piger
Unge skal styrkes, så de ikke reagerer med spiseforstyrrelser og selvskade når de møder problemer.
Foto: Miriam Dalsgaard / ritzau/scanpix

Selvskade blandt unge piger

cand.mag. Morten Jørsum, iBureauet/Dagbladet Information. Senest opdateret af journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet marts 2018.
Top image group
piger
Unge skal styrkes, så de ikke reagerer med spiseforstyrrelser og selvskade når de møder problemer.
Foto: Miriam Dalsgaard / ritzau/scanpix
Main image
Selvskader, ”Cutter”. Ung sovende pige har ar på armene efter at have skåret sig med en skarp genstand. Modelfoto
Selvskader, ”Cutter”. Ung sovende pige har ar på armene efter at have skåret sig med en skarp genstand. Modelfoto
Foto: Scanpix Danmark

Indledning

I det seneste årti er et nyt alvorligt fænomen dukket op blandt unge piger: Flere og flere skader sig selv ved at drikke store mængder alkohol, rive hår ud, brænde sig med cigaretter og ikke mindst skære i sig selv. Undersøgelser viser, at mellem 20 og 22 % af alle danske piger i 15-19 års alderen har gjort skade på sig selv en eller flere gange. Fænomenet er også udbredt i udlandet, men tallene for Danmark er væsentligt større.

Baggrunden for den selvskadende adfærd er blandt andet, at mange unge piger oplever stress og et stort forventningspres i dagligdagen. For nogle bliver selvskadende handlinger en måde at overdøve den indre smerte. De unge lever en stadig større del af livet på nettet. Her udsætter nogle også bevidst sig selv for selvskade, såkaldt digital selvskade.

 
Artikel type
faktalink

Introduktion til selvskade

Landsforeneingen mod spiseforstyrelser og selvskade stod sammen med modefirmaet Carmakoma bag det særlige modeshow der foregik under uret på Hovedbanegården i januar 2014.
Landsforeneingen mod spiseforstyrelser og selvskade stod sammen med modefirmaet Carmakoma bag det særlige modeshow der foregik under uret på Hovedbanegården i januar 2014.
Foto: Linda Kastrup / Scanpix

Hvad er en selvskadende handling?

At gøre skade på sig selv kaldes inden for sundhedsfagsproget for “selvmutilation”. Center for Selvmordsforskning udarbejdede i 2002 den første omfattende undersøgelse af selvskade i Danmark under overskriften “Unges (mis)trivsel” (se kilder). Her blev selvskade defineret som: “en bevidst og villet handling, som individet har foretaget for at skade sig selv, og som individet ikke kunne være helt sikker på at overleve, men hvor skaden ikke har medført døden. Selvskadende handlinger er udover overdreven brug af medicin eller alkohol, at skære sig i håndleddet eller på anden måde at udføre selvdestruktiv adfærd.”
Centeret refererer desuden til et europæisk projekt, ”Child and Adolescent Selfharm in Europe” (CASE), (se kilder), hvoraf denne definition på selvskade fremgår: ”En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje foretog sig én eller flere af følgende ting:

· tog initiativ til handling (f.eks. snitte sig selv, springe fra højde), med den hensigt at skade sig selv

· indtog et stof udover den foreskrevne eller generelt anbefalede terapeutiske dosis

· indtog et afslappende (recreational) eller ulovligt stof, som en handling, personen anså for at ville være selvskadende

· indtog et ikke-indtageligt objekt eller stof.”

Hvilke former for selvskadende handlinger findes der?

Der er mange forskellige måder at skade sig selv på. Nedenfor beskrives dem, der er mest almindelige blandt danske unge:

· Skære i sig selv med en kniv eller andre skarpe objekter.

· Tage en overdosis af piller.

· Drikke store mængder alkohol.

· Brænde sig med cigaretter.

· Overhælde sig med kogende vand.

· Hårudrivning (trikotillomani) er en form for selvskade, hvor personen hiver sine egne hår ud (hovedhår, øjenvipper, skæg, kønsbehåring m.m.). Det skønnes, at 1 til 2 procent af den danske befolkning lider af denne form for selvskade, som medfører skaldede pletter.

Hvad er den mest udbredte form for selvskadende adfærd?

Den mest udbredte måde at skade sig selv på er ved skære sig forskellige steder på kroppen, hvilket har fået den internationale betegnelse cutting. Hele 74 % procent af unge, der skader sig selv, er cuttere, som det omtales i artiklen ”De Stille Piger” i LMS NYT i 2010 (se kilder). Om dette skriver psykolog Bo Møhl i artiklen “At skære smerten bort” i Politiken (se kilder): “De mest almindelige steder at skære sig er på håndled, ben og arme, men mange piger skærer sig også i bryst- og maveområdet, og nogle inddrager kønsorganerne eller ansigtet. Nogen skærer mønstre ind i huden, andre skærer sig på kryds og tværs for at skabe smerte. For at forøge smerteoplevelsen kan nogen overhælde sig med varmt vand, gnide salt eller sæbe i såret eller overhælde sig med ætsende syre.”

Hvem skader sig selv?

Selvskadende handlinger forekommer hovedsageligt blandt unge piger, men også blandt drenge. Det starter typisk i teenageårene, men nogle piger begynder at skade sig selv allerede ned i 13-års alderen. En rapport udarbejdet af Center for Selvmordsforskning i 2014 (se kilder) viser, at omkring 16 % af unge i alderen 13-19 år har forsøgt at skade sig selv med vilje. Der er næsten 4 gange så mange piger som drenge, der har forsøgt at skade sig selv en eller flere gange).

Selvskadende handlinger kan dog også begynde i voksenlivet, men det er mindre udbredt. Den selvskadende adfærd finder som regel sted, når personen er alene, og 82 % af de selvskadende handlinger foregår i hjemmet. Den selvskadende person har oftest, men langtfra altid, været udsat for psykiske og fysiske overgreb i barndommen. Hun føler sig tom indeni og oplever, at ingen rigtigt forstår hende, fremgår det af artiklen “Selvmutilation – hvordan kan vi forstå mennesker der skader sig selv?” i tidsskriftet Psykologisk set (se kilder).

Hvor udbredt er selvskadende adfærd i Danmark?

En undersøgelse foretaget af Videncenter for Spiseforstyrrelser og Selvskade, VIOSS, viser, at 11 % af danskerne i aldersgruppen 18-80 år på et tidspunkt i deres liv har skadet sig selv med vilje mindst én gang. Langt den største andel med selvskadeerfaring findes i den yngre befolkning. Blandt de 18-25 årige angiver 32 % således at have skadet sig selv på tidspunkt i deres liv, mens det gælder 30 % af de 26-30 årige. Blandt de ældre aldersgrupper angiver 18 % af de 31-40 årige at have skadet sig selv, mens andelen blandt personer over 41 år falder til 3 %. Således er det meget få over 40 år, der angiver at have skadet sig selv på et tidspunkt i livet. Andelen der har erfaring med at skade sig selv blandt de adspurgte kvinder er ca. 3 gange så høj, som blandt mændene. Langt de fleste af dem, som angiver at have skadet sig selv, har anvendt metoder som at skære i sig selv (cutting), bide, slå eller brænde sig selv, samt at rive/kradse huden til blods. Som årsager til den selvskadende adfærd angiver svarpersonerne i undersøgelsen (se kilder) følgende:

· for at lindre psykisk smerte (70 %)

· fordi de mangler omsorg og nærvær (47 %)

· for at få kontrol over følelser (45 %)

· for at få opmærksomhed (44 %)

· for at straffe sig selv (33 %)

· for at lindre fysisk smerte (12 %)

· for at skræmme eller straffe andre (11 %)

· forsøg på selvmord (11 %)

· fordi andre i omgangskreds gør det (6 %).

En undersøgelse foretaget af Børnerådet i 2016 viser, at mere end hver femte i 9. klasse har skadet sig selv. Undersøgelsen er foretaget blandt 1.400 elever i niende klasse. 22 % af de unge har prøvet at udføre selvskadende adfærd. 68 % af dem er piger, mens 22 % er drenge. De selvskadende unge er oftere ensomme og har lavere selvværd, de er plaget af flere former for daglig mistrivsel, og de er oftere blevet mobbet, viser undersøgelsen, der peger på, at selvskadende adfærd er et problem, der viser sig over hele landet.
”Det er chokerende, at så mange unge mistrives og skader sig selv. Det er vi simpelthen nødt til at gøre noget ved. Det handler både om bedre hjælp i situationen, men også om det forebyggende arbejde. Børns trivsel skal forbedres – og det handler i høj grad også om at bryde tabuet om selvskade, så det bliver lettere for voksne at hjælpe børn og unge til det gode børneliv, som FN’s Børnekonvention fastslår, at de har ret til”, siger Børnerådets formand Per Larsen, som efterlyser bedre mulighed for hjælp og behandling. Familiebaggrund har en betydning i forhold til unge og selvskade. Børnerådets undersøgelse viser, at unge, der bor i brudte familier eller familier, der er økonomisk trængte, oftere udvikler selvskadende adfærd. Det kan man læse i analysenotatet ”Analyse fra Børnerådet: Mere end hver femte i 9. klasse har skadet sig selv” (se kilder).

Hvad er digital selvskade?

Begrebet digital selvskade dækker over, at man skader sig selv ved at udsætte sig selv for mobning, trusler eller chikane på nettet, ofte på sociale medier. Det kan ske ved at oprette falske profiler, som man så skriver nedsættende eller direkte hadske kommentarer til sig selv fra. Således fremstår det, som om, at det er andre, der udsætter den selvskadende for chikanen på nettet. I artiklen ”Der er tre former for digital selvskade” på Tv2.dk kan man læse om et af de mest uhyggelige eksempler på digital selvskade, der i august 2013 endte med, at den 14-årige Hannah Smith begik selvmord. Det skete efter måneders massiv mobning på nettet. Da politiet efter selvmordet efterforskede sagen, fandt de ud af, at afsenderne af de hadske kommentarer måtte være Hannah Smith selv. Hun havde med andre ord udsat sig selv for digital selvskade. I artiklen forklarer Lotte Rubæk, psykolog på Center for børne- og ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg Hospital, hvordan mange piger angiver, at adfærden udspringer af et stort selvhad og dårligt selvværd. Det kan ifølge pigerne være en hjælp at få det ud sort på hvidt og få andre til at forholde sig til det (se kilder).
Trine Ferdinand har oplevet mange eksempler på digital selvskade i sit arbejde som lærer og danskkonsulent på Center for Undervisningsmidler.

"Min erfaring siger mig, at digital selvskade er langt mere udbredt, end de fleste tror. Der er brug for, at lærere og pædagoger får mere viden om selvskadende adfærd på nettet, så de i højere grad kan afsløre, når det sker, gribe ind og tage de vigtige samtaler," siger hun i artiklen ”Børn og unge skader sig selv på nettet” i Professionshøjskolens magasin UCC (se kilder).

Hvilke former for digital selvskade findes der?

Artiklen ”Der er tre former for digital selvskade” beskriver tre forskellige former for digital selvskade:

1) Auto-trolling: at oprette et antal falske profiler på sociale medier og bruge de falske profiler til at udsætte sig selv for trusler, mobning eller chikane.

2) Self-baiting dækker over, at en person bruger sig selv som lokkemad. Personen udsætter bevidst sig selv for, at andre skal kommentere kritisk og nedgøre. Det foregår ved, at afsenderen skriver en kontroversiel udmelding, som vedkommende ved, vil føre til kritik og hermed åbenlyst indbyder andre til at svine sig til.

3) digitalisering af fysisk selvskade dækker over, at en person dokumenterer sin fysiske selvskade ved at fotografere eller videofilme den for herefter at dele billeder eller video med offentligheden via de sociale medier. Ifølge psykolog Lotte Rubæk har personer, der skader sig selv fysisk ved at skære i sig selv, brænde sig selv, skolde sig selv eller slå sig selv tendens til at finde sammen med ligesindede på nettet. Det kan for eksempel være i en Facebook-gruppe eller via et hashtag på Twitter, kan man læse i artiklen (se kilder).

Selvskade i udlandet

Hvor udbredt er selvskade i USA?

Psykiateren Bo Møhl refererer i artiklen “At skære smerten bort” i Politiken (se kilder) amerikanske undersøgelser, der viser, at cirka 14 % af amerikanske studerende med mellemrum skader sig selv. Yderligere viser undersøgelserne, at 35 % af de amerikanske studerende har skadet sig selv mindst en gang. På hjemmesiden VIOSS, Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade (se kilder), kan man læse om forskellige undersøgelser angående selvskade blandt unge i Danmark og i udlandet. Her refereres til et amerikansk studie fra 2009, omtalt i bogen ”Selvskadens psykologi” (se kilder), der viser, at hele 35 % af amerikanske unge på et tidspunkt har begået selvskade. Ifølge videnscentrets hjemmeside viser undersøgelser desuden, at 14 % af amerikanske studerende jævnligt udfører selvskade, mens det gælder 4 % af den samlede befolkning.

Hvor udbredt er selvskade i England?

Undersøgelser har vist, at selvskade også er et udbredt fænomen i England. På den engelske hjemmeside TheSite.org (se kilder), der oplyser om selvskade, kan man finde forskellige undersøgelsesresultater og statistikker om fænomenet. En af undersøgelserne, som blev foretaget blandt skoleelever mellem 15 og 16 år, viste, at:

· 11 % af pigerne havde skadet sig selv.

· 3 % af drengene havde skadet sig selv.

· 54,8 % af dem, der svarede, at de havde skadet sig selv, havde gjort det gentagne gange.

Undersøgelsen viste, at langt de færreste havde snakket med deres forældre om det. Nye tal, opdateret på TheSite.org. (se kilder) i januar 2013, viser, at omkring 25.000 unge mellem 11 og 25 år i England hvert år havner på hospitalet efter at have gjort skade på sig selv. Dermed er England blandt de lande i Europa, hvor selvskade hos unge er mest udbredt. Cutting er den mest udbredte form, og man mener, at ca. 1 ud af 15 britiske unge har skadet sig selv ved cutting.

Hvor udbredt er selvskade i Norge?

I Norge er selvskade også et udbredt fænomen. En undersøgelse blandt skoleelever mellem 15 og 16 år viste, at:

· 6,6 % af alle unge har skadet sig selv.

· 10,2 % af pigerne har skadet sig selv.

· 3,2 % af drengene har skadet sig selv.

Undersøgelsen viste også, at langt de fleste skadede sig ved at skære i sig selv (74,1%). Yderligere viste undersøgelsen, at kun 14,7 %, af dem, der havde skadet sig, efterfølgende var i kontakt med et sygehus, hvilket peger på, at det er foregået i det skjulte.

Undersøgelsen er fremlagt i Tidsskrift for den norske lægeforening i artiklen “Villet egenskade blandt ungdom”, (se kilder).

Hvor udbredt er selvskade i udlandet sammenlignet med i Danmark?

En tydelig tendens både i udlandet og i Danmark er, at det overvejende er piger, der skader sig selv. Undersøgelserne viser også, at selvskade stort set altid foregår i det skjulte. Der er dog også forskelle på landene.

Tallene for selvskade blandt unge er markant højere i Danmark end i de øvrige nævnte lande. Knap 22 % af de danske piger i folkeskolen har erfaring med selvskade, mens tallet for unge piger er 10,2 % i Norge og 11 % i England.

Ifølge en artikel i MetroXpress (se kilder) viser et studie fra 2011, at gennemsnitligt 5,8% af europæiske unge i alderen 15-16 år har gjort skade på sig selv en eller flere gange inden for det seneste år. Tallet for USA er højere end for England og Norge, men stadig lavere end de danske tal. I artiklen ”Hver 10. ung skader sig selv” fra Girltalk.dk i 2011 (se kilder) skriver Stine Jessen, at hver tiende unge dansker er cutter. Til sammenligning er andelen blandt britiske unge ca. 1 ud af 15.