direkte hadske kommentarer til sig selv fra. Således fremstår det, som om, at det er andre, der udsætter den selvskadende for chikanen på nettet. I artiklen ”Der er tre former for digital selvskade” på Tv2.dk kan man læse om et af de mest uhyggelige eksempler på digital selvskade, der i august 2013 endte med, at den 14-årige Hannah Smith begik selvmord. Det skete efter måneders massiv mobning på nettet. Da politiet efter selvmordet efterforskede sagen, fandt de ud af, at afsenderne af de hadske kommentarer måtte være Hannah Smith selv. Hun havde med andre ord udsat sig selv for digital selvskade. I artiklen forklarer Lotte Rubæk, psykolog på Center for børne- og ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg Hospital, hvordan mange piger angiver, at adfærden udspringer af et stort selvhad og dårligt selvværd. Det kan ifølge pigerne være en hjælp at få det ud sort på hvidt og få andre til at forholde sig til det (se kilder).
Trine Ferdinand har oplevet mange eksempler på digital selvskade i sit arbejde som lærer og danskkonsulent på Center for Undervisningsmidler.

"Min erfaring siger mig, at digital selvskade er langt mere udbredt, end de fleste tror. Der er brug for, at lærere og pædagoger får mere viden om selvskadende adfærd på nettet, så de i højere grad kan afsløre, når det sker, gribe ind og tage de vigtige samtaler," siger hun i artiklen ”Børn og unge skader sig selv på nettet” i Professionshøjskolens magasin UCC (se kilder).

Hvilke former for digital selvskade findes der?

Artiklen ”Der er tre former for digital selvskade” beskriver tre forskellige former for digital selvskade:

1) Auto-trolling: at oprette et antal falske profiler på sociale medier og bruge de falske profiler til at udsætte sig selv for trusler, mobning eller chikane.

2) Self-baiting dækker over, at en person bruger sig selv som lokkemad. Personen udsætter bevidst sig selv for, at andre skal kommentere kritisk og nedgøre. Det foregår ved, at afsenderen skriver en kontroversiel udmelding, som vedkommende ved, vil føre til kritik og hermed åbenlyst indbyder andre til at svine sig til.

3) digitalisering af fysisk selvskade dækker over, at en person dokumenterer sin fysiske selvskade ved at fotografere eller videofilme den for herefter at dele billeder eller video med offentligheden via de sociale medier. Ifølge psykolog Lotte Rubæk har personer, der skader sig selv fysisk ved at skære i sig selv, brænde sig selv, skolde sig selv eller slå sig selv tendens til at finde sammen med ligesindede på nettet. Det kan for eksempel være i en Facebook-gruppe eller via et hashtag på Twitter, kan man læse i artiklen (se kilder).

Årsager til at unge skader sig selv

Hvad opnår man ved at skade sig selv?

Der er flere umiddelbare grunde til, at unge i desperation skader sig selv. At påføre sig selv smerte kan give en øjeblikkelig lindring af uudholdelige følelser som vrede, ensomhed, skam eller lignende. Helt konkret handler selvskade om at skifte fokus fra en psykisk smerte til en fysisk, da den fysiske kan være nemmere at forholde sig til. I artiklen ”Cutting og selvskade” på DR’s hjemmeside DR TVÆRS (se kilder) beskrives et behov for på denne måde at skifte fokus som en af årsagerne til selvskade.

Den norske psykolog Finn Skårderud skriver i artiklen “Når mennesket skader sig selv” i Politiken (se kilder): “Det blødende sår er et konkret og forståeligt faktum. Selvskaden er en utvetydig, afgrænset og synlig skade, som kan give udtryk for en indre skade, der er vanskeligere at afgrænse og fatte … Selvskaden kan også være et middel til at afreagere eller aflede utålelig indre uro. Eller det kan være en såkaldt selvstimulering for at undslippe følelsen af tomhed, livløshed og isolation.”

At skade sig selv giver en konkret og klar smerte i kroppen, som er nemmere at forholde sig til, end de forskellige indre og mere ubestemmelige følelser man kan have i sjælen.

Hvad er baggrunden for, at unge oplever et behov for at skade sig selv?

Der kan ikke gives noget entydigt svar på, hvorfor så mange unge piger skader sig selv. Baggrunden kan variere fra dybe svigt eller overgreb i barndommen til en reaktion på det pres, mange unge føler sig udsat for i deres dagligdag. I radioprogrammet “Den svære ungdom” sendt på P1 (se kilder), udtaler “Pernille”, at hun skadede sig selv, når hun ikke kunne leve op til andres forventninger.

På internetsiden Girltalk (se kilder), som er et chatforum, hvor personer, der skader sig selv, kan få hjælp, udtaler flere af pigerne, at de er stressede over det store pres, der lægges på dem i dagligdagen. For eksempel at de skal klare sig godt i skolen og få gode karakterer. Der er en forventning fra lærere og familie om, at den unge har en klar plan for fremtid og uddannelse, mens mange ikke i løbet af folkeskolen og gymnasietiden ved, hvad de vil, og ofte har brug for et år til at tænke sig om. Disse unge føler ofte, at forventningerne til dem er enorme og umulige at leve op til, og nogle kompenserer måske ved at skade sig selv eller udvikle en spiseforstyrrelse.

Hver femte unge dansker har prøvet at skade sig selv. Selvskade er ikke et nyt fænomen. I videoen undersøger DR Nyheder, hvorfor unge skader sig selv, og hvordan de kan blive afhængige af den selvskadende adfærd.

Hvad er sammenhængen mellem selvskade og følelsesregulering?

Følelsesregulering (affektregulering) er den proces, hvormed mennesket styrer og kontrollerer sine følelser. Ens evne til at regulere sine følelser udvikles i den tidlige barndom, hvor man gennem en tæt kontakt til sine forældre, ved hjælp af deres omsorg og pleje, udvikler evnen til at sætte ord på og forstå sine følelser. Hvis man ikke får udviklet denne evne, lærer man ikke at genkende eller forstå sine egne følelser. Man kan derfor ofte ikke udholde dem og vil forsøge at skubbe dem væk eller fjerne dem helt, når de dukker op. Personer, der skader sig selv, reagerer på voldsomme følelser ved at skære i sig selv, for på den måde at komme væk fra de følelser, de ikke kan forholde sig til. Psykologen Bo Møhl skriver i artiklen “At skære smerten bort” i Politiken (se kilder) at: “Andre mennesker reagerer ikke så stærkt på f.eks. oplevelsen af at blive forladt eller svigtet, fordi de har fået udviklet en evne til at bære denne følelse og gøre noget konstruktivt ved den.” Meget tyder derfor på, at kimen til selvskade kan etableres allerede i den tidlige barndom i forbindelse med tab, svigt eller seksuelt misbrug.

Hvordan kan historien om en ’selvskader’ se ud?

Pernille Juul Jensen og Thilde Bo Schmidt, der er psykologistuderende på Københavns Universitet, beskriver i artiklen “Selvmutilation – hvordan kan vi forstå mennesker der skader sig selv?”, i tidsskriftet Psykologisk set (se kilder), et caseforløb som kan give ét blandt flere svar på, hvorfor nogen skader sig selv.

Denne case handler om en pige, der hedder Anna. Anna blev i sin barndom ofte kritiseret ubegrundet af sin mor, og hun blev misbrugt seksuelt af sin far. Anna vidste ikke, hvor hun skulle gå hen med sine følelser. Hun blev fyldt op af alle de følelser, der pressede på indeni, og som voksen begynder hun at skade sig selv. Hun gør det, når ubehagelige minder fra fortiden dukker op, eller når hun bliver kritiseret i sin dagligdag. Hun føler sig fyldt til randen af sine følelser og bruger selvmutilation som en måde at bløde de dårlige ting op. Anna har undertrykt sine følelser (impulser), og de ophobede aggressioner kommer efterhånden til at fylde alt for meget. Hun skærer derfor i sig selv for – bogstaveligt talt – at lette trykket fra de indre spændinger.

Hvordan ser et andet eksempel på en selvskader ud?

Psykologen Bo Møhl beskriver i kronikken “At skære smerten bort” i Politiken (se kilder) et andet forløb i casen “Anne”. Anne vokser op under gode materielle kår med travle forældre, der bliver skilt, da hun er 11 år gammel. Hun har altid været perfektionist og dygtig i skolen. Da hun er sytten år, bliver hun forelsket og begynder at komme sammen med Andreas. Efter syv måneder gør han det forbi, fordi han har mødt en anden. Anne bliver meget ulykkelig, og en aften, hvor hun har drukket det meste af en flaske vin og er fyldt til randen af en afmægtig følelse af vrede og depression, skærer hun sig selv i håndleddet. Hun har tanker om selvmord, men kan ikke gøre det for alvor. Hun kommer dog til at skære sig så dybt, at det bløder meget og gør ondt. Hun bliver forskrækket og behandler sig selv med plaster og gazebind, men samtidig mærker hun en ro, og smerten i håndleddet og synet af hendes blod giver hende en god følelse. Nogle dage efter gentager hun sin handling efter at have talt med Andreas, som stadig ikke vil have hende tilbage. Også denne gang oplever hun en lettelse ved at mærke smerten. Hun begynder nu at skade sig selv, når hun føler sig frustreret i større eller mindre grad. Med tiden bliver det lystbetonet for hende. Hun begynder at se frem til at skade sig selv. Smertefornemmelsen forsvinder efterhånden og bliver i stedet til en dejlig fornemmelse af at være høj.

Hvad viser de to casehistorier?

De to cases viser, hvordan meget forskellige problemstillinger kan føre til selvskadende handlinger. Casen om Anna viste, at dybe svigt i barndommen kan føre til selvskade. Casen om Anne viste, at hun blev negativt påvirket af det pæne idealbillede af en pige, som hun blev mødt med af sin omgangskreds, og yderligere ikke kunne håndtere sin sorg over at blive forladt af sin kæreste, hvilket førte til selvskade.

De direkte motiver til at skade sig selv er forskellige fra situation til situation, men mange af dem, der skader sig selv, har en uklar fornemmelse af, hvad der sker i dem, og de kan ikke håndtere de uoverskuelige følelser.

Interview med Mette, der fortæller om, hvordan hun i mange år skar i sig selv og hvordan hun fik hjælp til at komme ud af det.

Skader nogen sig selv for at få opmærksomhed?

Der findes også en gruppe af selvskadere, der bruger cutting som en måde at påvirke deres forhold til andre på. Eksempelvis deres forældre eller kærester. Ved at skade sig selv kan de signalere, hvor dårligt de bliver behandlet. Eller det kan være en metode til at få omsorg og opmærksomhed, som de ellers ikke ville have fået, skriver psykologen Bo Møhl i artiklen “At skære smerten bort” i Politiken (se kilder). Desuden skriver Bo Møhl, at selvskade aldrig kan blive løsningen på et problem, og at det i sidste ende kun gør ting værre. Umiddelbart giver det en fornemmelse af lettelse og forløsning, men når man skader sig selv, kommer der efterfølgende følelser af skam og skyld. Det er således ikke en problemløsning, der tager fat ved problemets rod, men en symptombehandling, som faktisk tilføjer et nyt problem.

Kan man blive afhængig af at skade sig selv?

Casen ’Anne’, gengivet ovenfor, viser, hvordan en person i længden kan blive afhængig af at påføre sig selv smerte. Med tiden holder det op med at gøre ondt, når ’Anne’ skader sig selv, i det mindste i forhold til den følelse af ro, hun opnår. Selvskade kan udvikle sig til en lystfyldt afhængighed på linje med alkohol og andre stimulanser hos mange, men ikke alle, selvskadere. Undersøgelser peger på, at cutting kan frigøre kroppens eget morfinlignende stof (kaldet beta-endorfiner), hvilket forklarer, hvorfor nogle cuttere efter længere tid opnår et kick og en intens lystfølelse. “Hver gang disse mennesker føler sig triste eller oversvømmet af ubehagelige følelser, skærer de sig for at få det bedre, hvilket sker øjeblikkeligt. Vi kender samme proces hos f.eks. løbere, der bliver afhængige af at løbe og udvikler abstinenser, hvis de pludselig holder op. Også de er blevet afhængige af kroppens egne morfinlignende stoffer”, skriver Bo Møhl i artiklen “At skære smerten bort” i Politiken (se kilder).

Der er altså en fysisk forklaring på, at nogle opnår en lystfølelse og derfor bliver ved med at skade sig selv.

I DR 3 programmet Selvskader fortæller en 19-årig pige om, hvordan hun føler sig afhængig af at skære i sig selv for at få afløb for sin dybe indre smerte: