Hvorfor hedder perioden ’mellemkrigstiden’?
Som navnet i sig selv antyder, så har perioden fået sin betegnelse, fordi den dækker over det historiske mellemspil, der var mellem 1. Verdenskrig (1914-1918) og 2. Verdenskrig (1939-1945). Mellemkrigsårene bliver også ofte delt op i 1920’erne og 30’erne, når perioden skal forklares og forstås mere uddybende.
Hvad kendetegner mellemkrigstiden?
Mellemkrigstiden blev en epoke i den vestlige verdens historie, der kom til at stå for et værdisammenbrud side om side med en kulturel opblomstring, der begge fik stor betydning for eftertidens vestlige samfund og kulturer.
Værdisammenbruddet var et resultat af 1. Verdenskrigs grusomheder. Ifølge bogen ”Mellemkrigstiden” (se kilder) havde mellem 10 og 12 millioner soldater mistet livet, og dem, der var sluppet levende fra slagmarken, vendte ofte hjem med alvorlige fysiske og psykiske men. Opfindelser som maskingeværer, håndgranater og giftgas havde vist bagsiden af den teknologiske udvikling, og tilliden til det civiliserede menneske smuldrede.
Værdisammenbruddet affødte en kulturel opblomstring, og mellemkrigsårene blev ismernes storhedstid. Avantgardistiske kunststrømninger som futurismen, kubismen, ekspressionismen og surrealismen gjorde under fællesbetegnelsen modernisme op med den traditionelle finkultur og forestillingen om, hvad kunst var. Der opstod et helt nyt menneskesyn med fokus på individets betydning, uanset social rangstige. Sideløbende med de kunstneriske ismer blev politiske ideologier dyrket, og mange steder ud i ekstremerne med nazismen, fascismen og kommunismen som resultater.
Fra USA bølgede jazzen, massekulturen og Fords firkantede A-modeller ind over det europæiske kontinent i 20’erne. Det samme gjorde den verdensomspændende økonomiske krise, der fik eftertiden til at døbe 30’erne som depressionens årti.