jim lyngvild
Portræt af designer, fotograf og realitystjerne Jim Lyngvild. Fotograferet på Nationalmuseet i København. September 2019.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Realityprogrammer og - stjerner

journalist Helle Bjerre Christensen, iBureauet/Dagbladet Information. Juni 2015. Opdateret af journalist Martine Stock. Bureauet, januar 2020.
Top image group
jim lyngvild
Portræt af designer, fotograf og realitystjerne Jim Lyngvild. Fotograferet på Nationalmuseet i København. September 2019.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Main image
Bag om Big Brother i 2012.
Bag om Big Brother i 2012.
Foto: Andreas Beck / Scanpix

Indledning

Reality-tv er både elsket og hadet blandt danskerne. Siden tv-genren slog igennem i 1990erne med Robinson Ekspeditionen og Big Brother er vi kommet på fornavn med Linse, Amalie, Gustav, Paris, Kim, Courtney og de andre danske og udenlandske reality-stjerner. Det begyndte som underholdning og et hidtil uhørt kig ind under dynen. Siden har reality-tv udviklet sig til en magtfuld industri, der sidder tungt på programfladerne hos ikke blot de kommercielle tv-kanaler. Reality-tv skaber stjerner og underholder. Det flytter grænser og nedbryder tabuer og har efterhånden udviklet sit helt eget univers med egen prisuddeling og nyhedssite.

 

Interview med realitystjernen Gina Jaqueline, kendt for DR3-programmet Gina Jaqueline en sugardaters fortælling.

Artikel type
faktalink

Baggrund om reality-tv

X-Factor fredag den 20. marts 2015. Her Baraa og dommerne.
X-Factor fredag den 20. marts 2015. Her Baraa og dommerne.
Foto: Sophia Juliane Lydolph / Scanpix

Hvad er reality-tv?

Reality-tv, eller virkeligheds-tv, er en betegnelse for en form for tv-dokumentariske hverdagsprogrammer, som fokuserer på almindelige menneskers oplevelser, liv og følelser. De virkelighedsnære programmer lægger op til en stærk seerindlevelse og sigter efter at give seerne en fornemmelse af, at det, de ser, er den faktiske virkelighed og altså ikke fiktion. Reality-programmerne kredser om emner som sex, kriminalitet, død, sladder, intriger og glamour. I de senere år er der inden for reality-genren kommet mere fokus på og interesse for programmer, hvori deltagerne gennemgår en personlig eller professionel udvikling og for eksempel styrker deres liv eller karriere.

Hvornår opstod reality-tv?

Professor Ib Bondebjerg, forsker i reality-tv, skriver i filmmagasinet EKKO i 2003 (se kilder), om det første reality-program, der blev sendt på den amerikanske tv-station PBD i 1973. I tv-dokumentaren ”An American Family” fulgte seerne en tilsyneladende almindelig families udvikling og opløsning igennem et år. Programmet blandede som noget nyt; det dramatiske og fiktive med autenticitet og følelsen af, at det foregik ’her og nu’. Genren udviklede sig fra den klassiske dokumentarudsendelse, og programmets høje seertal afslørede en interesse blandt publikum for at se programmer med ægte mennesker og ægte følelser. I Danmark anses TV2-dokumentaren ”Annes Kamp”, der i 1988 fulgte en ung kvindes kamp mod kræften, som en af forløberne for de mange senere eksempler på dansk reality-tv.

Hvad går reality-tv ud på?

Reality-tv er en ofte følelsesmæssig og dramatisk iscenesættelse, der blander fiktion med virkelighed. Der er mange forskellige genrer inden for reality-tv, og derfor bidrager programmerne også med noget forskelligt. Nogle er primært underholdning, hvor seerne som en flue på væggen får et kig ind i almindelige menneskers eller kendtes private liv. Andre skildrer en bestemt befolkningsgruppe eller et erhverv og giver seerne en indsigt i og ny viden om emner, som de måske ellers ikke ville have mulighed for at få kendskab til. Nogle inddrager seerne direkte gennem blandt andet tv-afstemninger.

Hvilke genrer findes der inden for reality-tv?

Listen over reality-genrerne er konstant voksende, og nye koncepter kommer løbende til. Blandt de mest udbredte genrer er:

· Socialt eksperimenterede: Deltagerne i programmet medvirker i et slags eksperiment, hvor de ofte med hjælp af eksperter forsøger at ændre på noget, der har negativ indflydelse på deres tilværelse. Eksempler på denne genre er ”Gift ved første blik” og ”BS og recepten på lykke”. Også DR-programmet ”Øen” fra 2019 kan siges at være et socialt eksperiment, hvor 14 deltagere skal forsøge at overleve i en måned på en øde ø.

· Docu Soap: Seerne følger en gruppe mennesker igennem en længere periode. Personerne kan være knyttet til en bestemt lokalitet eller have noget andet til fælles. Programmet kan eksempelvis skildre livet på et hospital eller i en lufthavn. Programmet har ofte et stærkt præg af socialrealisme over sig. Eksempler på denne genre er ”De unge mødre” og ”Historier fra en politistation”.

· Reality-magasin: Reality-program med et overvejende journalistisk præg. Her fremlægger en studievært forskellige cases. Deltagerne er både professionelle og helt almindelige mennesker. Dramatiske rekonstruerede situationer spiller en vigtig rolle. Eksempler på denne genre er ”Station 2” og ”Alarm 112”.

· Forbrugerorienteret reality-tv: Deltagerne får hjælp af eksperter til at få styr deres liv. Det kan være økonomer, der hjælper en gældsplaget dansker med at få rettet op på sin skrantende økonomi. Et eksempel på denne genre er programrækken ”Luksusfælden”.

· Talentshow: Deltagere optræder med et særligt talent og dyster mod hinanden. Et af de mest kendte er ”X Factor”, der blev udviklet af britiske Simon Cowell og siden blev produceret i en dansk udgave.

· Gameshow: Deltagerne samles et isoleret og ofte eksotisk sted, hvor de udsættes for en række udfordringer under ekstreme vilkår. Eksempler på denne genre er ”Jeg er celebrity – få mig væk herfra” og ”Robinson Ekspeditionen”.

· Datingshow: Det primære formål er at matche singler. Undervejs i serien søges der ofte bevidst fra producenternes side at skabe konflikter mellem deltagerne for at øge spændingen og skabe mere drama. Et eksempel er Paradise Hotel.

· Konkurrence: Almindelige danskere eller kendisser konkurrerer inden for et afgrænset felt. Eksempler på denne genre er Masterchef, Vild med dans og Den Store Bagedyst.

Hvem ser reality-tv?

Reality-tv har igennem årene opbygget en stor og bred gruppe af seere. Mange voksne følger fast med i programmer som Bonderøven, Gift ved første blik, Vild med dans og ikke mindst Den Store Bagedyst, som sæson efter sæson trækker rekordmange seer til skærmen. Talentshowet X Factor, der kørte på DR fra 2008 til 2018, fik ligeledes opbygget en stor målgruppe, ofte hele familier, der fulgte sangernes udvikling fra udsendelse til udsendelse.

Når unge kvinder skal forklare, hvorfor de gerne slænge sig på sofaen og tjekker ind på Paradise Hotel, lyder begrundelsen ofte: Det er underholdende og afslappende. Medieforsker Karen Klitgaard Povlsen forklarer i en artikel i Information 16. februar 2010 (se kilder), at de unge kvinder får en feelgood-stemning ud af at sidde og se andre opføre sig på en måde, som de ikke selv kunne finde på. Tendensen de seneste år har været, at også de unge er begyndt at efterspørge reality-tv med mere indhold. DR3 har de senere år skabt en række substantielle og roste reality-programmer om almindelige menneskers almindelige og ualmindelige liv. For eksempel Gina Jaqueline en sugardaters fortælling og Prinsesser fra Blokken.

Reality-tv i Danmark

Frank Erichsen bor på Kastanjegården og laver det populære tv-program 'Bonderøven' på DR.
Frank Erichsen bor på Kastanjegården og laver det populære tv-program 'Bonderøven' på DR.
Foto: Martin Dam Kristensen / Scanpix

Hvad var de første reality-programmer i Danmark?

”Robinson Ekspeditionen” på TV3 var det første reality-tv-program, der blev produceret i Danmark og sendt på dansk tv. En gruppe ukendte danskere skulle leve uden deres daglige fornødenheder på en øde tropeø og dyste mod hinanden i to hold. Sæson 1 blev sendt i efteråret 1998, og fængselsfunktionæren Regina gik ud som vinder af første sæson og 250.000 kroner. Pludselig kom ellers ukendte danskere på forsiden af formiddagsaviserne og i de kulørte ugeblade. Tre år senere introducerede TvDanmark ”Big Brother”. En række ukendte danskere flyttede ind i Big Brother-huset, hvor hvert et skridt blev optaget af snurrende kameraer. Vinderen blev Jill Liv Nielsen, der fik tilnavnet Dildo-Jill.

Hvordan har reality-tv udviklet sig over årene?

Sex og afklædte kvinder og mænd er en rød tråd i mange reality-programmer. Fra ”Big Brother” til ”Paradise Hotel” og ”Singleliv”. Og grænserne for, hvad deltagerne gør på tv, har gradvist rykket sig. Først var det primært ukendte danskere, der skrev sig på deltagerlisten til realityshows. I dag står også kendte i kø. Samtidig er de mere ’seriøse’ og ikke-kommercielle tv-kanaler hoppet med på reality-vognen. At reality-genren er blevet stuerenhos public service-kanalerne skyldes til dels, at programmerne har mere substans end sex. Det gælder for eksempel ”Bonderøven” på DR1 og ”Årgang 0på TV2. Samtidig har seerne vænnet sig til at se meget private ting udspille sig på tv, og chokeffekten og nyhedens interesse er dampet lidt af. Tv-seerne var i chok, da Jill Liv Nielsen i 2001 tog en dildo med ind i Big Brother-huset. Ti år senere havde ”Paradise Hotel”-deltagerne Sheila-Maria og Nick sex i et badekar for rullende kameraer. Men måske har danskerne nået et mætningspunkt. Gennem nogle år har “Paradise Hotel” haft dalende seertal, og programmet drejer nøglen om på TV3 efter 15 år fra 2020.

Ifølge en artikel fra Politiken den 29. juli 2018 (se kilder) er der sket en normalisering og udbredelse af reality-tv, hvilket betyder, at greb fra reality-genren bliver stadig mere benyttet i tv – også på Public Service-kanaler. Se for eksempel “Bonderøven” og “Øen” på DR. Lektor Anne Jerslev, der citeres i artiklen, siger således om den til tider udskældte reality-genre: “Det interessante ved reality-tv er, at den beskæftiger sig med såkaldt almindelige mennesker. Det er det individuelle portræt af enkelte personers liv (…) Programmerne har handlet om det ordinære og det banale og ikke om liv eller død.” Her påpeger Anne Jerslev dog, at visse formater har været med til at give genren et dårligt ry ved at handle for meget om sex og alkohol. Men der er også vellykkede reality-programmer, der viser reality-genrens styrke, siger hun.

Hvorfor er der i dag flere reality-programmer, men proportionalt færre seere?

Med et langt større antal reality-programmer på flere tv-kanaler er det begrænset, hvor meget tv danskerne kan nå at se. Ifølge en optælling fra Politiken den 29. juli 2018 (se kilder) sendte de danske tv-kanaler i 2017 mere end 270 timers nyt dansk reality tv. Eller sagt på en anden måde: I 2017 kom der et nyt danskproduceret reality-program om ugen. DR og særligt DR3 stod for størstedelen af produktionen. Sideløbende er vi blevet mere selektive med, hvad vi bruger vores tid på at se. Udenlandske treamingtjenester som Netflix, Viaplay og HBO byder på helt andre tv-oplevelser.

Hvorfor er danskerne trætte af hardcore reality-tv?

Flere danskere mener, at hardcore reality-programmer medvirker til en generel undertrykkelse af kvinder ved at udstille dem som uintelligente sexobjekter, der vil gøre hvad som helst for at blive set og hørt. Jakob Olsen, broadcast-direktør hos mediebureauet IUM, sagde allerede i 2013 til Mediawatch (se kilder): ”Det virker, som om, at hardcore reality-genren har toppet”. Folk er i dag mere interesseret i at følge med i, hvordan bonderøven Frank på DR forsøger at skabe sig et mere enkelt liv for sin familie på Kastaniegården på Djursland. Eller hvordan ukendte, udsendte danskere klarer sig alene på en ø, eller hvordan amatørbagere mestrer forskellige kagediscipliner.