Nazisme og nynazisme efter 2. Verdenskrig

Main image kapitel
Danske nynazister demonstrerer med strakte arme og flag. 2004.
Danske nynazister demonstrerer med strakte arme og flag. 2004.
Foto: Nicolai Howait / Scanpix

Hvad var Nürnberg-processen?

Retsforfølgelsen af de største tyske krigsforbrydere begyndte umiddelbart efter 2. Verdenskrig ved den første internationale straffedomstol, som blev placeret i Nürnberg. Domstolen var nedsat af de sejrende stormagter USA, Sovjetunionen, England og Frankrig. I alt var der 22 hovedanklagede, som tiltaltes for:

  • Forbrydelser mod freden
  • Krigsforbrydelser
  • Forbrydelser mod menneskeheden 

12 af de anklagede blev dømt til døden, syv blev idømt fængselsstraffe på mellem 10 år og livsvarigt fængsel, mens tre blev frifundet. Frem til 1949 blev der gennemført yderligere 11 retssager mod medlemmer af de organisationer, som domstolen havde defineret som kriminelle, hvilket vil sige Gestapo, Sikkerhedstjenesten (SD) og Nazistpartiet. Også medlemmer af Einsatz-grupperne, læger fra Eutanasi-programmet og udryddelseslejrene, lejrpersonalet, politifolk, jurister og industrifolk blev stillet for retten. 

Hvordan var synet på nazismen i DDR?

I 1949 blev Tyskland som følge af Den Kolde Krig delt i det kommunistiske Østtyskland (DDR) og Vesttyskland. I DDR fokuserede man ifølge historikeren Anette H. Storeides bog ”Arven efter Hitler” (se kilder) på kommunismens sejr over nazismen. I den østtyske historie havde tyske antifascister med Sovjetunionens hjælp besejret Hitler. Dermed hørte DDR til på sejrherrernes side i modsætning til Vesttyskland, som var efterfølgeren til Nazityskland. Holocaust blev i løbet af 1950’erne fortrængt fra østtysk historie, og i stedet blev vægten lagt på det sovjetiske folks lidelser. Antisemitismen blev derfor heller ikke bearbejdet, og den lever den dag i dag videre i nogle kredse i det tidligere Østtyskland. 

Hvordan var synet på nazismen i Vesttyskland?

Efter Tysklands deling blev hovedkræfterne i Vesttyskland lagt i genopbygningen. Holdningen var generelt, at gerningsmændene til Holocaust skulle findes i den nazistiske inderkreds, og at den almindelige tysker enten havde været imod eller var uvidende. Man ville først og fremmest glemme og komme videre.  Interessen blev dog større i forbindelse med retssagen i Israel i 1961 mod ”skrivebordsmorderen” Adolf Eichmann og Auschwitzprocesserne i 1963-65.

I 1970 knælede den tyske forbundskansler Willy Brandt under et besøg i Warszawa ved mindesmærket for opstanden i byens ghetto. Hermed skabte han et stærkt billede på ønsket om at sone fortidens forbrydelser. Det var dog først i 1978, at Holocaust fik en central plads i alle tyskeres bevidsthed. Det skete gennem den amerikanske tv-serie ”Holocaust”, som blev vist på tysk TV. Den skildrede de tyske jøders skæbne og de almindelige tyskeres medansvar. Serien fik nye generationer til at stille spørgsmål til forældre og bedsteforældre om deres roller under nazismen. 

Hvordan er synet på nazismen i det genforenede Tyskland?

Fortidens forbrydelser og opgøret med dem er også efter genforeningen en central del af tysk identitet. Der er dog tegn på, at den tunge skyld, der siden krigen er fulgt med det at være tysker, er på vej til at lette. For eksempel så man under VM i fodbold i 2006, at tyskerne for alvor tog deres flag til sig igen og viftede det med glæde og uden skam. Tyskland brød i 1999 også et andet tabu ved at deltage i krigsoperationer under NATO’s aktion i det tidligere Jugoslavien. Der forskes mere end nogensinde i Holocaust og dens betydning for eftertiden. Berlin har fået et stort jødisk museum, der fortæller om den jødiske kultur, der blev tilintetgjort under nazisterne. I 2005 blev der i Berlin indviet et officielt mindested for de seks millioner myrdede jøder, ligesom der også er sat mindesmærker for oversete offergrupper som de homoseksuelle og romaerne.

Hvad er nynazisme?

Nynazisme er en betegnelse for den nazistiske ideologi og de nazistiske bevægelser, som er opstået efter 2. Verdenskrigs afslutning. Nynazister ser indvandrere og flygtninge som den største trussel mod såvel Europas sikkerhed som mod den ”ariske” race. Hadet mod jøder findes også stadig i disse kredse. Nynazister er desuden typisk optaget af den såkaldte revisionisme. Det er en form for historieskrivning, der blandt andet benægter Holocaust og betragter de ledende nazister under 2. Verdenskrig som helte, der kæmpede for fred og sikkerhed. Revisionisterne mener derfor også, at de dømte nazister ved Nürnberg-domstolen efter 2. Verdenskrig blev uretfærdigt dømt. 

Hvor står nynazismen i Danmark?

I rapporten ”Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark” fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (se kilder) kortlægges det højreradikale miljø i Danmark. Rapporten inddeler miljøet i to overordnede strømninger: Den nationalsocialistiske og den højrenationale. De to strømninger har dog en del til fælles. Begge strømninger ser islam og muslimer som fjender, mens den nationalsocialistiske nynazisme også har bevaret antisemitismen. Rapporten konkluderer, at den nationalsocialistiske strømning er lille i Danmark, mens den højrenationale strømning er større. Danmarks National Socialistiske Bevægelse (DNSB) bliver i rapporten regnet som det eneste nazistiske parti, men det er svækket efter et formandsskifte i 2011, hvor flere ledende medlemmer meldte sig ud og i stedet stiftede Danskernes Parti. 

Hvor står nynazismen i Tyskland?

Tyskerne er med deres tunge historiske bagage meget bevidste om ikke at lade nazismen få fodfæste igen, men alligevel dukker nazistiske grupper med jævne mellemrum op på overfladen igen. Det største højreekstreme parti Nationaldemokratische Partei Deutschland (NPD) bliver gang på gang sat i forbindelse med nazisme. Partiet er repræsenteret i flere delstatsparlamenter i det tidligere Østtyskland og opnåede i 2014 også et mandat i Europaparlamentet. I artiklen ”Tyskland: Nynazister får et mandat i Europaparlamentet” (se kilder) beskrives det, hvordan partiets leder Udo Voigt har ført valgkamp under det makabre slogan ”GAS geben!” (Giv den gas!) med slet skjult henvisning til de nazistiske gaskamre. Der har særligt i det tidligere Østtyskland været voldelige overgreb på indvandrere og flygtninge, blandt andet i form af påsatte brande i asylcentre. Senest har afsløringen af en ekstremistisk celle, der står bag en lang række etnisk motiverede mord, ført til selvransagelse i Tyskland og massiv afstandtagen til nynazismen overalt i det tyske samfund. 

Hvor står nynazismen i andre europæiske lande?

Højrenationale grupper, der er inspireret af fascisme og/eller nazisme, har haft stor fremgang i dele af Europa. I de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa er der registreret en voldsom stigning i tilslutningen til disse grupperinger, ligesom der er sket stigning i racistiske voldshandlinger. Det er bl.a. tilfældet i Ungarn, Tjekkiet, Rumænien, Ukraine og i flere af landene på Balkan, hvor gruppernes had vender sig mod indvandrere og flygtninge såvel som romaer og andre etniske minoriteter. I Ungarn er det højrenationale parti Jobbik stormet frem, og det fik 21 procent af stemmerne ved parlamentsvalget i 2014. Jobbik har på det seneste blødt op på sit image, men fremstod indtil for nylig entydigt som antisemitisk, racistisk og homofobisk. Ledende medlemmer af Jobbik har ifølge artiklen ”Frit spillerum for jødehad i Ungarn” (se kilder) foreslået at udarbejde ”jødelister” og omtalt jøder som ”beskidte lusebefængte mordere” og truet med, at ”jeres tid snart er omme”. Regeringspartiet i Ungarn, Fidesz, har aldrig taget klar afstand fra Jobbik.

Det græske højreekstreme parti Gyldent Daggry har haft stor fremgang på baggrund af Grækenlands økonomiske krise og det store antal flygtninge i landet. Ved parlamentsvalget i 2015 fik partiet 6,3 procent af stemmerne, hvilket gjorde det til landets tredjestørste parti. Det er på trods af, at partiets ledelse er anklaget for at stå bag et politisk motiveret mord og en række andre kriminelle forhold. En kilde til artiklen ”Græske nynazister trækker stemmer trods anklager om vold og mord” (se kilder) udtaler, at der er ”en sammenhæng mellem partiets kriminelle forhold og deres politiske overbevisning. For med deres ideologi, hvor de græske nazister mener sig hævet over andre grupper i samfundet, jagter de især udlændinge, jøder, romaer, homoseksuelle og handicappede.”