Kulkraft (Faktalink light)

Kul er rester fra døde træer og andre planter, der har ligget i våde områder uden at rådne. Det har taget millioner af år for planteresterne at blive omdannet til kul. Det er det kul, som bruges til at lave strøm og fjernvarme i dag. Kullet kan ligge op til 1 km under Jordens overflade. Overalt i verden er der miner, hvor man graver efter kul.

Brunkul er det mest almindelige i Europa, og der er især meget af det i Tyskland. I Danmark er der ikke kul i jorden, så det køber vi fra andre lande.

Et kraftværk er en slags fabrik, der fremstiller strøm. Nogle kraftværker laver kun strøm, men der findes også kraftvarmeværker, som laver både strøm og fjernvarme. Det er smart, fordi der går mindre varme til spilde, når man samler produktionen.

Halvdelen af det brændsel, de danske kraftværker bruger i dag, er kul. Hvis et kraftværk bruger kul som brændsel, kaldes det et kulfyret kraftværk.

Avedøreværket syd for København er Danmarks største kraftværk. Værket har to blokke. I den gamle blok fra 1990 fyrer man med kul. I den nyere blok fra 2001 kan man i stedet for kul bruge halm, olie, træpiller og naturgas. 

Hvordan virker et kulfyret kraftværk?

Det tager lang tid at omdanne kul til elektricitet. Før man kan bruge kullet, skal det laves til pulver. Derfor hældes det ned i en stor kværn, der maler kullet til støv. Støvet blæses ind i en ovn, hvor det brænder ved en meget høj temperatur. Varmen bruges til at omdanne vand til damp. Dampen, der bliver mere end 500°C varm, føres ind i en eller flere turbiner. I turbinerne sidder en propel, der drejer rundt. Turbinen er forbundet til en generator, og det er den, der producerer strøm. Fra generatoren sendes strømmen igennem el-nettet ud til folks stikkontakter.