Hvad er filmtrilogiens tilblivelseshistorie?
Værket er en gang tidligere blevet forsøgt omsat til lærredet i en halvt tegnefilm/halvt spillefilm af instruktøren Ralph Bakshi i 1978. I starten af 1990'erne begyndte filminstruktøren Peter Jackson så at arbejde på en filmatisering af "Ringenes Herre". Sammen med kollegerne Fran Walsh og Philippa Boyens skrev Jackson tre år på manuskriptet, men han havde i første omgang svært ved at sælge ideen til et produktionsselskab. Instruktøren var nemlig bedst kendt for voldsomme splatterfilm som "Braindead" og for den anmelderroste, men nærmest psykedeliske gyser, "Heavenly Creatures", og filmindustrien havde svært ved at tro, at han kunne magte så stor en opgave som at filmatisere "Ringenes Herre".
Men Hollywood-selskabet New Line Cinema underskrev alligevel kontrakten med Jackson, og projektet blev sat i gang. Budgettet lød på 130 millioner dollars for to film, men det steg hurtigt til 300 millioner dollars for tre film (cirka 2 milliarder kroner). Efter endnu to års forberedelser, gik indspilningerne til alle tre film i gang. De varede 274 dage og foregik på New Zealand, såvel i fri natur som i specialdesignede studier og kulisser. Den sidste del af trilogien, "Kongen vender tilbage", kom til at koste halvdelen af budgettet, hvilket gør den til en af verdens hidtil dyreste film.
Hvad lægger filmatiseringen vægt på?
Peter Jackson har selv udtalt, at det vigtigste for ham har været at være så tro mod fortællingen som muligt. Handlingsmæssigt følger filmtrilogien derfor stort set bøgerne, og de moralske temaer bliver tydeligt understreget via karakterer og handlingsforløb. Samtidig har det været vigtigt for Jackson at opbygge og materialisere de forskellige universer i "Ringenes Herre" så troværdigt som muligt. Derfor har der for eksempel været forskellige grafikere til at lave Herredet, Kløvedal, Moira, Lothlórien og Orthanc, fortæller artiklen "Før og efter Tolkien" (se kilder).
Derudover er der arbejdet meget med de forskellige folkeslags beklædning og våben. Hvert folk har sin farveskala og sin brug af symboler i beklædning, håndværk, kunst og arkitektur, som skal fortælle om deres individuelle historie og karakteristika. Hobbitterne, der er et bondefolk, er for eksempel klædt i naturens sensommer- og efterårsfarver, mens Rohans beboere, som er et rytterfolk, har heste som en fast del af deres ornamentik på alt fra sværdhæfter til dørstolper.
Da optagelserne var mest hektiske, var der ansat 148 mennesker og 48 teknikere, hvis opgave alene bestod i at udsmykke de cirka 500 skuespillere og 200 statister, oplyser Anders Lange i artiklen "Filmenes Herre" i Jyllands-Posten den 14. december 2003 (se kilder).
Hvad er forskellen på bog og film?
I erkendelse af, at bøger fungerer anderledes end film, har Jacksons manuskript sat tempoet op i handlingen. Der er indlagt flere actionscener, nogle passager er skrevet om, og enkelte dele er helt udeladt, blandt andet et møde mellem hobbitterne og det mystiske væsen Tom Bombadil. Til gengæld har man lagt ekstra vægt på kærlighedshistorien mellem Aragorn og elverprinsessen Arven. Dette er et underliggende tema i bøgerne, men i filmen deltager Arven aktivt i handlingen.
Den største ændring er dog slutningen. I bøgerne venter der hobbitterne en slem overraskelse, da de vender hjem til Herredet, efter krigen mod Sauron er overstået. Her har Gandalfs rival, troldmanden Saruman indtaget og ødelagt det før så idylliske sted og slavebundet befolkningen, og Frodo, Merry, Pippin og Sam må igen slås for det gode. Alt dette er udeladt i "Kongen vender tilbage".
Filmtrilogiens fokus er kampene om Gondor og Rohan, ringens tilintetgørelse, og den efterfølgende kroning af Aragorn til Gondors nye konge. Derfor ser man aldrig hobbitterne kæmpe for deres lille landsbysamfund. Det er der flere, der ærgrer sig over, fordi den sociale og politiske pris, som det onde har, så ikke vises. Det skriver blandt andet Ralph C. Wood i artiklen "The Lure of the Obvius in Peter Jackson's The Return of the King" på hjemmesiden www.christianitytoday.com den 17. december 2003 (se kilder).
Hvordan er filmatiseringen blevet modtaget?
Modtagelsen af filmtrilogien har været overvældende. Ved prisfesten den 29. februar 2004 modtog "Kongen vender tilbage" Oscarstatuetter i alle de 11 kategorier, som filmen var nomineret i. Blandt andet for bedste film, bedste instruktør og bedste kostumer. Danskeren Henrik Wann Jensen fik sammen med sine kolleger Stephen R. Marschner og Pat Ranrahan en Oscar for sit arbejde med at udvikle et bestemt computerprogram til at skabe den perfekte, computerskabte hud til de animerede figurer. Det er hans arbejde, der er blevet brugt til at gøre Gollum så livagtig, som det er tilfældet. Både den første film, "Eventyret om ringen", og nummer to, "De to tårne", blev nomineret til mange Oscars, men modtog kun henholdsvis fire og to Oscars for effekter.
Hvad solgte billetter angår, slår "Kongen vender tilbage" også de to første film. Før premieren den 17. december 2003 på "Kongen vender tilbage" havde de to første film indtjent 12,6 milliarder kroner. Fem dage efter premieren på sidste del af trilogien havde alene denne del indtjent 1,7 milliarder kroner, hvilket gjorde filmen til den dengang hidtil bedst sælgende film på fem dage, oplyser notitsen "Ringenes Herre er verdens bedst sælgende film" i Politiken den 26. december 2003 (se kilder).
Danmark var i øvrigt det land i verden, hvor der i de første dage blev solgt flest billetter i forhold til indbyggertallet, alene "Kongen vender tilbage" solgte 170.000 billetter i løbet af det første døgn, oplyser artiklen "Sladder og fakta" i Berlingske Tidende den 7. december 2003 (se kilder).
En af sidegevinsterne ved filmtrilogiens store popularitet tilfalder New Zealand, hvor optagelserne har fundet sted. Medarbejderne hos guidebogforlaget Lonely Planet udpegede to år i træk New Zealand til deres favoritrejseland, fortæller artiklen "New Zealand bedst igen" i Ekstra Bladet den 24. januar 2004 (se kilder).
Hvad er Hobbitten-filmene?
Næsten ti år efter premieren på ”Kongen vender tilbage” gentog Peter Jackson succesen. Denne gang med en trilogi baseret på J.R.R. Tolkiens bog ”Hobbitten”. I 2012, 2013 og 2014 havde filmene ”En uventet rejse”, ”Dragen Smaugs ødemark” og ”Femhæreslaget” således premiere, og de tre film indtjente tilsammen, ifølge finansmagasinet Forbes (se kilder), 3 milliarder dollars.
Peter Jackson havde allerede i 1995 vist interesse for at filmatisere ”Hobbitten” og gøre den til første film i en trilogi, hvor de to næste film skulle tage udgangspunkt i ”Ringenes Herre”. Men en længere stridighed om penge og filmrettigheder mellem instruktøren Peter Jackson og filmselskabet New Line Cinema udskød filmplanerne indtil 2010. Hobbitten-filmene blev ligesom trilogien om Ringenes Herre filmet i New Zealand.
Filmene følger den unge hobbit Bilbo Sækker, der sammen med 13 dværge og troldmanden Gandalf pludselig skal forsvare dværgeriget Erebor fra den skrækkelige drage Smaug. Ligesom Frodo Sækker i filmene om Ringenes Herre må også Bilbo kæmpe med ydre såvel som indre dæmoner undervejs i den farefulde færd. Hobbitten-trilogien blev tilsammen nomineret til 7 Oscars, men vandt ingen.
Trods filmenes høje salgstal fik de en blandet medfart fra de fleste anmeldere. Mange har beskyldt Peter Jackson for at gå på kompromis med sin kunstneriske integritet og for at have slået et for stort brød op, da han besluttede at forvandle den relativt korte bog om Hobbitten til tre film på sammenlagt otte timer. Politikens anmelder Kim Skotte skrev blandt andet i sin anmeldelse af ”Hobbitten: Femhæreslaget” (se kilder):
”Havde Peter Jackson lavet ’Hobbitten’ som én film, kunne det være blevet et festligt og fornøjeligt brag af en eventyrfilm. I stedet for at ende som en forvokset blanding af festfyrværkeri og fuser. En bog, som består af en stribe kulørte eventyr afviklet i rask tempo, er forsøgt forvandlet til et storslået epos.”