Hvad betyder Renæssancen i dag?
FN’s Menneskerettighedserklæring (se kilder) er et eksempel på, hvordan Renæssancens idealer er til stede overalt i den moderne verden. Renæssancen lancerer en lang række forestillinger, der er højaktuelle i den vestlige verden i dag. Disse forestillinger havde ikke meget vind i sejlene i Danmark, da strømningen nåede Danmark i 1500-tallet. Blandt årsagerne hertil kan nævnes den kristne livsholdning, der fortsat dominerede datidens danske befolkning. De følgende århundreder har fastslået periodens betydning som helt afgørende for den vestlige kultur. I Danmark blev denne enorme betydning fejret, da året 2006 blev udnævnt som Renæssancens år. Det blev markeret med omkring 300 arrangementer spredt ud over hele landet. Lektor i Renæssancestudier Jens Vellev, der var en af hovedkræfterne bag initiativet, konkluderede i artiklen “Lærde festligheder” fra Politiken (se kilder): “Renæssancen var en forunderlig og tankevækkende tid med Reformationen og andre begivenheder og mennesker, som på mange måder kom til at ændre vor hverdag”.
I år 2017 er det ikke Renæssancen, men Reformationen der markeres i Danmark. I år er det nemlig 500 år siden, at den tyske munk Martin Luther satte gang i det, der skulle blive til Reformationen af den nordeuropæiske kirke, som gik fra katolicisme til protestantisme. Reformationen nåede Danmark i 1536, og dette år regnes af nogle for Renæssancens begyndelse i Danmark. Uanset hvornår man daterer den danske Renæssance til, er Reformationen og Renæssancen tæt forbundne historiske perioder, og Renæssancens menneskesyn går igen i mange af Martin Luthers tanker: Han sætter individet i et direkte forhold til Gud og griber tilbage til kilderne, og han lader Bibelen oversætte fra latin til kirkegængernes modersmål, så de selv kan gå direkte til den. Reformationens tanke, som f.eks. er udtrykt i periodens danske salmesange, er derfor gode kilder til at forstå også Renæssancens aftryk på dansk kirke og kultur.