Økologiens ulemper og potentialer

Main image kapitel
Lastbil fra Øllingegaard økologiske mejeri i Skævinge.
Lastbil fra Øllingegaard økologiske mejeri i Skævinge.
Foto: Lars Wittrock / Scanpix

Hvilke ulemper er der ved økologi?

Trods de færreste problematiserer, at økologi er sundt, kan der godt være risici og ulemper forbundet med økologisk jordbrug. Her er især en række klimakritiske betragtninger værd at nævne.

Den nok mest oplagte kritik handler om, at man nemt glemmer CO2-aftrykket, der ligger i transporten af de økologiske varer. Forbrugeren gør for eksempel mere skade end gavn, når hun køber økologiske bananer fra Mellemamerika, der skal fragtes over den halve klode og dermed pumper udledningen af drivhusgasser yderligere op. Økologi og global samhandel kan på den måde nemt stå i konflikt med hinanden i forhold til klimaregnskabet, selvom de ikke altid er uforenelige, som når man eksempelvis køber danske økologiske gulerødder.

Herudover kritiseres den økologiske tanke for at overse, at landbrugsjord globalt set kan anses som en begrænset ressource. For jo flere vi bliver i verden, jo mere landbrugsjord har vi brug for. Mere specifikt behøver vi om 30 år 70 % mere landbrugsjord, viser befolkningsprognoser ifølge artiklen ”Økologi kræver flere ressourcer og er derfor dårligere for klimaet og miljøet” i Politiken (se kilder). I artiklen forklarer fire svenske forskere, der i 2014 udgav en debatbog om økologiens risici, at det derfor er uholdbart at satse på en økologisk omlægning, så længe man her producerer mindre per kvadratmeter (se kilder):
”Vi har kun én jordklode. Vi forsvarer ikke et vist system, men vi siger, at de begrænsninger, der findes i det økologiske landbrug, gør det umuligt at udvikle det fremtidige landbrug, vi har brug for. Vi står ved en korsvej, og vi mener, at det er mere effektivt at finde nye metoder og forandre det konventionelle landbrug.”

Hvilke fremtidspotentialer rummer økologien?

Mange økologer er bevidste om det CO2-aftryk, som en økologisk landbrugsproduktion sætter på klimaet. Men det betyder ikke, at økologien i fremtiden nødvendigvis vil være lig med klimabelastning. Som i mange andre områder af samfundet og industrien er økologiske landmænd begyndt at udvikle deres drift på forskellige måder, som kan være med til at gøre deres landbrug CO2-neutralt. En reportage fra magasinet Global Økologi, der udgives af Rådet for Grøn Omstilling (tidligere Det Økologiske Råd) (se kilder), beskriver, hvordan en økologisk mælkeproducent for eksempel har mindsket udledningen af drivhusgasser i sin produktion så meget, at han kan kalde sin økologiske mælk for klimaneutral. Med et nyt biogasanlæg bruger han affaldet fra sin produktion og omdanner det, så han får energi til sin produktion samt gødning til markerne. På den måde kan man opnå et CO2-neutralt landbrug. En anden landmænd har igennem sædskifte på markerne, plantning af læhegn med træer og planter samt mindre pløjning af jorden, sørget for i langt større grad at binde kulstofindholdet i jorden og bevoksningen i stedet for at udlede det i atmosfæren.

På globalt plan rummer økologien et stort potentiale, når det gælder at sikre fødevareproduktion i lande, der er ramt af ekstreme vejrforhold, eller hvor jorden er særligt udpint. Ifølge artiklen ”Økologisk landbrug kan mætte alle verdens munde” (se kilder) fremgår det af videnskabelige undersøgelser, at økologisk landbrug frem for konventionelt landbrug skaber mere frugtbar jord, og at den økologisk dyrkede jord er bedre til at binde vand under tørke. Dermed kan den økologiske dyrkning af jorden vise sig at være en mere sikker vej at gå for bønder i udviklingslande. Også Økologisk Landsforening argumenterer på deres hjemmeside (se kilder) for, at økologisk landbrug kan være en god løsning for udviklingslande, fordi den økologiske dyrkning kan give en mere frugtbar jord og dermed bedre udbytte, og fordi bønderne kan sælge økologiske produkter til en højere pris på det globale marked.

Samtidig er halvdelen af verdens en milliard sultne mennesker i dag småbønder i tredjeverdenslande. Bønder der lige præcis tjener for lidt til at kunne brødføde sig selv, men omvendt er for gældsat til blot at kunne omlægge produktionen. Her blokerer vestlige landbrugskoncerner og handelsaftaler for en større omlægning til økologi, idet småbønderne er fanget i en gældsspiral for at tilbagebetale maskiner, såsæd og kunstgødning købt af vestlige firmaer. Det beskrives i artiklen ”Verden kan let brødføde 11 milliarder mennesker” i Information (se kilder).