Wefood kæmper mod madspild og sælger varer med beskadiget emballage, forkert mærkning og overskrevet dato for holdbarhed. Her på Nørrebrogade i København.
Wefood kæmper mod madspild og sælger varer med beskadiget emballage, forkert mærkning og overskrevet dato for holdbarhed. Her på Nørrebrogade i København.
Foto: Christian Lindgren / Ritzau Scanpix

Madspild

journalist Sune Gudmundsson, iBureauet/Dagbladet Information, november 2014. Opdateret af journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, november 2019.
Top image group
Wefood kæmper mod madspild og sælger varer med beskadiget emballage, forkert mærkning og overskrevet dato for holdbarhed. Her på Nørrebrogade i København.
Wefood kæmper mod madspild og sælger varer med beskadiget emballage, forkert mærkning og overskrevet dato for holdbarhed. Her på Nørrebrogade i København.
Foto: Christian Lindgren / Ritzau Scanpix
Main image
Selina Juul blev kåret til Årets Dansker for sin kamp mod madspild. Den 28. august 2014 leverede hun mad til et hjemløsecenter, projekt Hjemløs.
Selina Juul er nomineret til Årets Dansker for sin kamp mod madspild. Den 28. august 2014 leverede hun mad til et hjemløsecenter, projekt Hjemløs.
Foto: Simon Læssøe / Scanpix

Indledning

Er det spild af mad, hvis man ikke spiser hjernen fra lammet, fødderne på grisen eller skrællen på kartoflerne? Afhængig af øjnene der ser, findes der forskellige opfattelser af, hvornår noget defineres som madspild – et fænomen, der er blevet højaktuelt i forbindelse med bekæmpelsen af klimaforandringer og miljøproblemer. I husholdninger og fødevareproduktioner verden over smider man nemlig dagligt mad ud, som allerede har kostet ressourcer både økonomisk og miljømæssigt. FN estimerer, at en tredjedel af alt produceret mad aldrig bliver spist. NGO’er, forskere og politikere fra hele verden arbejder derfor på at løse problemet. Danmark har markeret sig som foregangsland i bekæmpelsen af madspild. For supermarkedskæder er kampen mod madspild blevet et konkurrenceparameter, og en række nødhjælpsorganisationer har integreret kamp mod madspild i deres mission med stor succes, mens restauranter er begyndt at sælge mad, der ellers ville være endt i skraldespanden. Det får andre lande til at kigge mod Danmark for at hente inspiration til konkrete tiltag til mere bæredygtig brug af fødevarer.

TED TALK: Selina Juul, stifter af organisationen Stop Spild af Mad, forklarer omfanget og konsekvenserne af madspild og leverer gode råd til, hvordan vi bekæmper madspild ved at undgå de mest almindelige madspildsfælder.

Artikel type
faktalink

Baggrund om madspild

Print-venlig version af dette kapitel - Baggrund om madspild
Anja Ravn og hendes familie tænker over deres madspild.
Anja Ravn og hendes familie tænker over deres madspild.
Foto: Jens Astrup /Scanpix

Hvad er madspild?

I takt med at klimadebatten er vokset, og at vi bliver flere og flere mennesker på kloden, er der det seneste årti kommet et internationalt fokus på, hvordan man kan blive bedre til at udnytte jordens ressourcer. I den forbindelse er madspild blevet et højaktuelt fænomen. Madspild optræder i hele produktkæden fra jord til bord, hvad enten det er produktion, fremstilling, distribution, tilberedning eller servering af mad. Det fremgår af rapporten “Madspild i fødevaresektoren” fra Aarhus Universitet, der definerer madspild som “madaffald, der kunne være spist af mennesker” (se kilder).

Som rapporten selv gør opmærksom på, er denne definition snæver, da der for de fleste fødevarer dermed først kan ske et madspild, når fødevaren har forladt producenten og findes hos detailhandelen. F.eks. er fangede fisk, der kastes døde tilbage i havet fra fiskerbåden, såkaldt udsmid, ikke medregnet i denne definition. I faglitteraturen opererer man derfor ofte med en bredere definition af madspild, der ifølge ovennævnte rapport lyder: “mad, der frasorteres og smides væk, selv om det fuldt ud er spiseligt” (se kilder). I ”Madspild i fødevaresektoren” fremgår det desuden, at skjult madspild: “er spild af planter eller dyr, der kunne have været spist af mennesker, hvis de blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kæden fra primærproduktion til detailhandel.” (se kilder). Et eksempel på dette skjulte madspild er det tab, der sker i marken, når sygdomme bevirker et mindre udbytte af de såede korn.

Hvad er forskellen på madspild og madtab?

I FN’s fødevare- og landbrugsorganisation Food and Agriculture Organization of the United Nation (FAO), skelner man mellem madtab og madspild. I rapporten “Food wastage footprint. Impacts on natural resources” defineres madtab (food loss) som et tab målt i mængde eller næringsværdi af fødevarer beregnet til menneskeligt forbrug f.eks. på grund af manglende afsætningsmuligheder for fødevarerne eller naturkatastrofer, der ødelægger en høst (se kilder). I samme rapport er madspild (food waste) defineret ved fødevarer beregnet til menneskeligt forbrug, der smides ud uagtet, om det har overskredet sidste anvendelsesdato. Det kan f.eks. være den enkelte forbruger, der smider køleskabets sure mælk ud, eller supermarkedet, der ikke kan afsætte deres varer, så de i stedet dumpes i skraldecontaineren. Hvad der på dansk kan oversættes til samlet madspild (food wastage), er en samlebetegnelse begge begreber. Det er typisk det begreb, der bruges i internationale sammenhænge.

Hvad er omfanget af madspildet?

Ifølge FN-rapporten “Food wastage footprint. Impacts on natural resources” bliver omtrent en tredjedel af alt mad til mennesker i verden spildt eller går tabt (se kilder). I samme FN-rapport fremgår det også, at det på verdensplan er fødevaregrupperne korn, grøntsager, stivelsesholdige rødder og frugt, der står for det største samlede madspild, mens mælkeprodukter og kød står for en meget lavere del (fisk og skaldyr er ikke medtaget i statistikken) (se kilder).

Alt i alt løber det samlede danske madspild op i cirka 715.000 ton årligt, fremgår det af Miljøstyrelsens rapport ”Food waste prevention in Denmark – Identification of hotspots and potentials with Life Cycle Assessment” fra 2017. Størstedelen af madspildet er frugt og grønt, som udgør 41%. Kød og kødprodukter tegner sig for 24%, brød og kager for 20%, tørvarer (som for eksempel mel, gryn, pasta og te) 10% og endelig mejeriprodukter, som udgør 5% i regnestykket. Det er forbrugerne og de private husholdninger, der står for størstedelen af det danske madspild. 260.000 ton svarende til cirka 36% af det samlede madspild ryger i skraldespandene i private hjem. Næstmest madspild står detailhandlen for. Fødevarebutikkerne smider hvert år 163.000 ton mad ud svarende til 23% af det samlede madspild. Sammenlagt svarer det til, at forbrugere og detailhandlen hvert år smider 9.730 indkøbsvogne fyldt med mad ud, viser tal fra Miljø- og Fødevareministeriet ifølge organisationen Stop Spild af Mad (se kilder).

Ifølge rapporten ”Kortlægning af sammensætningen af dagrenovation og kildesorteret organisk affald fra husholdninger” – tal fra 2018 har danskerne reduceret deres madspild med 14.000 ton fra 2011 til 2017 (se kilder).


Mere end halvdelen af verdens madvarer bliver kasseret. Enorme mængder af sund og god mad bliver sorteret fra allerede ude på landbrugene og i butikkerne. Tv-programmet Horisont på DR sætter fokus på det enorme madspild, der sker, allerede før den har nået butikshylderne.
FødevareBanken. Horisont: Madspild for milliarder DR 1.

 

Hvor i verden spilder man mest mad?

Problemet er størst i den vestlige verden, når det kommer til madspild, mens udviklingslande står for det største fødevaretab (se definitionerne i afsnittet ”Hvad er forskellen på madspild og madtab?”). På EU-kommissionens hjemmeside om madspild fremgår det, at over 40% af madspildet i i-lande sker i detailhandlen og i de private husholdninger. I u-lande sker over 40% af madtabet derimod efter høsten, og mens fødevarerne forarbejdes (se kilder). Ifølge notatet ”Food price watch” fra Verdensbanken, smider Nordamerika mest mad ud pr. indbygger i husholdninger (115 kilo pr. år) efterfulgt af Europa (95 kilo pr. år), mens lande i Afrika syd for Sahara smider mindst ud (6 kilo pr. år) (se kilder). Hvert år ender omkring 88 millioner ton mad som madspild i EU. Det svarer til 20% af al den mad, der bliver fremstillet, og det er forbundet med omkostninger på cirka 143 milliarder Euro, fremgår det på EU-Kommissionens hjemmeside (se kilder).

Hvordan opstår madspild?

Madspild forekommer i alle led af fra jord til bord. Det handler altså både om den enkelte forbruger, der køber og tilbereder mere mad, end man når at få spist og om forskellige uhensigtsmæssige praksisser i fødevareproduktionen.

I ifølge notatet “Madspild i Danmark” fra Fødevareministeriet sker en stor del af madspildet herhjemme i landbruget og især inden for frugt og grønt (se kilder). Det er der flere årsager til. Mest berømt er nok historien om den krumme agurk, som EU i en periode havde bandlyst fra det europæiske marked. I stedet blev de krumme agurker fodret til husdyrene eller fik lov til at rådne på markerne. Siden 2009 har EU dog ophævet regler om størrelse og form på 26 forskellige frugter og grøntsager, så det ikke er EU, men snarere forbrugerens præferencer der gør, at ellers spiselige grøntsager sorteres fra.

En anden årsag til madspild er, at producenter af varer, der kun kan afsættes på produktionsdagen, har svært ved at beregne præcis, hvor meget de sælger. Dette gælder f.eks. bagere, der dagligt må smide brød og flødekager ud, fordi forbrugerne ikke vil købe den slags daggammelt.

I notatet ”Madspild i Danmark” forklares det desuden, at detailhandlen smider spiselige fødevarer ud blandt andet pga. fejlmærkning og overskridelse af sidste salgsdato, selvom varen sagtens kan holde sig længere. Et ekstremt tilfælde er salt, der kan være millioner af år gammelt, men som alligevel har en holdbarhedsdato.

Konsekvenserne af madspild

Print-venlig version af dette kapitel - Konsekvenserne af madspild
Resten af maden ryger i skraldespanden.
Resten af maden ryger i skraldespanden.
Foto: Jens Astrup / Scanpix

Hvad betyder madspild for klimaet?

Mad er menneskekroppens brændstof, og ligesom alt andet forbrug har det en effekt på miljøet og klimaet. Ifølge FN-rapporten “Food wastage footprint. Impacts on natural resources” fra 2013 bliver 1.3 milliarder ton mad hvert år spildt. Ressourcerne, der bliver brugt på at dyrke, forarbejde, sælge og transportere maden, går således tabt (se kilder). Rapporten fastslår, at ferskvandet, der bruges til at producere den uspiste mad, svarer til den årlige vandmængde i Europas længste flod, Volga, ligesom der forgæves udledes 3.3 milliarder ton drivhusgasser i jordens atmosfære. Yderligere bruges 28% af verdens samlede landbrugsareal til at producere mad til skraldespanden (se kilder).

Ifølge rapporten “Madspild i fødevaresektoren” fra Aarhus Universitet viser beregninger fra EU-kommissionen fra 2006, at forbruget af fødevarer og drikkevarer det år var ansvarlig for 20-30% af den samlede miljøbelastning fra det private og offentlige forbrug i EU. Derfor er det ifølge rapportens forfattere ekstra vigtigt, at fødevarer udnyttes optimalt (se kilder).

Hvilke økonomiske konsekvenser har madspild?

Den rynkede halve agurk, der ryger i skraldespanden, eller partiet af dåsemajs hos supermarkedet, der har fået en bule og ender i containeren, løber op i enorme summer af penge. Ifølge FN-rapporten “Food wastage footprint. Impacts on natural resources” svarer det samlede madspild i landbruget (2007) til direkte økonomiske tab på ca. 4472 milliarder kroner, eller hvad der svarer til Tyrkiets BNP (2011) (se kilder). De indirekte økonomiske konsekvenser er dog meget større. Medregner man blandt andet også de miljømæssige og sociale omkostninger, estimerer FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO i rapporten “Food wastage footprint. Full-cost accounting”, at regningen for madspild årligt løber op i 15,5 billioner kroner (se kilder).

De økonomiske og miljømæssige konsekvenser af madspild og madtab bliver i fremtiden forstærket af, at fødevareproduktionen inden 2050 skal være 60% højere på grund af verdens befolkningsvækst. Det er særligt grøntsager, der står for det største økonomiske tab pga. madspild og madtab efterfulgt af kød, frugt og korn. Det fremgår af FN-rapporten, der også viser, at Asien står for næsten halvdelen af verdens samlede økonomiske tab (se kilder).

 

Med kampagnen StopTheWaste sætter World Food Programme fokus på paradokset, at hvert ottende mennesker i verden sulter, mens en tredjedel af den mad, der produceres, går til spilde som skrald.

 

Hvad betyder madspild for verdens fattigste?

Det er et stort paradoks, at mens hvert ottende menneske på kloden sulter, så spilder man en tredjedel af verdens producerede mad. Selvom det er en nærliggende tanke, at mindre madspild ville kunne ende alt sult i verden, er sammenhængen mellem madspild og adgangen til tilstrækkelig næringsrig mad ikke helt så enkel. Det konkluderer The Food and Business Knowledge Platform, et initiativ under Hollands udenrigsministerium (se kilder). Verdensbanken konstaterer mere kontant i et notat om de globale fødevareprisers udvikling, “Food price watch”, at foruden at have miljømæssige konsekvenser, kan madspild og madtab også gå ud over adgangen til mad i udviklingslande. Madtab i produktionen reducerer nemlig landbrugets indkomst og skruer prisen op for forbrugerne pga. af dårligt udbytte (se kilder). Ifølge EU-Kommissionens rapport “Roadmap to a Resource Efficient Europe” kan en samlet indsats mod madtab og madspild være med til at optimere adgangen til mad på globalt plan (se kilder).