Kilder til baggrund

Indledning

Nazisme, Anden Verdenskrig og Holocaust er formentlig nogle af de grundigst beskrevne emner, både når det kommer til film, romaner og faglitteratur. Det følgende er blot et lille udpluk af vigtige værker.

Erindringer og romaner

Den jødiske professor Victor Klemperers (1881-1960) dagbogsoptegnelser fra perioden 1933-1945, hvori han beskriver livet i Nazityskland, de gradvise forandringer i hverdagslivet, nettet der strammes om den jødiske befolkningsgruppe, og hvordan han og hans kone på mirakuløs vis overlever.
Samlet udgave af de tre erindringsværker ”Hvis dette er et menneske”, ”Tøbruddet” og ”De druknede og de frelste”. Rystende værk af den jødiske italiensk-fødte forfatter og kemiker, der overlevede Auschwitz, men aldrig kom sig over oplevelserne. Han begik selvmord i 1987. Om dagligdagen og kampen for overlevelse i Auschwitz, den ni måneder lange hjemrejse efter befrielsen samt refleksioner over oplevelserne mange år senere.
Denne roman skildrer 2. Verdenskrigs grusomheder gennem bødlens øjne. Mange år efter krigen ser den tidligere SS-officer Max Aue tilbage på tiden i Hitlers tjeneste. Fortælleren er en meget belæst og kultiveret mand, der samtidig går til sin opgave – at få koncentrationslejrene til at fungere så effektivt som muligt – med stor pligtopfyldenhed og professionalisme.

Faglitteratur

Hannah Arendt dækkede retssagen i 1961 mod SS-manden Adolf Eichmann og tegner et portræt af Eichmann som en almindelig bureaukrat, der i egne øjne blot gjorde sit arbejde. Han var ikke noget monster, men hans manglende empati gjorde ham skyldig i forfærdelige forbrydelser. En af Arendts pointer er, at ondskaben er en mulighed i os alle, hvis vi bare følger samfundets normer uden at reflektere over konsekvenserne.
Mammutbiografi om Adolf Hitlers liv. Med fokus på, hvordan Hitler kunne tage magten i Tyskland, hvordan han udøvede den ved hjælp af store demagogiske evner og et sikkert blik for, hvordan han hensynsløst kunne udnytte sine modstanderes svagheder.
LTI er en analyse af de ord og begreber, Hitler og nazisterne benytter sig af, og som efter nazisternes magtovertagelse kommer til at indgå i alle tyskeres, inklusive jødernes, sprog og bliver en del af undertrykkelsen. Klemperer havde både set og mærket den forfølgelse, der lå i selve sproget, allerede før ordenes vold blev til fysisk vold.

Hjemmesider

Yad Vashem er en israelsk institution med det formål at erindre de seks millioner jøder, der blev ofre for Holocaust, samt mindes de jødiske samfund, organisationer og institutioner, der blev ødelagt under Holocaust. Indeholder øjenvidneberetninger, undervisningsmateriale og meget andet. På engelsk.
Produceret af Dansk Institut for Internationale Studier som del af projektet "Undervisning om Holocaust og folkedrab". Hjemmesiden henvender sig til elever og lærere på ungdomsuddannelserne samt andre med interesse for emnet. Indeholder et righoldigt materiale om mange aspekter af både Holocaust og andre folkedrab.

Film

Tysk spillefilm om Adolf Hitlers sidste dage i førerbunkeren i Berlin. Tyskland er i opløsning, og et nederlag til Det Tredje Rige synes uundgåeligt. Hitler har sammen med sine nærmeste, deriblandt hans elskede Eva Braun og familien Goebbels, forskanset sig i Førerbunkeren i det centrale Berlin, hvor deres skæbne besegles.
Mod slutningen af 2. Verdenskrig nåede allierede tropper frem til de nazistiske udryddelseslejre. På baggrund af troppernes filmoptagelser begyndte en gruppe filmfolk, der inkluderede Alfred Hitchcock, at producere en dokumentarfilm. På grund af Den Kolde Krigs begyndelse blev filmen gemt og glemt – og er først blevet færdig nu, 70 år senere.
Svenskproduceret dokumentarfilm om nazismens opfattelse af æstetik både indenfor billedkunst, litteratur, arkitektur og race. Filmen skildrer, hvordan nazismens vej mod katastrofen kantes af perverteret skønhedslængsel, og hvordan Hitlers ambition om at forskønne verden ved hjælp af vold strækker sig helt ind i udryddelseslejrenes gaskamre.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Nazisme