Hvem er kurderne?
Kurderne er et ældgammelt folkeslag, hvis historie kan spores op mod 4000 år tilbage. De blev første gang navngivet for omkring 1300 år siden af arabiske geografer, som benævnte dem ”kurder”. Ordet kan spores tilbage til betegnelsen ”akrad” (flertalsform af kurder) om stammer, der lever nomadisk med okser.
Kurdistan var i oldtiden et handelscentrum, der lå på Silkevejen, en handelsrute, som forbandt Asien og Europa. Kurderne solgte tæpper og håndarbejde til de handelsmænd, der rejste igennem området.
Kurdernes historie, kultur m.m. beskrives i opslaget ”Kurdistan” i Den Store Danske (se kilder).
Hvad er Kurdistan?
Kurdistan er et landområde i Mellemøsten, der strækker sig hen over fire stater: det sydøstlige Tyrkiet, det nordøstlige Syrien, det nordlige Irak og det nordvestlige Iran. Den samlede udstrækning af Kurdistan er omstridt, men flere kilder, bl.a. opslagsværket Den Store Danske (se kilder) nævner et areal på omkring 300.000 km². Ifølge nogle kilder (Gyldendals Store Danske Encyklopædi m.fl.) dækker Kurdistan over et område på cirka 191.000 km², hvilket er omkring fire og en halv gange så stort som Danmark . Andre kilder (Lobadio m.fl.) skriver, at Kurdistan har et areal på omkring 518.000 km². Andre igen, først og fremmest kurdiske kilder, fastsætter Kurdistans areal til omkring 550.000 km², altså på størrelse med Frankrig. Byen Diyarbakır i det østlige Tyrkiet opfattes ofte som den kurdiske hovedstad. Kerneområdet i Kurdistan er bjergrigt med mange bjergtoppe over 3.000 m; den højeste er Ararat (5.165 m.o.h.) på grænsen mellem Tyrkiet og Armenien. Kurdistan rummer mange naturresurser, bl.a. svovl og råfosfat samt et vigtigt oliefelt ved byen Kirkuk i den kurdiske del af Irak og flere mindre oliefelter, bl.a. omkring byen Batman i Tyrkiet. To store floder, Eufrat og Tigris, udspringer i Kurdistan, og Kurdistan er generelt et ret frugtbart område. Kurderne har traditionelt levet af landbrug med både agerbrug og husdyravl, især får og geder. Men generelt er landbruget i Kurdistan ikke ret udviklet.
Kurdernes historie, geografi m.m. beskrives i opslaget ”Kurdistan” i Den Store Danske (se kilder).
Hvor mange kurdere findes der?
Antallet af kurdere i verden er behæftet med stor usikkerhed, fordi spørgsmålet om deres antal også er politisk. Kurdistan menes at være hjemland for et sted mellem 20 millioner mennesker (Gyldendals Store Danske Encyklopædi, se kilder) og helt op mod 35 millioner mennesker. (Lobadio m.fl., se kilder).
Over halvdelen af verdens kurdere bor i Tyrkiet, hvor de udgør mellem en sjettedel og ca. en femtedel af de i alt 80 millioner indbyggere i landet (Lobadio m.fl.). Tallet er dog omstridt. Ifølge tyrkiske opgørelser udgjorde kurderne i 2006 lidt over 11 millioner ud af de 73 millioner indbyggere i landet. Kurderne i Tyrkiet hævder derimod selv, at de er mellem 20 og 25 millioner. I Irak bor der omkring fem millioner kurdere, omkring en femtedel af den samlede befolkning. I Syrien tæller kurderne også adskillige millioner, heraf omkring to millioner i den nordlige del af landet, og de udgør omkring en tiendedel af befolkningen. I Iran er der formodentlig 7-10 millioner kurdere – ca. 7 procent af Irans befolkning.
Der bor også større grupper af kurdere i Armenien, Aserbajdsjan og nogle af de tidligere Sovjetrepublikker. Desuden bor der kurdere i en række vestlige lande. Det skyldes især, at der gennem 1960'erne ankom et stort antal kurdere til Vesteuropa og Nordamerika som gæstearbejdere. Tusinder af andre flygtede i 1970'erne fra Tyrkiet til europæiske lande, og i de to efterfølgende årtier flygtede titusindvis af kurdere fra Iran. Mange flygtede til Tyskland samt til Frankrig, Storbritannien og Sverige, og en del også til Danmark. Under borgerkrigen i Syrien er mange kurdere også flygtet fra Syrien; de færreste er dog kommet til Europa; mange er flygtet til Tyrkiet eller Irak.
Hvilken religion har kurderne?
Størstedelen af kurderne er muslimer, først og fremmest sunnimuslimer. Et lille mindretal er kristne, mens en lille minoritet er yezidier – en religion, der tilsyneladende kun findes blandt kurdere. Andre igen er alevier, som bor i det nordvestlige hjørne af Kurdistan, primært i Tyrkiet. Kurdernes religiøse traditioner og tilhørsforhold beskrives i af den hollandske forsker Martin van Bruinessen fra universitetet i Utrecht i rapporten ”Religion in Kurdistan” (se kilder) samt i diverse opslag på hjemmesiden Jiyan.dk (se kilder).
Hvilket sprog taler kurderne?
Det kurdiske sprog er i familie med de indoeuropæiske sprog og har fire dialekter: Kurmandji, Sorani, Dimili (Zazaki) og lLori. Den største af disse dialekter er kurmandji, der tales af tre fjerdedele af den kurdiske befolkning. Mange kurdere har dog ikke haft mulighed for at lære at læse og skrive kurdisk, fordi det indtil for nylig har været forbudt i f.eks. Tyrkiet at undervise på kurdisk og udgive bøger, musik og lignende på kurdisk. Mange kurdere er derfor i skolen blevet undervist i tyrkisk, mens de har talt kurdisk hjemme. I en del kurdiske familier er man også over tid holdt op med at tale kurdisk i hjemmet, og især blandt de kurdere, der bor uden for de kurdisk dominerede områder i Tyrkiet, er der mange, der ikke taler kurdisk.
Learn Kurdish. Lær Kurdisk #1
Dansk-kurdisk dreng laver YouTube-videoer om det kurdiske sprog
Hvorfor har kurderne ikke deres egen stat?
Da Det Osmanniske Rige brød sammen efter nederlaget under Første Verdenskrig, var der lagt op til, at der skulle etableres et hjemland for kurderne – Kurdistan. Med Sèvres-traktaten i 1920 forpligtede de allierede magter sig til at forberede autonomi for et tyrkisk Kurdistan, som kurderne i den britisk okkuperede Mosul-provins i det nuværende Irak skulle have ret til at tilslutte sig. De lande, der havde sejret i Første Verdenskrig, blandt andet Storbritannien og Frankrig, havde sammen med den osmanniske sultan underskrevet Sèvres-traktatenaftalen i 1920. Men tyrkiske nationalister med hærføreren og den senere tyrkiske præsident Kemal Atatürk i spidsen ville ikke acceptere denne plan. Samtidig fortsatte krigshandlingerne i den nordlige del af det, der skulle være Kurdistan, og de tyrkiske nationalister Tyrkiet tog kontrollen her og grundlagde republikken Tyrkiet. Resultatet var, at kurderne ikke fik den stat, de var blevet stillet i udsigt. I stedet indgik stormagterne den såkaldte Lausanne-traktat, som betød, at store landområder, der historisk set var kurdiske, blev lagt ind under Tyrkiet. Andre af de kurdiske landområder blev en del af Syrien, som var under fransk styre, mens andet blev en del af det, der i dag er Irak, dengang var britisk mandatområde. Atter andet blev en del af Iran.
Kurdernes historie, kultur m.m. beskrives i opslaget ”Kurdistan” i Den Store Danske (se kilder) samt i bogen ”Kurdistan – en historisk fremstilling” (se kilder).