Politisk kritik af McDonald's

Hvad er McDonaliseringen af samfundet?

Allerede i 1970’erne advarede landbrugsaktivisten Jim Hightower mod, hvad han kaldte’McDonaliseringen af USA’, fremgår det af artiklen “McDonaldization Revisited: Critical Essays on Consumer Culture” fra Pine Fork Press (se kilder). Han så den voksende fastfood-industri som en trussel mod selvstændige virksomheder og brugte McDonald’s til at eksemplificere problematikken. McDonald’s arbejdspolitik og produktionsmåde var et passende symbol på den industrielle verdens effektivisering, rationalisering og produktivitet, og Hightower frygtede en fødevareøkonomi domineret af gigantiske foretagender og i det hele taget en ensretning af den amerikanske tilværelse. McDonald’s blev et billede på denne drejning af samfundet.

Ifølge bogen ”Fastfood Nationen” (se kilder) er Hightowers frygt omkring McDonalidiseringen af samfundet gået i opfyldelse. I alle hovedgader i USA er der nu ens udseende McDonald’s-, Pizza Hut-, Starbucks- og Taco Bell-restauranter. I de danske storbyer er der heller ikke langt mellem 7-Eleven-butikker, McDonald’s, Kentucky Fried Chicken og Burger King. De centraliserede indkøbsbeslutninger i de store restaurationskæder og deres efterspørgsel efter standardiserede produkter har givet en håndfuld virksomheder en hidtil uset magt over nationens fødevareforsyning. Den amerikanske fastfood-industris værdier, smag og industrielle praksis eksporteres nu til alle hjørner af kloden og er ifølge bogen ”Fastfood Nationen” (se kilder) med til at skabe en homogeniseret, international kultur, som sociologen Bejamin R. Barber kalder for ’McWorld’. De store multinationale kæder som McDonald’s kritiseres for at udslette små, selvstændige virksomheder, udviske regionale forskelle og sprede identiske forretninger ud over landet.

Har der været boykot af McDonald’s? 

McDonald’s i Danmark har blandt andet oplevet boykot på grund af dets belastede forhold til fagbevægelser. Hotel- og Restaurationsarbejderforbundet gennemførte i starten af 80’erne boykot og blokade mod McDonald’s for at tvinge dem til at acceptere organisering af sine ansatte. Efter megen kritik og mange demonstrationer og trusler om boykot oprettede McDonald’s Danmark endelig en overenskomst med Restaurations- og Bryggeriarbejder-forbundet i 1989. Siden har McDonald’s Danmark indordnet sig under samme arbejdsmarkedspolitik som andre danske virksomheder ifølge Dagbladet Informations artikel ”McHærværk” fra 1995 (se kilder). Men i 1995 havde bare seks af de lande, der har McDonald’s-restauranter, en lignende overenskomst, og i dag ser det ikke meget bedre ud.

Der er mange eksempler på, at politisk bevidste forbrugere har påvirket et firmas produktion gennem boykot. McDonald’s skiftede for eksempel deres indpakning ud, efter at mange gæster gennem to år havde boykottet produktet. Plastikbakkerne til burgere indeholdt freon, som er med til at nedbryde det ozonlag, der beskytter jorden mod solens farlige stråler. I dag anvender McDonald’s en mere miljøvenlig indpakning.

I 2019 fandt en mindre boykot sted herhjemme foran en McDonald’s-restaurant på Frederiksberg. Aktivisterne protesterede mod regnskovsrydning og et overforbrug af kød, som de mente, McDonald’s var skyldig i. Det fremgår af artiklen ”Klimaaktivister blokerer McDonald’s på Frederiksberg” fra TV2 Lorry, der også bringer en video af hændelsen (se kilder).

Har der været hærværk mod McDonald’s?

De seneste 50 år har amerikanske ambassader og olieselskaber været mål for demonstrationer mod amerikansk imperialisme, og nogle gange har det udmøntet sig i hærværk. I dag går det også ud over fastfood-restauranterne. Og her er McDonald’s et yndet mål, ifølge bogen ”Fastfood Nationen” fra 2001 (se kilder). For eksempel kan nævnes, at:

· i 1995 hjemsøgte 400 danske anarkister en McDonald’s i det centrale København, de lavede bål af møblerne midt på gaden og satte ild til restauranten.

· i 1997 blev en McDonald’s-restaurant bombet i Columbia.

· i 1998 ødelagde bomber en McDonald’s i Rusland, Grækenland, Brasilien og Sydafrika.

· i 1999 satte belgiske vegetarer ild til en restaurant i byen Antwerpen.

· i 2000 under 1. maj-demonstrationerne rev demonstranter skiltene ned på en McDonald’s på Trafalgar Square, ødelagde restauranten og delte gratis burgere ud til folkemængden.

I 2017 blev en 50-årig mand anholdt og sigtet for at have udsat en McDonald’s-restaurant i Aarhus for hærværk fire gange, men det er uvist, om det skyldes et politisk motiv. Det fremgår af artiklen ”Hærværk mod McDonald’s fire gange: 50-årig mand anholdt” fra TV” Østjylland (se kilder).

Hvem er ”The McDonald’s Ten”?

I 1999 ødelagde en gruppe af franske bønder en McDonald’s, der var ved at blive bygget i Millau. De var gale over, at nummer 851 McDonald’s-restaurant skulle ligge i deres hjemby, fordi den ville underminere den lokale madproduktion og det franske fødevaremarked. Da de gik løs på den halvfærdige McDonald’s med værktøj og traktorer, kom der hurtigt journalister til, og billederne gik verden rundt. De, der senere blev arresteret for handlingerne, kaldes ’The McDonald’s Ten’. Ifølge bogen ”The sign of the burger” fra 2002 (se kilder) blev de lokale farmeres modstand set som et symbol på bekymringen blandt den europæiske befolkning omkring forringelsen af fødevarer og de altopslugende transnationale amerikanske virksomheder.

Hvem er Jose Bove?

Den franske fåreavler og politiske aktivist Jose Bove er en kendt kritisk stemme i Frankrig. Han fik særligt medietække, da han i spidsen for ’The McDonald’s Ten’ blev set ødelægge et McDonald’s skilt for åben skærm med skæg og en pibe i munden. Hans trodsige indstilling overfor McDonald’s, og hans lidenskabelige taler mod junkfood har ifølge bogen ”Fastfood Nationen” fra 2001 (se kilder) gjort, at både socialister og konservative har hyldet ham og inviteret ham til at møde både præsident og premierminister. Burgerkæden havde omkring det 21. århundredes begyndelse udviklet sig til at blive den største aftager af landbrugsvarer i Frankrig, og Bove var bange for, at franskmændene skulle blive ’servile slaver i landbrugsindustriens tjeneste’, ifølge bogen ”The sign of the burger” fra 2002 (se kilder). Bove kritiserede McDonald’s for at bruge kød fra køer, der havde fået hormonbehandling. I år 2000 samledes omkring 30.000 demonstranter i Millau, da Bove skulle for retten for bagvaskelse. Men trods opbakning skulle han betale en stor bøde til virksomheden og endte med at sone tre måneder i fængsel. Han har som modsvar været med til at skrive bogen ”The world is not for sale – Farmers against junkfood”  fra 2002 (se kilder).

Hvad er baggrunden for McInjurie-sagen?

McLibel har været involveret i den længst varende retssag i britisk historie. Sagen er, ifølge Wikipedia (se kilder), blevet kendt som ’McInjurie-sagen’ eller ’McLibel-sagen’, og den blev ført af McDonald’s mod aktivister, som uddelte løbesedler med anti-McDonald’s-budskaber. Baggrunden er følgende: I 1986 gik McLibel imod McDonald’s, fordi virksomheden, ifølge bogen ”Fastfood Nationen” fra 2001 (se kilder), er et udtryk for alt det, de afskyede: ”en junk-kultur og kapitalismens dødelige banalitet”. Medlemmerne uddelte brochuren ”Hvad er galt med McDonald’s?”, som beskyldte kæden for at stå bag fattigdom i den tredje verden, at sælge usund mad, udnytte arbejdere, manipulere børn gennem reklamer, torturere dyr og ødelægge regnskoven. 

Brochuren blev uddelt i fire år, uden at det vakte nogen særlig opsigt, men i 1990 blev fem medlemmer af gruppen stævnet. McDonald’s fremhævede, at alle påstandene i brochuren var falske. Af frygt for de mulige økonomiske omkostninger undskyldte tre af de anklagede til McDonald’s i retten. Men 25-årige Helen Steel og 36-årige Dave Morris besluttede sig for at tage kampen op. Ingen af dem havde råd til en sagfører, mens McDonald’s på det tidspunkt havde en årlig omsætning på 18 milliarder dollars. Ifølge bogen ”Fastfood Nationen” fra 2001 (se kilder) kastede de britiske medier sig over David og Goliath-aspektet i historien og gjorde den til forsidestof. Steel og Morris skulle underbygge deres kritikpunkter, skaffe vidner og indsamle officielle dokumenter, der kunne understøtte påstandene i brochuren med venlig assistance af sekretæren for Haldane Society of Socialist Lawyers og McLibel Support Campaign.

Hvordan forløb McInjurie-sagen?

McInjurie-sagen tog sin formelle begyndelse i 1994 og sluttede mere end tre år senere, da dommer Rodger Bell afsagde en 800-siders lang dom. Ved sagens afslutning omfattede den 40.000 sider dokumenter og vidneudsagn, samt 18.000 sider retsudskrifter. Steel og Morris blev dømt til at betale en bøde på 60.000, som siden blev reduceret til 40.000 pund for at have bagvasket McDonald’s uden at kunne bevise alle påstande. Men sagen blev alligevel en pr-katastrofe for McDonald’s. Dommeren gav nemlig de sagsøgte ret i, at McDonald’s udnyttede børn gennem målrettet annoncering, at virksomheden satte deres kunders helbred på spil, som spiste McDonald’s-mad flere gange om ugen, at den betalte sine ansatte urimeligt lave lønninger og bar ansvaret for den grusomhed, som mange af virksomhedens leverandører udsatte dyr for. 

Desuden sluttede sagen ikke her. De to aktivister nægtede nemlig at betale bøden, og de besluttede i stedet at klage over det britiske retssystem til menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. De anklagede det engelske retssystem for at favorisere store virksomheder som McDonald’s samt for at krænke de to aktivisters rettigheder ved at nægte dem retshjælp og ved at kræve, at de skulle bevise alle udsagn på løbesedlen. Sagen blev, som det kan læses på Modkrafts hjemmeside (se kilder), afrundet i Strasbourg i februar 2005 med, at Steel og Morris fik medhold: Domstolen vurderede, at de to aktivister skulle have haft retshjælp, samt at deres ytringsfrihed var blevet krænket.

Betaler McDonald’s skat?

Ja, i Danmark betaler McDonald’s skat. Men virksomheden begyndte først at betale skat i 2007, og først efter massivt pres. I 2015 betalte McDonald’s 29 millioner kroner i skat herhjemme.
McDonald’s har dog længe været i søgelyset for at undvige at betale skat i flere europæiske lande. I 2018 blev det slået fast, at man fra burgergigantens side ikke havde overtrådt nogle juridiske regler i forbindelse med skatteundvigelsen. Men den daværende danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager gav tydeligt udtryk for en moralsk og politisk kritik af koncernens manglende skattebidrag i Europa. Det beskriver Ritzau-artiklen ”Vestager opgiver skattesag mod McDonald’s og Luxembourg” (se kilder)