Racehygiejne

Artikel type
faktalink
journalist og cand.mag. i historie, Nina Trige Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. Januar 2014
Main image
Forskningslektor Lene Koch forsvarer doktordisputats om racehygiejne og tvangssterilisation i 2000.
Forskningslektor Lene Koch forsvarer doktordisputats om racehygiejne og tvangssterilisation i 2000.
Foto: Morten Juhl / Scanpix

Racehygiejne eller eugenik bygger på forestillingen om, at mennesket kan og bør forædles gennem genetiske og sociale tiltag. Til den idé hører ofte opfattelsen af, at mennesker kan inddeles i distinkte racer, at nogle er mere levedygtige og -værdige end andre, og at man ikke bør blande racer. Racehygiejne forbindes ofte med jødeudryddelser og nazisternes bestræbelser på at skaffe 'den ariske race' lebensraum, udfoldelsesrum. Men racehygiejne var udbredt i Vesten længe før Hitler kom til magten i Tyskland, og racehygiejniske ideer kan stadig findes inden for f.eks. social-, -uddannelses- og sundhedspolitik.