Reality-tv i Danmark

Main image kapitel
Frank Erichsen bor på Kastanjegården og laver det populære tv-program 'Bonderøven' på DR.
Frank Erichsen bor på Kastanjegården og laver det populære tv-program 'Bonderøven' på DR.
Foto: Martin Dam Kristensen / Scanpix

Hvad var de første reality-programmer i Danmark?

”Robinson Ekspeditionen” på TV3 var det første reality-tv-program, der blev produceret i Danmark og sendt på dansk tv. En gruppe ukendte danskere skulle leve uden deres daglige fornødenheder på en øde tropeø og dyste mod hinanden i to hold. Sæson 1 blev sendt i efteråret 1998, og fængselsfunktionæren Regina gik ud som vinder af første sæson og 250.000 kroner. Pludselig kom ellers ukendte danskere på forsiden af formiddagsaviserne og i de kulørte ugeblade. Tre år senere introducerede TvDanmark ”Big Brother”. En række ukendte danskere flyttede ind i Big Brother-huset, hvor hvert et skridt blev optaget af snurrende kameraer. Vinderen blev Jill Liv Nielsen, der fik tilnavnet Dildo-Jill.

Hvordan har reality-tv udviklet sig over årene?

Sex og afklædte kvinder og mænd er en rød tråd i mange reality-programmer. Fra ”Big Brother” til ”Paradise Hotel” og ”Singleliv”. Og grænserne for, hvad deltagerne gør på tv, har gradvist rykket sig. Først var det primært ukendte danskere, der skrev sig på deltagerlisten til realityshows. I dag står også kendte i kø. Samtidig er de mere ’seriøse’ og ikke-kommercielle tv-kanaler hoppet med på reality-vognen. At reality-genren er blevet stuerenhos public service-kanalerne skyldes til dels, at programmerne har mere substans end sex. Det gælder for eksempel ”Bonderøven” på DR1 og ”Årgang 0på TV2. Samtidig har seerne vænnet sig til at se meget private ting udspille sig på tv, og chokeffekten og nyhedens interesse er dampet lidt af. Tv-seerne var i chok, da Jill Liv Nielsen i 2001 tog en dildo med ind i Big Brother-huset. Ti år senere havde ”Paradise Hotel”-deltagerne Sheila-Maria og Nick sex i et badekar for rullende kameraer. Men måske har danskerne nået et mætningspunkt. Gennem nogle år har “Paradise Hotel” haft dalende seertal, og programmet drejer nøglen om på TV3 efter 15 år fra 2020.

Ifølge en artikel fra Politiken den 29. juli 2018 (se kilder) er der sket en normalisering og udbredelse af reality-tv, hvilket betyder, at greb fra reality-genren bliver stadig mere benyttet i tv – også på Public Service-kanaler. Se for eksempel “Bonderøven” og “Øen” på DR. Lektor Anne Jerslev, der citeres i artiklen, siger således om den til tider udskældte reality-genre: “Det interessante ved reality-tv er, at den beskæftiger sig med såkaldt almindelige mennesker. Det er det individuelle portræt af enkelte personers liv (…) Programmerne har handlet om det ordinære og det banale og ikke om liv eller død.” Her påpeger Anne Jerslev dog, at visse formater har været med til at give genren et dårligt ry ved at handle for meget om sex og alkohol. Men der er også vellykkede reality-programmer, der viser reality-genrens styrke, siger hun.

Hvorfor er der i dag flere reality-programmer, men proportionalt færre seere?

Med et langt større antal reality-programmer på flere tv-kanaler er det begrænset, hvor meget tv danskerne kan nå at se. Ifølge en optælling fra Politiken den 29. juli 2018 (se kilder) sendte de danske tv-kanaler i 2017 mere end 270 timers nyt dansk reality tv. Eller sagt på en anden måde: I 2017 kom der et nyt danskproduceret reality-program om ugen. DR og særligt DR3 stod for størstedelen af produktionen. Sideløbende er vi blevet mere selektive med, hvad vi bruger vores tid på at se. Udenlandske treamingtjenester som Netflix, Viaplay og HBO byder på helt andre tv-oplevelser.

Hvorfor er danskerne trætte af hardcore reality-tv?

Flere danskere mener, at hardcore reality-programmer medvirker til en generel undertrykkelse af kvinder ved at udstille dem som uintelligente sexobjekter, der vil gøre hvad som helst for at blive set og hørt. Jakob Olsen, broadcast-direktør hos mediebureauet IUM, sagde allerede i 2013 til Mediawatch (se kilder): ”Det virker, som om, at hardcore reality-genren har toppet”. Folk er i dag mere interesseret i at følge med i, hvordan bonderøven Frank på DR forsøger at skabe sig et mere enkelt liv for sin familie på Kastaniegården på Djursland. Eller hvordan ukendte, udsendte danskere klarer sig alene på en ø, eller hvordan amatørbagere mestrer forskellige kagediscipliner.