Selvmord

Artikel type
faktalink
bibliotekar Richard Juhre, Silkeborg. 2003
Main image
Selvmordsnet, som blev ophængt i juni 2014, skal redde liv på den ikoniske bro Golden Gate ved San Francisco i Californien. Over 1500 personer har gennemført et selvmord ved at spinge ud fra broen siden den åbnede i 1937.
Selvmordsnet, som blev ophængt i juni 2014, skal redde liv på den ikoniske bro Golden Gate ved San Francisco i Californien. Over 1500 personer har gennemført et selvmord ved at spinge ud fra broen siden den åbnede i 1937.
Foto: Justin Sullivan / Scanpix

På verdensplan omkommer der flere mennesker som følge af selvmord, end ved væbnede konflikter og krige. I mange lande ligger antallet af dødsfald som følge af selvmord højere end antallet af trafikdræbte, og generelt er selvmord mellem de tre mest almindelige dødsårsager blandt mennesker i alderen 15-34 år. Hvor det tidligere var de ældre, der tegnede sig for størstedelen af selvmordene, er det nu den aldersgruppe, der i en tredjedel af alle lande er mest udsatte. Dette gælder i både højt og mindre udviklede lande.

 

Introduktion

Selvmord er værre end mord. Man kan myrde af hævn eller af havesyge, men også havesyge er udtryk for en slags afsporet kærlighed til livet. Men med selvmordet kaster vi hånligt vort liv for Guds fødder. Selvmord er en spytklat vi sender i ansigtet på Skaberen
Milan Kundera, tjekkisk forfatter

Hvad er selvmord?

Der findes forskellige definitioner på selvmord. World Health Organization (WHO) har vedtaget en definition, der har vundet bred tilslutning og som herhjemme bl.a. anvendes af Center for Selvmordsforskning. Den lyder:

  • En handling med dødelig udgang, som afdøde, med viden eller forventning om et dødeligt udfald, havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den afdøde ønskede forandringer

Hvad er et selvmordsforsøg?

Også hvad angår selvmordsforsøg, findes der flere definitioner. Den af WHO anvendte lyder:

  • En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende - eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser

Hvor stort er problemet?

WHO anslår, at der i 2000 døde ca. 1 mio. mennesker på verdensplan som følge af selvmord og mellem 10 og 20 gange så mange mennesker forsøgte at begå selvmord. Det vil sige, at i gennemsnit døde et menneske hvert 40. sekund som følge af et vellykket selvmord, og at et menneske hvert 3. sekund forsøgte at begå selvmord.

I de sidste 45 år er selvmordsraten steget med 60 %, så den i dag ligger på 16 pr. 100.000 mennesker. Det anslås, at selvmord i 1998 tegnede sig for 1,8 % af det globale dødstal, og at det i det tidligere Sovjetunionen drejede sig om 2,4 %. På verdensplan omkommer der flere mennesker som følge af selvmord, end ved væbnede konflikter og krige. I mange lande ligger antallet af dødsfald som følge af selvmord højere end antallet af trafikdræbte, og generelt er selvmord mellem de tre mest almindelige dødsårsager blandt mennesker i alderen 15-34 år. Hvor det tidligere var de ældre, der tegnede sig for størstedelen af selvmordene, er det nu den aldersgruppe, der i en tredjedel af alle lande er mest udsatte. Dette gælder i både højt og mindre udviklede lande (3,4)

Hvordan er den geografiske fordeling?

Antallet af selvmord varierer stærkt fra land til land. Eksempelvis er det ekstremt lavt i islamiske lande, mens det i mange af de tidligere sovjetiske republikker er ekstremt højt. Tallene i nedenstående tabel er officielle tal fra WHO, men alligevel skal de tages med et vist forbehold, da ikke alle landestatistikker er lige pålidelige. Tallene angiver antallet af selvmord pr. 100.000 indbyggere i en række udvalgte lande. Hele tabellen vil kunne ses på internettet.

Oversigt over selvmordsraten i udvalgte lande fordelt på køn
Land År Mænd Kvinder
Australien 1999 21,2 5,1
Belarus 1999 61,1 10,0
Belgien 1995 31,3 11,7
Bulgarien 1999 24,1 8,1
Canada 1997 19,6 5,1
Cuba 1996 24,5 12,0
Danmark 1998 20,9 8,1
Estland 1999 56,0 12,1
Finland 1999 37,9 9,6
Frankrig 1998 27,1 9,2
Grækenland 1998 6,1 1,7
Holland 1999 13,0 6,3
Indien 1998 12,2 9,1
Irland 1998 23,1 3,9
Island 1997 19,1 5,2
Israel 1997 10,5 2,6
Italien 1998 12,3 3,6
Japan 1999 36,r 14,1
Kina 1998 13,4 14,8
Kroatien 2000 32,9 10,3
Letland 2000 56,6 11,9
Litauen 2000 75,6 16,1
Luxembourg 2000 22,2 6,7
New Zealand 1998 23,7 6,9
Norge 1998 18,2 6,7
Polen 1999 26,1 4,5
Portugal 2000 8,5 2,0
Rumænien 2000 21,2 4,5
Rusland 1998 62,6 11,6
Schweiz 1996 29,2 11,6
Slovakiet 2000 22,6 4,9
Slovenien 1999 47,3 13,4
Spanien 1998 13,0 3,8
Storbritannien 1999 11,8 10,0
Sverige 1998 20,1 7,8
Tjekkiet 2000 26,0 6,7
Tyskland 1999 20,2 7,3
Ukraine 2000 52,1 10,0
Ungarn 2000 51,5 15,4
USA 1998 18,6 4,4
Østrig 2000 29,3 10,4

(5)

Hvad bliver der gjort?

I 1989 arrangerede WHO et møde for medlemslandene i Szeged i Ungarn, hvor man drøftede initiativer til nedbringelse af antallet af selvmord. Mødet resulterede i en handlingsplan, der opfordrede de enkelte lande til at etablere en handlingsplan til forebyggelse af selvmord. WHOs strategi til forebyggelse af selvmord er baseret på to hovedelementer:

  • Organisering af globale, regionale og multinationale aktiviteter til forøgelse af forståelsen for suicidal adfærd og forebyggelse af en sådan.
  • Styrkelse af medlemslandenes evne til at udvikle og evaluere nationale tiltag for forebyggelse af selvmord

I henhold til pkt. 2 skal følgende aktiviteter, tillempet de enkelte landes behov, udvikles: I henhold til pkt. 2 skal følgende aktiviteter, tillempet de enkelte landes behov, udvikles:

  • Støtte og behandling til udsatte grupper som fx deprimerede, ældre og unge.
  • Reduktion af tilgængelighed til midlet til selvmord så som medicin og våben.
  • Støtte til og netværk omkring mennesker, der har forsøgt selvmord.
  • Uddannelse af medarbejdere i sundhedssektoren.

Hvilke myter om selvmord er almindelige?

I den almindelige bevidsthed florerer en række myter om selvmord og selvmordsadfærd. Af de mange fejlagtige myter, der ofte florerer i den danske debat kan nævnes følgende:

  • Mennesker, der taler om det, gør det ikke. (De fleste, som forsøger at tage deres eget liv har i tiden inden deres selvmordsforsøg - på den ene eller anden måde - fortalt det til omverdenen. Derfor skal selvmordstrusler altid tages alvorligt.)
  • Mennesker, der forsøger selvmord, ønsker at dø. (I langt de fleste tilfælde er et selvmordsforsøg mere et råb om hjælp end et egentlig dødsønske.)
  • Mennesker, der ønsker at dø, kan man ikke hjælpe. (Hvis en person modtager den nødvendige hjælp, kan et selvmord i langt de fleste tilfælde forhindres.)
  • Kun professionelle kan forebygge selvmord. (I forbindelse med en almindelig livskrise kan alle, som er i stand til aktivt at lytte, hjælpe den selvmordstruede. Men man skal altid være opmærksom på, hvornår det bliver nødvendigt at give ansvaret videre til en professionel behandler, for eksempel hvis der er tale om et psykisk sygt menneske.)
  • Kun psykisk syge begår selvmord. (Det er ikke kun personer med psykiske problemer, der vælger at tage deres eget liv. Mange af de selvmordstruede har andre problemer som for eksempel samlivsproblemer eller arbejdsmæssige problemer.)
  • Selvmordstallet blandt unge stiger hele tiden. (Antallet af selvmordsforsøg stiger blandt de unge, men antallet af gennemførte selvmord er stort set uændret.)
  • Der sker flest selvmord i storbyerne. (Antallet af selvmord har inden for de seneste år fordelt sig mere ligeligt mellem land- og byområderne.)
  • Antallet af selvmord er størst i december. (I Danmark begås de fleste selvmord i foråret. Det skyldes, at perioder som for eksempel forår, weekend eller ferie skaber et indirekte håb om bedring. Hvis tingene så ikke bliver bedre, vælger mange selvmordstruede at tage deres eget liv.)
  • Børn begår ikke selvmord. (Resultaterne fra en undersøgelse, som Center for Selvmordsforskning har foretaget, viser, at hver tyvende skoleelev har forsøgt at begå selvmord mindst én gang.)

Hvordan betragtes selvmord?

En selvmorder unddrager sig livets pligter og byrder og synder således over for samfundet ved at berøve det den hjælp, der tilkommer det. Ifølge den kristne tro synder selvmorderen mod Gud ved at sætte sig op mod hans vilje, der skal opfyldes ikke blot ved at handle, men også ved at lide. tror mennesket på en frelser, kan fristelsen til selvmord ikke få indpas.

Bibelen rummer adskillige eksempler på selvmord med Judas´ hængning som det mest kendte eksempel, men bortset fra det femte bud, der også omfatter selvmord, findes der ikke noget skriftsted, der kan påberåbes til fordømmelse af selvmord. Fra det 5. århundrede har selvmord af kirken været betragtet som en dødssynd. I Danmark var selvmord ifølge Danske Lov en strafbar handling, og en selvmorder kunne ikke blive begravet i indviet jord. Straffebestemmelsen bortfaldt først med den borgerlige straffelov af 1866. I England blev en selvmorders bo indtil 1961 pålagt en straf.

Selv om selvmord i dag er en straffri handling er det forbudt for andre personer at medvirke til selvmord, og i et vist omfang er der ligefrem pligt til at hindre andre i at begå selvmord.

I de senere år har synet på selvmord ændret sig især i forbindelse med debatten om begrebet dødshjælp. Begrebet er defineret herunder, men emnet behandles ellers ikke i dette FaktaLink (8,9,10)

Hvad er dødshjælp

Begrebet dødshjælp omfatter menneskets ønske om at ville dø samt dets handlinger i denne forbindelse. Som begrebet udtrykker, drejer det sig om hjælp til at dø - en hjælp, som er udsprunget af den medicinske udviklings muligheder for at udsætte døden. Her skelnes mellem aktiv og passiv dødshjælp, og spørgsmålet om, hvad der er tilladt, og hvad der er forbudt, belyses og besvares ud fra de samme etiske overvejelser som selvmordet.

Begrebet passiv dødshjælp anvendes om de tilfælde, hvor lægen ikke aktivt griber ind, når patienten er uafvendeligt døende. Det er tilladt i Danmark, idet man i 1992 ved en ændring i lægeloven lovfæstede den praksis, som havde udviklet sig i takt med tiden. Læger bør ifølge loven ikke igangsætte udsigtsløs behandling, og lægeloven anerkender, at dødstidspunktet kan fremskyndes ved anvendelse af smertestillende medicin.

Aktiv dødshjælp vil i praksis sige, at det er lægen, som aktivt griber ind på begæring fra patienten med det formål at afslutte dennes liv. Aktiv dødshjælp er ikke tilladt i Danmark, men debatteres til stadighed.

Udsagnet assisteret selvmord er med stigende hyppighed blevet anvendt i medierne inden for de seneste år. Udsagnet er dybest set et udtryk for det samme som aktiv dødshjælp, nemlig et ønske fra det enkelte menneske om hjælp eller assistance til at dø. Det er værd at bemærke, at man anvender begrebet selvmord i stedet for dødshjælp, og debatten om brugen af disse begreber trænger sig på. Årsagen hertil er en lang række sager, som omtales i medierne. Medierne anvender ofte udtrykket assisteret selvmord, idet den enkelte ikke selv er i stand til at udføre handlingen. Det er i stedet en anden person (fx et familiemedlem), der skal udføre handlingen for én.

I Danmark har Det Etiske Råd i flere sammenhænge taget debatten om aktiv og passiv dødshjælp op. De etiske principper brydes i denne debat mod hinanden, men grundlaget for afstandtagen til aktiv dødshjælp, assisteret dødshjælp og selvmord skal findes i de samme principper, der så prioriteres forskelligt (11)

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Distribution of suicide rates (per 100.000), by gender and age, 1998. WHO. Oversigt over den globale selvmordsrate (antal selvmord pr. 100.000) fordelt på køn og alder.

Evolution 1950-1995 of global suicide rates. WHO. Graf over udviklingen af selvmord i verden 1950-1995 fordelt på køn.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Heckler, Richard A.: Om at vågne, i live. Nedturen til helvede, selvmordsforsøget og rejsen tilbage til livet. PP Forlag, 2000. 351 sider.
Interviews med 50 amerikanere, der har overlevet selvmordsforsøg og genvundet modet til at leve. bibliotek.dk

Jamison, Kay Redfield: Når mørket sænker sig - om at forstå selvmord. Lindhardt og Ringhof, 2001. 397 sider.
Selvmordet og dets årsager belyses historisk, litterært, kulturelt og videnskabeligt. Som professionel psykolog med personlige erfaringer som maniodepressiv beskriver forfatteren selvmorderes psykologi, sociologi og biologi og belyser det med et omfattende eksempelmateriale bibliotek.dk

Minois, Georges: History of Suicide. Voluntary Death in Western Culture. Baltimore, 1999. 387 sider.
Gennemgang af den vestlige kulturs holdning til selvmord afspejlet i værdinormernes ændring fra middelalderen til i dag. bibliotek.dk

Sørensen, Berit: Fra tabu til myte. Fakta om selvmordsadfærd. Center for Selvmordsforskning, 2002. 13 sider. (Faktaserien, 3).
Hæftet gør op med de mange myter, tabuforestillinger og fordomme omkring selvmordsadfærd, der stadig præger den generelle opfattelse. Hæftet henvender sig til alle med interesse for forebyggelse af selvmordsadfærd. bibliotek.dk

 

Kilder

  1. Kundera, Milan: Afskedsvalsen. Gyldendal, 1978, side 172.
  2. Faq. Center for Selvmordsforskning.
    Dansk tekst. http://www.selvmordsforskning.dk/faq.htm
  3. Figures and facts about suicide. WHO. Engelsk tekst.
    http://www5.who.int/mental_health/download.cfm?id=0000000382
  4. Prevention of suicidal behaviours: A task for all. WHO. Engelsk tekst.
    http://www5.who.int/mental_health/main.cfm?p=0000000140
  5. Suicide rates. WHO. Engelsk tekst.
    http://www5.who.int/mental_health/main.cfm?p=0000000149
  6. Prevention of suicidal behaviours: A task for all. WHO. Engelsk tekst.
    http://www5.who.int/mental_health/main.cfm?p=0000000140
  7. Jessen, Gert: Myter om selvmords-adfærd. - Politiken. - 1998-12.21.
  8. Kirke-Leksikon for Norden. Udgivet af Fredrik Nielsen og J. Oskar Andersen. Bind 4. Hagerup, 1929
  9. Gads bibel leksikon. Redigeret af Geert Hallbäck og Hans Jørgen Lundager Jensen. 2. udgave. Gad, 1998. 2 bind, illustreret
  10. Greve, Vagn: Selvmord. Strafferet. Den Store Danske Encyklopædi, bind 17, 2000, side 92.
  11. Zøllner, Lilian: Definitioner på selvmord og selvmordsforsøg. 2. oplag. Center for Selvmordsforskning, 2002. 16 sider. - Kan læses i fuldtekst i pdf-format på adressen:
    http://www.selvmordsforskning.dk/publikationer/Fakta/definitioner.pdf

Selvmord i Danmark

Den berømteste dansker i hele verden har måske aldrig levet. Men han er blandt andet berømt for at ville tage livet af sig. Det er Hamlet
Johannes Møllehave, forfatter

Hvor mange begår selvmord i Danmark?

Selvmordshyppigheden har traditionelt ligget højt i Danmark i forhold til mange andre europæiske lande, men siden 1980 har tallet været støt faldende. Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af selvmord siden 1970:

Antal selvmord 1970-1998
År Mænd Kvinder I alt
1970 670 390 1060
1971 775 452 1227
1972 745 444 1189
1973 726 467 1193
1974 843 470 1313
1975 748 470 1218
1976 757 454 1211
1977 777 459 1236
1978 706 484 1190
1979 804 514 1318
1980 1039 579 1618
1981 982 553 1535
1982 935 549 1484
1983 933 529 1462
1984 920 546 1466
1985 885 535 1420
1986 8995 517 1416
1987 913 517 1430
1988 843 493 1336
1989 869 510 1379
1990 815 426 1241
1991 762 394 1156
1992 742 396 1138
1993 749 410 1159
1994 679 317 996
1995 625 297 922
1996 613 261 892
1997 560 257 817
1998 544 216 760

(2,3)

Hvordan er aldersfordelingen?

Nedenstående tabel viser antallet af selvmord i Danmark i 1998 fordelt på alder og køn. Raten angiver antallet af selvmord pr. 100.000. Tabellen medtager ikke børn under 15 år, og tallene vedrørende mænd afviger en smule fra opgørelsen fra Danmarks Statistik.

Selvmord i Danmark 1998
Mænd Kvinder Total
Alder  Antal   Rate   Antal   Rate   I alt   Rate
15-19 år 16 10,9 4 2,8 20 7,0
20-29 år 54 14,5 10 2,8 64 8,7
30-39 år 95 22,7 24 6,0 119 14,6
40-49 år 119 31,7 36 9,8 155 20,9
50-59 år 109 29,9 56 15,7 165 22,9
60-69 år 59 26,0 38 15,5 97 20,5
70- år 94 41,6 48 13,8 142 24,8
I alt 546 25,6 216 9,7 762 17,5

(4)

Hvor mange forsøger at begå selvmord?

Der findes ingen tal på landsplan over, hvor mange der forsøger at begå selvmord, men Center for Selvmordsforskning har siden 1. april 1989 registreret selvmordsforsøg i Fyns Amt. Dette amt svarer befolkningsmæssigt til ca. 1/10 af hele Danmark, og på en række demografiske områder ligner fynboerne gennemsnitsdanskerne. Derfor er Fyns Amt ideel, når man skal tegne et billede af hele Danmark. Fyns Amt er det eneste sted i landet, hvor selvmordsforsøg bliver registreret.

Når man taler om selvmordsforsøg, bør man have for øje, at man skelner mellem personer og hændelser, idet én person kan have mere end ét forsøg.

Nedenstående tabel angiver antallet af selvmordsforsøg i Fyns Amt i 2000. Raten angiver antallet af selvmord pr. 100.000.

Selvmordsforsøg i Fyns Amt 2000 (hændelser)
Mænd Kvinder Total
Alder Antal   Antal per 100.000   Antal    Antal per 100.000    I alt    Antal per 100.000
15-19 år 16 129,2 66 552,9 82 337,2
20-29 år 53 126,4 91 212,0 144 168,8
30-39 år 83 279,3 94 327,1 177 302,7
40-49 år 82 336,1 79 213,7 161 275,8
50-59 år 38 64,3 46 78,5 84 71,3
60-69 år 17 93,9 18 56,7 35 74,4
70- år 20 142,5 18 42,2 38 65,1
I alt 309 167,1 412 213,8 721 190,9

(5)

Hvilke metoder anvendes?

Fra en opgørelse fra 1995 angives her de mest anvendte selvmordsmetoder for henholdsvis mænd og kvinder, hvor tallene angiver procenter:

Selvmordsmetoder (1995)
Metode Mænd   Kvinder
Forgiftning 31 41
Hængning 38 27
Drukning 5 15
Skydning 14 1
Skarpe/stumpe genstande 4 3
Udspring 7 12

(6)

Hvornår sker selvmordene?

Undersøgelser har vist, at antallet af selvmord er cyklisk, og antallet synes størst i begyndelsen af hver ny cyklus. Til brug for det forebyggende arbejde er det derfor vigtigt, at der også forskes med henblik på at finde frem til udløsende faktorer og perioder med højere risiko. Nedenstående tabel viser nogle af de faktorer, som man har undersøgt. Det er dog vigtigt at understrege, at de enkelte faktorer ikke skal opfattes som eneafgørende. Svingningerne tyder på, at både psykologiske, sociale, helbredsmæssige og tids- og vejrmæssige forhold i forskellige kombinationer og med forskellig vægt har indflydelse på tilbøjeligheden til at foretage en selvmordshandling.

Faktor Selvmord Selvmordsforsøg
Måned
Top forår (april-maj)
Lille top efterår (kvinder)
Top forår og tidlig sommer
Ugedag Top mandag - lav weekend
Faldende over ugen
Ingen klar ugecyklus
Tidspunkt på dagen I løbet af dagen
I de lyse timer
Top aften og tidlig nat
Fødselsdag Ingen eller lille effekt Ingen klar effekt
Helligdag Tydelig flytning fra før og under til efter Tendens til flytning fra før og under til efter
Vejr Lille og kompleks sammenhæng Lille og kompleks sammenhæng
Månefase, biorytme o.l. Ingen eller meget lille effekt Ingen eller meget lille effekt

(7)

Hvornår reagerede politikerne?

Siden 1980 har selvmordshyppigheden været støt faldende, og man har ingen forklaring på dette fald. Alligevel ligger Danmark stadig forholdsvis højt placeret i Europa, når det gælder selvmord og selvmordsforsøg. De knap 900 selvmord, der blev begået i 1996, svarede nogenlunde til det samlede antal af trafikdræbte, dødsfald blandt AIDS-patienter og narkomaner.

Derfor blev der i 1997 nedsat et udvalg under Sundhedsstyrelsen, der skulle komme med oplæg til en national strategi til forebyggelse af selvmordsadfærd i Danmark. Udvalget afsluttede sit arbejde i 1998 og fremlagde en rapport, der lagde op til en samlet forebyggende indsats over for selvmordsadfærd i Danmark med det formål at søge at reducere antallet af selvmord og selvmordsforsøg.

Rapporten lagde op til en indsats på det statslige plan, det amtskommunale og kommunale niveau samt den frivillige sektor. Udvalget forestillede sig, at selve opfølgningen skulle varetages af Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet i fællesskab (8)

Hvilke opgaver skulle påhvile staten?

Udvalget anbefalede, at den centrale/statslige indsats i implementeringen af handlingsplanen burde omfatte:

  • Opfølgning og koordinering, generel information, rådgivning og formidling. Det vil bl.a. sige, at udbrede kendskabet til handlingsplanen på statsligt, amtsligt og kommunalt plan samt i forhold til de frivillige; at følge op på de anbefalede initiativer; koordinere; formidle resultater; løse ad hoc-opgaver, fx rådgivende opgaver.
  • Koordinering og styrkelse af forskning.
  • Forbedring af eksisterende statistik samt stillingtagen til hvilke former for rutinemæssig landsdækkende registrering, der skal gennemføres.
  • Uddannelse.
  • Iværksættelse af forsøgs- og udviklingsarbejde. Som eksempler på aktiviteter kan nævnes: Videreudvikling af modeller vedrørende organisering og iværksættelse af handlingsplanen på amtskommunalt plan samt udvikling af modeller for samarbejde mellem de frivillige og offentlige organisationer. Udvikling af evaluerings- og dokumentationsredskaber til brug for frivillige, amter og kommuner. Igangsætning af modelprojekter, kvalitetsudvikling og kvalitetssikring.
  • Opgaver i relation til lokale forsøgs- og udviklingsprojekter, netværksarbejde i relation til forsøg og udvikling samt produktion og formidling af informationsmateriale.
  • Udarbejdelse af referenceprogrammer.
  • Evt. lovindgreb vedrørende tilgængelighed af selvmordsmetoder.
  • Evaluering

Hvilke opgaver skulle påhviler amterne?

Udvalgets anbefalinger til amternes og kommunernes indsats var delt op i:

  • Specifik forebyggelse.
  • Forebyggelse i forhold til risikofaktorer og risikogrupper.
  • Generel forebyggelse.

Opgaverne på amtsligt niveau vedrørende specifik forebyggelse burde omfatte:

  • Oprettelse af selvmordsforebyggende centre, og/eller nedsættelse af et tværfagligt vurderende og visiterende team på et af amtets sygehuse.
  • Mulighed for akut behandling enten på psykiatrisk afdeling, på distriktspsykiatrisk center eller hos praktiserende speciallæger i psykiatri og i børne- og ungdomspsykiatrien.
  • Relevante tilbud efter relevant behandling, fx frivillige organisationer, beboerrådgivere og væresteder.
  • Behandlingstilbud til personer med selvmordsadfærd, som ikke er psykisk syge.
  • Indretning af psykiatriske afdelinger, så mulighederne for at begå selvmord på afdelingerne reduceres.
  • Åbne rådgivninger, hvor unge kan tilbydes behandling ved psykologer og socialrådgivere.
  • Oprettelse af et antal døgnpladser uden for psykiatrisk regi. Lokal telefonvagt for mennesker i krise, evt. koblet sammen med døgnpladserne.
  • Udbredelse af kendskab til visitationsmuligheder og oprettelse af vidensenhed, hvor alle kan hente opdateret viden om lokale behandlings og støttetilbud.
  • Sikring af fornøden efteruddannelse af personale på de psykiatriske afdelinger, alment praktiserende læger og af andre personalegrupper, der har med personer med selvmordsadfærd at gøre

Opgaverne på amtsligt niveau i forhold til risikofaktorer og risikogrupper burde omfatte:

  • Psykiatrisk tilsyn skal kunne rekvireres inden for et døgn.
  • Ved udskrivning af ældre mennesker fra somatisk sygehus tages kontakt til hjemmeplejen med henblik på opfølgning.
  • Ved udskrivning fra psykiatrisk afdeling sikres kontakt til distriktspsykiatri eller socialpsykiatri.
  • Inden for misbrugsbehandlingssystemet tages højde for en forhøjet selvmordsrisiko.
  • Målrettet forebyggelse af alkohol, narko og medicinmisbrug bl.a. i form af arbejdspladskurser, åben rådgivning og forebyggelseskampagner.
  • Oprettelse af støttetilbud og evt. behandlingstilbud til pårørende og efterladte.

Opgaverne på amtsligt niveau vedrørende generel forebyggelse burde omfatte:

  • Temadage for enkelte faggrupper, evt. i form af tværfaglige tematiserede forløb rettet mod særlige målgrupper såsom gymnasielærere og ansatte på plejehjem. Sikring af, at de frivilliges indsats på området kan følge udviklingen inden for amtet, bl.a. ved at tilbyde denne gruppe kursusvirksomhed. Derved sikres kendskab til den offentlige indsats i lokalområdet i forhold til arbejdet med selvmordsforebyggelse.
  • Uddannelse af en vidensperson på gymnasier og andre ungdomsuddannelsesinstitutioner. Personen skal have kendskab til signaler på mistrivsel, kriser og selvmordsadfærd og kunne rådgive kolleger med henblik på henvisningsmuligheder.
  • Alle uddannelsesinstitutioner udarbejder en beredskabsplan, der gør det overskueligt for de ansatte at handle korrekt og vide hvor, der kan hentes hjælp i tilfælde af krise, ved pludselig død eller selvmordsadfærd hos kolleger eller elever.

Hvilke opgaver skulle påhvile kommunerne?

Kommunernes opgaver og opgavernes omfang vil bl.a. afhænge af kommunens størrelse og de regionale aftaler.

Opgaverne på kommunalt niveau vedrørende specifik forebyggelse bør omfatte:

  • Det sociale system i socialt regi råder over tilbud i form af rådgivning og opsøgende virksomhed til personer med selvmordsadfærd.
  • En lokal samordning i forhold til opfølgning efter endt behandling - eller efter den akutte fase - fx ved iværksættelse af overtagende, støttende og vejledende funktioner.

Opgaverne på kommunalt niveau i forhold til risikofaktorer og risikogrupper bør omfatte:

  • Tæt kontakt imellem alment praktiserende læge og det sociale system for at tilrettelægge en samordnet indsats, som er målrettet på særlige grupper, fx misbrugere.
  • At hjemmeplejen er opsøgende i forhold til de ældre, der fx er ensomme eller deprimerede.
  • Iværksættelse af støtte- og rådgivningforanstaltninger til pårørende til personer, der har forsøgt selvmord samt til efterladte.
  • Dannelse og opretholdelse af lokale netværk i relation til risikogrupperne.
  • Målrettet opmærksomhed overfor årsager og risikofaktorer i lokalområdet, fx høj grad af isolation, høj arbejdsløshed eller anden marginalisering.

Opgaverne på kommunalt niveau vedrørende generel forebyggelse bør omfatte:

  • Kommunalt ansatte med borgerkontakt skal have kendskab til signaler på mistrivsel eller tegn på selvmordsadfærd, samt kendskab til henvisningsmuligheder.
  • Folkeskolelærere bør sikres mulighed for efteruddannelse for at kunne arbejde med livsmodsundervisning blandt børn og unge.
  • Uddannelse af vidensperson på folkeskole- og hjemmeplejeområdet, som beskrevet på det amtskommunale niveau.
  • At medarbejdere i hjemmeplejen oplæres i at styrke de ældres livsmod, oplæres i at observere signaler på selvmordsadfærd og at kunne henvise til relevant tilbud. Frivillige i lokalområdet må have mulighed for løbende opkvalificering med henblik på at kunne supplere den kommunale indsats.
  • Som en del af kommunens frivillighedspolitik, bør det overvejes at indsætte mål i forhold til arbejdet med mennesker i krise, der kan føre til selvmord eller selvmordsforsøg. (10)

Hvad kom der ud af forslaget?

Udvalgets forslag til en national handlingsplan viste sig at være for ambitiøs for politikerne. SF forsøgte to gange i 1999 via forslag til folketingsbeslutning at få udvalgets forslag gennemført i sin helhed, men det lykkedes ikke.

I stedet blev der på Finansloven 1999 over satspuljemidlerne afsat en budgetramme på 38,3 mio. kr. for 1999-2003 til en styrket forebyggende indsats overfor selvmord og selvmordsforsøg. Hertil kom ca. 3 mio. kr. i perioden, som skulle afholdes over de involverede ministeriers almindelige bevillinger.

I tilknytning til Socialministeriet, Sundhedsministeriet (nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet) og Undervisningsministeriet nedsattes i 1999 'Referencegruppen til Forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord' for en femårig periode. Referencegruppen har en rådgivende og koordinerende funktion og skal bidrage til at styrke samarbejdet mellem stat, amter, kommuner og det frivillige arbejde i opfølgningen af forslaget til handlingsplanen. Amterne og mange kommuner har taget opgaven på sig og har etableret forskellige former for tiltag både på det forebyggende og det rådgivningsmæssige arbejde (11, 12,13,14)

Hvem er selvmordstruet?

Ud fra empiriske undersøgelser ved man, at nogle mennesker har en større risiko for at udvikle en suicidal adfærd. Blandt de vigtigste risikofaktorer kan nævnes:

  • Tidligere selvmordsforsøg. Ca. 10 % af personer, der har forsøgt at begå selvmord, ender med at begå selvmord.
  • Psykisk sygdom. Afhængig af definitionen på psykisk sygdom angives mellem 50 % og næsten alle selvmord at være begået af personer, der på dødstidspunktet havde en psykisk sygdom. I perioden 1971-1982 havde mere end 40 % af de, der begik selvmord i Danmark, tidligere været indlagt på en psykiatrisk afdeling. De hyppigste diagnoser er depressiv sygdom og alkoholmisbrug.
  • Køn. Selvmordsrisikoen for mænd er ca. dobbelt så stor som for kvinder.
  • Sociale forhold. Mange sociale faktorer er risikofaktorer for selvmord. De bedst belyste er social isolation, arbejdsløshed og civilstand. Eksempelvis har enker/enkemænd øget risiko.

Alle dødsfald i Danmark anmeldes til Sundhedsstyrelsen 4. kontor.

Oplysningerne registreres i Dødsårsagsregistret, som indeholder oplysninger om blandt andet køn, dødsdato, dødsårsag, alder på dødstidspunkt og bopælskommune.
Center for Selvmordsforskning fører Register for Selvmord på baggrund af data fra Dødsårsagsregistret.
Det er fornuftigt at læse kommentarerne til hver enkelt graf for at kunne tolke tendenserne.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Anneberg, Inger: Sorgen ved selvmord. Høst, 2002. 374 sider.
Igennem samtaler med en lang række efterladte til selvmordere samt repræsentanter det offentlige gives et nuanceret indblik i de efterladtes situation. Bogens beretninger repræsenterer tilsammen forskellige aspekter og vinkler ved selvmordsproblematikken som den opleves af de efterladte og det øvrige netværk som fx psykologen, lægen, præsten og politiet. bibliotek.dk

Blem, Karianne Bengtsen: Man dør ikke af at tale om selvmord. - Socialpædagogen. - Årg. 58, 2001, nr. 10, side 12-14.
Interview med Morten Thomsen, stifteren af telefonrådgivningen Livslinier (se under kapitlet Adresser). bibliotek.dk

Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Udvalget til udarbejdelse af forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Sundhedsstyrelsen, 1998. 96 sider + bilagsdel.
Det første forsøg i Danmark på at skabe en national handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord. Planen i sin helhed er endnu ikke blevet gennemført. - Hele publikationen uden billeder og grafik kan hentes fra denne adresse.

Gisiger, Charlotte: Tag dit liv. Fra selvmord til selvværd. Vadum Dahl, 1995. 76 sider.
Kort beskrivelse af de forskellige sjælelige tilstande, der kan føre til depression og i værste fald selvmord, og råd om, hvordan de kan ændres i positiv retning ved hjælp af NLP. bibliotek.dk

Selvmord og selvmordsforsøg: Hvor stort er problemet? 3. udgave. Center for Selvmordsforskning, 1999. 83 sider. (Rapport, 5).
Centrets registre over henholdsvis selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord er nu godkendt som offentlige registre, og den reviderede og udvidede udgave af Rapport nr. 5 bygger på ajourførte data fra disse registre til og med 1997. Desuden er nogle af resultaterne fra centrets forskellige forskningsprojekter taget med.

Selvmordsadværd. - i: Sundhed & sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen siden 1987. Redigeret af Mette Kjøller & Niels Kr. Rasmussen. Statens Institut for Folkesundhed, 2002, side 481-487.
Resultaterne af en stikprøveundersøgelse blandt ca. 22.500 voksne danskere. Der er tale om en videreførelse af: Sundhed og sygelighed i Danmark 1994. Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, DIKE, 1995.

Synspunkter på selvmord - en debatbog.

Redigeret af Henrik Schiødt. Center for Selvmordsforskning, 1998. 242 sider.

En række danskere, der via uddannelse, erhverv eller et samfundsmæssigt engagement interesserer sig for selvmordsproblemet, kommer her med et bud på, hvordan der bør/kan/må sættes ind for at nedbringe selvmordstallet i Danmark. Bogens formål er at lægge op til en offentlig debat.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Center for Selvmordsforskning. Dansk tekst.
Selvejende institution tilknyttet Socialministeriet. Forsker i årsager til selvmord og selvmordsforsøg. Centret fungerer samtidig som videnscenter, der stiller forskningsresultater til rådighed i forbindelse med en forebyggende indsats over for selvmordsforsøg. Centeret arbejder med:

  • Forskning i selvmordsadfærd.
  • Indsamling og formidling af viden om selvmordsadfærd og forebyggelse.
  • Konsulentvirksomhed i forhold til konkrete indsatser.
  • Undervisning, rådgivning og evaluering.
  • Internationale aktiviteter.

Kilder

  1. Møllehave, Johannes: Da alting blev anderledes. Udvalgte tekster 1958-96. Sesam, 1997, side 60.
  2. Statistisk tiårsoversigt 1982- Danmarks Statistik 1982-.
  3. Statistisk årbog 2002.
  4. Selvmord i Danmark 1998. Center for Selvmordsforskning. Dansk tekst.
    http://www.selvmordsforskning.dk/Statistik/Smstat001.htm
  5. Selvmordsforsøg i Fyns Amt 2000 (hændelser).
    http://www.selvmordsforskning.dk/Statistik/Smfstat004.htm
  6. Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Bilagsdel. Sundhedsstyrelsen, 1998. 96 sider.
  7. Jessen, Gert: Sæson for selvmord. - Politiken. - 2003-04-08.
  8. Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Sundhedsstyrelsen, 1998. 96 sider.
  9. Opgaver på statsligt plan. Sundhedsstyrelsen. Dansk tekst. (Uddrag af nr. 8).
    http://www.sst.dk/publ/publ1998/selvmord/
    suhpsmra/inde0025.htm#0003
  10. Opgaver på amtsligt og kommunalt niveau. Sundhedsstyrelsen. Dansk tekst. (Uddrag af nr. 8).
    http://www.sst.dk/publ/publ1998/selvmord/
    suhpsmra/inde0025.htm#0005
  11. Forslag til folketingsbeslutning om en styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord.Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 3895-3898 samt Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 1242-1245.
  12. Statistik og indsats. Sundhedsstyrelsen. Dansk Tekst.
    http://www.sst.dk/Forebyggelse/Faglige_omraader/
    Selvmordsforebyggelse/Statistik.aspx?lang=da
  13. Referencegruppen og sekretariatet. Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord. Dansk tekst.
    http://www.selvmordsforebyggelse.dk/frameset/index_reference.htm
  14. Indsatsen i amter, kommuner og H:S. Referencegruppen til Forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord. Dansk tekst.
    http://www.selvmordsforebyggelse.dk/main/main_amter.htm
  15. Udviklingen i selvmordsdødelighed i Danmark 1955-1991. Sundhedsministeriets Middellevetidsudvalg, 1994. 47 sider.