Megabyernes historie og udvikling

Hvad er baggrunden for megabyernes opståen?

Megabyerne er et resultat af det, der kaldes urbanisering. Urbanisering betyder, at befolkningen flytter fra land til by, og denne bevægelse har hovedsageligt fundet sted siden slutningen af det 19. århundrede. Indtil sidst i 1800-tallet levede hovedparten af verdens befolkning således i landsbyer, men siden industrialiseringen tog fart fra slutningen af 1800-tallet, er der i stigende grad sket en befolkningsbevægelse fra land til by.

En anden årsag til udviklingen af megabyerne er, at storbyerne ofte indoptager omegnsbyer i sig, når de vokser sig større. Megabyerne vælter nemlig ofte ud over deres egne bygrænser, hvorved de opsluger omegnens mindre byer. Meget af den nuværende vækst i udviklingslandenes megabyer foregår ikke som følge af statslige planer, men snarere som en konsekvens af nærmest ustyrlige processer, hvor tilflyttere slår sig ned, hvor de nu har mulighed for det og derfor oftest må bosætte sig i uplanlagte slumområder. I disse lande mangler der ofte en effektiv og velfungerende politisk styring, der kan lede og fordele bosætningen på den overordnet set mest hensigtsmæssige måde.

Hvordan har urbaniseringen udviklet sig?

I 2007 oversteg verdens bybefolkning for første gang landbefolkningen. Dette årstal står derfor som en milepæl i urbaniseringens historie.

Ifølge FN’s rapport ”World Urbanization Prospects 2014” (se kilder) har andelen af verdens befolkning bosat i byer af alle størrelser udviklet sig således:

· I 1950 var verdens befolkning på 2,6 milliarder mennesker, hvoraf 0,8 milliarder, svarende til 30 %, boede i byerne.

· I 2014 var verdens befolkning på 7,2 milliarder mennesker, hvoraf 3,9 milliarder, svarende til 54 %, boede i byerne.

· År 2050 forudser FN, at verdens befolkning vil bestå af 9,6 milliarder mennesker, hvoraf 66% ifølge FN’s prognose vil bo i byerne.

Hvilke megabyer eksisterer i dag?

Der findes mange bud på, hvilke byer der er de største i verden. I det følgende bruges listen over megabyer fra FN-udgivelsen ”The World's Cities in 2016” (se kilder):

 

1 Tokyo, Japan    38,1 mio.
2 Delhi, Indien  26,5 mio.
3 Shanghai, Kina  24,5 mio.
4 Mumbai (Bombay), Indien  21,4 mio.
5 São Paulo, Brasilien  21,3 mio.
6 Beijing, Kina 21,2 mio.
7 Ciudad de México (Mexico City), Mexico 21,2 mio.
8 Kinki M.M.A. (Osaka), Japan 20,3 mio.
9 Al-Qahirah (Cairo), Egypten 19,1 mio.
10 New York-Newark, USA 18,6 mio.
11 Dhaka, Bangladesh 18,2 mio.
12 Karachi, Pakistan 17,1 mio.
13 Buenos Aires, Argentina 15,3 mio.
14 Kolkata (Calcutta), Indien 15,0 mio.
15 Istanbul, Tyrkiet 14,4 mio.
16 Chongqing, Kina 13,7 mio.
17 Lagos, Nigeria 13,7 mio.
18 Manila, Filippinerne 13,1 mio.
19 Guangzhou, Guangdong, Kina 13,1 mio.
20 Rio de Janeiro, Brasilien 13,0 mio.
21 Los Angeles-Long Beach-Santa Ana, USA 12,3 mio.
22 Moskva (Moscow), Rusland 12,3 mio.
23 Kinshasa, DR Congo 12,1 mio.
24 Tianjin, Kina  11,6 mio.
25 Paris, Frankrig 10,9 mio.
26 Shenzhen, Kina 10,8 mio.
27 Jakarta, Indonesien 10,5 mio.
28 Bangalore, Indien 10,5 mio.
29 London, Storbritannien 10,4 mio.
30 Chennai (Madras), Indien 10,2 mio.
31 Lima, Peru 10,1 mio.

 

Hvilke byer vil være vokset til megabyer i 2030?

FN forventer, at der i 2030 vil være 41 megabyer i verden, altså ti flere end i 2016. På dette tidspunkt vil Tokyos befolkning formentlig ligge tæt på den nuværende, mens Delhis befolkning til gengæld vil være vokset kraftigt og ligge på næsten samme niveau som Tokyos. Shanghais befolkning forudses også at ligge på over 30 millioner i 2030. Desuden vil følgende byer ifølge FN's fremskrivninger være vokset til megabyer i 2030:

- Lahore, Pakistan

- Hyderabad, Indien
- Bogotá, Colombia

- Johannesburg, Sydafrika

- Bangkok, Thailand

- Dar es Salaam, Tanzania

- Ahmanabad, Indien

- Luanda, Angola
- Ho Chi Minh City, Vietnam

- Chungdu, Kina