Hvilke politiske forhold var dominerende?
Da 1. Verdenskrig var slut, begyndte den opdeling mellem kommunismen i øst og kapitalismen i vest, der kom til at vare helt indtil til Den Kolde Krigs afslutning i 1989.
I det nyetablerede Sovjetunionen havde den russiske revolution fjernet det zaristiske herredømme og indført kommunismen.
I USA fortsatte man den liberalistiske kurs uden at blande sig i andre landes foretagender. Det resulterede i, at mange klarede sig godt, og USA forvandlede sig i løbet af 20’erne til et moderne masseforbrugssamfund.
I Europa så situationen noget anderledes ud. Mange lande kom efter krigen til at kæmpe med arbejdsløshed og politiske uroligheder. Værst stod det til i Tyskland og Østrig. I Tyskland blev de politiske uroligheder en alvorlig udfordring for den nyslåede demokratiske Weimar-republik, der var ledet af socialdemokrater. En af de mange politiske grupperinger, der var utilfredse med Weimar-republikken, var den nye nationalsocialistiske bevægelse, og med Adolf Hitler i front kom nazistpartiet til magten den 30. januar 1933. Med Weimar-republikken røg det tyske demokrati til fordel for et diktatur, ligesom det også gjorde i blandt andet Italien, Rusland, Spanien, Ungarn, Polen og de baltiske lande.
Hvilke økonomiske forhold var dominerende?
Det første tiår efter verdenskrigen omtales ofte som de brølende 20’ere, mens 30’erne har fået tilnavnet depressionens årti på grund af den økonomiske verdenskrise, fattigdom og social armod. Det brølende årti betegner dog mest situationen på den anden side af Atlanten i USA. Amerikanerne oplevede en enorm økonomisk og kulturel vækst i 1920’erne, der øgede levestandarten betydeligt og gjorde USA til et masseforbrugssamfund. Folk fik egen bil, gik i biografen og dansede charleston til langt ud på de sene timer. I Europa udviklede økonomien sig noget anderledes i de første år efter krigens afslutning. Tyskland fik med Versailles-fredstraktaten pålagt at betale en enorm krigsskadeerstatning til sejrslandene. Det udløste en galopperende inflation, som endte med at skyde den tyske økonomi i sænk. I efteråret 1923 kunne tyskerne betale flere millioner mark for et enkelt frimærke. Krigsskadeerstatningen fik en af de økonomer, der deltog i arbejdet med Versailles-fredstraktaten, til at udvandre i protest. Han mente, at krigsgælden var urealistisk og kunne få fatale følger for den tyske økonomi. Den protesterende økonom var John M. Keynes (1883-1946), der skulle få stor betydning for de vestlige økonomier i efterkrigstiden.
De brølende 20’ere i USA kastede dog lidt af sin glans på det øvrige Europa, selvom størstedelen af de europæiske valutaer havde startvanskeligheder efter krigen. Under krigen var handelen mellem landene gået i stå, og flere lande, blandt andre Danmark, havde løsrevet deres valuta fra guldmøntfoden for at regulere økonomien i krigstiden. Nu skulle der genoprettes en fælles valutaenhed, der kunne stabilisere valutaerne og få handelen mellem landene til at fungere igen.
Det gigantiske opsving i USA fik en brat ende, da den overophedede økonomi bukkede under med børskrakket i Wall Street i 1929. Krakket sendte chokbølger langt ind i de europæiske økonomier og startede den verdensomspændende krise, der kom til at præge årtiet helt frem til 2. Verdenskrig.
Hvilke teknologiske landvindinger spillede en rolle i perioden?
Den rivende teknologiske udvikling, der havde været i gang siden 1870’erne, kom folk til gode i mellemkrigstiden. Samlebåndsmetoden og masseproduktionen blev udviklet af Henry Ford, og pludselig fik flere råd til at have bil. Elektriciteten, der var blevet udviklet til alment brug sidst i 1800-tallet, kom også for alvor til at revolutionere mange menneskers hverdag i mellemkrigstiden. Nu kunne der køres med elektriske sporvogne og bruges eldrevne maskiner, der kunne nedsætte arbejdsbyrden, både i hjemmet og på fabrikker.
Krigsindustrien havde været med til at udvikle nye teknikker og materialer, og de teknologiske landvinger gjorde verden mindre: Man kunne (hvis man havde råd) flyve mellem de europæiske storbyer, ja sågar helt over Atlanten. Det blev også muligt at følge med i verden hjemme fra sin egen stue gennem et af de nye radioapparater. Den nye teknologi bragte den moderne konsum- og massekultur med sig. Nu kunne flertallet gå i biografen og se film, der var indspillet på den anden side af kloden, og købe tøj, der lignede det, de gik med i Paris.
Inden for byggeri og industri opstod der også nye muligheder i kraft af blandt andet nye materialer som jernbeton og nye måder at anvende stål og glas på.
Hvilken rolle spillede de totalitære ideologier i perioden?
Efter 1. Verdenskrig udviklede de politiske yderfløje sig til ideologiske ekstremer, og i mange lande fik de realpolitiske konsekvenser. I Italien kom den fascistiske diktator Benito Mussolini (1883-1945) til magten i 1922, og Sovjetunionen havde været under kommunistisk diktatur siden 1917. Den alvorlige økonomiske krise, der hang som en sort sky over Europa efter børskrakket i 1929 gav ekstra næring til de antidemokratiske tanker, der var på vej frem i store dele af Europa. I Tyskland voksede nazismen sig afgørende stærk, delvis på grundlag af den økonomiske krise og den deraf følgende sociale armod, tyskerne i særdeleshed havde fået at mærke efter krigen. Adolf Hitler (1889-1945) og hans nationalsocialistiske parti overtog magten og afskaffede demokratiet i 1933. Seks år senere i 1939 kom Francisco Franco (1892-1975) til magten i Spanien efter Den Spanske Borgerkrig (1936-39). Han fungerede som diktator helt frem til sin død i 1975. Portugal, Ungarn og næsten alle de østeuropæiske lande blev også underlagt fascistiske diktatorer i mellemkrigstiden.